Kronik

Luk ghettoskolerne – de taber nydanske børn på gulvet og forhindrer integrationen

Inden jeg begyndte i gymnasiet, var jeg gemt væk i ghettoen. Jeg havde aldrig flirtet med en pige og end ikke rørt en øl. Jeg troede ikke mine egne øjne, da jeg fandt ud af, at det var helt almindeligt for unge på min alder. Ghettoskoler taber både børn og integrationen på gulvet, og derfor bør de lukkes, skriver Adam El-Matari i kronikserien om, hvornår man er velintegreret
»På min gamle folkeskole var det de etnisk danske børn, der integrerede sig ind i vores subkultur af forskellig mellemøstlig herkomst. De begyndte at efterligne os ved at sige ’wallah’, ’eow’, ’orale’ og andet perkerslang. De begyndte at gå i bad med underbukser på, fordi det gjorde majoriteten.« skriver Adam El-Matari i denne kronik.

»På min gamle folkeskole var det de etnisk danske børn, der integrerede sig ind i vores subkultur af forskellig mellemøstlig herkomst. De begyndte at efterligne os ved at sige ’wallah’, ’eow’, ’orale’ og andet perkerslang. De begyndte at gå i bad med underbukser på, fordi det gjorde majoriteten.« skriver Adam El-Matari i denne kronik.

Bo Amstrup

17. august 2020

De fleste husker tilbage på deres folkeskoletid med nostalgi og positive erindringer. Jeg gik på den lokale folkeskole i 7100, Nørremarken. Hele min folkeskolegang på ti år foregik på den lokale ghettoskole i Vejle.

Skolen var fyldt med kulturel diversitet, mangfoldighed og plads til forskellighed. Min verden var Nørremarken, Nørremarksskolen og ghettoområdet.

Det var endnu ikke gået op for mig, at der bag Nørremarkens lydtætte betonmur var en verden af en helt anden støbning. Det lærte jeg på den hårde måde under min gymnasietid.

Jeg blev mødt af den kyniske virkelighed uden for Nørremarken, da jeg for første gang i mit liv gik i en gymnasieklasse med en majoritet af etnisk danske elever. Klassekulturen var anderledes, der var mindre råben, hvæsen og gentagne irettesættelser af eleverne.

Inden jeg begyndte i gymnasiet, havde jeg stort set ikke vekslet et ord med det modsatte køn. Jeg havde aldrig flirtet, kysset eller haft en tæt relation til det modsatte køn. Jeg troede ikke mine egne øjne, da jeg i gymnasiet fandt ud af, at det var helt almindeligt for unge på min alder.

Men den mest markante forskel var åbenheden omkring alkohol og seksualitet. Religion spillede ikke en væsentlig rolle i dagligdagen. Alkohol var en fast del af ungdomskulturen i min nye klasse. Alkohol her, alkohol der, alkohol til denne fest eller til denne begivenhed.

Dengang var jeg stadig muslim, og det virkede besynderligt, at alkoholen var over det hele. Jeg havde end ikke rørt en øl før gymnasiet. Det eneste, jeg havde fået at vide derhjemme og af folk rundt omkring, var, at hvis jeg så meget som skænkede det en tanke, ville helvede bryde løs.

På min gamle folkeskole var jeg vant til, at man altid overvejede, hvad det mest islamiske var at gøre i en given situation. Som om ingen af os havde en selvstændig, reflekterende tanke, før vi havde konsulteret Koranen – om det så handlede om at oddse i den lokale kiosk, ryge cigaretter eller spise halalkød.

Når vi tog en beslutning, tog vi først og fremmest et religiøst hensyn.

Bondemand i storbyen

Religion fyldte ikke lige så meget i den trivielle hverdag i gymnasiet. Det virkede heller ikke til, at de fleste var særligt religiøse eller åndelige. Tværtimod var der en tydeligere distancering fra religion, ubetinget om det var Gud eller Allah. Det var ikke noget, som på samme måde blev diskuteret eller henvist til.

Hvis man ikke havde en flirt, kæreste eller kyssede med nogen, var man undtagelsen. Kønsrollerne mere ligeværdige, og drenge og piger havde reelle relationer til hinanden.

Man kunne sagtens have besøg af en pige derhjemme eller omvendt, uden at verden faldt sammen. Det var en markant kulturel omvæltning fra min folkeskole til gymnasiet.

Før gymnasiet havde jeg aldrig følt mig som en minoritet. Men der blev det pludselig tydeligere, at jeg havde en minoritetsetnisk baggrund – ikke fordi jeg var brun, eller fordi jeg havde et mellemøstligt klingende efternavn, men på grund af min opvækst.

Selv hvis jeg havde haft en hudfarve og et efternavn, der lignede de andres, så var jeg stadig en del af minoriteten. Jeg kunne ikke snakke med om de byture, de andre havde haft, pigerne, de havde været sammen med, eller synge med på de gamle danske sange, de kendte.

For mig blev mødet med majoritetskulturen i gymnasiet et vendepunkt. Jeg fik en kæreste og levede i store træk et liv identisk med mine medstuderendes. For mig handlede det ikke om, at jeg ville leve et anderledes liv, men at jeg ville leve det liv, jeg ønskede, ubetinget af religion og opvækst.

