Læserbrev

Lav forsvarlige skraldespande til folks mundbind – ellers risikerer vi, at de øger smitten

Det er uforsvarligt, sådan som mundbind smides ud i åbne, overfyldte skraldespande og dernæst blæser rundt på gaderne og potentielt smitter alle de, der uforvarende kommer i kontakt med dem. Det må kommunen få styr på, skriver Gorm Bloch i dette debatindlæg.
»Københavns Kommune tage problemet alvorligt og sætte særlige deponeringsbeholdere ved alle stationer,« skriver musiker Gorm Bloch i dette læserbrev.

»Københavns Kommune tage problemet alvorligt og sætte særlige deponeringsbeholdere ved alle stationer,« skriver musiker Gorm Bloch i dette læserbrev.

Mads Claus Rasmussen

1. september 2020

I radioen kan man høre, at mundbind er en god idé, da det gør, at vi nu kan slappe lidt mere af og ikke være så bange for afstand. OK, på med mundbindet, så er vi alle home safe. Vi kan godt stå lidt tættere i køerne til bus og metro og sidde lidt nærmere hinanden i toget, for nu er vi jo beskyttet.

Eller hvad?

Vi har altså ikke råd til misforståelser og utilsigtede opfordringer, for det går ikke at slække på andre nok så essentielle guidelines.

Jeg ser det allerede ske, når jeg spiller gademusik i byen. Jeg spiller på torve, pladser og stationer. Søndag eftermiddag var det ved metroen ved Trianglen på Østerbro. Folk kom op fra metroen og deponerede deres værn i nærmeste skraldespand. Problemet? Skraldespanden var overfyldt.

Den blev fyldt, og det var blæsevejr, så vi havde et grumt scenarie. Værnemidlerne føg over asfalten. Folk måtte helt tæt på spanden og nærmest skubbe deres bind ned. Dermed kom de i direkte fysisk eller luftbåren nærkontakt med et højt antal brugte mundbind.

Personligt stod jeg tre meter fra smittebomben, dog vindstrategisk rigtigt. Men hvad med de mange rejsende, som var nødt til at gå direkte hen til en potentiel virusblæst – ikke bare ved Trianglen, men også alle de andre steder, hvor fænomenet finder sted?

Jo, man kan lade være med at overfylde skraldespandene, men når en spand er fyldt, og en borger alligevel topper den op med skrald og mundbind, følger andre efter. Det handler ikke om dårlig moral, men om lemmingeeffekt.

Absurd smitteaccellerator

Derfor må Københavns Kommune tage problemet alvorligt og sætte særlige deponeringsbeholdere ved alle stationer. Beholderne bør have sensorer, der åbner og lukker dem håndfrit, samt ofte tømmes – hvad de absolut ikke bliver nu. De bør desuden autolåse, når de er fyldte, og med et rødt lys indikere, at borgeren venligst må tage sit mundbind med hjem eller finde nærmeste alternative deponeringssted.

Løsningen kunne også være en simpel manuel fodpedal og et låg. Uanset hvad, skal der oplyses med enkle og synlige budskaber.

Tænk, hvis det, der egentlig skulle redde os, viser sig at blive en smitteaccellerator på grund af blæst og slækken på andre retningslinjer. Tanken er lige så absurd, som den er tragikomisk og ubærlig. Det kræver handling og klar kommunikation nu, tak.

Gorm Bloch er musiker.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lene Henriksen
  • Eva Schwanenflügel
  • Maj-Britt Kent Hansen
  • David Zennaro
  • erik pedersen
  • Claus Bødtcher-Hansen
Lene Henriksen, Eva Schwanenflügel, Maj-Britt Kent Hansen, David Zennaro, erik pedersen og Claus Bødtcher-Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ete Forchhammer

Har haft samme tanker og undren - derfor har jeg en plastikpose der kan lukkes med i tasken til mine brugte mundbind... bindene vejer og fylder jo det samme før og efter brug, så problemet er til at overse.
Er det ikke et gammelt problem der bliver tydeligt for tiden: det er ikke ret udbredt at ta’ sit skrald med sig? Fx må en tom flaske, dåse eller papkarton fylde og veje betydeligt mere end en fuld, siden så mange efterlades hvor de er blevet tømt.

Tobias Hiort-Lorenzen, Anne-Marie Krogsbøll, Mikkel Zess, Eva Schwanenflügel, Maj-Britt Kent Hansen, erik pedersen og Claus Bødtcher-Hansen anbefalede denne kommentar
Maj-Britt Kent Hansen

Hvor jeg bor - Amager/Christianshavn - roder mange mennesker efter flaskepant i affaldsspandene, som derefter bringes til supermarkedet, hvor der så købes ind for pantbeløbet. Også før Corona fandt jeg dette uhygiejnisk. Nu med Corona og brugte mundbind er det en kraftig understregning af uhensigtsmæssigheden.

Lene Henriksen, Anne-Marie Krogsbøll, Mikkel Zess og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Marianne Jespersen

Løs problemet medbring en hundepruttepose, put mundbind og handsker i den og bind knude. så kan den afleveres i en skraldespand, hvor der er plads eller tages med hjem. Evt kan DSB el. /og kommune også opsætte en rulle hundeposer samt sprit i toget eller ved stationerne. De penge kan vist hurtigt tjenes ind i sparet ekstrarengøring og smitte.

Anne-Marie Krogsbøll og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Glem ikke plastikforurening, udover smittefare.
Brugte masker ender i vandmiljøet eller på jorden.
Det har vi bestemt heller ikke brug for mere af.

Så kom igang med at opsætte sikrede affaldsspande.

Nickolinne Liff Damgård, Lene Henriksen og Mikkel Zess anbefalede denne kommentar

Det har længe været forbudt at smide affald på gader og veje. Nu mangler vi bare at uddele nogle bøder, i stedet for at gøre det til et samfundsproblem, hvor fællesskabet skal fremstille og opsætte mange ( x 1000) nye affaldsspande som samfundet skal tømme igen igen.

Det har længe været forbudt at smide affald på gader og veje. Nu mangler vi bare at uddele nogle bøder, i stedet for at gøre det til et samfundsproblem, hvor fællesskabet skal fremstille og opsætte mange ( x 1000) nye affaldsspande som samfundet skal tømme igen igen.

Eva Schwanenflügel

Tja, hvis Covid 19 og påbud af masker med bødestraf for ikke at ville bære dem er et samfundsanliggende, så ved jeg da snart ikke hvad er..? ;-)

Nickolinne Liff Damgård, Anne-Marie Krogsbøll og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar