Kronik

De kontroversielle stemmer fylder så meget i medierne, at det skader vores samfund

Med flammende retorik og følelsesmæssigt provokerende udsagn skaber radikale debattører opmærksomhed og splittelse. Det kan være underholdende, men det må ikke skygge for de mere nuancerede synspunkter, vores demokrati er afhængigt af, skriver professor i klinisk psykologi Carsten René Jørgensen i dette debatindlæg
»Den polarisering, Trump og ligesindede eskalerer, kan bekæmpes ved afbalancering af den offentlige debat,« skriver professor i klinisk psykologi Carsten René Jørgesen.

»Den polarisering, Trump og ligesindede eskalerer, kan bekæmpes ved afbalancering af den offentlige debat,« skriver professor i klinisk psykologi Carsten René Jørgesen.

Doug Mills

5. august 2020

DR har for nylig lanceret programserien De kontroversielle på P1, som ifølge DR’s egen beskrivelse er drevet af en fascination af »mennesker, der vækker anstød og bringer andre folks pis i kog«.

Tilsvarende bringer Information aktuelt en kronikserie, hvor højreorienterede stemmer, nogle mere kontroversielle end andre, skriver om, »hvad de mener er det absolut værste ved de rødes dominans i Danmark«.

Man kan sige flere positive ting om sådanne initiativer, der giver plads til, at personer placeret et stykke fra den normale – i nogles øjne lidt kedelige – politiske mainstream kan udfolde deres synspunkter. 

Omvendt kan de også ses som udtryk for, hvordan den offentlige debat, ikke mindst på de sociale medier, bliver stadigt mere domineret af netop kontroversielle, radikale og konfliktsøgende personer og synspunkter, der kan »bringe folks pis i kog« og katalysere vrede og forargelse.

For med flammende retorik og følelsesmæssigt provokerende udsagn kan radikale debattører skabe opmærksomhed og splittelse omkring deres person, hvilket kan være underholdende, engagere os følelsesmæssigt og fastholde vores opmærksomhed.

Men de bidrager samtidig til en offentlighed præget af eskalerende polarisering, ofte centreret om folks sociale identiteter, i stedet for at rette vores fælles opmærksomhed imod samfundsmæssige visioner og substantielle problemer og bidrage til at skabe reel dialog om, hvordan vi bedst indretter vores samfund og løser vigtige fælles problemer som påtrængende klimaproblemer og stigende ulighed.

Aktiverer social identitet

Som jeg udfolder i bogen Identitetskriser: Veje og vildveje for det moderne menneskes identitet, er vores moderne samfund præget af indre fragmentering og eskalerende uenigheder om en række grundlæggende, samfundsdefinerende normer, værdier og idealer.

Uenighed om, hvad der karakteriserer det gode liv og det gode samfund, hvad der er den optimale balance mellem individuel frihed og hensyn til sociale fællesskaber, og hvordan vi håndterer uenigheder om migration, ytringsfrihed og organisering af velfærdsstaten. 

Denne fragmentering både manifesteres og forstærkes via den fremadskridende polarisering af den offentlige debat, splittelser i befolkningen og eskalerende identitetspolitik og individuelle identitetskriser.

Unuancerede og polariserede positioner og synspunkter, eksempelvis centreret om radikale tilgange til religion, migration eller ytringsfrihed, tager typisk afsæt i en skarpt afgrænset og underkompleks social identitet som for eksempel ’dansker’, ’kristen’ eller ’feminist’. 

Og andre positioner, synspunkter og sociale identiteter, der defineres som radikalt forskellige fra ens egen, affærdiges som mindreværdige, ’politisk korrekte’ eller latterlige og bliver dermed legitime mål for nedgørelse, udskamning eller angreb.

Sådanne polariserede positioner forankret i en bestemt social identitet vil ofte aktivere en bestemt social identitet hos andre, og sådan skabes modsætningsforholdet mellem eksempelvis en radikal tilhænger af Black Lives Matter og en radikal fortaler for såkaldt hvid identitetspolitik – det bliver identitetsbærende for dem begge at angribe og udskamme hinanden. 

De præsenterer en forførende enkel udlægning af virkeligheden i stedet for de nuancerede synspunkter, der ofte er mere komplicerede og krævende, og splitter således verden op i skarpt afgrænsede kategorier af os og dem, som spilles ud imod hinanden, så al dialog bliver vanskeligere.

