Klumme

Mange mener, at Veganerpartiet er for radikalt. Men kloden kalder på radikale forandringer

Veganerpartiet, der nu har indsamlet nok underskrifter til at komme på stemmesedlen til næste valg, vækker følelser og fordomme. Folk siger, de har et urealistisk projekt. Men det er nok i virkeligheden os andre, der er de ufornuftige, skriver forfatter og klummeskribent Nanna Goul i dette debatindlæg
Veganerpartiet opnåede den 6. august de 20.182 vælgererklæringer, der skal til for at blive opstillingsberettiget til folketingsvalg.

Veganerpartiet opnåede den 6. august de 20.182 vælgererklæringer, der skal til for at blive opstillingsberettiget til folketingsvalg.

Anders Rye Skjoldjensen

15. august 2020

Når nye ideer opstår i samfundet, bliver de ofte mødt med skepsis. Mennesker er vanedyr. Hvorfor skal vi ændre på noget, hvis det ikke umiddelbart er til vores egen fordel? Hvis det udelukkende medfører bøvl, koster en masse penge og skaber en masse afsavn?

Sådan har mange af dem, der gennem historien har siddet på magten, helt sikkert haft det. Hvordan kunne det være en gevinst for slaveejeren, at slaveriet skulle ophøre? Hvordan kunne det gavne patriarken, at kvinder skulle have uddannelse, ligestilling og komme ud på arbejdsmarkedet, når de nu var så formidabelt dygtige til at passe børn og lave mad?

Det har helt sikkert virket uoverskueligt. Alligevel vil størstedelen af den vestlige befolkning i dag mene, at det både var det rigtige og det fornuftige at gøre. Rigtigt og fornuftigt for klodens samlede befolkning.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Steen K Petersen
  • Katrine Damm
  • Randi Christiansen
  • Michael Waterstradt
  • Eva Schwanenflügel
  • erik pedersen
  • John Hansen
  • Torben Lindegaard
  • Gert Romme
  • Trond Meiring
  • Palle Yndal-Olsen
  • Niels-Simon Larsen
Steen K Petersen, Katrine Damm, Randi Christiansen, Michael Waterstradt, Eva Schwanenflügel, erik pedersen, John Hansen, Torben Lindegaard, Gert Romme, Trond Meiring, Palle Yndal-Olsen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

Jeg er ikke veganer, men kunne godt finde på at stemme på partiet næste gang. Der skal ske noget radikalt, og det gør der ikke med de gamle partier og deres vælgere. Jeg ønsker dem alt muligt held med at komme ind på tinge. Partiet har ikke et færdigt program endnu, men foreløbig ser det lovende ud. Der er i høj grad brug for radikal tænkning.

Peter Mikkelsen, Jens Ole Mortensen, Søs Jensen, Steen K Petersen, Estermarie Mandelquist, Klaus Lundahl Engelholt, Uffe Ildvedsen, Randi Christiansen, Michael Waterstradt, Vibeke Nødskov, Hans Martens, John Hansen, Hans Iver Schelde Hjort, Benta Victoria Gunnlögsson, Torben Lindegaard, Gert Romme, Ole Frank og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Uffe Ildvedsen

Kære Nanna Goul
Tak for en meget konstruktiv og reflekteret klumme.
Du spørger indirekte 'What's in it for me?".
Svaret er din sundhed, idet kød og øvrige animalier forlener os med forhøjet kolesterol, hjerte-/karsygdomme, fedme, strokes, diabetes, cancer, demens og meget mere. Se Forks over Knives for uddybning og dokumentation.
Mange hilsner
Uffe Ildvedsen

Estermarie Mandelquist, Randi Christiansen, Vibeke Nødskov, Hans Martens, Gert Romme og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Det kan sikkert godt lade sig gøre at udfase det uøkologiske landbrug.
Jeg tror dog ikke det sker uden kamp.

Men.. fra dyr kommer gødning til jorden, så der kan dyrkes bønner.
En anden måde at sige det på, er at hvis der uden lort, ingen grøntsager.
Og ja, jeg ved godt at der eksperimenteres med kompostering for at erstatte dyregødning i lande, som har en anden vækstsæson end vores, men det er endnu ikke afprøvet i storskala på vores breddegrader og der skal dyrkes mad og vi skal - også veganere - have noget at spise.
Og så er der alle landbrugsmaskinerne, som ikke er indstillet til at dyrke bønner, men til at dyrke majs og korn. De skal også ombygges... og der skal nok bruges en del penge og energi på omstillingen.
Det bliver interessant.

jens christian jacobsen og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar
Christian De Thurah

Som jeg ser det, er veganerpartiets mest indlysende problem en klassiker: Når partiet stiller op til næste folketingsvalg, vil det få et antal stemmer. Hvor mange der vil stemme på partiet, kan vi ikke vide, men vi kan med en vis sikkerhed sige, hvor hovedparten af stemmerne vil komme fra. De vil enten komme fra folk, der ikke før har stemt, eller fra folk, der før har stemt på venstrefløjen. Så umiddelbart vil partiets evt. indtog på Christiansborg næppe rykke ret meget rundt på noget. Det vil snarere svække venstrefløjen end styrke den.
På længere sigt kan partiet håbe på en vis indirekte indflydelse a la Dansk Folkeparti og Alternativet

Efter at have læst indlægget sidder jeg tilbage med spørgsmålet: hvorfor har min avis ikke en madspalte der fortæller om veganer mad og giver opskrifter der er til at lave og som faktisk smager godt?
Ristede kastanier, artiskokker og majskolber er god mad, men hvad er næste skridt?

Jeg har det fint som 3/4 vegetar, men er åben overfor at gå videre og sådan lyder det som om mange har det for tiden.
Hvorfor ikke hjælpe den proces på vej kære Information?
Folk der er uinteresserede kan bare springe spalten over som jeg inmange år har gjort med tumberne i Nak&Æd.

Jens Ole Mortensen, Søs Jensen, Steen K Petersen, Dorte Ebbehøj, Uffe Ildvedsen, Michael Waterstradt, Vibeke Nødskov og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

I Danmark kunne vi jo stoppe for eksport af grisekød både de små levende grisebasser og dem der er udskåret til koteletter. Derved kan omkring 80% af grise produktionen i Danmark udfases. Ja ja. Vi mister eksport indtægter. Men til gengæld kommer vi til at spare milliarder af kr. på genopretning af de skader på naturen det intensive landbrug i Danmark udgør på ca. 62% af alle landarealer. Ligesom der vil spares mere CO2 udledning ind den samlede transport udleder i Danmark årligt, da landbruget står for ca. 20% af den samlede CO2 udledning i Danmark, hvis import af soya tælles med. Her ligger der yderligere en årlig milliard besparelse. Og al den landbrugsjord, som herved frigives kan lægges tilbage til naturområder til forskønnelse af Danmark for os alle sammen. Den øgede natur med f.eks. langt mere skov vil ligeledes nedbringe CO2 udledningen i Danmark betydeligt.

Hvad venter vi dog på???

Steen K Petersen, Dorte Ebbehøj, Poul Erik Pedersen, Estermarie Mandelquist, Liselotte Paulsen, Uffe Ildvedsen, Michael Waterstradt, Vibeke Nødskov, erik pedersen og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar

@ Lise Lotte Rahbek,

Du skriver: "Men.. fra dyr kommer gødning til jorden, så der kan dyrkes bønner". Og jeg er absolut ingen ekspert på jordbrugsområdet. Men foruden vores hus oppe i Sverige, har vi også et hus og en lille frugtplantage på Balkan, hvor vi efterhånden opholder os det meste af året.

Vi har lavet en ret stor kompostplads med sider og fast bund. Her placerer vi al planteaffald, og efter blot 6-7 uger på denne årstid, giver det utrolig frodig muldjord, som man omgående kan dyrke i. Således bliver vores agurke- og squash-planter så kraftige, at planteafstanden er på 1,6 meter.

Vi har desuden lavet 2 højbede med træsider, 1,2 x 6,0 x 0,4 meter, som vi har fyldt halvt op med kompost, og her kan vi dyrke alt.

Efter en sæson tager vi al jorden fra højbedene og hælder omkring stammerne på vores frugttræer og vinstokke, Det holder ukrudt borte og ser ud til at gavne planterne, - især på citrusfrugttræerne kan man virkelig se, at det gør gavn.

Altså ingen dyrehold hos os - endnu. Til gengæld gør vi noget for slanger, pindsvin, fugle og vilde bier, så de har lyst til at bo hos os. Slanger og pindsvin tager snegle og fuglene tager bladlus og bierne bestøver..

Peter Mikkelsen, Søs Jensen, Dorte Ebbehøj, Estermarie Mandelquist, Susanne Kaspersen, Flemming Berger, Rolf Andersen, Uffe Ildvedsen, Michael Waterstradt, Niels-Simon Larsen, Vibeke Nødskov, Eva Schwanenflügel, Hans Martens, Ruth Sørensen, erik pedersen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

I Frederiksborg Amtsavis var der forleden en tegning af en familie ved aftensmaden. Datteren siger til faren: "Kan du ikke til en afveksling køre et rådyr ned. Jeg er ved at være træt af pindsvin og grævling.
Dette er tegnerens hilsen til et parti, der nok mener vi alle skal holde op med at spise kød (absolut enig), men i samme åndedrag også mener, at hvis trangen til kød er stor, så kan man gå ud på motorvejen og finde en fugl, der er kørt ihjel.
Rent bortset fra, at det både er forbudt og livsfarligt af gå på motorvejen, så vidner udtalelsen om manglende evne til at tænke sammenhængende.
Stort bedre står det ikke til med forslaget om at give dyr juridiske rettigheder. Alle dyr? Foruden de alm husdyr, så også lus, rotter, orme, fnatmider?
Naturligivis skal det industrielle dyrplageri standses for enhver pris, det animalske landbrug nedlægges osv osv - helt enig, men hvor langt vil man gå for at beskytte selv den mindste skabning?
Intentionerne er sikkert gode, men Veganerpartiet har her et gevaldigt forklaringsproblem.
Også i forhold til, at man snakker mere om at give dyr juridiske rettigheder, mens der ikke er så meget om hvordan Franz Fanons fordømte her på jorden har det.

Nike Forsander Lorentsen og Linda Royal anbefalede denne kommentar
Martin Sørensen

Hvad er humus. jo det er muld og hvordan dannes humus?

den amerikanske prærie, hade ca 8 meter humus, som millioner og atter millioner af bisoner, græssende pruttede og bøvsede sig igennem prærien og humus laget blev større og større og større. som efterladenskaberne, blev trådt ned, og omdannet til sort humus, der er co2 bundet i jorden

i dansk landbrug anno, 1920. var der flere kvæg end der er idag ca dengang var der ca 1.2 millioner malke og slagtekvæg. i danmark nu er der ligeomkring. en halv million. faktum er enkelt der er faktisk ikke så mange flere kvæg i verden end der før industrialiseringen var gnuer bissoner, mm. i afrika europa og asiens sletter. men vi er nemme til at skyde skylden på vores kødforbrug. klimaproblemet handler om olie kul og naturgas. om at vi har fællet regnskov for at ja dyrke soya til især for mange svin, som der er et problem. ja vi har indrettet en fødevare økonomi, der satser på kvantitet ikke kvalitet. og resulatet er et enormt spild, ikke spiste fødevare der ender som affald, som følge af systemets indretning. hvor imod at den lille slagter butik og grønthanler, faktisk levere kvalitet, til en ganske fornuftig pris. så svaret er regenrativt landbrug der kan GENOPBYGGE humus laget. mindre marker hvor vi bruger mindre maskiner, med et mindre tryk på jorden så den ikke ødelægges af traktose. ploven, har været en større klima synder end gode kødkvæg er det. industriliseret landbrug, med gigantiske farme. er problemet, ikke kvæghold eller svinebesætninger kyllinger mm mm mm.

der kan IKKE dannes humus uden kvæg. og den eneste måde vi kan få co2 ned i jorden igen er ved og genopbygge vores humuslag mens storby veganere ikke har nogen som helst forstand på jordbrug. jeg kritisere det industrielle landbrug, for at ha skabt krisen. mens løsningen ikke er et globalt vegansk korstog. kom ud af den rådene storby, og kom ud ASAP for den gør noget ved den almen forståelse af verden. og skaber ekkokamre, af fundamentalistisk vandvid, som vegansk tanke gang reelt er. det er ikke muligt og få nok vitale aminosyre uden og spise kød mens problemet med fedme klimaet mm, hænger sammen med vores industriserede landbrug, men IKKE med det at vi holder kvæg. for danmark hade FØR industrilasereingen mere end dobbelt så mange kvæg i danmark. mens antallet af biler i danmark i år 1920, var ca 16000, så var der 1,2 millioner kvæg. og omkring. 700.000 arbejdsheste, der spise havre hø og græs., og pruttede og bøvsede metan gas op i atmosfæren.

løsningen er at få co2 NED i jorden og det kan vi kun gøre hvis vi pløjer mindre med regenerativ landbrug, som der ikke efterlader. blottet jord i længere perioder. og så skal vi ha kvæget tilbage på græsset. grisene ud af staldende. hønsene ud af husene, og erkende at prisen på kød nok bliver højere og at vi kommer til at spise mindre kød i fremtiden men BEDRE kød. hvorfor producere mad til skraldespanden ? mens vi så i vandvides storby frelsthed indføre et vegansk korstog mod klimaløsningen der er landbrug der pløjer mindre med mindre maskiner. med husdyrhold. på mindre bedrifter.

Peter Mikkelsen, Finn Sørensen, Steen K Petersen, Dorte Ebbehøj, Nike Forsander Lorentsen, Jens Christian Damgaard, Carsten Svendsen, Flemming Berger, Rolf Andersen, Jesper Frimann Ljungberg, Anina Weber, Eva Schwanenflügel og erik pedersen anbefalede denne kommentar

Jeg vil gerne anbefale bogen "Nutrition and Physical Degeneration - A Comparison of Primitive and Modern Diets and Their Effects" af Weston A. Price og udgivet første gang i 1939 - d.v.s. længe før alskens 'nationelle kostråd', eller diverse 'mirakeldiæter' blev opfundet.

Bogen "Nutrition and Physical Degeneration - A Comparison of Primitive and Modern Diets and Their Effects" er i de fleste lande Public Domain (fælleseje), kan læses online mange steder, bl.a. her: http://gutenberg.net.au/ebooks02/0200251h.html eller som pdf: https://pdfs.semanticscholar.org/eb03/439a9543410a8a45d24d3b82de7e6b9e3d...

På dansk er bogen udgivet i 2016, med titlen "Ernæring og fysisk degeneration", oversat af Henrik Kellermann Hansen. https://www.q-publish.dk/weston-a-price-for-begyndere/

Som sagt, bogen er resultat af flere årtier først i 1900-tallet, tilbragt med studier af ernæring hos verdens 'naturfolk' i alle klimatiske områder, på tværs af forskellige kulturer, herunder Lötschental i Schweiz, amerikanske indianere, polynesiere, pygmeer og aboriginere blandt mange andre. Foruden tonsvis af notater, rummer Price's forskningsmateriale omkring 15.000 fotografier, over 4.000 lysbilleder samt et utal af filmoptagelser på celluloid. Formålet med Price's mange rejser var, både at studere kostens fremmende betydning for helbredet, og ellers at kortlægge effekten af kostændringer bragt til disse folkeslag, af den vesterlandske økonomi og (mad)kultur.

Vil man gerne finde pålidelige informationer om kost og kostens betydning, er Price's bog en af de bedste kilder, om ikke andet, så fordi den er udarbejdet og udgivet længe før alskens 'nationelle kostråd', eller diverse 'mirakeldiæter' blev opfundet og lanseret. Dette alene udgør en rimelig garanti mod sammenblandingen af tro og viden... Kosten har gjort os til mennesker, men dèn kan også jage os op i træer igen, hvis vi tror mere, end vi ved.

Søs Jensen, Flemming Berger, Rolf Andersen, Randi Christiansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

@ Anina Weber, 15. august, 2020 - 15:21

Forfatteren til bogen, jeg anbefaler, Weston A. Price, opdagede jeg i sin tid, lidt ad omveje, da jeg jeg læste hans artikel, publiceret i november 1935 i tidsskriftet 'Dental Cosmos' (Kun et år efter blev tidsskriftet sammenlagt med 'The Journal of the American Dental Association'): "Studies of Relationships Between Nutritional Deficiencies and (a) Facial and Dental Arch Deformities and (b) Loss of Immunity to Dental Caries Among South Sea Islanders and Florida Indians."

I artiklen beskriver Price, hvordan han søgte efter plantespisere (veganere) i bjergområderne på øerne i Polynesien, men fandt kannibaler i stedet.

Han konstaterede, at de indfødtes kost, på praktisk talt alle Polynesiens øer bestod af enten plantefødevarer (i bjergområderne), eller fisk og skaldyr (nede ved kysterne). Plantekosten omfattede rodfrugter, grøntsager og diverse frugt. Havfødevarerne bestod hovedsageligt af alt der kunne fanges/fiskes i havet eller på strandene, såsom skaldyr, alskens fisk og andre havdyr.

Et af formålene med rejsen til Polynesien var at finde indfødte, hvis kost beståede udelukkende af planteføde, og var derfor i stand til at sikre alle de nødvendige næringsstoffer til fuldstændig og normal fysisk udvikling, uden brug af 'dyrevæv'.

I håbet om, at finde grupper af individer, der udelukkende levede af en plantebaseret kost, en særlig indsats blev derfor iværksat for at trænge dybt ind i det indre af de to største øer, hvor indbyggerne boede ganske fjernt fra havet.

Til Price's forbløffelse, end ikke i øernes allerinderste bjergområder fandt ekspeditionen enkeltpersoner eller grupper, de udelukkende kunne leve af plantekost, men bjergbefolkningen tilkendegav over for Price, at de ikke kunne overleve over tre måneder ved godt helbred, uden at supplere kosten med fødevarer fra havet, de fik fra fiskerne ved kysterne, i bytte for bjergenes frugt og grøntsager, og selv under de værste konflikter mellem bjerg- og kyststammerne - var der fælles enighed om, at hinandens budbringere, der stod for fødevarebytte, var beskyttede mod overfald og død.

En indfødt tolk fortalte Weston Price, at en af de vigtigste årsager til de bitre konflikter mellem bjergstammerne og kyststammerne på denne, og på de øvrige øer i Polynesien, var at bjergfolket kunne ikke overleve uden havfødevarer, i tillæg til deres, ellers rigelige og rige vegetabilske diæt oppe i bjerglandet.

Tolken fortalte, at selv mens de voldsomste kamphandlinger stod på, kom folk fra bjergene ned til havet om natten, og lagde kurve fyldt med lækre planter, der kun voksede oppe i større højder. De vendte tilbage den følgende nat, for at hente de marine fødevarer, der af kystfiskerne blev lagt til dem i de samme kurve. Tolken tilføjede, at selv under de vildeste konflikter, ville disse budbringere ikke blive dræbt, fanget eller på andre måder, skadet. Så vigtigt var traditionen for at bytte de vegetabilske førevarer fra bjergene, ud med 'alt godt fra havet'...

Tolken og andre indfødte fortalte om bjergfolkets sædvane i at spise såkaldte 'long pigs' havde sin oprindelse i deres erkendelse af, at indmaden som lever og andre organer fra levende bytte, tilførte deres kost noget, der var uundværligt som berigelse af bjergfolkets plantemad med. Flere sønner af kannibaler og nogle få, der tilstod, at de selv havde spist 'long pig', advarede Price mod faren for kannibalisme oppe i bjergene, eftersom 'long piggs' var betegnelsen for spiselige mennesker, og det var jo almindeligt kendt, at de mennesker, der bor nede ved havet, og lever af mad fanget i havet, specielt fisk - disse 'long piggs' var altid i fare for at blive bortført og spist oppe i bjergene. En af de indfødte fiskere tilføjede, at han måtte flygte fra en ø, fordi han blev advaret om at bjergfolkene har fået øje på ham, fordi han var så velnæret, og hans liv var derfor i akut fare...

Men hva'... læs og døm selv: "Studies of Relationships Between Nutritional Deficiencies and (a) Facial and Dental Arch Deformities and (b) Loss of Immunity to Dental Caries Among South Sea Islanders and Florida Indians." Dental Cosmos. 1935;77(11):1033-45 - https://quod.lib.umich.edu/d/dencos/0527912.0077.001/1458:818

Randi Christiansen

Når jeg læser aninas spændende anbefaling, bliver jeg lidt mistrøstig ifht menneskets mulighed for at være tilstede på planeten på en fredelig måde. At de polynesiske bjergfolks overlevelse optimeres så meget ved indtag af et velnæret menneske, at kanibalisme er gængs, er en noget ubehagelig tanke.

Fordi næste nærliggende tanke er, at det moderne menneske også baserer sin overlevelse på kannibalisme - dog i forklædning i form af f.eks, konkurrencestaten. I og med så mange mennesker lever i materiel nød, må den herskende ressourceadministration anses for kannibalisme. Klamme vampyrer - pis af !

Veganerpartiets budskab om dyrebeskyttelse bør nyde fremgang.

Lise Lotte Rahbek

Gert Romme
Det er det store perspektiv, som skal tages ind.
Når mennesker og dyr spiser optager vi næring, mineralerog stoffer som , som hjælper os til at opbygge skelet, vedligeholde vores fysik og give liv.
I dyrs afføring og såmænd også under deres døde legemers nedbrydning føres en del af disse stoffer tilbage til jorden.
Men med mennesker har vi været nødt til at varetage vores afføring på anden måde for at undgå sygdomsspredning. Og i anden omgang har vi også for vane at tage medicin og skylle al mulig unatur (sæbestoffer, kemikalier, parfumer, salte, syrer, fedtstoffer etc) ud med vor spildevand. Og derforuden er kremering er døde menneskekroppe også vidt udbredt.
Vi fører altså ikke hverken vores afføring eller vores kroppe tilbage til naturen. Det gør, at mange af de førnævnte stoffer (f.eks kvælstof og fosfor) IKKE ender i jorden igen, men bliver brændt af (hvilket gør det svært for mikroorganismer at få adgang til dem) eller ført med vandløbene ud i søer og have, hvor det også bliver utilgængeligt.
Det er en ret lang og omfattende beretning og jeg kan kun anbefale at læse om økologiske kredsløb og fosforkredsløb, hvis det har interesse.

Vi snakker altså om makro-problemer og som sådan ikke mikro-systemer som dit eget beskrevne, som måske kan fungere en lang årerække uden at skulle tilføres ekstra stoffer udefra - medmindre altså at I også bruger jeres egen afføring i dyrkning af grøntsager og det er ofte en dårlig ide, da colibakterier, medicinrester, kosmetikrester sæbemidler etc. er dårlige at spise.

Når man tager noget ud af økosystemer og ikke fører det tilbage igen men brænder det af, og hvis man tilfører økosystemer unatur, så vil økosystemernes balance vælte på et tidspunkt.

Jens Wolff, Trond Meiring, Liselotte Paulsen, Randi Christiansen og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar

Mennesket er plantespiser
© Leif Varmark, plantemad.dk, 2011. Oversat og kommenteret efter Donna Hart og Robert W. Sussman: »Man the Hunted«, Westview Press, Boulder, 2009.

I bogen »Man the Hunted«, ny udgave 2009, fremlægger de to professorer i antropologi, Donna Hart og Robert W. Sussman, de nyeste beviser for, at mennesket i modsætning til, hvad man i lange tider har troet, ikke er/har været den store jæger og kødæder, men tværtimod i millioner af år har været mere eller mindre forsvarsløst bytte for en sværm af rovdyr fra enorme sabeltandstigre, løver, tigre, leoparder, geparder, kæmpehyæner, bjørne, ulve, vilde hunde, ørne, slanger og krokodiller m.m. og selv har levet hovedsageligt af plantemad ligesom de fleste andre primater. Det følgende er en oversættelse fra bogen, side 252-254:

Det er simpelthen ikke muligt på nogen måde at kategorisere hominider (menneskelignende arter) som carnivores (kødspisere). Vi og vore fossile slægtninge har tandsæt og tarmsystem meget lig vores omnivore (altædende), men hovedsageligt frugtspisende primat-slægtninge. Hominider har ikke tænder eller tarme til at fordøje rå planteædermuskler - dvs. den slags kød, som man normalt har forestillet sig er fremskaffet ved jagt og søgen efter ådsler - undtagen hvis kødet bliver kogt, og rødt kød kan ikke blive kogt, hvis ikke man kan skaffe ild, når den skal bruges, og hvis ikke der eksisterer våben til regelmæssigt drab på store dyr. Vores argumentation er følgende:

Vores tænder har stort set ikke ændret sig i løbet af den 7 millioner år lange hominide evolution. Vi har ikke rovdyrtænder. Blandt det voksende antal af anti-kød læger har dr. John McDougall meddelt to praktiske observationer i sit on-line medicinske nyhedsbrev (Juli 2003): 1) mennesker har ikke skarpe, spidse hjørnetænder, der kan rive lunser af kød og tygge det, og 2) som hos andre planteædere kan menneskets kæbe uden besvær bevæge sig frem og tilbage og fra side til side for at bide og kvase plantemateriale, i modsætning til kødædernes kæbe, som kun kan åbne og lukke, hvilket giver stabilitet og styrke til biddet.

Vores tarmsystem er også grundlæggende indrettet som frugtædende primaters, og det har været et fast anatomisk træk endog gennem længere tid end vores tænder, langt tilbage i vores primat-fortid. Vi falder i kategorien uspecialiserede frugivores (frugtspisere), når vores fordøjelseskanal og kropsstørrelse sammenlignes med andre primater og kødædende pattedyr. Denne ikke-specialisering muliggør den store variation, man finder i menneskets kost. Igen, som McDougall siger det ligeud: »Fra læber til anus har vores fordøjelseskanal udviklet sig til effektivt at bearbejde plantemad.«

Der er fire større forskelle i fordøjelsessystemet mellem fortrinsvis plantespisende og fortrinsvis kødspisende dyr. Den ene forskel vedrører spyttet. I plantespisernes spyt findes et enzym, ptyalin (en form for amylase), som allerede i munden starter nedbrydningen af komplekse kulhydrater til simple sukkerarter. Dette enzym findes ikke hos kødspisere.

En anden forskel er den koncentrerede syre, som findes i kødspisernes mave og som nedbryder muskler og knogler, som hastigt sluges af kødspiserne. Hos mennesker og andre plantespisere er syreniveauet langt lavere.

En tredje forskel er længden af tarmene: kødspisere har korte, lige og rørformede tarme, mens plantespisere har lange og bugtede tarme for at fremme den langsomme optagelse af næringsstoffer.

Den fjerde forskel vedrører cholesterol. Cholesterol er en voksagtig substans, som naturligt dannes i menneskets lever, men som også kan indtages gennem kosten. Her findes den kun i animalske fødeemner – kød, fedt, mælk, æg etc. Kødspisere kan bearbejde og udskille store mængder cholesterol, fordi deres lever, galdegange og galdeblære sender det hurtigt ud med afføringen. Menneskers og andre planteæderes lever er meget ineffektiv til at fjerne cholesterol, og det medfører, at det indtagne cholesterol havner i blodet. Og hvad sker der med dette ekstra blodcholesterol? Det deponeres i vores blodårer og sætter gang i en mængde sygdomme som hjerte/kar-sygdomme, slagtilfælde, sprængninger af blodårer og for højt blodtryk, for ikke at nævne sammenhængen med diabetes og mange kræftformer.

Bogen slutter med følgende afsnit, side 285: Vi har udviklet os som en hovedsageligt plantespisende art, som også spiste en smule animalsk protein indsamlet lejlighedsvis. Men denne beskæftigelse gjorde os ikke til rovdyr eller til ådselsædere. Vi jagede, men var ikke jægere, og vi spiste lidt ådsler, men var ikke ådselsjægere. Vi er hverken naturligt aggressive jægere og dræbere eller evigt venlige og elskværdige. Mennesker har evnen til at være begge dele. Det er det vi lærer og det vi oplever i livet, vores verdensbillede og vores kultur, som har den største indflydelse på vores adfærd og på vores reaktion på stress. Det er præcis derfor, det er nødvendigt at forstå, at vi ikke har arvet nogen »tilbøjelighed« til at dræbe, stammende fra en fjern jægerfortid. Vi er ikke mere født til at være jægere end til at være gartnere. Vi er ikke mere naturlige dræbere end vi er engle. Mennesker er, hvad de lærer at være.

Martin Sørensen

Tilbage til humus og hvorfor det er nøgjen. jeg er helt med på at vi med store drivhuse, og kunstigt fremstillet kød. kan og kommer til at kunne brødføde store dele af verdens befolkningen, men det nytter ikke i forhold til klima. problemet der handler basalt set om at få så meget kulstof bundet i jorden og derfor er dyrehold. essensen, for at få bundet kulstof i jorden. i humuslaget.

veganernes bidrag i klima debatten er i bedste fald. en overspringshandling og i værstefald. en katastrofe. for kik på hvad veganerne faktisk spiser, hvor mandler og kikærter udgør en stor del af kosten vores bredegrader egner sig ikke til hverken dyrkningen af mandler eller kikærter, ja vi kan dyrke soya men med et meget dårligt udbyttte bønner som rødebønner mm er samme historie, og hvad alle de afgrøder har til fælles er et relativt stort behov for vand, mens man i sit veganske ekkokammer har ukritisk taget amrikanske californiske, vilkår og gjort dem danske.

Vi har IKKE et vandproblem i dansk landbrug. men vi kan bidrage til at andre steder i verden vil få et endnu mere voldsomt vandprolbem hvis vi alle lytter til det veganske vandvid.

jeg er helt med på at vi skal og bør spise mindre kød. det er inddiskutabelt et faktum. at vi spiser for meget kød og at det kød vi fortære er ja af en ringe kvalitet produceret i en omfattende kvantitet. og at det medføre et enormt madspild. som følge af distrupitionen og hele måden som vores marked fungere vi har dog fået bedre fokus på madspild og er godt igang,. jeg kan anbefale at man lære lidt sund fornuft,. koteletter kan godt blive til småkød med en kniv der skære det i stykker. vi har fået et "knor køkken", hvor madlavning, er noget man tager fra en pose. og tilsætter vand/ mælk og lidt kød mens man med friske grønsager og lidt almen viden om madlavning kan lave god mad, der følger kostrådende og herved reducere vi alle vores kødforbrug,

rester er også mad spis dine rester og smid så lidt som muligt ud. tænk sådan spare du både penge, og reder klimaet. en ren logikkens win win. brug fond/ bulion i din mad sådan spare du også kød. og erstatter den med kød der ville ha været brugt til eventuelt dyrefodrer = mere smag med mindre kød. slow food er bare så meget bedre gå en tur i naturen og find svampe. rørhatte, ( google dem) . er nemme og finde. og da der kun er satans rørhat der er lidt giftig, og da den er så nem og se forskel på. er det en kilde til god mad som der igen kan reducere vores kød forbrug og give god smag.

humlen i det jeg mener og siger er enkelt. reducere dit kød forbrug, og erstat det med bedre kød. brug tid på at lave mad. og spis alle dine rester. lær og bag, da meget af det brød vi køber er af en undskyld mig elendig kvalitet. det er ikke gluten der er problemet men, hvidt brød bagt med mel som der er alt for rafineret. køber du mel af en bedre kvalitet så kan og vil du få bedre brød. som er hjemmebagt. som der bare smager bedre.

vi spilder tiden på ligegyldigheder, mens madlavning, virkelig giver dig gevinst ved og bruge lidt tid i dit køkken tænk der er så meget på youtube der kan lære dig om hvordan du skal gøre det. og det er faktisk helt gratis. stop med at være fedt forstrækket og brug din logiske sans.

