Læserbrev

Jelva på 16: Folkeskolens mål er at gøre os klar til at deltage i demokratiet. Så giv os lov

Ifølge folkeskolens egne målparagraffer bør man efter 9. klasse være klar til at deltage i det danske demokrati. Så giv nu os 16-årige valgret, så vi kan få valgt de politikere, der tager klimaet og dermed vores fremtid seriøst, skriver 16-årige Jelva Illeris Schultz i dette debatindlæg
5. august 2020

16-årige bør have valgret. I klimarapporterne fremstår det tydeligt, at vores fremtid hænger i en tynd tråd, og at der er brug for handling nu. Det er uden sammenligning den vigtigste politiske udfordring i vores tid, og en sag mange unge hver dag kæmper for og gang på gang viser samfundsmæssigt engagement i.

Alligevel har danske unge under 18 år ikke retten til at stemme. Det har de ellers haft i Østrig siden 2007. Det har resulteret i, at den gennemsnitlige vælger i Danmark i dag er 48 år.

Der foregår altså en skævvridning i det danske demokrati, som fremover fortsat vil vokse. Unges interesser er underrepræsenterede, og det i en tid, hvor fremtiden står på spil.

En af hovedargumenterne for, at unge ikke skal have stemmeret, er, at vores meninger endnu ikke er formede. Et argument, som virker rimelig tyndt i betragtning af, at der i folkeskolens målparagraffer ordret står: »Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre.«

Da mange er omkring 16 år ved folkeskolens afslutning, burde det altså være et passende tidspunkt at få lov til at tage del i det demokrati, man er blevet forberedt på, og dermed få medbestemmelse, når der skal vælges de politikere, der kan tage beslutningen om at prioritere klimahandling.

Hvis det ikke er et passende tidspunkt, har folkeskolen fejlet.

Jelva Illeris Schultz er kommende gymnasieelev.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • erik pedersen
  • Eva Schwanenflügel
  • Anker Heegaard
  • Dorte Sørensen
erik pedersen, Eva Schwanenflügel, Anker Heegaard og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Et godt argument. Jeg har selv stemt ja til nedsættelser af valgretsaldren i to omgange i 1971 og 1978. Først fra 21 til 20 - dengang var min stemme ugyldig, da jeg skrev ned til 18 år. Næste gang et gyldigt ja til 18.

Anker Heegaard

Man kan finde mennesker i alle aldersgrupper, som ikke er formede, uden at de bliver frataget stemmeretten af den grund.
Det er vel interessen i en valghandling, der får en vælger til at gå til stemmelokalet, og den interesse kan ligeså vel være der hos en 16 årig, som hos en 40 årig.
Valgretsalderen har ikke altid fulgt myndighedsalderen, så der er ikke noget i vejen for, at det vil kunne ændres igen hvis der er politisk vilje til det.
Som Jelva skriver, så er netop klimapolitikken noget, som også unge bør have indflydelse på … det er også deres fremtid.

Nu er det sådan i DK (i modsætning til andre lande!), at valgretsalderen, og valgbarheds-alderen hænger sammen, ifølge Grundloven! her i DK....

Det betyder, at en 16-årig kan stille op til valg! ikke kun stemme til valg; hvis en 17-årig bliver valgt ind i byrådet i en kommune, som det ser ud nu, vil der være en hel masse sager, sagsakter, papirer, dokumenter mm. og mv. , som denne 17-årige slet slet ikke ville være i stand til at sætte sig ordentlig ind i! fordi med kommunalreformen af 2007/2009/2011 er selv arbejdet i et byråd blevet så professionelt, at nogle gange fungerer politikere kun som gummi-stempel for embedsværket...

Hvis man på en måde (ved ikke helt, hvordan) kunne adskille det at 16-årige også kunne blive valgt ind i f.eks. et byråd fra at de kunne stemme til valgene, så ville jeg være for :)

Desuden er det ikke valgsretsalderen mm. man stemmer om - man stemmer om 16-årig skal være juridisk myndige; og kan derfor kan stemme til valg mm. til byråd og folketing mv. Det har så også den konsekvens, at skolelærere (uden straf!) kan gå i seng med deres 16-årige elever; denne paragraf i straffeloven ! hænger nemlig også sammen med den alder, hvor man bliver juridisk myndig...