Benzin på bålet

Således fortsætter en problematisk og selvforstærkende polarisering af samfundslivet, fordi tilhængere af radikale synspunkter på begge sider føler sig bekræftet i deres unuancerede opfattelse af virkeligheden, hver gang deres radikale synspunkt medfører en kraftig reaktion med et tilsvarende radikalt, men modsatrettet synspunkt.

Det får folk til at finde sammen med ligesindede og barrikadere sig mod ’modstanderne’, så åbenheden for alternative perspektiver på virkeligheden og for dialog forsvinder – for alternativet for mange ville være en regulær identitetskrise.

En sådan identitetsdrevet ’os og dem’-tænkning går ud over evnen til kritisk refleksion over ytringer og adfærd fra egen social gruppe – ’os’ – og modtageligheden for relevante argumenter fra ’dem’, hvilket samlet set gør os dummere og ringere til sammen at løse reelle problemer.

Denne mekanisme bliver hele tiden forstærket, så længe fremtrædende politiske ledere, medier og meningsdannere ikke forsøger at rumme, moderere og bygge bro mellem sociale grupper og synspunkter, men i stedet selv kaster benzin på det bål, vores offentlige debat er blevet til. Dette forværrer i høj grad den angst i befolkningen, som også er en del af forklaringen på den eskalerende polarisering.

Forsoning og reel dialog er kun mulig, hvis vi så vidt muligt bevarer en åbenhed over for forskellige opfattelser af os selv, andre og verden – og undgår at låse sig fast i én bestemt opfattelse af virkeligheden, hvor andre synspunkter ekskluderes eller afvises som illegitime, primitive eller ligefrem afskyvækkende. Og denne tilgang til politik mangler især repræsentation i den offentlige debat.

Plads til brobygning

For som Ezra Klein skriver i bogen Why we are polarized, er seriøse medier ikke nødvendigvis biased i retning af højre- eller venstreorienterede synspunkter, men måske snarere i retning af, at højlydte, konfrontatoriske og splittende figurer og synspunkter – der i særlig grad aktiverer vores sociale identitet blandt andet ved at påstå, at denne skulle være truet, og mobilisere til fælles forsvar af den – får langt større dækning og opmærksomhed end mere nuancerede og afbalancerede debattører, der er mere åbne over for forskelligartede perspektiver på verden.

Aktuelt agerer Trump som den mest splittende og polariserende figur i verdensoffentligheden, senest illustreret ved hans uhørt ensidige defamering af antiracistiske demonstranter efter George Floyds død som venstreradikale fascister, krydret med fravær af empati for Floyd og andre ofre for racistiske overgreb. Samtidig fylder han umådelig meget i vore medier med sine ofte primitive tweets og udlægninger af virkeligheden.

Men den polarisering, Trump og ligesindede eskalerer, kan bekæmpes ved afbalancering af den offentlige debat.

Der skal gives plads til de nuancerede synspunkter, der repræsenterer forsøg på at rumme, moderere og bygge bro mellem de mere radikale synspunkter. De radikale synspunkter skal naturligvis stadig have plads, men ikke uforholdsmæssig megen opmærksomhed, blot fordi de er radikale, og de skal underkastes kvalificerede analyser, ikke blot mødes med ukvalificeret mikrofonholderi og ukommenteret videreformidling af politisk ’gang i gaden’.

Her har de seriøse medier en vigtig opgave og et stort ansvar. Så måske DR’s programplanlæggere også skal lave en udsendelsesrække om de samfundsmæssige brobyggere, og Informations debatredaktør ikke kun skal bede højreorienterede debattører skrive om, hvad de hader mest ved de rødes dominans, men også om, hvordan vi kan bidrage til en bedre integration og styrkelse af fællesskaber på tværs af sociale grupper i det danske samfund.

Carsten René Jørgensen er professor i klinisk psykologi ved Aarhus Universitet.