jeg bor på landet og ser både godt og dårligt landbrug, og er forundret over. at man har afsporet denne her debat så fundementalt. begynd med madspilet, vi spilder omkring 40% af alt mad vi producere. ( jeg har tilbragt et liv med at lave mad er mejerist, og ved at det er slemt, da jeg selv har set det) djævlen ligger i detail pakningen. og sidste salgs dato tyraniet, der har erstattet sund fornuft med djøffisering og regler for reglernes skyld. de mange regler i vores detail system skaber ganske enkelt det store madspild. og som der er kommet forsat længere mellem forbruger og producent forøges madspildet forløbende,

svaret er ikke og spise mandler som veganerne ønsker, google, mandlers vand problem, og du vil lære at mandler er fine til lidt maszipan, mm ,men at bruge mandler som veganerne ønsker til mandel mælk mm. er ja ganske enkelt detail pakket veganer vanvid,

vi har en skattekiste i naturen. brug den. og flyt så forhelvede væk fra dette forbandede ekko kammer af vandvid som vi har skabt i storbyen. ud på landet og få lidt jord under neglene, jeg så godt indlæget med højbede og er helt enig, vi har også et par højbede og vil udvide dem næste år.
måske droppe lidt græs plæne for at få mere dyrket areal. hvis der ikke var så mange regler om at holde høns i en by, så ville jeg faktisk gerne ha en hønse gård tænk alle vores rester. som vi ikke kan spise. dem fortære hønsene, og giver os æg. og kød. høns og kaniner er nøjsomme dyr. som man holdte i gamle dage, for æg kød skind. ja man kan faktisk fint spise kaninus, og det er klima venligt kød

problemet er at vi fik en hjerneblødning af en ide. om at klumpe hele befolkningen sammen i få storbyer. og helst så langt væk fra alle resurser som muligt. så vi skal køre så langt med alt som tænkeligt drevet med millioner af år gammel dinosaurer juice. her skabte vi enorme byer der giver os stress mens vi løber i ring for at nå målet på livet. og som er at eje bare lidt mere end naboen, i bullshit psudoarbejde. der nedbryder vores sjæl mens vi betaler omkring halvdelen af vores indkomst i husleje for at bo i den store fantastiske by, der bare gør os så "lykkelige" hvor vi betaler tre fire gange for alt og især kaffe. og lykken er nu og hoppe med på den næste mode bølge, og lige på tiden er veganismen så blevet moden i storbyen, mens fornuften så er ved og ramme, da flere og flere flytter væk fra dette ekkokammer af vanvid. som vi har skabt i og omkring de store byer.

klima problemet handler at droppe olie kul og naturgas, og endeligt om humus om at binde kulstof i jorden om at få lidt flere skove, om mindre bedrifter, i vores landbrug, frem for de store bedrifter vi har nu, romerriges fald begynde med de store landbrug, der erstattede de små landbrug, sådan blev jorden udpint, man nedbrød humus, frem for at bygge humus op. i jagten på hurtig profit. og nød livet i cirkus, og levede sin dekadente livstil. i storbyen. derfor opløste romerret sig selv. Veganismen, er basalt set et forsøg på at fastholde livet i cirkus lidt længere.

Thomas T. Jensen

Modermælk er ikke ligefrem vegansk. Skal amning forbydes?
Hvad med hunde og katte? Hunde og katte er af natur ikke veganere. Det vil være på kanten af dyremishandling kun at fodre disse kødspisere med veganske bøffer.
Skal kæledyrshold med kødspisende kæledyr forbydes?
Hvad angår spørgsmålet, om mennesket af natur er kødspiser eller ikke, kan jeg kun sige: Vi er som rotter altædende. Og med denne manglende kræsenhed har vi kunnet sprede os over jordkloden og formere os som ......rotter.
Det er fristende at kategorisere og putte vores opfattelser af omgivelserne i bestemte kasser. Ud fra tandsættet er bjørne så rovdyr eller planteædere? Hvad er pandaer så? Disse nuttede bambusspisere.
Gorillaer er så vidt jeg ved planteædere. "Men hvorfor har de så så store hjørnetænder, bedstemor"? Og bedstemor må blive svar skyldig.

Flemming Olsen, Henning Kjær og Martin Sørensen anbefalede denne kommentar
Jeppe Bundgaard

Uden kød og fedtet derfra, havde vi aldrig udviklet vores hjerner på den måde vi kender den i dag. vi var planteædere, men begyndte for ca. 1.5 mio år siden at spise kød. Uden kødet ville vi have været på primaternes stadie.

Kan man leve og være sund på en ren plantebaseret kost?

Protein er sjældent noget problem da de essentielle aminosyrer normalt vil være tilstede med en varieret kost. Men man skal være obs på de essentielle fedtsyrer, B12 og D vitamin hvis man er veganer For en sikkerheds skyld kan man tage en vitaminpille. Fedtsyrerne kan man få gennem frø og nødder. Og glem ikke svamperiget - og her tænker jeg ikke kun på champignonerne men også på microsvampe - fermenterede produkter som bl.a. kan bidrage med vigtige B-vitaminer.

Der er et afsnit i denne bog som omhandler alt dette.
https://www.dyrenesalliance.dk/veg/kogebog.pdf

F.eks.om B-vitamin
"Generelt er B-vitaminer svære at få nok af, når man spiser vegetarisk. B1 er ikke det største problem, men man bør dog være opmærksom på, at kosten jævnligt skal indeholde nødder, kerner og frø. Cornflakes er også en god kilde og gærflager er den bedste. B2 er sværere at dække, og uden ca. 1½ dl gærflager om ugen pr. person, er det meget svært at komme op over 0,5-0,7 mg om dagen, hvilket er lidt under den nedre grænse. Alternativet er en pille, og den kommer vi alligevel ikke uden om, når vi ser på B12"

I gamle dage spiste vi mange flere grøntsager og i gamle kogebøger ser man ofte opskrifter på kødløse dage. Her var kød i mange familier rationeret - for det var noget dyrere at sætte en steg på bordet end i dag.

Planterne i ærteblomstfamilien, hvortil også bønner hører, har et højt proteinindhold og en god aminosyresammensætning. Og så kan de fixere kvælstof fra luften i deres mychoritzarødder.

Så i stedet for bønner kan vi måske dyrke ærter.

https://ing.dk/artikel/aerter-kan-blive-nye-protein-vores-kost-221314/

Personligt har jeg bare ikke særlig meget lyst til at købe kød og afledte produkter fra mishandlede dyr og der er ikke mange alternativer til dette. Høns i baghaven måske.

@ Pia Nielsen,

Du spørger: - "Kan man leve og være sund på en ren plantebaseret kost?"

Jeg er økonom og hverken mediciner eller ekspert på andre områder. I vores husholdning spiser vi kød, men ikke meget og absolut ikke hver dag. Og det ser i hvert fald ikke ud til at skade os.

Sagen er i øvrigt også, at der alene i Indien er der 1.251.695.584 indbyggere, hvoraf de fleste er hinduer. Men der lever også et stort antal hinduer i mange andre lande.

Og i hinduismen er det ikke acceptabelt at spise kød. Religionen forkønnar ikke-vold (ahimsa) samt respekt for alt levende, og det gør, at de flest er vegetarianer. Alt liv er således helligt.

