Kronik

Det er meningsløst kun at se ’cancel culture’ som et ukvalificeret onde, der skal bekæmpes

En række intellektuelle har for nylig problematiseret den såkaldte ’cancel culture’ i et åbent brev. Men måske er det ikke så skidt for den offentlige debat og vidensproduktion, at et bredere udsnit af befolkningen kan være med til at påvirke, hvilke synspunkter der indtager de mest prominente platforme, skriver antropolog Magnus Pharao Hansen i denne kronik
Harry Potter-forfatter J.K. Rowling er blevet kritiseret for udtalelser om transkønnedes rettigheder. Sammen med en række andre prominente personer har hun underskrevet et åbent brev, der problematiserer såkaldt ’cancel culture’.

Harry Potter-forfatter J.K. Rowling er blevet kritiseret for udtalelser om transkønnedes rettigheder. Sammen med en række andre prominente personer har hun underskrevet et åbent brev, der problematiserer såkaldt ’cancel culture’.

David M. Benett

4. august 2020

Da jeg var ph.d.-studerende i USA, kom lederen af min afdeling en dag til mig og sagde, at han havde fået en e-mail fra en person i England. Vedkommende mente ikke, jeg burde have lov til at undervise i emner relateret til race, fordi mit syn på emnet ikke var tilstrækkeligt åbent for muligheden af, at ’racer’ var biologisk virkelige grupperinger.

Han var en person fra det yderste højre, som jeg havde diskuteret med på Wikipedia. Det var en ubehagelig oplevelse, at han ligefrem havde skrevet til min arbejdsgiver, og jeg var glad for, at min chef udtrykte fuld tillid til min undervisning.

I USA sker det, at arbejdsgivere modtager hundredevis af e-mails, der prøver at få fyret en medarbejder. Og det hænder, at sådanne kampagner faktisk ender i en fyring, hvor den fyrede efterfølgende har svært ved at få nyt job.

Højreekstremisten Cole White deltog i Unite the Right-demonstrationen i Charlottesville i 2017, blev efterfølgende ’doxet’ (fik sin identitet lagt ud på nettet) og fyret fra hotdog-restauranten, hvor han arbejdede. Susan Westwood fra North Carolina var fuld og blev filmet, mens hun på en parkeringsplads råbte racistiske ukvemsord til to sorte naboer. Hun mistede sit job i et kabel-tv-firma, da videoen gik viral.

Der er mange lignende eksempler. Disse mennesker udstødes fra det gode selskab og mister i en periode muligheden for at leve et normalt liv på grund af noget, de har gjort privat og urelateret til deres job. Når en folkemængde søger at opnå retfærdighed gennem sociale konsekvenser for andre private borgere, kan det ende med noget, som måske ikke er helt retfærdigt.

Åbent brev

I et åbent brev i Harper’s Magazine skrev en række prominente intellektuelle for nylig et forsvar for retfærdighed og åben debat. Blandt underskriverne var koryfæer som Noam Chomsky, Margaret Atwood, Gloria Steinem, Steven Pinker, J.K. Rowling og Salman Rushdie. De reagerede mod det, de ser som en ny tendens i den offentlige debat til at fælde sort-hvide domme over holdninger, man er uenige med, og til at kræve hurtige og voldsomme konsekvenser imod dem, som moralsk eller ideologisk dømmes ude.

De er bekymrede for, at institutioner i panik for at undgå en mediestorm er for hurtige til at give uforholdsmæssigt strenge straffe – for eksempel fyringer – til de medarbejdere, som en gruppe har set sig sur på. Skribenter som os har brug for at kunne træde ved siden af uden frygt for personlige konsekvenser, hvis de udtrykker upopulære holdninger, siger de. Ellers dør den åbne debat, som er det demokratiske samfunds hjerteblod.

Mange af underskriverne af brevet har selv oplevet sådanne konsekvenser i forskellig grad. Rowling oplever at blive lagt for had på nettet på grund af sine holdninger til transkønnedes rettigheder, har modtaget ondskabsfulde hademails, og mange kolleger har offentligt taget afstand fra hende.

Samme uge, som brevet udkom, var psykologen Steven Pinker blevet genstand for et andet åbent brev, hvor 500 lingvister krævede, at han skulle fjernes som fellow (æresmedlem) af det Amerikanske Lingvist Forbund, LSA, fordi han på Twitter havde udtalt sig på måder, der ifølge anklagerne gik imod LSA’s nyligt vedtagne kodeks om ’racial justice’.

Svært at få øje på i Danmark

Hvis man sammenligner med de amerikanske eksempler, hvor man kan blive fyret og miste hele sin sociale kapital for en enkel ytring, er det dog i en dansk kontekst svært at få øje på egentlige tilfælde af en lignende ’cancel culture’.

I de få eksempler på ytringsbaserede fyringer, vi har set – for eksempel J.P. Yazdanis fyring fra Jyllandspostens blogunivers – har det vist mest været et kort midlertidigt tilbageslag. Alligevel har emnet fået en del omtale herhjemme i medierne og på Twitter.

Jeg er enig i, at det kan være problematisk, når almindelige mennesker uden magtpositioner oplever voldsomme personlige konsekvenser for moralske forseelser. Men det er ikke de tilfælde, som brevet til Harper’s primært kritiserer. Det reagerer mest imod den slags konsekvenser, brevskriverne selv oplever: at blive fyret fra en redaktørpost, nægtet en ærestitel, miste en bogkontrakt eller få aflyst en invitation.

Der er en vigtig forskel på de to slags konsekvenser, synes jeg.

I det ene tilfælde er der tale om mennesker, som bliver underlagt offentlighedens dom på grund af noget, de gør eller siger privat, uden relation til deres professionelle virke. Ens politiske observans bør ikke afgøre, om man har ret til for eksempel at bage brød.

I det andet er der tale om professionelle kommunikatører, som selv har valgt at træde ind i den offentlige debat og søge en platform, hvorfra de kan nå et større publikum. Og konsekvenserne rammer netop deres evne til at indtage bestemte kommunikationsplatforme.

Det kan selvfølgelig være et reelt problem, hvis man som professionel kommunikatør ikke længere kan finde et godt og prestigiøst medie at kommunikere igennem. Men hvor en bager bør bedømmes primært på sin evne til at bage brød – og dårligt brød med rimelighed udløser en fyring – så bør en forfatter vel også netop bedømmes på sine skrifter, og en intellektuel på sine ideer. Når man ernærer sig på ideernes markedsplads, må man være parat til at møde den bevidste forbruger. Og der er rift om de bedste stande på pladsen.

Et pragmatisk perspektiv

Heller ikke akademisk debat kan være konsekvensfri: Den vidensskabende proces beror ikke kun på fri og åben debat. Den kræver også, at dårlige eller utidssvarende ideer gradvist sorteres fra, ligesom dårligt brød. Det sker sædvanligvis gennem fagfællebedømmelse, ansættelsesprocesser, fondsbevillinger og invitationer.

Sorteringen indebærer, at nogle ideer får mulighed for at ytre sig fra positioner med særlig autoritet, og andre ikke gør. Dårlig eller umoderne forskning udgives i dårlige eller umoderne tidsskrifter, eller slet ikke. Det er helt normalt.

Tilsyneladende er det først, når stemmer nedefra, såsom studerende eller den brede offentlighed, pludselig blander sig i, hvem der skal kunne tale fra hvilke autoritetspositioner, at det bliver en problematisk ’cancel culture’.

Men er det virkelig skidt for den offentlige debat og vidensproduktion, at digitale medier nu gør, at et bredere udsnit af befolkningen kan være med til at påvirke, hvilke synspunkter der indtager de mest prominente platforme? Det er jeg ikke sikker på.

Det er på en måde netop mere demokratisk, når institutioner, medier og intellektuelle autoriteter holdes til ansvar af deres kunder, deres studerende og deres læsere. Derimod er det påfaldende, at brevet skrives netop nu, hvor aktive i den progressive bevægelse, de kritiserer, bliver udsat for voldsomme angreb på retten til fri protest af politi og myndigheder i USA.