Vi står i dag i en kulturkamp med voldsomme udfordringer. Socialdemokratiet ser den ikke – og det gør Venstre faktisk heller ikke. Men det burde de, for islamisering truer med at indføre en ufri og udansk kultur ad bagvejen, skriver Marie Krarup i kronikserien om, hvad de blå er vrede over
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Trond Meiring
  • Anders Graae
  • Estermarie Mandelquist
  • Ib Christensen
  • Lillian Larsen
  • Alvin Jensen
  • Jens Flø
  • Gert Romme
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Jane Jensen
  • René Arestrup
  • erik pedersen
  • Karsten Nielsen
  • Christian Mondrup
  • Lise Lotte Rahbek
  • Marie Jensen
  • Ole Frank
  • Mads Greve Haaning
  • Anders Reinholdt
  • Peter Wulff
  • Jon Mangerel
  • Jens Kofoed
  • Eva Schwanenflügel
  • Rasmus Knus
  • Maj-Britt Kent Hansen
  • Ete Forchhammer
  • David Zennaro
  • Jørgen Mathiasen
  • Maria Francisca Torrezão
  • Peter Knap
  • Dorte Sørensen
  • Henning Kjær
  • Morten Hjerl-Hansen
  • Torsten Jacobsen
  • Chris Ru Brix
Trond Meiring, Anders Graae, Estermarie Mandelquist, Ib Christensen, Lillian Larsen, Alvin Jensen, Jens Flø, Gert Romme, Bjarne Bisgaard Jensen, Jane Jensen, René Arestrup, erik pedersen, Karsten Nielsen, Christian Mondrup, Lise Lotte Rahbek, Marie Jensen, Ole Frank, Mads Greve Haaning, Anders Reinholdt, Peter Wulff, Jon Mangerel, Jens Kofoed, Eva Schwanenflügel, Rasmus Knus, Maj-Britt Kent Hansen, Ete Forchhammer , David Zennaro, Jørgen Mathiasen, Maria Francisca Torrezão, Peter Knap, Dorte Sørensen, Henning Kjær, Morten Hjerl-Hansen, Torsten Jacobsen og Chris Ru Brix anbefalede denne artikel

Kommentarer

Alana Frederiksson

Det mest provokerende og ekstreme ved Carsten Renés indlæg er jo det totalitære budskab at vi skal enes og gå på kompromis. Det kan virkeligt bringe mit pis i kog!

Spøg til side. Godt indlæg. Desværre sælger medier i dag ikke nyheder men reklamer. Derfor ser vi nok ingen midtersøgende synspunkter i overskrifterne lige foreløbigt.

Vibeke Hansen, Sven Elming, Rolf Andersen, Alvin Jensen, Jens Flø, Peter Mikkelsen, Ole Svendsen, Rikke Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Erik Feenstra, Nette Skov, Steffen Gliese, Jens Jensen, Peter Knap og Thomas Vestergaard anbefalede denne kommentar
Thomas Corydon

Carsten Renés glimrende indlæg fortæller undertegnede at der skal være mere plads til det der forener os som mennesker end til hvad der skiller os ad - som f.eks. de store spørgsmål hvem er vi ?(samlet, universelt, hele kloden) - måske mere end et dyr/maskine ? - hvor er vi på vej hen ? Hvordan rummer et samfund forskelllighederne? Der er alt for meget had/shitstorm i medierne og alt for lidt kærlighed - nej fri (menneskelig/ukødelig/spirituel/universel) sælger ikke så godt i (de sædvanlige) medier

Estermarie Mandelquist, Rolf Andersen, Lillian Larsen, Alvin Jensen, Jens Flø, Ole Svendsen, Nette Skov og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

@Alana Frederiksson
Så længe der er penge i kliks. Og ekstreme overskrifter og vinkler give kliks!

Den 4 statsmagt
Vi har et mediebillede, der splitter og ikke ligefrem skaber samhørighed..
og vi, som samfund, betaler prisen.

For ser man til USA og hvad der sker der, så er det et splittet land.
Såsom race og Thump Osv. bliver talt op og op i mediebilledet.(fordi det giver kliks) og så hjælper det heller ikke på det, at der er en valgkamp i gang og deres aviser ser ingen problemer i at udføre aktivisme.

Men det, som jeg frygter mest, det er, når valget 2020 er over. Hvordan samler man et land efter Dette. Og den side, der taber valget, hvordan vil de reagere?

Og vil medierne bare kaste mere brænde på bålet efterfølge?

Thomas Corydon, Rolf Andersen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Hvor er det dog befriende, at alle spørgsmål synes at have fået en 180 graders vending: vi diskuterer racisme fremfor indvandrere, og nu enighed i samfundet fremfor rabiate særsynspunkter.
Hvis man venter længe nok, ophører galskaben, og sund fornuft vender tilbage.

