Kommentar

Hvis lærerne vil, kan den nye aftale blive banebrydende for at skabe en bedre folkeskole

Meget af det, som gør forskellen mellem et godt arbejdsliv og det modsatte, handler ikke om løn, tid og ferie og reguleres derfor ikke normalt i overenskomsten. Men med den nye aftale får lærere og ledelse pligt til at samarbejde om alt det vigtige, skriver direktør i DeltagerDanmark Bjørn Hansen i dette debatindlæg
'Aftalen skaber en pligt til samarbejde, som andre faggrupper vil kunne misunde. Blandt andet skal hver kommune hvert år fremlægge sine målsætninger for folkeskolen og beskrive, hvad de indebærer for organiseringen af arbejdet og arbejdstiden. Og lærerne har retten til at blive hørt,' skriver direktør i DeltagerDanmark Bjørn Hansen i dette debatindlæg.

'Aftalen skaber en pligt til samarbejde, som andre faggrupper vil kunne misunde. Blandt andet skal hver kommune hvert år fremlægge sine målsætninger for folkeskolen og beskrive, hvad de indebærer for organiseringen af arbejdet og arbejdstiden. Og lærerne har retten til at blive hørt,' skriver direktør i DeltagerDanmark Bjørn Hansen i dette debatindlæg.

Mads Claus Rasmussen

15. august 2020

Så fik lærerne endelig en ny overenskomst. Syv år efter konflikten om arbejdstid, som belejligt kunne finansiere en folkeskolereform, der ellers havde gode intentioner.

Det vil være en underdrivelse af dimensioner at sige, at der er brug for en ny start. Siden konflikt og reform har der været lærerflugt fra folkeskolen, og forskningen viser, at eleverne hverken løftes fagligt eller trives bedre.

Kan den netop indgåede overenskomst mellem Danmarks Lærerforening og Kommunernes Landsforening, KL, blive en ny start? Hvis man drømmer om at vende tilbage til tiden før lovindgrebet i 2013, vil svaret være et klart nej. Aftalen genetablerer ikke de arbejdsvilkår, lærerne havde før lovindgrebet. Men det ville også være håbløst at forvente, fordi substantielle forbedringer af lærernes forberedelsestid kræver, at man fra Folketingets side afsætter flere penge til folkeskolen.

Målt i forhold til mængden af forberedelsestid vil det altså være meningsløst at læse den nye overenskomst som en forbedring. Men målt i forhold til udviklingen af gode arbejdspladser i bred forstand kan den nye overenskomst meget vel resultere i markante forbedringer. Måske kan den endda blive et nybrud i forhold til, hvordan overenskomster kan se ud.

Det skyldes, at aftalen fundamentalt set bygger på ideen om et forpligtende samarbejde om skolen som samlet arbejdsfællesskab. Udgangspunktet er den banale, men dog vigtige konstatering, at lærernes faglighed og motivation er den vigtigste faktor for, at skolen bliver god for eleverne.

Som parterne skriver i aftalen, er dens kerne »et forpligtende samarbejde, der understøtter lærernes muligheder for at kunne udøve deres professionelle dømmekraft og at kunne lykkes med opgaven.«

Mulighed for en bedre skole

Aftalen skaber en pligt til samarbejde, som andre faggrupper vil kunne misunde. Blandt andet skal hver kommune hvert år fremlægge sine målsætninger for folkeskolen og beskrive, hvad de indebærer for organiseringen af arbejdet og arbejdstiden. Og lærerne har retten til at blive hørt. En lignende proces skal finde sted på skolerne. Der lægges altså op til et forpligtende samarbejde – ikke kun om tal (eksempelvis tid, løn og fritid), men om visioner for arbejdet: Hvad vil vi med skolen? Hvorfor? Og hvordan skaber vi de bedste betingelser for det?

Det er afgørende, fordi det gode arbejdsliv handler om langt mere end løn og arbejdstid. Forskning inden for skoleområdet har tydeligt vist, at forskellene på kvaliteten af arbejdsmiljøet kan være enormt, selv om de ydre rammer er de samme.

En undersøgelse blandt lærere peger på 12 afgørende faktorer for det gode lærerarbejdsliv. Mængden af forberedelsestid og fleksibilitet i planlægningen er to vigtige faktorer, men de står ikke alene. Der er en række faktorer, som traditionelt set ikke har noget med overenskomsten at gøre. Det gælder for eksempel kollegialt samarbejde, tillid samt lederens rolle.