Jeg synes altså ikke, det giver mening, som nogen gør, at tale om en generaliseret ’cancel culture’ som et ukvalificeret onde, der skal bekæmpes, så alle ytringer i den offentlige debat holdes konsekvensfri. Visse konsekvenser er rent faktisk rimelige og inden for det, man må forvente, hvis man deltager i offentlig polemik og debat.

Det at blive frataget en ærestitel er ikke det samme som censur af ens ideer. At man ikke længere bliver inviteret til at gæsteforelæse på Cambridge eller bliver afvist af et forlag er ikke en knægtelse af ens basale rettigheder på linje med at få tæsk af politiet for at demonstrere.

Lad os i stedet prøve at anlægge et nuanceret og pragmatisk perspektiv, der forholder sig til konkrete magtdynamikker mellem myndigheder, medier, virksomheder, grupperinger og individer med forskellige grader af autoritet og prestige, og derudfra vurdere, hvad der i det konkrete tilfælde er ret og rimeligt.

Magnus Pharao Hansen er antropolog, ph.d.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • uffe hellum
  • David Zennaro
  • Jon Mangerel
uffe hellum, David Zennaro og Jon Mangerel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mogens Fosgerau

"Jeg er enig i, at det kan være problematisk, når almindelige mennesker uden magtpositioner oplever voldsomme personlige konsekvenser for moralske forseelser. Men det er ikke de tilfælde, som brevet til Harper’s primært kritiserer."...

Jo, det er.

Her er, hvad de faktisk siger:

"Editors are fired for running controversial pieces; books are withdrawn for alleged inauthenticity; journalists are barred from writing on certain topics; professors are investigated for quoting works of literature in class; a researcher is fired for circulating a peer-reviewed academic study; and the heads of organizations are ousted for what are sometimes just clumsy mistakes. Whatever the arguments around each particular incident, the result has been to steadily narrow the boundaries of what can be said without the threat of reprisal. We are already paying the price in greater risk aversion among writers, artists, and journalists who fear for their livelihoods if they depart from the consensus, or even lack sufficient zeal in agreement."

Ib Gram-Jensen, Lars Eriksson, Jesper Valgreen, Kenneth Graakjær, Flemming Olsen, Viborg Gymnasium & HF, Finn Thøgersen, Bo Klindt Poulsen , Mette Poulsen, Morten Simonsen, Torben K L Jensen, Søren Ferling, Therese Hagen, Jens Jensen, Finn Jakobsen, Jens Thaarup Nyberg, Rolf Andersen, Jens Kofoed, Finn Bendixen, Anne-Marie Paul, Kurt Nielsen, Emil Davidsen, Eva Schwanenflügel og ulrik mortensen anbefalede denne kommentar
Bjarne Toft Sørensen

En kommentar til:
” Den vidensskabende proces beror ikke kun på fri og åben debat. Den kræver også, at dårlige eller utidssvarende ideer gradvist sorteres fra, ligesom dårligt brød. Det sker sædvanligvis gennem fagfællebedømmelse, ansættelsesprocesser, fondsbevillinger og invitationer”.
-----
” Det er på en måde netop mere demokratisk, når institutioner, medier og intellektuelle autoriteter holdes til ansvar af deres kunder, deres studerende og deres læsere”.

Tænkningen i kronikken er et godt eksempel på, hvad der sker, når poststrukturalistisk, moralistisk og politisk korrekt tænkning kombineres med neoliberalistisk, kommerciel og populistisk tænkning.

Det er en tænkning, vi ser udfoldet hos Demokraterne i USA i deres mere rabiate kredse, og som får lov at dominere på bestemte højere uddannelsessteder i form af bl.a. ”cancel culture”.

Akademiske og videnskabelige aktiviteter skal netop vurderes på akademisk og videnskabeligt grundlag. De skal ikke vurderes på ”demokratisk” grundlag af kunder, studerende og læsere, der typisk mangler akademisk og videnskabelig viden, kompetencer og erfaringer på forholdsvis elementært niveau.