Gemt væk i ghettoen

Ghettoskolen gav mig et miserabelt udgangspunkt for at integrere mig. Jeg følte mig som en bondemand, som for første gang befandt sig i storbyens larm.

Det handler ikke om undervisningen, men om at ghettoskolen ikke integrerer eleverne til det danske samfund. Eleverne sejler i deres egen lille rugbrødsløse gummibåd i al evighed og uden kendskab til omverdenen.

Integrationen går ligefrem den modsatte vej. På min gamle folkeskole var det de etnisk danske børn, der integrerede sig ind i vores subkultur af forskellig mellemøstlig herkomst. De begyndte at efterligne os ved at sige ’wallah’, ’eow’, ’orale’ og andet perkerslang. De begyndte at gå i bad med underbukser på, fordi det gjorde majoriteten.

Integrationen skulle helst gå den anden vej, når os med anden etnisk baggrund befinder os i Danmark og ikke et mellemøstligt land. Når etniske danskere i stedet integrerer sig ind i subkulturen som på min gamle skole, så medvirker det til at skabe et falsk billede hos ghettoens børn af, hvordan samfundet ser ud uden for ghettoens hårde betonvægge.

Det mest absurde er, at jeg var gemt væk i ghettoen i uvidenhed, og at mit første reelle møde med Danmark skete, da jeg var 15 år gammel. Når jeg tænker på, at mit barndomshjem kun lå seks kilometer fra gymnasiet, bliver det faktum endnu mere absurd.

Hvordan skal integrationen lykkes, når mødet udebliver til 15-årsalderen? Derfra kan det pludselig blive svært at vænne sig til en ny kultur i en klasse, hvor majoriteten er hvide børn.

Ghettoskolerne taber børnene på gulvet. De mangler evnen til at inddrage børnene i det danske samfund på grund af den skæve elevsammensætning.

Det er fem år siden, jeg gik ud af folkeskolen, og i dag har flere af mine gamle klassekammerater hverken fuldført en ungdomsuddannelse eller er i beskæftigelse. Derimod er flere af dem blevet hashmisbrugere og/eller kriminelle.

Luk ghettoskoler

Der findes uomtvisteligt mennesker fra selvsamme skoler og miljøer, som vil modsige mig. Men de lever uden tvivl en mere mellemøstlig end dansk tilværelse. De vil endda argumentere for, at ghettosamfund er danske.

Jeg er født med dansk pas, men kunne ikke et ord dansk, før jeg blev tre år, hvor jeg begyndte i børnehave. Min erfaring er, at det ikke var unormalt for pædagogerne, og at jeg nok hverken var den første eller sidste, som begyndte i børnehave uden at kunne et eneste ord på dansk.

Når man derefter starter på en ghettoskole, hvor de andre elever har samme vanskeligheder med sproget, vil integrationen være dømt til at fejle.

Hvis integrationen nogensinde skal lykkes, må man tage hul på problemet og lukke ghettoskolen permanent. For hvordan kan integrationen opstå, uden at man kommer hinanden ved på tværs af etnicitet?

Adam El-Matari læser historie på Aalborg Universitet.

Opdelingen af gymnasier giver ikke kun problemer med integration og demokratisk dannelse. Den risikerer også at føre til geografisk ulighed, da en række landgymnasier risikerer at lukke, fordi de små ungdomsårgange med det frie gymnasievalg kan søge mod de større byer. Derudover kan den skæve elevsammensætning ifølge forskningen også have indflydelse på elevernes faglige niveau. Her ses 1.t. på Øregård Gymnasium.
Læs også
Serie

Hvornår er man velintegreret?

Hvad skal der til for, at integrationen er en succes? Handler det udelukkende om at deltage på lige fod på arbejdsmarkedet og overholde lovene? Eller er vi først i mål, når patriarkalske strukturer er nedbrudt, racisme er udryddet og Aisha og Emil gifter sig? Det afsøger Information i denne kronikserie.

Seneste artikler

  • Social kontrol handler ikke om islam, men om kultur. Det ved jeg som kristen efterkommer

    21. august 2020
    Som ung dansk-serber med kristen baggrund har den sociale kontrol fyldt lige så meget i mit ungdomsliv som for mange danske muslimer og etniske danskeres vedkommende. Alligevel reducerer politikerne altid integrationsdebatten til at handle om islam og muslimer, skriver Zaklina Rajovic i kronikserien om, hvornår man er velintegreret
  • Jantelovspolitiet har sat en grænse for, hvor integreret man har lov at være

    12. august 2020
    Mange pladdernationalister kan ikke tro, at jeg betaler topskat og samtidig ikke spiser svinekød. I deres samfundsopfattelse kører indvandrere taxa eller sælger grøntsager. Men det skal være meritterne, vi interesserer os for, skriver jurist Safia Aoude i kronikserien om, hvornår man er velintegreret
  • Det var gode naboer og danske venner, der integrerede mig – ikke integrationsprojekter

