Læserbrev

Når bare bryster stadig skaber debat, har vi foruroligende lang vej til ligestilling

Mens vi kæmper for en samtykkelov og retten til at bestemme over egen krop, stemmer B.T.’s læsere om, hvorvidt kvinders bryster er pæne nok til at være blottede på stranden. Det er foruroligende, at vi ikke er længere, end at kvinder stadig bliver gjort til sexobjekter, skriver Sarah Rostrup Abildskov Nielsen i dette debatindlæg
Debat
26. august 2020

Den 18. august havde journalist Sine Bach Jakobsen en vaskeægte ikkehistorie i B.T. med titlen »Ny tendens på danske strande: Kvinderne smider bikinitoppen«. I artiklen kan man i en afstemning give sin mening til kende om, hvorvidt denne tendens er i orden. Her afslører Sine Bach Jakobsen sin internaliserede misogyni ved at præsentere svarmuligheden »det afhænger af, hvordan kroppen ser ud«.

Det er dybt problematisk og et meget konkret eksempel på, at vi stadig har et problem med sexisme.

Kvindekroppen bør være værdifuld alene af den grund, at et menneskesind besidder den – uanset hvordan den ser ud. Men i praksis ser vi, at kvindekroppens værdi som sexobjekt vejer tungere end den menneskelige værdi, og at hvor attraktive vores kroppe er for det mandlige blik er afgørende for, hvad vi kan og ikke kan tillade os.

De 2.826 mennesker, der i skrivende stund har stemt på, at det afhænger af, hvordan kroppen ser ud, er et levende bevis på, at netop denne form for undertrykkelse lever i bedste velgående.

Opretholder diskurs

Når kvindekroppen stilles til offentlig bedømmelse i en sag om noget så harmløst som at bade topløs, opretholdes narrativet om, at vores kroppe tilhører omverdenen og ikke os selv. Det er essensen af voldtægtskultur. Yeah, I went there.

F0r mens B.T.’s læsere stemmer om vores kroppe, kæmper vi for at få en samtykkelov, der lader os bestemme over vores egen krop. Det er en kamp, der ikke kan vindes, når vores kroppe konstant bliver gjort til sexobjekter.

B.T. opretholder en diskurs, der holder kvinder i skak, mens de burde sætte fokus på kvinders overrepræsentation i statistikkerne om partnervold, på hadforbrydelser og overgreb mod kvinder og LGBTQ+-personer og på det fortsat eksisterende løngab.

Der er så mange kampe, vi kvinder skal tage, og retten til at bade topløse – uanset hvordan vi ser ud – bør ikke være en af dem. Vi har foruroligende lang vej til ligestillingen, hvis blottede bryster stadig skaber røre. Kvindekroppen er ikke til debat. Den er her. Lev med det.

Sarah Rostrup Abildskov Nielsen er funktionær.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torsten Jacobsen

Jeg er grundlæggende enig. Dog ærgrer det mig, at Sine Bach Jakobsen 'vælger' at forstå fænomenet som primært et udtryk for misogyni.

For det er vel ikke gået Sine Bach Jakobsens næse forbi, at vi lever i en kultur fuldstændig betaget af kroppen og dens udformning? Jeg ved ikke hvor gammel Sine Bach Jakobsen er, men måske vil det overraske hende at erfare, at der i min ungdom (i 90'erne) var særdeles langt mellem 'fitness-centrene'. Ja, rent faktisk eksisterede begrebet 'fitness-center' slet ikke som en betydelig del af den kollektive psyke..

Svarmuligheden 'det afhænger af, hvordan kroppen ser ud' er ikke (alene) et udtryk for 'internaliseret misogyni'. Vi har med noget langt mere bekymrende at gøre:

Kigger man tilbage i historien, vil man med en vis sikkerhed opdage, at en dekadent optagethed af form frem for indhold er et af kendetegnene på en civilisation, en kultur i opløsning. Tegnene i nutiden er derfor særdeles ildevarslende.

Hvorfor fokusere alene på misogyni, denne flig af en aldeles menneskefjendsk og konkurrencedreven, forfladiget, værdiløs og amokløben kultur?