Resultatet vil i givet fald ikke blive saglighed og faglighed, men populistisk og politisk korrekt føleri og frelsthed. Kunder, studerende og læsere skal have lov til at give udtryk for deres holdninger, men de skal ikke have ”vetoret” i form af en ret til praktisering af ”cancel culture”.

Ib Gram-Jensen, Mikael Velschow-Rasmussen, Anders Olesen, Lars Eriksson, P.G. Olsen, Jørgen Munck, Randi Seeberg Løbger, Kenneth Graakjær, Viborg Gymnasium & HF, René Arestrup, Finn Thøgersen, Jørn S. Pedersen, Michael Larsen, Mette Poulsen, Torben K L Jensen, Søren Ferling, Therese Hagen, Hans Aagaard, Brian Nocis Jensen, Finn Jakobsen, Rolf Andersen, Thomas T. Jensen, Jens Thaarup Nyberg, Jens Kofoed, Bo Klindt Poulsen , Bjørn Pedersen, Finn Bendixen, Anne-Marie Paul, Kurt Nielsen, Henrik Ovesen, Christian De Thurah, Emil Davidsen, Torsten Jacobsen, Jette Steensen, Frank Borchorst og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Begrebet og ideologoen omkring den såkaldte 'cancel culture' er i sin egenart fundamentalistisk og højreorienteret.

Organisationen 'Generation Identitær' kan fortælle om sagen.

Marianne Pedersen, Ole Frank, Lillian Larsen, Torben K L Jensen, Rolf Andersen, jens christian jacobsen, Bjørn Pedersen, Gitte Loeyche, Kurt Nielsen og Jette Steensen anbefalede denne kommentar

Jeg kan godt følge Magnus Pharao Hansen i, at der er en principiel forskel på, om man i privat sammenhæng ytrer et eller andet, der er ens job uvedkommende, og så bliver fyret, eller man bliver udelukket fra at udføre sit job, fordi man har ytret noget vedrørende jobbet, som nogle synes, ikke burde ytres. Men her holder enigheden også op. Det problematiske ved 'cancel culture' er, at de, der ikke bryder sig om en given holdning, kæmper for at udelukke, at holdningen bliver udtrykt, i stedet for at argumentere imod den pågældende holdning. I øvrigt har J.K. Rowling mig bekendt aldrig udtalt sig mod transkønnedes rettigheder, hendes brøde består i at antyde, at køn ikke alene er en social konstruktion.

Marianne Pedersen, Ib Gram-Jensen, Lars Eriksson, René Arestrup, Lillian Larsen, Mette Poulsen, Morten Simonsen, Søren Ferling, Therese Hagen, Jacob Nielsen, Adrian Liechti, Eva Schwanenflügel, Rolf Andersen, Thomas T. Jensen, Jens Thaarup Nyberg, Hans Martens, Finn Bendixen, Anne-Marie Paul, Søren Dahl, Helle Larsen, Gitte Loeyche og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Christian De Thurah

Forfatteren mener, at det er i orden, at “umoderne” ideer udgrænses og kanøfles (han er i det hele taget svært glad for ordet “umoderne“). Der er bare det ved mode, at den har det med at skifte - ofte fra den ene yderlighed til den anden. Det gælder også inden for fx videnskaben. Mange af videnskabens største landvindinger bygger på ideer, der var meget “umoderne”, da de blev fremsat, men siden har vist sig at være værdifulde.
Nå, men det betyder måske heller ikke så meget, om vi bliver klogere, så længe ingen bliver stødt på de moderigtige manchetter.

Marianne Pedersen, Lars Eriksson, Finn Thøgersen, Søren Ferling, Therese Hagen, Hans Aagaard, Eva Schwanenflügel, Finn Jakobsen, Rolf Andersen, Bjørn Pedersen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar

Hvad er det dog for noget slam? Jeg er fuldstændig blank på området. Det eneste jeg kan få øje på i artiklen er at ytringsfriheden får endnu en mavepuster. Så hold da helt kæft - altså fra nu af!!! - Eller hjælp mig med at forstå problemet.