    8. august 2020
    Jeg er vokset op langt fra ghettoen. I en by, hvor min vens mor udfordrede min far, da han sagde, at jeg ikke måtte komme med på kanotur. Skal nytilkomne blive en del af det store fællesskab, skal vi gøre op med særbehandling og streetbasketprojekter, skriver socialrådgiver og forfatter Ali Aminali i kronikserien om, hvornår man er velintegreret
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • John Scheibelein
  • Anders Reinholdt
  • Olaf Tehrani
  • Estermarie Mandelquist
  • Jens Flø
  • Henrik Brøndum
  • Erik Karlsen
  • Fam. Tejsner
  • Pietro Cini
  • Randi Christiansen
  • Morten Østergaard
  • Gert Romme
  • Claus Nielsen
  • Carsten Hansen
  • Torben Bruhn Andersen
  • Christian Skoubye
  • Viggo Okholm
  • Adam El-Matari
  • David Zennaro
  • Lisbeth Glud
  • Ervin Lazar
  • Marianne Stockmarr
  • Karen Grue
  • Kurt Nielsen
John Scheibelein, Anders Reinholdt, Olaf Tehrani, Estermarie Mandelquist, Jens Flø, Henrik Brøndum, Erik Karlsen, Fam. Tejsner, Pietro Cini, Randi Christiansen, Morten Østergaard, Gert Romme, Claus Nielsen, Carsten Hansen, Torben Bruhn Andersen, Christian Skoubye, Viggo Okholm, Adam El-Matari, David Zennaro, Lisbeth Glud, Ervin Lazar, Marianne Stockmarr, Karen Grue og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg var for en halv snes år siden lektiehjælper og blandt børnene var nogle søde og begavede somaliske piger. De gik i en muslimsk friskole og jeg hjalp dem både med dansk og andet. Det slog mig, at Danmark var beskrevet og forstået som var det et fremmed land De gik vist i 4.klasse. Vi talte lidt om det. Så sluttede de.
Bare som et apropos.
Et andet spørgsmål er hvad der foregår på en anden "hemmelig" skole - Carolineskolen. Danske børn og unge har i årtier været igennem denne af Mosaisk Trossamfund styrede skole. Hvad gør det ved eleverne - og deres integration. MT hedder i dag Det Jødiske Samfund - uden at være det.

Jens Flø, Randi Christiansen, Claus Nielsen, Marianne Stockmarr, Trond Meiring og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Undskyld med brug af ordet ghettoskoler kan bruges om mange andre skoler - der er skoler hvor eleverne ikke har kendskab til fattigdom og ikke forstår folks problemer, der ikke har taget/haft muligheden for at uddanne sig osv.
Kan "vi" ikke holde op med at kalde områder, hvor den svageste befolkning gennem årene er samlet, for ghettoer - vil det ikke være første skridt til en bedre forståelse?
Få dog bygget boliger folk kan betale at bo i alle steder så folk får en reel mulighed for at lærer hinanden at kende.

Rikke Nielsen, Flemming Berger, Karsten Aaen, Zaynab Mouhammad, Steen Bahnsen, Jacob Schmidt, Linda Hansen, Christel Gruner-Olesen, Thomas Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Claus Bødtcher-Hansen, Eva Schwanenflügel, Peter Mikkelsen, Randi Christiansen, Gert Romme, Hanne Utoft, Mogens Holme, Carsten Svendsen, Jørgen Larsen, Carsten Munk, Tonny Helleskov, Viggo Okholm, Christian Mondrup, Lillian Larsen, Lisbeth Glud, Steffen Gliese, Marianne Stockmarr og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Christian De Thurah

Interessant artikel, der bør give anledning til debat.
Jeg undrer mig dog lidt over, at en kommentar vil blande medlemmerne af Mosaisk Trossamfund ind i debatten. Er der særlige integrationsproblemer med dem? Forlader de skolen uden at kunne læse og skrive? Er de signifikant overrepræsenterede i arbejdsløsheds- og kriminalstatistikken? Hærger de gaderne i bander?
Det har hidtil været min opfattelse, at netop denne minoritetsgruppe er yderst velintegreret, men jeg tager måske fejl?

Flemming Olsen, Jon Mangerel, Jacob Schmidt, Estermarie Mandelquist, Thomas Andersen, Carsten Bjerre, Carl Chr Søndergård, ulrik mortensen, Frank Hansen, Gert Romme, Morten Østergaard, Therese Hagen, Arne Ebbesen, Torben Bruhn Andersen, Jens Christian Jensen, Mikael Andersen, Kim Houmøller, jens christian jacobsen, Henrik Ovesen, Bent Nørgaard, jan sørensen, David Zennaro, Lisbeth Glud, Steffen Gliese og Gitte Loeyche anbefalede denne kommentar

Adam har en pointe i sin subjektive fremstilling af livet på Nørremarksskolen i Vejle.
Pointen er at skolens lærerne og ledelse måske i misforstået forståelse "glemte" virkeligheden på den anden side.
Men hvofor lukke en skole med mange børn i oplandet? I Odense kører den samme smøre og det har flere gange været snak om at de "stakkels" indvandrer børn/flygtninge børn skulle ud i de "normale" skoler , men det har lige som aldrig været på tale at børn fra de såkaldt bedre kvarterer skulle gå i "ghettoskolerne" Skoledistrikter blev ændret og straks valgte flere "rigtige" danske at forsøge at flytte længere mod vest da der i en enkelt skole kom flere med anden etnisk herkomst
Jeg synes så at de tmå være en pligt for forældre med islam som hoved religion at sætte sig ind i den virkelighed her og så begynde erkendelsen af at de risikere rat miste deres børn eller en del af dem,når de pludselig ser en anden virkelighed. Nu ved jeg så ikke lige om alkoholkulturen,som Adam beskriver, i sig selv er et gode? En gylden mellemvej er at foretrække tror jeg og derfor kan de tvære et mål og middel at få hele billedet med i skoletiden og ja vore muslimske medborgere bliver så nok over tid nødt til at acceptere vores mere lige og mere løsslupne moral.

