Regeringen vil have flere udviste kriminelle og afviste asylansøgere til at rejse hjem. Lige nu er der cirka 1.100 afviste asylansøgere i Danmark. Det er alt for mange. De har fået deres sag grundigt behandlet i to instanser og skal rejse hjem. Alligevel sidder de fleste i flere måneder eller måske år på et udrejsecenter.
Vi har derfor oprettet en Hjemrejsestyrelse, der skal være langt tættere på udlændingene, og som sætter ind med rådgivning, fra man flytter ind på et asylcenter, til man har fået afslag og rejser hjem.
Desuden har vi foreslået 20.000 kroner i kontant bonus til de asylansøgere, der efter første afslag på asyl vælger at frafalde deres ankesag for i stedet at rejse hjem.
Det forslag møder kritik af Obaidul Karim Khan her i Information. Han påstår, at det vil få flere asylansøgere til at strømme mod Danmark.
Det er jeg dybt uenig i.
Giver god mening for alle
Formålet med vores forslag er at få flere til at rejse hjem, men beløbet skal selvfølgelig ikke være så attraktivt, at flere asylansøgere begynder at kigge Danmarks vej. Og det tror jeg bestemt heller ikke bliver tilfældet.
At skulle betale menneskesmuglere for at komme hele vejen fra hjemlandet og til Danmark koster højst sandsynligt mere end den bonus, vi vil tilbyde. Det kan ikke betale sig at tage den livsfarlige rejse i en gummibåd over Middelhavet for et beløb, som ikke engang kan dække udgifterne for rejsen. Desuden vil beløbet ikke blive tilbudt folk, som helt åbenbart ikke har et asylbehov.
Jeg er derfor af den overbevisning, at forslaget vil få flere til at rejse tidligere hjem. Og det vil være en gevinst for Danmark.
Når asylansøgere vælger at fastholde anken af deres afslag til Flygtningenævnet, så koster det i gennemsnit cirka 150.000 kroner at indkvartere udlændingen, mens sagen behandles. Dertil kommer udgifter til blandt andet tolke og advokater. Det er dyrt – særligt med tanke på, at langt de fleste alligevel ender med at få endeligt afslag på asyl.
Derfor giver det her forslag god mening – både for den enkelte og for det danske samfund.
Af Kaare Dybvad (S) er fungerende udlændinge- og integrationsminister.
Ministeren skriver: “Desuden vil beløbet ikke blive tilbudt folk, som helt åbenbart ikke har et asylbehov.”
Her kommer ministeren da vist til uforvarende at erkende, at Danmark hjemsender mennesker, der har et asylbehov.
J U D A S P E N G E
mener jeg det er. Vi afviser asylansøgere og flygtninge, med et helt reelt behov. Læs Michala Clante Bendixens rapport, Kaare Dybvad. Ingen andre steder ville nogen tillade, at penge fik lov at påvirke rettens gang. Hvad det "koster" at "indkvartere" (læs: opbevare under umenneskelige forhold) en asylansøger mens man igen efterforsker en mulig URIGTIG afgørelse; er intet argument. Det handler om retfærdighed. Og det er... ikke et kort regeringens aSocialdemokratiske politik på asylområdet spiller ud med. I ekskluderer - for at tilgodese laveste fællesnævner. Højrefløjen. Til hvem jeg nu regner Jer. Og venligst: TAG SÅ IMOD BØRN fra de syriske lejre, FRATAG ikke mennesker statsborgerskab UDEN en domstols indblanding: og tag så IMOD de kvoteflygtninge vi har forpligtet os på, overtræd ikke børnekonventionen og stop den ulidelige tone, regeringen næsten konsekvent omtaler indvandrere og flygtninge i. Mange tak. Det var såmænd bare det. Ps: Og sæt så "hjemrejseydelsen" op. I skaber ulighed og fattigdom; I ødelægger mennesker, der allerede ER ødelagte. Marie Vibe
Kaare Dybvad - al respekt for at Socialdemokratiet gør brug af frivillige praktikanter i arbejdet på Christiansborg. Men kunne du ikke næste gang læse deres udkast til en kommentar igennem, inden du videresender det til en redaktion?
@Steen Obel
Det var sansynligvis ikke ‘en’ fejl i det ministeren skriver, det afstumpede menneskesyn, er karakteristisk for Socialdemokratiet.
Den lille syriske dreng i vandkanten, der druknet på Middelhavet, er en af mange små piger, drenge og deres forældre, Danmark har sendt i døden på Middelhavet, drengen på billedet, er et snapshot af den danske systemiske racisme.
Det er voldsomt, men de gentagende politiske nedgørelser af vores ikke hvide danske brødre og søstre, gør det mere udholdeligt, ikke sandt Kaare Dybvad?
Det er hvad din artikel i virkeligheden handler om, selve gentagelsen, af Socialdemokratiets fundamentale medmenneskelige afstumpethed.
Link: https://www.berlingske.dk/internationalt/et-ubaerligt-billede