Lars Eriksson, Søren Ferling, Jacob Nielsen, Eva Schwanenflügel og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

"Når man ernærer sig på ideernes markedsplads, må man være parat til at møde den bevidste forbruger. Og der er rift om de bedste stande på pladsen."

Når jeg køber et brød hos bageren som jeg godt kan lide, og som de fleste der lever i nærheden af denne bager også godt kan lide, ville jeg betragte det som uretfærdigt at en flok turister, der ikke lide kunne lide bagerens brød og anmeldte det som "dårligt brød" fik bageren presset til ikke at bage lige præcis dét stykke brød længere.

Og når vi taler ideer, jamen... i hvor høj grad går vi udfra at dem der ønsker at "aflyse" eller få aflyst og fyret bestemte individer, overhovedet taler for/tror på det som en hysterisk masse anklager dem for? Hvis jeg og en stor gruppe af ligesindede online f.eks. associerer velfærdsstaten med "radikal, venstreorienteret Marxisme", og på den baggrund ønsker at få aflyst eller fyret en taler/forfatter/kulturpersonlighed, der udtaler sig i velfærdsstatens favør, skal eller bør vedkommende så fyres?

Når man går udfra at den fortolkende ALTID og selvfølgeligt, har ret, så er det dybt problematisk at tale for "cancel culture"-tanken. For selvfølgelig er dette ikke sandt. "Guilt by association" er en kendt logisk fejlslutning, men det der gør det til en fejlslutning er, at ikke alle er lige velinformerede - eller ønsker at være det - nok til at de kan dømme på baggrund af deres associationer.

At fratage ærestitler for ens arbejde for X (lad os sige kvantefysik), mens der er stemmer på sociale medier der ønsker at der skal være konsekvenser for at selvsamme personer er Y (lad os sige "racist" eller "sexist") er netop et eksempel på at dømme bageren for alt muligt andet end hans brød.

"Jeg synes altså ikke, det giver mening, som nogen gør, at tale om en generaliseret ’cancel culture’ som et ukvalificeret onde, der skal bekæmpes, så alle ytringer i den offentlige debat holdes konsekvensfri."

Så lad vær med at tale om det som en sådan? Det er ikke nødvendigt at diskutere det som et "ukvalificeret onde" vs et "progressivt og humanistisk gode" eller hvad det modsatte nu måtte være.
Der er ikke kun to valg i denne verden. Frihed er lig med valgmuligheder. Din tænkning er ufri. Det er ikke fordi du "tænker ondt", eller at alle der går ind for den slags aflysningskultur, er onde. Heller ikke dengang at det kun var den amerikanske højrefløj, der gik ind for den slags. De er bare bange, og de er bange fordi de er uvidende, og for stolte til at indrømme at de er begge dele. Så i stedet får du disse massehysterier i perioder over alt fra sortes rettigheder, "Red Scare", påstået satanisk dyrkelse i Dungeons and Dragons og heavy metal, og nu "woke" kulturen hvor alt fortolkes som at være X-istisk på en eller anden måde.

Rolf Andersen, Marianne Pedersen, Kenneth Graakjær, Emil Davidsen, René Arestrup, Søren Ferling, Eva Schwanenflügel, Jens Thaarup Nyberg og Bo Klindt Poulsen anbefalede denne kommentar

Der er masser af eksempler på danske debattører, herunder gamle hvide mænd såsom Søren Espersen, Michael Jalving, Ole Birk Olesen, Morten Uhrskov Jensen og Jan Schouby i bl.a. i Jyllands-posten og Århus Stiftstidende samt stort set alle andre regionale aviser, som offentligt har ytret støtte til dødsstraf, deportation, politivold, sexisme og fængselsstraf til påståede kriminelle/aktivister/flygtninge/muslimer/hjemløse uden bevisfældelse ved domstolene. Disse personer er mig bekendt stadig ansat som debattører uden på noget tidspunkt at være blevet truet med en fyring for deres hadske ideologier og nedværdigende menneskesyn. Berufsverbot har altid været en ting for venstrefløjen. Det nye er at det nu også rammer den yderste højrefløj. Det har det aldrig gjort før historisk set. Og de centrum-højreorienterede er rædselsslagne og frygter, at det pludselig vil komme til deres mainstream-borgerlige lov og orden-synspunkter, som kredser om statens ret til at udøve økonomisk og fysisk vold mod svage og disprivilegerede personer. Det er nu alt sammen meget morsomt at se på, når amerikaniserede koncepter frygtes kopieret i dansk kontekst, men oftest bliver det ved skrækken, så længe magthegemonien er intakt.