Per Christensen, Karsten Aaen, Erik Karlsen, Carsten Bjerre, David Zennaro, Carl Chr Søndergård og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Ja; Ghettoisering er den store hindring.
Ikke for alle, men for en del.
I områder hvor der er færre med emigrationsbaggrund er sprogtilegnelse og integration nemmere.

Sprogtilegnelse er alfa og omega for en god fremtid her i landet. derfor er jeg tilhænger af poltisk handling i de såkaldte ghettoer. Jeg er ikke helt vild med den forrige regerings tiltag, men mere med den af SF og A udarbejdede plan, som desværre dengang ikke havde en chance for at blive vedtaget.
En del af begge planer er "obligatorisk børnehave", hvor sproget læres inden skolegang, er dog et must.

Jacob Schmidt og Carl Chr Søndergård anbefalede denne kommentar

Som Dorte Sørensen er inde på, skal ghettoskolerne ikke lukkes; istedet skal der ske en drastisk justering af den økonomiske lighed i Danmark, hvormed ghetto-diskursen i al sin tåbelighed kan blive lagt ned og en reel integration finde sted. Også blandt danskere, hvor en stigende segregering råder.

At fokusere på ghettoiseringen, som er et symptom på økonomisk/strukturel ulighed, og dens medfølgende problemkomplekser, er at rette bager for smed. Så længe at Danmark ikke kan præstere andet end stigende ulighed, øgede magtdistancer, forbrugerisme og en stressinducerende konkurrencekultur, vil vi skulle slås med allehånde afledte problemkomplekser, som medier og magtmanierede politikere kan lege speciallæger på. Det er ikke blot ressourceforbrugende og vildledende, men også en ulidelig hæmsko for den forandring af vore værdibalancer, som skal finde sted.

Flemming Berger, Karsten Aaen, Knud Chr. Pedersen, Steen Bahnsen, Thomas Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen, morten rosendahl larsen, David Zennaro, Fam. Tejsner, Eva Schwanenflügel, Carl Chr Søndergård, Carsten Wienholtz, Peter Mikkelsen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar

Også jeg syntes at "ghettoskoler" og "ghetto-områder" er ganske upassende betegnelser. Og alene dette, at nævne sin adresse, som modparten omgående forbinder med betegnelsen,ghettoområde, kan da ikke være noget, nogen normal begavet politiker syntes, fremmer integrationen i samfundet.

Og at sammenblande elever fra Mosaisk Trossamfund med indvandrere til Danmark, syntes jeg heller ikke er passende.

Til gengæld syntes jeg, at alle former for private skoler skal lukkes, så eleverne kan få en nogenlunde homogen tilgang til verden. Og det gælder selvfølgelig også religiøse skoler.

Dorte Sørensen

Carsten Hansen - du skriver " "obligatorisk børnehave", hvor sproget læres inden skolegang, er dog et must." MEN så skal børnehaverne også få en bedre normering end i dag , hvor pædagogerne ikke har tid til at fordybe sig med de enkelte børn.

Steen Bahnsen, Claus Bødtcher-Hansen, Eva Schwanenflügel, Carl Chr Søndergård og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Jeg ser gerne bedre normeringer i børnehaver.
Det er vist også regeringens plan på sigt.
Det tager dog tid at uddanne tilstrækkeligt på den korte bane.
Indtil da måske flere fuldtidsstillinger hvis ansatte er interesseret + folk med en vis merit.
Måske pædagog-efterlønnere eller pædagog-pensionister der har lyst til at tjene en ekstra skilling. Flere studerende ind om eftermiddagen.
Find selv på mere .

Men bedre er det end alle fald end at starte op i skolen uden danskkundskaber.

Randi Christiansen

Tvungen børnehave og skolegang er et overgreb på familiernes frihed til i videst muligt omfang at indrette sig efter eget valg. Vi har undervisningspligt, ikke skolepligt. Den tidlige institutionalisering af børnene er uacceptabel især set i lyset af institutionernes ringe kvalitet. Hvis vi snakkede velnormerede steinerinstitutioner er det noget andet.

Vi lever i et samfund, hvor de få profiterer på de mange. Hvordan dette coup d’état har kunnet lade sig gøre må undre, men magtkoncentrationen er sket i det skjulte over århundreder, og nu spræller vi i nettet. Stopfodrede og bedøvede med overforbrug og stress, som vi selv betaler for med arbejdskraft og dårlig livskvalitet. Go dav do

Flemming Berger, Karsten Aaen, Jan Bisp Zarghami, Steen Bahnsen, Eva Schwanenflügel og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar
Christian De Thurah

Alana Frederiksson
Jeg taler om integration, hvormed jeg mener, at man uden større problemer end majoritetsdanskere indgår i det daglige liv i landet. Jeg taler ikke om assimilation endsige homogenisering. Problemet er ikke, om skolerne er baseret på et religiøst livssyn eller ej, men om de indgår i en positiv og konstruktiv interaktion med samfundet. De grundtvigske friskoler skaber jo heller ikke “integrationsproblemer”, så vidt jeg ved.
Personligt fatter jeg ikke, hvad man skal med religiøst funderede skoler, de være sig muslimske, jødiske, kristne eller noget fjerde, men så længe de ikke er i konflikt med dansk lovgivning og fuldt ud lever op til det, vi i øvrigt forlanger af skolevæsenet, ser jeg ingen grund til at forbyde dem. Hvis deres elever efter endt skolegang er lige så vel rustede til at fungere i det danske samfund, som hvis de havde gået i folkeskolen, er der vel ikke noget problem.
I modsat fald må man selvfølgelig gribe ind.