Vibeke Hansen, Rolf Andersen, Tommy Clausen, Thomas Corydon, Lillian Larsen, Alvin Jensen, Jens Flø, Troels Ken Pedersen, Katrine Marie Christiani, Eva Bertram, jens christian jacobsen, Eva Schwanenflügel, Ole Svendsen, Jens Christian Jensen og Nette Skov anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Det var et opløftende håb, Steffen Gliese, som jeg er rigtig glad for at læse, men ikke rigtig tror på.
Venden er vanvittig. I fortid, nutid og fremtid.
Jo mere vanvid vi ser i medierne, jo mere skal der til for at trække næste bsurde indslag. Og næste klik. Og næste klik..Lige indtil en stor del af mediepublikum er blevet overmættede og trætte af at ryste på hovedet og få ødelagt nattesøvn og går ud og hypper gulerødder eller tyer til fiktion. Jeg er nået dertil.

Trond Meiring, jan olesen, Sven Elming, Tommy Clausen, Thomas Corydon, Rolf Andersen, Alvin Jensen, Jens Flø, Thomas Tanghus, Ib Christensen, Martin Rønnow Klarlund, Søren Mortensen, Jens Jensen, Eva Schwanenflügel og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar

Supergod afslutning på artiklen:
"den polarisering, Trump og ligesindede eskalerer, kan bekæmpes ved afbalancering af den offentlige debat.

Der skal gives plads til de nuancerede synspunkter, der repræsenterer forsøg på at rumme, moderere og bygge bro mellem de mere radikale synspunkter. De radikale synspunkter skal naturligvis stadig have plads, men ikke uforholdsmæssig megen opmærksomhed, blot fordi de er radikale, og de skal underkastes kvalificerede analyser, ikke blot mødes med ukvalificeret mikrofonholderi og ukommenteret videreformidling af politisk ’gang i gaden’.

Her har de seriøse medier en vigtig opgave og et stort ansvar. Så måske DR’s programplanlæggere også skal lave en udsendelsesrække om de samfundsmæssige brobyggere, og Informations debatredaktør ikke kun skal bede højreorienterede debattører skrive om, hvad de hader mest ved de rødes dominans, men også om, hvordan vi kan bidrage til en bedre integration og styrkelse af fællesskaber på tværs af sociale grupper i det danske samfund."

Det er "spot on" - og også hvad man bør forvente. Både af en public service kanal som DR og en sober, dybdegående og nuanceret avis som Information.

Trond Meiring, Thomas Corydon, Lillian Larsen, Alvin Jensen, Jens Flø, Ingrid Olsen, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Anders Sørensen

Trafikulykker får flere klik end blomsterbinding og skovvandring. Og eftersom medierne er afhængige af klik, skrives mest om trafikulykker.

Den åbenlyse løsning er at gøre medierne uafhængige af klik, så'n en slags public service betalt over skatten, men det gider fok jo heller ikke. Fordi de lissom er imod det, og det er en glidebane mod et totalitært samfund, og hvis jeg helst vil læse om trafikulykker, har jeg ret til det.

Det grundlæggende problem er, at folk generelt er dumme, egoistiske, usympatiske og til fals for såvel sensation som ussel mammon. Og de 20 % der ikke er dumme, egoistiske, usympatiske og til fals generelt, har ikke meget at skulle have sagt i et demokrati, hvor laveste fællesnævner og højestråbende altid vinder opmærksomheden.

Jeg er selv en af dem, der klikker på trafikulykker frem for blomsterbinding. Jeg er en del af problemet. Og det er du også.

Trond Meiring, Thomas Corydon, Alvin Jensen og Jens Flø anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Næ, Anders Sørensen, man klikker på trafikulykker for at undersøge, om det skulle være nogen, man kender.

Vibeke Hansen, Tommy Clausen, Thomas Corydon, Alvin Jensen, Karen Nygård og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Anders Sørensen

@Steffen Gliese, det er selvfølgelig også noget, man gør. Selvom man ved, at det er ret usandsynligt. Som man spiller lotto, selvom man ved, at det er ret usandsynligt at vinde. Spændingen er nok i sig selv: Var det min ven, der døde? Vinder jeg i lotto?