Marianne Pedersen, Sigstein Oecologicus, Nike Forsander Lorentsen, David Zennaro, Ole Frank, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

"Begrebet og ideologien omkring den såkaldte ’cancel culture’ er i sin egenart fundamentalistisk og højreorienteret"

...men praktiseres i udstrakt grad blandt venstreorienterede.

Rolf Andersen, Emil Davidsen, Anita Sørensen , René Arestrup, Finn Thøgersen, Morten Simonsen, Søren Ferling og Therese Hagen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

USA og Donald Trump er skrækeksemplet der viser, hvordan det kan gå ‘hele befolkningen’, hvis man lader ‘plantage kapitalisme’ tilhænger, der kalde alternative fakta for fakta, får magt som de har agt.

Med venlig hilsen
Philip B. Johnsen

Rolf Andersen, Ete Forchhammer , Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

@Philip B. Johnson
Enig i første del, men jeg håber ikke du faktisk tror på at der findes et særligt "hvidt" overherredømme. "De hvide" har ikke, og har aldrig haft, noget globalt overherredømme, ikke reelt set. Det kan være at de (nord, syd og vest-) europæiske folk og efterkommere længe har haft, og stadig har en idé om at netop deres såkaldt "vestlige værdier" egentlig var universelle, men det var og er stadig en løgn. De gamle kolonimagter racialiserede deres militære og politiske dominans, påstod at der var et race-element i deres evne til at erobre ikke-europæiske lande og territorier, at deres militære og politiske dominans skyldtes deres "blod" (egentligt blot socialdarwinistisk og eugenisk pseudovidenskab). Hvad altså - igen - var en løgn. En løgn man skal og bør lære mere om, og en løgn mange stadig tror på, men man kan ikke bekæmpe løgnen ved at acceptere dens præmis, så det håber jeg ikke du gør?

At tale om "hvidt overherredømme" som om at det faktisk var en reel, ægte, autentisk, beviselig virkelighed... ville være at hoppe på de gammelracistiske ideer om at der fandtes forskellige "racer" og at en af dem sidder på toppen. Magt, dominans, undertrykkelse... har intet raceelement, og har aldrig haft det. Racialisér derfor ikke magt ligesom de gjorde.

PS: Hvis jeg har misforstået hvad du mener med at hele verden lider af "hvid overherredømme", beklager jeg, og håber på at du vil definere det. For mig betyder det simpelthen troen på at den "hvide race" skulle være "naturligt" dominerende, eller på anden måde racemæssigt overlegen. Uanset på hvilken måde man tror på det på - altså om man er racist eller om har internaliseret racismen og føler vrede over det - er det selvfølgelig en forkert tro.

Ole Schwander

Misforstår jeg begrebet 'cancel culture'? Her i kommentarerne virker det som om, fyringerne af anderledes tænkende er opfundet af onde reaktionære højrekræfter, men de i eksempler, jeg har set, er det de reaktionære, der bliver fyret - altså folk (mest hvide mænd), der har udtalt eller opført sig sig sexistisk, racistisk og nedværdigende. Eller er det noget helt andet?

Det hele minder da mest om de berufsverbot, marxister og maoister praktiserede på lære anstalterne i sin tid.

Så....hvis man følger Magnus logik, var det altså helt i orden, da hele Bush-camarillaen lod hammeren falde ned over Dixie Chicks, nu the Chicks, for at have talt imod den kommende Irak-krig.

Nogle gange er det fandeme utroligt, hvordan de mest højreorienterede fænomener, muterer ind til noget, som man godt kan acceptere i det pænere selskab. Præcis det samme, som der er sket med identitetspolitikken.