Randi Christiansen, Rikke Nielsen, Carl Chr Søndergård og Carsten Hansen anbefalede denne kommentar
Svend Jespersen

Det er opløftende at se, at flere og flere som Adam El-Matari tør stå frem og risikere udstødelse og forbandelser fra de intolerante og splidsskabende samfund, de er opvokset i. Og det er deprimerende at iagttage, hvordan mange af uransagelige grunde stadig er parate til at forsvare disse reaktionære og bagstræberiske samfunds forsøg på at fastholde århundredgamle religiøse og kulturelle traditioner.

Hvis dette indlæg var blevet skrevet af en jøde, som havde afskrevet Tanakh som sit moralske kompas, en mormon, som tog afstand fra Bibelens forksrifter eller et tidligere medlem af Jehovas Vidner, som ikke længere troede på, at sekten har den eneste, rette forståelse af den sande morallære for alle mennesker, ja så havde antallet af indlæg med temaet: ”Øj, hvor har du ret…” nok været væsentligt højere.

Martin Sørensen, Flemming Olsen, Jacob Schmidt, Kim Houmøller, Jens Flø, Carsten Bjerre og Carl Chr Søndergård anbefalede denne kommentar
Anders Sørensen

@Svend Jeppesen, jeg er ikke sikker på, at folk forsvarer reaktionære og bagstræberiske samfund. De søger måske bare at kalde dem andet end "reaktionære og bagstræberiske" i et forsøg på ikke at gentage den historie, du intet har lært af.

En af Carolineskolens vigtige sejre er det jødiske sammenhold der f.eks. forhindrer at de normalt velformulerede og medievante ikke kritiserer Israels gøren og laden. Men også i forbindelse med omskæringsdebatten. Hvordan gør skolen det?
Prøv at finde ud af alle de nærmest komiske krumspring mange jøder må gøre for at overholde Toraens bud. Jeg hørte for en lille halv snes år siden et foredrag med Bent Lexner og troede ikke mine egne ører. Han virkede nærmest som en snedig skoledreng da han fortalte om de listige måder "lovligt" at omgå det på. Husker især brug af tænd-sluk ure.
Christian De Thurah: Der er andre måder at måle integration på. Og ja, jøder klarer sig nu meget bedre, men de er pænt repræsenterede i anden adfærd, som et bedre samfund gerne ville være foruden.

Og lad nu være med at svare med "jødehader" og den slags sædvanlige afværgeangreb. Ingen er fuldkommen. Heller ikke alle danske jøder. Går ud fra der er læsere her, der har gået på skolen. Fortæl gerne om det.

Randi Christiansen og Carl Chr Søndergård anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Jeg læser ikke andet end kommentarer, der har den overvejende del af skylden for, at vi har 'problemer'. Det kommer jo an på, hvordan man ser på tingene, og her i kommentarfeltet er man altså meget optaget af, at andre mennesker skal være ligesom én selv.
Eufemistisk sagt er jeg ikke enig.

Svend Jespersen

@ Jan August.

Kender du IHRA's "Working Definition of Antisemitism"?

Jeg har prøvet at kigge lidt på disse bemærkninger fra dig:
"En af Carolineskolens vigtige sejre er det jødiske sammenhold der f.eks. forhindrer at de normalt velformulerede og medievante ikke kritiserer Israels gøren og laden."

... og:

"Og ja, jøder klarer sig nu meget bedre, men de er pænt repræsenterede i anden adfærd, som et bedre samfund gerne ville være foruden."

Kunne du forklare dine ord lidt mere præcist?

Christian De Thurah

Jan August
Jeg skal nok lade være med at slynge om mig med “jødehader” og andre udtryk, der ikke hører hjemme i en civiliseret debat. Selv er jeg ingen beundrer af jødisk religion med dens krav om omskæring af drengebørn osv., jeg konstaterer blot, at den jødiske minoritet i Danmark har haft stor succes med at undgå at gøre sig negativt bemærket, ja, de har tvært imod bidraget til erhvervslivet, kulturlivet og videnskaben i et omfang, der er virkelig imponerende, set i lyset af, hvor få de er. Hvad de så laver privat, og hvordan de dyrker deres religion, behøver vi ikke blande os i, så længe det ikke er ulovligt.

Per Christensen, Torben Bruhn Andersen, Jacob Schmidt, Steffen Gliese og Carl Chr Søndergård anbefalede denne kommentar
Claus Bødtcher-Hansen

17/aug/2020

Kære Adam El-Matari,
tak for en super velskrevet
beskrivelse af dine personlige
erfaringer med at opvokse og
udvikle dig i Danmark ... først
i ghettoen og derefter i den
danske gymnasie-skole :-) ...
Jeg er helt enig med dig i det,
du beskriver ... og ønsker dig alt
det bedste her i Danmark :-) !