Ingen gider læse shit om Hegel (0,001 %) eller enighed mellem politiske modstandere. Ingen gider blomster, medmindre det er Søren Ryge, der serverer dem i sin have til din aftenkaffe.

Alle vender hovedet, når ambulancen kører forbi for fuld udrykning.

jens christian jacobsen

Så ligesom vi har den nødvensige politik, kan vi nøjes med den nødvendige kommunikation, Carsten René?
Som den britiske ambassadør Robert Molesworth skrev hjem til London (1692) om danskerne: *Man møder ingen med særlige kvalifikationer eller evner, ingen der udmærker sig ved ekstraordinære studier eller erhverv, ingen entusiater, rasende, tosser eller fantaster. Alle er nogenlunde ens. Hver siær holder sig på middelmådighedens slagne vej, der her i landet hverken er den bedste eller den dårligste..'
Lidt mere glød og engagement, ikke?

Trond Meiring, Thomas Corydon, Alvin Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ jens christian jacobsen

Selvom citatet af Molesworth er ret morsomt, er det nok ikke helt dækkende.
Han var trods alt kun gesandt i Danmark i tre år.
Desuden har det danske samfund jo heldigvis forandret sig en hel del fra da til nu.

"Molesworth udlægger en danskhed, som ikke er til at komme udenom; en danskhed, som stadigvæk har tag i os.
Det betyder ikke, at nationen historisk har manglet idioter, fantaster og skrupskøre personager, som har kunnet ruske op i dogmer og konventioner, angivet nye veje og brudt dem ned igen. Vi har både set genier og opfindere, reformatorer og galninge, som har rykket på danskernes selvopfattelse og historiens gang. Molesworth forudså ikke en Kierkegaard, en Ørsted, en Grundtvig, en Tietgen, en Bohr, en Glistrup eller en Mogens Amdi Petersen. Han anså det for udelukket, at det danske, middelmådige hverken/ eller samfund kunne frembringe slige personligheder. Heller ikke danske opfindelser som andelsbevægelsen, ombudsmanden og aftalesystemet ligger umiddelbart at læse i Molesworths kort. Dertil bygger hans kritik af datidens Danmark på overfladiske fordomme hentet i et snævert, aristokratisk miljø".

Men muligvis har du ret i, at den danske folkesjæl er og bliver noget gumpetung ;-)

Trond Meiring, Frank Hansen, Jan Jensen, Vibeke Hansen, Rolf Andersen, Sven Elming, jens christian jacobsen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar

Måske kommer de radikale og kontroversielle stemmer netop fordi de midtsøgende stemmer sender folks arbejde ud af landet, indskriver skattely som standard og gør få rige mænds formuer ligeså store som resten af os og vores formuer her på kloden.

Samfund på samfund falder fra hinanden. Senest Italien og stakkels Libanon.

Trond Meiring, Rolf Andersen, Thomas Corydon, Lillian Larsen, Alvin Jensen, Hanne Utoft og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Jeg mener artiklens forfatter og vi andre ville være bedre tjente med han tog et job som kustode et eller andet sted, - der sker jo ikke så meget!

Thomas Corydon

@jens christian jacobsen
Dit citat af Robert Molesworth gælder stadig om den danske folkekaraktér synes jeg: der må være plads til lidt (civiliseret) galskab hos os, selvom mange - især kvinder ! - ønsker det trygge, det forudsigelige - (lidt kedelige ikke?) Ellers er der jo kun udfaldet af en fodboldskamp tilbage som giver spænding (!) Danskerne er iøvrigt ret reserverede og følelseskolde - ihvertfald udadtil - med en vis konservativ, materialistisk, selvfed indstilling til omverdenen: vi er de bedste, de lykkeligste (ha) med den bedste (hygge-)humor - mærkeligt (tænker mange i DK) at de ikke kunne forstå os, da vi nedgjorde Profeten (Muhammed-tegningerne). Mærkeligt (tænker mange i Dk) at nogen har noget ophøjet (helligt) at gå op i (?) - det har vi nemlig ikke - på nær måske Dronningen ?
"Øl er Gud" sang Monrad og Riislund.
Men måske Covid19 er ved at ændre på dette ? - der skal åbentbart en ydre fjende til (den indre er ikke nok)
Nogen vil måske sige: hvis der er så meget i vejen, kan du jo bare skride.. - næ,næ - den man elsker tugter man.
Undskyld jeg bevægede mig lidt væk fra Carsten René Jørgensens emne: medmennelig respekt

Rikke Nielsen

En person som Rasmus Paludan kunne jeg godt undvære i det offentlige rum. Ligesom jeg synes, at DF har skylden for at have polariseret Danmark med deres manipulation og propaganda. Begge har en vision om undertrykkelse, mener jeg.