Marianne Pedersen, Rolf Andersen, Anita Sørensen , Bo Klindt Poulsen , Bjørn Pedersen og Søren Ferling anbefalede denne kommentar
Jeppe Bundgaard

Halle Barry måtte også pludselig sige nej til at spille en rolle som transkønnet, da miljøet blev så fortørnede over, at det ikke var en transkønnet, der skulle spille rollen. Med den logik, er det altså kun muligt at spille en morder, hvis man er en morder... En psykisk syg, hvis man er en psykisk syg. En sports stjerne hvis man er en... Osv osv. Den slags dumhed skal man ikke lade sig diktere af. Måske vi alle har et ansvar for at sætte foden ned og ikke lade os kue?

Marianne Pedersen, Christian De Thurah, Ole Schwander, Morten Simonsen, Rolf Andersen, Nike Forsander Lorentsen og Anita Sørensen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er utroligt, at folk er så dårlige til at skelne, men bare putter det hele i en stor gryde.
For der er jo forskel på at være transkønnet/mand/kvinde/barn/voksen og så at være morder eller psykisk syg. Det ene er noget, man er, det andet er noget, man på grund af livets tildragelser bliver.
Ligesom der er forskel på godt og skidt: det er godt at gøre noget for andre mennesker, respektere dem, vise hensyn - og det er ondt at gøre noget mod andre mennesker, at håne dem og overtræde deres grænser.

Jeppe Bundgaard

Selvfølgelig er der forskel, Steffen, men jeg taler om skuespil, og skuespillere, og de roller man som skuespiller kan/må påtage sig for visse individer. Prøv at tænke tanken til ende. Er det at håne, hvis en skuespiller, der ikke er transkønnet, spiller en transkønnet?

Ole Schwander, Morten Simonsen, Rolf Andersen og Nike Forsander Lorentsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det, Jeppe Bundgaard, kommer jo lidt an på, hvordan man anskuer udviklingen: den er gået fra, at nogen forstillede sig i roller, der ikke var som dem selv, hvor mænd således siden oldtiden spillede både mænd og kvinder. Senere spillede folk med sort sminke folk af andre etniciteter.
Så udviklingen har været, at man i højere grad er kommet til at repræsentere sådan nogen som én selv, i fysisk forstand.
Transkønnetheden bliver jo interessant, fordi den befinder sig i et forestillingsområde, hvor det for nogle opfattes som et spørgsmål om seksualitet - hvor situationen vil være, om heteroseksuelle kan spille bøsser og vice versa, og det kan de jo godt og er ofte bedre til det - og af andre som identitet - hvilket gør det til det samme spørgsmål som mænd/kvinder, sort/hvid etc. Og man kan jo faktisk argumentere for, at det er en endnu mere umulig situation at gøre rede for en transpersons psykologi, hvis man ikke selv har erfaret den.

Mads Kjærgård

Egentlig mærkeligt at man var så forargede over Taliban, da de væltede nogle statuer af Budda. Var det ikke bare "cancel culture."

Søren Ferling, Ole Schwander, Rolf Andersen og Emil Davidsen anbefalede denne kommentar
Jeppe Bundgaard

Steffen, tak for historie lektionen, men jeg kan ærlig talt ikke se, hvorfor en transpersons(et menneske) psykologi, skulle være så meget sværere at imitere(skuespille) end et hvilket som helst andet menneske med oplevelser, der ikke er i ens eget erfaringsfelt.
Jeg talte om, at en meget lille del af befolkningen, skal have så enorm magt, at andre ikke skulle have lov at portrættere dem i kunsten. Synes faktisk at det bliver en smule fundamentalistisk.