Kærlig hilsen
Claus

Carsten Munk, Peter von Staffeldt, Malene Belling, Torben Bruhn Andersen, Steen Bahnsen og Carsten Bjerre anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Adam El-Matari er endnu et eksempel på at indvandrere med muslimsk baggrund ikke er en homogen masse.
At der også findes masser indvandrere der ønsker forandring i de såkaldte ghettoer.
Ikke med chikane som udgangspunkt men et reelt ønske om at så mange som muligt får chancer for at klare sig i samfundet.
Rigtigt mange gør det nu men flere kan komme med.

Derfor virker det pudsigt hvis debattører her tror de forsvarer indvandrere over en kam, når de plæderer for folks individuelle ret til ikke at lære deres børn det danske sprog og i den dur.
Den bedste måde at få gang i den sociale mobilitet er uddannelse, uddannelse og atter uddannelse. Og dette starter som bekendt med et godt kendskab til det danske sprog.

Der er ikke mange der mener at alle skal være ens, spise det samme , tro på de samme guder o.s.v. Men de fleste mener at sprogtilegnelse er nøglen til et bedre liv.

Jacob Schmidt, Viggo Okholm og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Thomas Andersen

Drak vi virkelig så meget i gymnasiet og var så meget sammen med piger? At det var kulturbærende i sig selv?

Ja det gjorde vi vist. Drak i hvert fald. Men der var nu også nogle (også etnisk danske) der ikke drak - men vi udelukkede dem ikke, vi andre drak så bare det mere og så kunne de styre musikken.

Det der med pigerne, nej, men jeg gik også på htx og der var ikke så mange piger.

Og det er sgu da langt fra alle, der, når de går ud af folkeskolen, har haft nogen som helst erfaringer med kys, flirt eller tætte relationer til det modsatte køn.

Til dem med at lukke skoler, så vil det aldrig løse noget. Ungerne vil bare få længere til skole. Måske misse skolebussen om morgenen, hvis skolen rykker så langt væk, og så kan ungerne hænge på gaden i stedet for.

Nej flere skoler er svaret. Og flere små skoler. Ikke de der elevfabrikker.

Randi Christiansen, Flemming Berger, Karsten Aaen, Hanne Utoft, Viggo Okholm og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Akkurat, Thomas Andersen, og efter et kvart århundrede, hvor fokus i alt for høj grad har været på at negligere fællesskabet og det, almennytten gør for os alle, ved at skære ned og skære ned fremfor at sikre en stabil til let stigende tryghed og velfærd for alle, må det være åbenlyst for alle, at det er denne gensidige tryghed, der ikke hviler på velstand, men på, at alle bidrager med det, de kan, til fællesskabet, som vi har brug for at få tilbage.

Claus Bødtcher-Hansen, Thomas Andersen, Torben Bruhn Andersen og Steen Bahnsen anbefalede denne kommentar

Integration/assimilation tager tid, oftest mange generationer.
Det er den jødiske minoritet et eksempel på. Så lad os ikke sammenligne æbler og pærer, når man forsøger at sammenligne en minoritetsgruppe der har været her i århundreder med en der har været her i få årtier.

Anders Reinholdt, Karsten Aaen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

En rigtig god og oplysende kronik. Læseren får et fint indblik i de komplekse mekanismer, der skaber en muslimsk subkultur i ghettoskolen og hvorfor disse kan være så svære at bryde.

Skræmmende, at tankegangen først og fremmest beskrives som ”hvad er det rigtige at gøre i forhold til islam” – det er virkelig langt fra hvad mange af os er vant til og i øvrigt har af værdier, at en religion i dén grad skal diktere vores hverdag. Minder mig om min oldefars beskrivelse af, hvordan det var at være barn i et indremissionsk samfund i mellemkrigstiden, hvor religionen også blev sat frem for alt og der blev slået hårdt ned på dem, der trådte ved siden af. Formentlig ikke en tid, mange af os ønsker os tilbage til.

Jeg har sådan set fuld forståelse for, at mange forældre fravælger disse skoler, hvor der jo nærmest beskrives en religiøs indoktrinering af ikke-muslimske børn og jeg ville personligt have fravalgt ovenstående skole til mine egne 3 børn.

Martin Mortensen

Tvivler på det hjælper at lukke skoler eller nedrive boliger. Tror mere det handler om at hjælpe lærerne med at genvinde klasseværelset, så undervisningen ikke går op i hat og briller. Desuden vil det sikkert hjælpe at få sat ind med ekstra hjælp til de elever der har opgivet at følge med. Jeg mener, tænk at gå i skole i 10 år og ikke have lært noget. Samtidig er det måske også tid til selvransagelse, for har folkeskolens indretning i dag de bedste betingelser for indlæring.

Randi Christiansen, Karsten Aaen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Martin Mortensen, jeg oplever i hvert fald debatter om skolen sådan, at man nærmest fra politisk og embedsmænds side slet ikke forestiller sig, at der er foregået noget i disse ti år. Det er i hvert fald småt med forventninger til, hvad børn og unge forventes at kunne efter deres skoletid - og man kan også godt blive forbløffet over, hvad tiden er gået med, når der er så mange helt almindelige færdigheder og viden om, de ikke synes at have stiftet bekendtskab med.