Det billede gælder ikke kun for lærere og skolen, men for alle medarbejdere og arbejdspladser: meget af det, som gør forskellen mellem et godt, trygt og udviklende arbejdsliv og det modsatte, reguleres ikke i overenskomsten.

Det er derfor, den nye aftale kan blive et nybrud. Fordi den skaber et forpligtende samarbejde, der udvider rammen for dialogen mellem lønmodtagere og ledelse fra løn, tid og ferie til også at handle om visioner for arbejdet og det samlede arbejdsfællesskab, som skolen er. Hvis denne mulighed gribes, kan det skabe et bedre arbejdsmiljø og en bedre folkeskole.

Nøgleordet er naturligvis kan. I modsætning til den tidligere overenskomst giver den nye ingen garantier. En kommune og en skoleleder, der insisterer på, at man fra kontorer langt væk fra klasselokalerne kan udvikle den bedste skole, har gode muligheder for at løbe fra ånden i aftalen. Hvis aftalens ambition skal lykkes, kræver det, at man fra ledelsens side både har viljen og evnen til at indgå i et reelt forpligtende samarbejde.

Men det er ikke kun lederne, der skal trække i arbejdstøjet, hvis aftalen stemmes igennem. Det skal lærere og lokale tillidsfolk i den grad også, for budskabet i den nye aftale er, at den gode skole skal udvikles på lokalt niveau. Den kommer med en ret til at blive hørt, men ikke til at få ret. Derfor kræver det dygtige lokale tillidsfolk, som spiller ind i skolens vision og bidrager til at skabe sammenhæng mellem visionen, arbejdsfællesskabet og de konkrete arbejdsvilkår – som gerne skulle blive bedre, end de er i dag.

Det presserende spørgsmål er naturligvis, om aftalen stemmes hjem. Det afhænger af, hvorvidt lærerne tror, de kan opnå en bedre aftale gennem en ny konflikt ved næste års overenskomstforhandlinger. Og af hvorvidt de kan se potentialet i et nyt lokalt samarbejde, som også vil kræve meget af dem og deres tillidsrepræsentanter.

Bjørn Hansen er direktør i DeltagerDanmark og medforfatter til bogen Deltagereffekten – sådan skaber du handlekraftige fællesskaber i arbejdslivet.

Den ny arbejdstidsaftale vil formentlig kunne føre til bedre vilkår for de mest pressede lærere i kommuner uden lokalaftaler.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Viggo Okholm
  • Dorte Sørensen
Viggo Okholm og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ikke og har aldrig været tvivl om at lærerne, ikke som en samlet organisme, men i kraft af individuelt engagement ønsker og har viljen, og ikke mindst den fornødne viden og erfaring , til at skabe en banebrydende folkeskole.
Det er det politiske system, hvor alle fra Nye Borgerlige til Enhedslisten kræver at få væsentlige fingeraftryk på skolen, der er den store synder i skolepolitikken. Fingeraftryk, der ofte har deres rod i vanetænkning og "jeg synes" ideologi. Det lærerne, der både kan og vil, der overhovedet får folkeskolen til at lykkes på trods af alle odds.

Malene Avlund Hansen, Viggo Okholm, Rolf Andersen, Karsten Aaen og Josephine Kaldan anbefalede denne kommentar
Hans Houmøller

Nu læste jeg indlægget færdig, selvom jeg var lige ved at lade være, da jeg første gang stødte på ordene: “Så fik lærerne endelig en ny overenskomst”. Nej, det gjorde lærerne ikke, fik en ny overenskomst. KL og DLF har indgået en aftale, hvilket er noget ganske andet.
Som skrevet læste jeg indlægget færdigt og kan ikke uventet konstatere, at forfatteren er uden den store indsigt i lærerarbejdet såvel nu som historisk.
Det er desværre ikke en undtagelse i pressen at læse den type indlæg, og det er en håbløs opgave endnu engang at skulle kommentere for at oplyse, hver gang den slags dukker op i diverse medier.