Anders Olesen, Ole Schwander, Morten Simonsen, Rolf Andersen og Nike Forsander Lorentsen anbefalede denne kommentar
Niels Christensen

'At man ikke længere bliver inviteret til at gæsteforelæse på Cambridge eller bliver afvist af et forlag er ikke en knægtelse af ens basale rettigheder på linje med at få tæsk af politiet for at demonstrere.' - Tror ikke Mogens P har tænkt det her igennem. At man får nogle hug af politiet i en demonstration, der eskalerer er 'hvad der sker' ind imellem. At blive afvist af et forlag man tidligere har været tilknyttet, fordi forlaget eller universitetet frygter repressalier af ofte voldelig karakter er også en knægtelse af ytringsfrihed. Har mn fået et hug, så kan man jo stadig demonstrere morgen, er man sortlistet kan det jo være umuligt at vende tilbage i cirkulation. Og man bliver frataget ens levebrød.
At fåtæsk af en unavngivet politimand er jo en institution der agerer, du kan gå på arbejde morgen og lave videre; i Woke Cancel situationen er der ofte organiseret hævngerrige grupper, der fortsætter forfølgelsen. forfølgelsen. Cancel kulturen ikke mindst blandt Trans folket synes at have gået i skole hos en yderliggående islamisme med blandingen af verbale og fysiske trusler. De er afskyelige.

Rolf Andersen, Søren Ferling, Ole Schwander, Morten Simonsen, Nike Forsander Lorentsen og Therese Hagen anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

Mogens Fosgerau, tak for citatet af brevET! Men jeg forstår ikke din uenighed med kronikøren. Som jeg vist ikke forstår mange af debatindlæggene her?
Er der så forfærdeligt langt fra Cancel Culture til fx den genåbning vi så hertillands i april og maj? En stump plaster på såret kom med 50%-tilskuddene til en del entreer i sommerferien. Fint nok, men langt fra at sikre et levende kulturliv resten af året!
Selvfølgelig er det pænere blot at se kultur - og viden - som "pinlig" end direkte at ville dem til livs, men der er et slægtskab mellem de to holdninger, og det er direkte samfundsnedbrydende.

Christian De Thurah

Hvis en cis-kønnet ikke kan spille transkønnet, kan en transkønnet vel heller ikke spille cis- kønnet (eller homoseksuel eller noget som helst andet end transkønnet). Man må sige, at transkønnede skuespillere gør livet svært for sig selv, hvis de stiller den slags krav til casting.

Camilla Bank Andersen

@Jeppe Bundgaard og Christian De Thurah.
Jeg kan anbefale nedenstående artikel der gav mig en del at tænke over i forbindelse med diskussionen om transkønnede kan spilles af ikke-transkønnede skuespillere. Den perspektiverer og nuancerer en diskussion der typisk ender med hårdtoptrukne linier og fjendtlighed på hver side!
For selvfølgelig kan Halle Berry spille transkønnet - hun er jo skuespiller. Hun kan sikkert også glimrende spille hvid eller mand! Der ikke det, der er til diskussion:

https://www.information.dk/kultur/anmeldelse/2020/07/orker-hoere-mere-re...

Christian De Thurah

Camilla Bank Andersen
Interessant artikel, men jeg synes ikke, den handler om helt det samme. Ace Ventura-eksemplet handler om en holdning til transkønnede og har ikke rigtig noget at gøre med, hvem der spiller hvad. At Scarlett Johansson bringer sit image med ind i en rolle og dermed farver den, er selvfølgelig rigtigt, men det er et problem, man ikke kan komme uden om, når man bruger kendte skuespillere. Hvis man sætter George Clooney til at spille en psykopatisk gangster, så bliver psykopaten lidt mere glamourøs, end han ellers ville have været. Det virker i øvrigt også den modsatte vej. Mange skuespillere viger tilbage fra at spille utiltalende roller, fordi de mener det smitter af på dem. Tænk blot på rollen som Big Nurse i “Gøgereden”, der var svær at få besat, fordi de skuespillere, der først fik den tilbudt, var bange for at skade deres image.
I begge tilfælde mener jeg, at man begår den fejl at forveksle fiktion med virkelighed. Det handler ikke om, hvem skuespilleren er, men hvilken illusion der kan skabes, og hvis skuespillerens image står i vejen for dette, er det nok klogt at finde en anden. Men det er et rent praktisk valg, ikke et moralsk.
Eller med den gamle kyniker Hitchcocks ord til Ingrid Bergman, da hun ikke mente at kunne leve sig ind i en rolle: “Ingrid, fake it!”.