Desuden. Da jeg var ung dansk ubådsofficer, og havnede i Storbritannien, gjorde jeg tjeneste på en række britiske ubåde, hvor man faktisk har mange sikh-officerer, der formentlig er verdens bedste soldater.

Sikher er også hinduer. Og disse manglede i hver fald ikke proteiner fra kød. Men forklaringer ligger formentlig i, at de spiste masser af bælgfrugter (baked beans in tomato sauce), der faktisk indholder analoge proteiner.

Hos os kommer squash, paprika, kartofler, løg, aubergine, melonskiver, bøftomater og andre grønsager på grillen eller grillpanden. Det er let og lækkert. Nogle skives og pensles med en god olie eller hjemmelavet grillolie, andre (kartofler) børstes helt rene og pakkes i stanniolfolie sammen med lidt fedtstof og salt. Alt kan med fordel serveres med friste krydderurter og en portion blandet salat med olie-balsamsko.

@ Gert Romme,16. august, 2020 - 16:44 : "Sagen er i øvrigt også, at der alene i Indien er der 1.251.695.584 indbyggere, hvoraf de fleste er hinduer. Men der lever også et stort antal hinduer i mange andre lande. Og i hinduismen er det ikke acceptabelt at spise kød. Religionen forkønnar ikke-vold (ahimsa) samt respekt for alt levende, og det gør, at de flest er vegetarianer."

Jeg er virkelig ked af det her... Gert Romme. Intet af det, du skrev i dit indlæg, er sandt. Heller ikke i relation til Sikher, der gerne må spise alt kød, så længe det ikke er tilberedt efter Kosher- eller Halal-metoder - for så er det forbudt.

Dem, der er interesseret i fordelingen mellem kødspisende og vegetarer i Indien, klik venligst her: https://www.google.com/maps/d/viewer?mid=1hlnvcfcqWNrJr5_9G9eAi5VQPT0&ou... (from TheIndianExpress.com) - de røde prikker angiver stater med flertal af kødspisere, og de grønne - stater, hvor flertal er vegetarer. Det er et interaktiv kort, og ved at klikke på disse prikker, kommer fra venstre en menu med oplysninger om procenttallet af henholdsvis kødspisende og vegetarer. Indiens vegetarer er lacto-vegetarer. Ikke engang Indiens Jains er veganere.

Det er en sejlivet myte, at Jains har været veganere i 3000 år. Det har de ikke. Jains er og ALTID har været lacto-vegetarer, så længe de mælkegivende dyr er i trivsel. Er det ikke tilfældet - indtager Jains lejlighedsvis vegan-måltider, indtil deres mælkekvæg igen er i trivsel.

Desuden undgår Jains helst rodgrøntsager, fordi de små jord-organismer bliver skadet, når planten trækkes op, og fordi knoldernes evne til at spire betragtes som kendetegnende et højere levende væsen, der således skal beskyttes. Jains lever således af alle grøntsager, der kan høstes over jorden, frugt og mælkeprodukter.

Der hverken eksisterer, eller nogensinde havde eksisteret folkeslag eller grupper, der i generationer overlevede udelukkende på plantekost. Hvor forholdene permanent var begrænset til kun vegetabilsk føde, enten uddøde gruppen, eller praktiseredes kannibalisme, som led i rituelle ofringer internt i gruppen, eller skaffedes spiselige fanger udenfor gruppen.

• 'Indians love meat of all kinds: That’s what an RGI survey says' publiceret i The Indian Express - https://indianexpress.com/article/lifestyle/food-wine/indians-love-meat-...
• 'Misconceptions About Eating Meat', by Sandeep Singh Brar (Comments of Sikh Scholars) - http://www.sikhs.org/meat_au.htm
• Dietary Restrictions of Other Religions - https://jandonline.org/article/S0002-8223(02)90212-9/fulltext (Journal of the Academy of Nutrition and Dietetics)

Randi Christiansen

Hold da op - ikke helt nemt at finde ud af, hvad man bør spise.

Et fornuftigt udgangspunkt kunne dog være, at man ernærer sig vha lokale fødevarer. Og dernæst finder en kost, som passer til ens konstitution. De permakulturelle principper anviser udmærkede pejlemærker for, hvordan man mest hensynsfuldt indtager en plads i kredsløbet.

Alt med måde er en god leveregel - og hvis man ønsker at skeje ud, er der nok en pris at betale.

@Klaus Holte

“Mennesket er plantespiser”

Der er da en masse gode grunde til at vi burde spise mere grønt, men at påstå at mennesket er 'plantespisere', er altså ikke rigtigt. Jeg er da sikker på at de antropologer, der har skrevet den bog du citere, er dygtige indenfor deres egen ekspertise, men de er altså netop 'antropologer- ikke biologer- og det fremgår ret tydeligt af teksten. Tillad mig som biolog, at komme med lidt mere nuanceret information.

“Vi og vore fossile slægtninge har tandsæt og tarmsystem meget lig vores omnivore (altædende), men hovedsageligt frugtspisende primat-slægtninge.”

Det er altså en grov over simplifikation. Vores tarmsystem er måske ikke så forskelligt fra en chimpanse som det er fra en ko eller en tiger, men anderledes- det er det altså. Dels er det kortere end hos chimpanser, selvom det måske ikke er så voldsomt meget, og dels afviger det temmelig meget i opbygning. Vi har en længere tyndtarm, hvor specielt næringstoffer fra animalske føde optages og vi har en meget kortere tyktarm, hvor specielt næringstoffer fra planter optages, ofte gennem forgæringsprocesser (dem der har oplevet hvor meget de andre primater prutter, vil kunne nikke genkendende til det forhold).

“Vores tænder har stort set ikke ændret sig i løbet af den 7 millioner år lange hominide evolution.”

Det er rigtigt, men betyder ikke ret meget. De fleste forskere er enige om at vi udviklede evnen til at lave ild samtidig med at vi overgik til en mere animalsk baseret føde. Derfor behøvede vi ikke udvikle 'rovdyrtænder' som du kalder dem (noget som gorillaer faktisk HAR selv om de er 100% planteædere).

“som hos andre planteædere kan menneskets kæbe uden besvær bevæge sig frem og tilbage og fra side til side for at bide og kvase plantemateriale”

Det er også rigtigt, men det er en rudiment funktion fra dengang vi var planteædere. Eftersom vores fordøjelsessystem IKKE kan optage ret mange næringstoffer fra rå planter, er denne 'kvasning' ikke til meget nytte (du optager vel under 5% af de næringstoffer fra en rå gulerod som du gør fra en kogt). Der har ikke været nogen grund til at udvikle ændringer i vores bid, i og med at vi havde lært at tilberede maden.