Steffen Gliese

Ditte Jensen, situationen er nok også den samme som i din oldefars skole, hvor en religiøs minoritet samler tropperne for at bevare sine værdier.
For alle os andre gælder det jo, at den almindelige evangeliske kristendom er tilstede overalt i det, vi gør og tænker.

Martin Mortensen

"Det er fem år siden, jeg gik ud af folkeskolen, og i dag har flere af mine gamle klassekammerater hverken fuldført en ungdomsuddannelse eller er i beskæftigelse. Derimod er flere af dem blevet hashmisbrugere og/eller kriminelle."

Det her bør få samtlige danske politikers opmærksomhed. Vi simpelthen fået en gruppe unge mænd i vores samfund, som totalt har opgivet deres fremtid. I stedet bedøver de sig i hashtågerne og deres meningsløse udsigter gør dem i værste fald til følelsesløse afstumpede kriminelle - for de har ikke noget at miste.

Thomas Andersen, Jan August og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Thomas Andersen

Politikerne har desværre svaret for længe længe siden. Ved at lukke de unges fritidstilbud.

Men hey, så kan de unge da hænge ud i den lokale hashklub. Den har næsten altid åbent.

Randi Christiansen, Karsten Aaen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Martin Mortensen:
Nu er det skolen vi debatterer og integration, men det du her nævner: Er det efterkommere af nye medborgere eller bare almindelige etnisk danske unge,som ikke har set alvoren og ansvaret i deres liv?
Men hensyn til haståger er der trods alt en del stærke borgere i dag,som var igennem denne proces tilbage i slut tresserne og frem til ca 80.
Livets ansvar er vel også forældrenes opgave og ja der er overgangs generation, som ikke selv har fået fodfæste af forskellige årsager: dårlig e skolekundskaber i et lande de flygtet/flyttet fra blandet med vores famlende tilgang til en blanding af vi hellere vil se hæl eller tå og så det modsatte:det er synd for dem,så vi tager det meget roligt. Der er trods alt "kun" gået 50 år fra de første kom og til nu.r

Martin Mortensen:
Nu er det skolen vi debatterer og integration, men det du her nævner: Er det efterkommere af nye medborgere eller bare almindelige etnisk danske unge,som ikke har set alvoren og ansvaret i deres liv?
Men hensyn til haståger er der trods alt en del stærke borgere i dag,som var igennem denne proces tilbage i slut tresserne og frem til ca 80.
Livets ansvar er vel også forældrenes opgave og ja der er overgangs generation, som ikke selv har fået fodfæste af forskellige årsager: dårlig e skolekundskaber i et lande de flygtet/flyttet fra blandet med vores famlende tilgang til en blanding af vi hellere vil se hæl eller tå og så det modsatte:det er synd for dem,så vi tager det meget roligt. Der er trods alt "kun" gået 50 år fra de første kom og til nu.r

Hvornår er man integreret i DK - spørges der om i denne her serie?

Og jeg kan forstå, at mange ikke rigtig ved, hvad det vil sige at være integreret, hvad integration er, eller måske snarere anser integration for en form for assimilation? I hvert fald synes de personer, som er borgerlige!, eller har borgerlige synspunkter mest at ligge i den lejr, tænker jeg....det er i hvert fald min erfaring, når jeg hører, læser og ser, hvad personer fra Venstre over De Konservative til Nye Borgerlige skriver om integration f.eks...- at for dem handler det mest om assimilation, at tage de kristne danske værdier om frihed, næstekærlighed, og ligeværd mellem kønnene - som M. Knuth fra de Konservative skrev for en dags tid, eller to, i Kristeligt Dagblad....

Pointen er, at den person, der har skrevet dette her, om integration, i virkeligheden - måske uden at vide det? - ligger på linje med de borgerlige politikere i det her land, når han foreslår at lukke det han kalder for 'ghetto-skolerne', altså f.eks. Nørremarksskolen i Vejle - ud fra hans helt egne! erfaringer med at gå i en sådan skole...

Nu er det så bare sådan, at man ikke, rent sociologisk, samfundsmæssigt!, kan bruge egne erfaringer til noget som helst - andet end som morsomme, underfundige, tragiske, eller påpegende anekdoter! - i det tilfælde til at sige noget om, og kun! noget om personens egen skolegang!

Pointen er også den, at jeg som lærer ved, at der rundt om i landet, også på skoler med mange indvandrere, og efterkommere (børn og børnebørn) af indvandrere foregår et stort arbejde for at lære dem dansk kultur, dansk sprog og insistere på, at dette er en dansk folkeskole.... :)

så derfor er forslaget, mener jeg, om at lukke skolerne i socialt udsatte områder altså en meget dårlig ide...

Adam El-Matari

Kære Karsten Aaen
Jeg ligger på ingen måde på linje med de borgelige partier - heller ikke uden at vide det. Jeg er trods alt halvvejs med min bachelorgrad i historie og starter på sidefag i samfundsfag, om noget har jeg et stort kendskab til politik. Ingen af de borgelige partier ønsker at opløse ghettoskolerne, fordi de mener at det ville gå ud over de etniske danske skoleelevers trivsel og undervisning. Der skal ikke meget mere til en google søgning for at undersøge at det er tilfældet, derfor holder dit postulat ikke stik.