Malene Avlund Hansen, Carl Chr Søndergård, Mads Valeur, Ole Kresten Finnemann Juhl, Rolf Andersen, Karsten Aaen, Josephine Kaldan, Peter Knap, Steen K Petersen, Lars Eriksson, Thora Hvidtfeldt Rasmussen og Tony Thomsen anbefalede denne kommentar
Thora Hvidtfeldt Rasmussen

"Meget af det, som gør forskellen mellem et godt arbejdsliv og det modsatte, handler ikke om løn, tid og ferie og reguleres derfor ikke normalt i overenskomsten."

Et rigtig godt argument for at opgive at regulere tiden, ikke?

Især, da den her smukt besungne aftaletekst ikke på nogen måde indskrænker ledelsesretten - det har blandt andet skoleledernes formand klart og tydeligt slået fast.

Og hvis ikke der er givet så meget som en millimeters indskrænkelse i ledelsesretten, så har lærerne ikke fået medindflydelse.
Sikring mod vilkårlig ledelse, det har de heller ikke fået. Eller beskyttelse mod merarbejde og nedslidning. Mindre bureaukrati? Noah, det er der vist bestemt ikke noget, der tyder på.

Hvad er der i den aftale, der får nogen som helst til at tro på, at færre lærere vil flygte fra jobbet, og flere nye komme til?

Malene Avlund Hansen, Mads Valeur, Tony Thomsen, Karsten Aaen, Josephine Kaldan, Peter Knap og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar

En af vejene kan være at kommunen sætter tommelskruerne på lederne på skolerne: nemlig fordi du har ansvaret så har du ikke retten til at skalte og valte med medarbejderne,
Så er spørgsmålet jo netop: :hvilken overordnet ledelse på det kommunale plan er rollemodeller her?
Magt kan korrumpere skære skoleledere kom ned fra piedestalen og få "jord" på fingrene.

Henriette Viskum

Jeg er lærer i en af de kredse, der anbefaler at stemme nej. Jeg har læst aftalen, anbefalingen fra kredsen samt diverse debatindlæg som dette. Jeg synes det er en smule misvisende når der skrives at "med den nye aftale får lærere og ledelse pligt til at samarbejde". For ja, aftalen lægger op til, at der skal afholdes samarbejdsmøder, og at de skal ske på vilkår hvor f.eks. ledelse og tillidsrepræsentanter har haft den "fornødne tid til at forholde sig" til redegørelser.
Men i min optik er sproget i aftalen gennemgående præget af forholdsvis vage formuleringer. Jeg ser derfor ikke nogle steder, at nogle af parterne er forpligtede til et samarbejde. Jeg ser, at man er forpligtet til at holde årlige samarbejdsmøder, men der er ikke nogen forpligtelse til at lytte eller nå frem til et tilfredsstillende mål af enighed.
Aftalen er bestemt et fremskridt fra tidligere forhold, men jeg synes det er misvisende at sige, at denne samtale forpligter til andet end at afholde årlige samarbejdsmøder.

Malene Avlund Hansen, Carl Chr Søndergård, Thora Hvidtfeldt Rasmussen og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar
Malene Avlund Hansen

Indlægget er skrevet af direktøren for virksomheden Deltagerdanmark - en virksomhed, der lever af at sælge kurser mv i netop samskabelsesprocesser og dialogværktøjer og lignende konsulentguf - produkter som er afledt af netop de logikker, som den foreliggende aftaletekst om lærernes arbejdstid bygger på.
Som der står i en overskrift på Deltagerdanmarks hjemmeside: "Det handler om at forme fællesskaber til at løse fælles udfordringer. Det handler om aktivere folks egne ressourcer i problemløsningen. Det handler om at gøre noget ved problemerne – sammen!"

Realiteterne er, at det råderum, vi ville kunne 'samtale med arbejdsgiver' om, er begrænset til så lidt, at man kan diskutere, om det overhovedet er umagen og tiden værd - og om ikke netop tiden og engagementet var bedre anvendt på, at vi fik tid og fred til at levere et ordentligt stykke arbejde ude i klasserne - eller ude hos borgerne for fx sosu'ernes vedkommende.
Men der venter jo flere besparelser, både på folkeskolen og andre velfærdsområder, så der skal nok blive nok at lave for alle konsulenter udi 'snakkeværktøjer', optimering af mødefacilitering' mv.