“Vores tarmsystem er også grundlæggende indrettet som frugtædende primaters”

Det er altså IKKE rigtigt Klaus. Faktisk ligner det langt mere det vi finder hos svin og bjørne.

“Vi falder i kategorien uspecialiserede frugivores (frugtspisere)”

Jeg kan godt love dig for at et menneske vil have mere end ualmindeligt svært ved at få energi nok til at overleve på frugter alene (vi skal vel op på 20 kg om dagen). Specielt hvis vi kikker på hvilke frugter der ville have været tilgængelige for vore forfædre ude på savannen.

“Denne ikke-specialisering muliggør den store variation, man finder i menneskets kost.”

Den 'store variation' du beskriver, er faktisk mindre end du lader til at tro. Næsten alt den energi vi får fra planter er via nedbrydelsen af stivelse. Derfor kan det sådan set være ligemeget fra hvilke kilder vi får den stivelse fra. Hvad vores fordøjelsessystem IKKE kan, er at nedbryde cellulose, i skarp modsætning til eks gorillaer eller orangutans.

“Igen, som McDougall siger det ligeud: »Fra læber til anus har vores fordøjelseskanal udviklet sig til effektivt at bearbejde plantemad.«”

Hvis vi snakker RÅ plantemad, så kan det dårligt være mere forkert. Det er selvfølgelig muligt at vi udviklede evnen til at lave ild for at koge planter, men det er et sjovt sammenfald at det skete netop som vi begyndte at spise kød.

”Den ene forskel vedrører spyttet. I plantespisernes spyt findes et enzym, ptyalin (en form for amylase), som allerede i munden starter nedbrydningen af komplekse kulhydrater til simple sukkerarter. Dette enzym findes ikke hos kødspisere.”

Ikke hos rene kødspisere, det er rigtigt. Du finder det derimod hos både bjørne og svin.

“Hos mennesker og andre plantespisere er syreniveauet langt lavere.”

Også rigtigt, fordi vi ikke behøver det så længe maden er tilberedt. Selv Homo erectus, spiste ikke knogler, men han flækkede sgu dem for at få fingrene i benmarven. Det er jeg 100% sikker på at de antropologer, der har skrevet den bog du refereret til, også godt ved. Det har de så valgt IKKE at skrive noget om og det leder tanken hen på at bogen er et partsindlæg og ikke forskning. Det bør man altid tage med i betragtning når man vurdere sådan information.

“En tredje forskel er længden af tarmene: kødspisere har korte, lige og rørformede tarme, mens plantespisere har lange og bugtede tarme for at fremme den langsomme optagelse af næringsstoffer.

Korrekt, men som nævnt ovenfor, er det ikke udelukkende tarmenes længe der er vigtig, også tarmenes udformning og funktion er vigtigt her. Og hvad det angår ligner vores altså slet ikke planteædernes. De ligner omvendt heller ikke de rene kødspiseres, fordi vi er udviklet til at spise lidt af hvert. Lidt uden for emne: mange er ikke klar over at selv kør, heste, får og flodheste, også kan finde på at supplere kosten med animalsk føde, når chancen byde sig.

>Den fjerde forskel vedrører cholesterol.

Cholesterol er i den menneskelige evolution fuldstændig ligegyldig. Det slår en masse af os ihjel, ja, men sjældent så længe vi er i den reproduktive alder. Dermed har der aldrig været et evolutionært press på os for at udvikle resistens overfor cholesterols skadelige effekter.

“Bogen slutter med følgende afsnit, side 285: Vi har udviklet os som en hovedsageligt plantespisende art, som også spiste en smule animalsk protein indsamlet lejlighedsvis.”

Det er helt forkert og det tror jeg egentlig også at du selv ved. Da mennesket eks kom til nordeuropa, var det stort set kun for at jage rensdyr. Ellers prøv at se hvad inuitter lever af. Du finder ikke nogen natursamfund på planeten, der lever udelukkende af plantemateriale. Du kan muligvis gøre det idag, hvor vi har adgang til alt i et supermarked, men det har været helt umuligt for et natursamfund. Nødder og frugter var kun tilgængelige i sæsonen og der var simpelthen ikke adgang til de forskellige amino/fedtsyre, som vi skal bruge, resten af året. Undtagen via kød.
At vi så idag spiser alt for meget kød og alt for lidt grønt, det er så en helt anden sag, men udviklet som rene 'plantespisere', det er vi altså ikke.
Hvis du nu ikke bare ukritisk tror på hvad jeg her siger, så er det da en anderkendelse af dit intellekt. Det er dog noget der nemt kan tjekkes på nettet. Bare husk at læse ægte forskningsartikler frem for partsindlæg fra veganerpartiet.

Frank Hansen, Bent Nørgaard, Jørn S. Pedersen, Morten Simonsen, Petter A. Urkedal, Flemming Olsen, Lise Lotte Rahbek, Anina Weber, Birgitte Simonsen og Carsten Svendsen anbefalede denne kommentar
Jens Ole Mortensen

Men.. fra dyr kommer gødning til jorden, så der kan dyrkes bønner.
En anden måde at sige det på, er at hvis der uden lort, ingen grøntsager.

Der vil blive langt flere dyr i naturen og langt mere natur. Jorden var også frodig før vi begyndte at gøde den.

Lise Lotte Rahbek

Jeens Ole Mortensen
Hvilke dyr tænker du på?

der var ganske rigtig mange dyr i naturen før vi domesticerede og fremavlede dem, som var os til størst nytte. Der var også langt færre mennesker i fortiden. Men vi kan ikke gå tilbage til fortiden. Så hvad er det for en fremtid, du forestiller dig med flere dyr og mere frodig jord?
Frodig betyder i øvrigt frugtbar og næringsrig. Næring kommer et sted fra.. mmm.. hvorrerdetnulige ;-)

Carsten Svendsen

Veganerpartiet har en chance for at komme i Folketinget, om ikke andet, så som en liste "Alt muligt andet".
Men det vil i så fald være progressive stemmer, som jeg finder spildt på et "One-Trick Pony"-parti, der ikke har ret meget andet i posen og derfor vil lide samme skæbne som f. eks. Alternativet.
Jeg er i øvrigt enig i, at kloden kalder på drastiske/radikale forandringer, men det må nødvendigvis være på langt flere tangenter end Veganerpartiet spiller på.

Randi Christiansen

Et så radikalt opgør med kød, som veganerpartiet advokerer, vil have afsmittende effekt på resten af samfundet. Derfor er deres bidrag vigtigt. At alternativet ikke formåede at transformere jazzhænderne til christiansborgs spilfægteri, tager alle forhåbentlig ved lære af. Men alternativets indsats for klimadagsordenen har ikke været spildt