Men jeg kan ikke rigtig gøre noget ved deres tilstedeværelse. For dermed ville jeg blive lige som dem.

Men jeg kan håbe på, at folk blev bedre til at gennemskue dem og ignorere dem. Først på det tidspunkt forsvinder de.

Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Rikke Nielsen

Thomas Corydon, det er da nogle kedelige kvinder, du har valgt i dit liv, at du ligefrem har behov for at fremhæve deres kedelighed offentligt.

Steffen Gliese

Det, der har kendetegnet Danmark, har været evnen til at benytte sig af de forhåndenværende søms princip. Det er det modsatte af kedeligt og forudsigeligt. Coronakrisen viste os, at det stadig i høj grad er en vigtig komponent i folkekarakteren; at det dog også er på retur, ser vi af den utålmodighed med at vende tilbage til en forkælet dekadence, højrefløjen har gjort sig til talsmand for i de seneste måneder.

“I have a foreboding of an America in my children's or grandchildren's time -- when the United States is a service and information economy; when nearly all the manufacturing industries have slipped away to other countries; when awesome technological powers are in the hands of a very few, and no one representing the public interest can even grasp the issues; when the people have lost the ability to set their own agendas or knowledgeably question those in authority; when, clutching our crystals and nervously consulting our horoscopes, our critical faculties in decline, unable to distinguish between what feels good and what's true, we slide, almost without noticing, back into superstition and darkness...

The dumbing down of American is most evident in the slow decay of substantive content in the enormously influential media, the 30 second sound bites (now down to 10 seconds or less), lowest common denominator programming, credulous presentations on pseudoscience and superstition, but especially a kind of celebration of ignorance”
― Carl Sagan, The Demon-Haunted World: Science as a Candle in the Dark

Jørgen Mathiasen

Det står naturligvis enhver frit for, at betragte Molesworths karakteristik af danskere som sand, men det er ikke særligt overbevisende, og jeg skal ikke gentage eksemplerne, de har vist været nævnt legio gange. Det mest bestandige er hans karakteristik af sproget. Ganske mange mennesker har vanskeligheder med et høre poesien i den danske fonetik.

Molesworth tekst er foruden hans ringe agtelse for danskere drevet af afskyen over enevælden, som var blevet indført nogle årtier før Molesworth (1692) publicerede sin temmelig populære bog, og man kan godt mene, at formålet med bogen i virkeligheden er at blande sig i politiske forhold i England ved at advare mod danske tilstande. Det gør de fleste historikere.

Eva Schwanenflügel

@ Jørgen Matthiasen

Rigtig godt perspektiv på Molesworths nedgørende portræt af Danmark og danskerne under datidens ret overvældende enevælde.

"Robert Molesworth var en engelsk diplomat og forfatter. Han var 1689-92 gesandt ved det danske hof og kom ikke godt ud af det med styrets ledende kredse. Det skyldtes dels personlige og ideologiske uoverensstemmelser, dels Danmarks tvetydige udenrigspolitik. I 1694 udgav han bogen An Account of Denmark as it was in the Year 1692. Bogen indeholdt stærk kritik af den danske enevælde, særlig af hæren, kirken og befolkningens trælbundne stilling. Den fremhævede den engelske valgbaserede forfatning som et attraktivt alternativ og var derved et whig-skrift, der sammen med andre tilsvarende kom til at øve indflydelse på de senere amerikanske idéer om uafhængighed. Bogen kom i flere oplag og på flere sprog, og den danske regering støttede flere modskrifter".

https://denstoredanske.lex.dk/Robert_Molesworth

jens christian jacobsen

Sand eller mindre sand, nedgørende de eller ej. Jeg synes egentlig Molesworths karakteristik er ganske fiffig når Carsten René maner til mere middle-of-the-road i DK. Eksemplerne på det er vistnok mere legio end det Molesworths sagde. Og gabende kedsommeligt...