Johnny Christiansen, Lise Lotte Rahbek, Thomas Jensen, Esben Lykke, Trond Meiring og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Hov, jeg fik vist tillagt skribenten et forkert navn..Undskyld. Resten af argumentet består :)

I et år, hvor Informatiobs naturskole vil lære os om vores plads, ikke i, men som en del af naturen, kunne der måske filosoferes over begrebet sexobjekter.
Vores kropslige udformning er grundlæggende bestemt af redskabsfunktioner til brug for overlevelse og forplantningsfunktioner til artens overlevelse. Det er ikke et individ betinget system, men et samlet art system, hvor overlevelsen af tilstrækkeligt mange individer er det afgørende. Heldigvis, for tænk hvis menneskeheden gik til grunde, hvis nogle individer druknede i Middelhavet under forsøget på at sikre et eksistensgrundlag.
Forplantningsfunktionerne er heller ikke en individ baseret betragtning. Det grundlæggende ved forplantningsfunktionen, til forskel fra redskabsfunktionen, er to forskellige kropstyper der skal tiltrække hinanden, og gennem kønnet formering sikre artens fortsatte beståen. Om det fungere for de enkelte individer betyder intet, blot det funger for arten som helhed. Det er faktisk en fordel for mennesket nu, hvis en meget stor del af os dyrker sex, der ikke bidrager til formeringen, så homoseksualitet er godt for fremtiden. Men alt i alt er vi mennesker hinandens kønsobjekter, så vores problem er nok lige så meget vores kulturelt bestemte forkrøblede forhold til det sexuelle, som det, at andre ser os som sexobjekter.

Thomas Østergaard

Jeg citerer lige fra Leonora Christina Skovs debatindlæg om sit besøg på en (nudist) strand


Jeg husker især en småfed herre i 60’erne, der møjsommeligt kravlede op på en stor sten nogle hundrede meter ude og draperede sig ud over den med halvspredte ben, så vi havde frit udsyn til hans barberede boller.

Jeg skal gerne indrømme, at jeg var fascineret. Ikke så meget af den konkrete mand og hans udstyr som af det faktum, at en mand, der hverken var ung eller attraktiv, tog det for givet, at vi havde lyst til at se beundrende på ham, som han lå der på ryggen og lignede en søstjerne.

Jeg prøvede at forestille mig en kvinde i 60’erne ligge sig til skue på en lignende måde foran to væsentligt yngre mænd på en øde strand, men jeg måtte opgive.

Vi kvinder har lært, at vores kroppe kun er værd at kigge på, når vi er unge og faste. Når vi er ældre, bør vi skamme os over dem og skåne verden for synet.

Mænd har hverken lært at skamme sig eller skåne nogen, og på den ene side er det en kilde til stor forundring hos mig. På den anden side ville jeg ønske, at vi kvinder havde de samme privilegier, og at mænd var bedre til at forvalte deres.

Vi er da kommet lidt videre siden 2013, givet at kvinderne åbenbart på uransagelig vis har fået tiltusket sig det privilegie at få lov til at tage bikinien af på stranden siden da, givetvis ved kvindelist. Nu mangler de så bare at lære ikke at skamme sig eller skåne nogen. Men det er godt nok lidt op af bakke, når de konstant finder en anledning til at være ofre for diskursen, her defineret som læserafstemninger i BT.

Rikke Nielsen

"Yeah, I went there."
Og tak for du turde det :-)

Bjørn Pedersen

"Det er dybt problematisk og et meget konkret eksempel på, at vi stadig har et problem med sexisme."

Problem og problem... "Det afhænger af, hvordan kroppen ser ud" har fået...3% af stemmerne. På BT, endda... 56% siger at folk kan være så nøgne som de vil, 27% at det er ok så længe det kun er topløshed. Så at det er en indstilling der lever i bedste velgående, er ikke velbegrundet. Hvis man sidder i et selskab hvor 56% mener én ting, mens 3% mener noget helt tredje og mere kontroversielt, er det ikke usandsynligt at flertallet vil italesætte og endda stigmatisere 3%'ernes indstilling. Før at man har evidens og empiri for at mænd - og kvinder - ikke ser noget problem i holdningen at kvinder kun bør have bare bryster på stranden/parker/badesteder hvis de er tiltrækkende - en ultraminoritetsholdning - så bør man undlade at omtale det som et særligt problem. Giver trods alt ikke mening at blæse til kamp om at fordømme noget, der allerede bliver fordømt.