Du må lige læse indlægget en ekstra gang og tage de berøringsangste briller af, indlægget handler ikke om assimilation, men om integration. Det er vigtigt at understrege at jeg ikke ligestillier integration med kysseri, samleje, spise svinekød eller drikke alkohol. Tværtimod mener jeg simpelthen børn med anden etnisk baggrund skal være klar over at kulturen på deres ghettoskole på ingen måde er repræsentativ i resten af samfundet, det er hvad jeg mener man skal gøre op med.

Jeg baserer ikke mine bevæggrunde på at lukke ghettoskolerne udelukkende på mine egne erfaringer. Men stortset samtlige undersøgelser om ghettoskoler påviser at der er problemer med trivsel, faglighed og integration. Der er et massivt problem med disse skoler og ingen tør at pille ved dem, fordi man er berøringsangste.

Det er dejligt at høre en lærers perspektiv, men er det ikke bemærkelsesværdigt at man stadig til dags efter flere årtier stadig bruger en større indsats på at læse dem dansk kultur og dansk sprog? Så må du forklare mig, hvordan integrationen er fejlet så miserabelt, også på undervisningsområdet selvom vi bruger flere midler på dem.

Mit forslag er netop for at gøre en forskel, for at forbedre integrationen i håb om at mine børn ikke skal gennemleve fordommene og kampene jeg har skulle tage. Derfor er lukningen af ghettoskolerne mit bud på, hvordan vi løser en stor del af integrationsproblemerne.
Du må have en god dag.
- Adam

Adam:
Skulle lige se mit første indlæg før jeg blander mig igen og jeg anser dit indlæg som en vægtig indspark i problematikken os og dem/jer.
Men jeg kunne godt tænke mig du ville anvise praktiske løsninger omkring skoler og lokalsamfund,når du melder så drastisk ud.
Mener du at boligområder som umiddelbart er beboelige for at sprede vore nye medborgere?
Er kulturskred/ændring ikke noget som skal have tid og skal komme fra jer nye unge efter nye erkendelser?
I min optik er det svært at vælge tro fra og da din gamle tro er forankret i en bestemt moral og regelsæt i en ide om at livet her er en overgang, gør det svært med ny erkendelse,og den må i mit menneskesyn aldrig presses væk.
En god integration sker kun ,hvis størstedelen af vores liv bliver et fælles bedste og da "vi" er de første skal vi sgu ikke ændre os vel? :)

Rikke Nielsen

Adam El-Matari er et godt eksempel på, hvordan kulturændringen skal ske; nemlig de nye generationer, der tillægger sig nye vaner og tilpasser sig en anden kultur end den deres forældre repræsenterer. Et klassisk generationsoprør som vi også er vant til i den etnisk danske kultur. Det er den naturlige tilgang, og derfor at Adam El-Matari's indlæg er så vigtigt. Jo flere, som ham, der udtaler sig, des nemmere bliver ændringen.

Os der ikke tilhører samme kultur kan kun komme med dumme fordomme og kommentarer, da vi ikke kender den til fulde. Der hvor vi kan gøre gavn er at inkludere dem, der gerne vil noget andet end det forventningerne/fordommene tilsiger.

Carsten Hansen

I 17 år arbejdede jeg som leder omkring fritidstilbud 2 forskellige områder i byen.
Her oplevede vi at en del forældre fra byens største "ghettoområde" selv fragtede deres barn/børn i skole i en anden ende af byen hver morgen.
Folk med indvandrerbaggrund der var kommet frem til at "ghettoskolen" ikke er det rigtige i forhold til det fremtidige liv.
Dette er også et ressourcetab for det område de bor i. Hvordan hindrer vi at de såkaldte "ghettoskoler" bliver ringere når vi ved at social mobilitet fremmest mest via uddannelse.
Vi hører ofte at problemerne udelukkende er af social karakter; Hvorfor så ikke blive enige om at uddannelse skal fremmest mest muligt da dette er nøglen ?.

Hvad skal der til ?
Skal vi bare lade stå til ?
Skal alle i "ghettoerne" bare have en masse penge , så løser det sig nok ?
Skal folks individuelle rettigheder have forrang i forhold til deres børns fremtid ?
Det er ikke nok bare at forkaste andres forslag; man må også selv komme med input.

Dorte Sørensen

For det først kan "vi" holde op med at bruge ordet ghettoer - det stigmatiserer og det er at dumt.

Så skal "vi" sikre en god normering i skolerne så de børn , der har mest brug for hjælp får den uden , det skal gå ud over de andre børn i klassen. Fx. et udvidet 2 lærer system. På den korte bane er det dyrt men mon ikke det er kan "betale sig" senere.

Så bør de gode specialskoler, som Løkke Rasmussen med sin Strukturreform fik nedlagt fordi det nu blev en kommunal opgave, genopbygges.

Samtidig skal der opføres bolig i ALLE boligområder der er til at betale for en lavindkomst familie.

Ja der er muligheder nok - hvis politikerne vil.

Thomas Andersen

Adam El-Matari,
"Ingen af de borgelige partier ønsker at opløse ghettoskolerne, fordi de mener at det ville gå ud over de etniske danske skoleelevers trivsel og undervisning".

Øh jo. De borgelige (inkl. A og SF) bruger ikke altid etnicitet som undskyldning for at stigmatisere borgere i dette land. Ofte er det nok at være arbejdsløs eller fattig.