Læserbrev

Økologi den mest ambitiøse løsning - både for klimaet, naturen, drikkevandet og dyrene

Når økologi bliver beskyldt for at være et svindelnummer, er det en konspiratorisk påstand. Økologien er ikke perfekt, men den er det mest ambitiøse fødevaresystem til at sikre klima, dyrevelfærd og rent drikkevand, skriver formand for Økologisk Landsforening i dette debatindlæg
31. august 2020

Økologien er blevet skudt mange ting i skoene gennem tiden, så Knud Haugmarks påstande om, at »økologisk landbrug [ikke] er godt for hverken klimaet eller naturen« i Information den 20. august, er ikke nye. Det gør nu ikke påstandene sande.

At økologi ifølge Haugmark skulle være et stort svindelnummer, »et psykologisk røgslør og hold kæft-bolsje til kritikere af konventionelt landbrug«, er konspiratorisk.

Jeg overvejede, om det var værd at svare på. Men som formand for en forening, der repræsenterer en bred gruppe fra landmænd og virksomheder til madprofessionelle og forbrugere, ved jeg, at kritik bidrager til udvikling.

Økologien har taget et syvmileskridt med at droppe kemi. Men økologien er ikke perfekt. Når mennesker dyrker jorden og holder dyr for at fremstille mad, forstyrrer vi naturen, men økologien er det mest ambitiøse fødevaresystem, hvis vi vil sikre klima, mere liv i marken, dyrevelfærd og beskyttelse af drikkevand i et og samme system.

Økologerne arbejder på at lave klimatiltag med reduktion af dyrehold, projekter, der højner dyrevelfærden og dyrkning af afgrøder, der mindsker transport af varer fra udlandet.

Vi sikrer, at vores husdyr så vidt muligt lever i overensstemmelse med deres natur og ikke medicineres. Økologiske landmænd anvender ikke den landbrugskemi, som i stigende grad bliver fundet i drikkevandsboringer. Oven i det arbejder økologerne med at bevare biotoper på jordene, så alt levende får plads.

Fremtiden vil komme til at se meget anderledes ud. Det kæmper vi for hver dag i markerne, i køkkenerne og på de bonede gulve. Mange i landbruget er parate til at tage det økologiske spring og samtidig tænke helt nyt med klimaneutrale tiltag i husdyrholdet og udvikling af plantebaserede produkter.

Også EU’s nye Farm to Fork-strategi for landbruget bakker op om økologien. Økologien er på vej til at være et hovedspor i det europæiske landbrug, som markant bidrager til at skabe en bæredygtig forandring af hele vores landbrugssystem. Det er nødvendigt for at drage omsorg for naturens ressourcer og for samtidig at understøtte en meget stor verdensbefolkning.

Som en nærmest humoristisk pointe slutter Haugmark af med at fyre en bredside af mod det konventionelle landbrug. Men gad vide, hvad vi skal leve af i fremtiden?

Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Tanghus
  • Katrine Damm
  • erik pedersen
  • Trond Meiring
  • Eva Schwanenflügel
  • Lillian Larsen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Poul Anker Sørensen
Thomas Tanghus, Katrine Damm, erik pedersen, Trond Meiring, Eva Schwanenflügel, Lillian Larsen, Lise Lotte Rahbek og Poul Anker Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Elisabeth Colle

Det er sjældent at økologisk landsforening eller frie bønder - levende land, får ordet i debatten om det danske landbrug. De besidder ellers en kæmpe viden på området og udgiver for ØL’s vedkommende en fantastisk avis med løsninger, positive historier og nye tiltag inden for det økologiske. Jeg savner med andre ord Kølster og ligesindede i debatten og ville ønske at landbrug og fødevarer fyldte mere og gav ØL mere end observeringsstatus i LF. Så Martin Merrild! stik piben ind og giv plads til dem der vil en omstilling af landbruget, ikke bare af navn men af gavn.

Eva Schwanenflügel, erik pedersen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Med stigende frekvens samt entensitet af ekstremtvejr, med generelt meget mere nedbør og kontinuerligt stigende temperaturer globalt og lokalt, med stigende fattigdom i verden i takt med pandemier og krige om de svindende resurser tiltager og med stadigt mere ustabile eksportmarkeder uden bæredygtig energi til fortsat økonomisk vækst, noget sted i verden, hvilket konstant forstærker alt det tidligere beskrevne.

Hvordan efterlader det landbruget i almindelighed og økologisk landbrug i særdeleshed?
Personlig køber jeg naturligvis alt det jeg kan få økologisk, det siger sig selv.

Det økologiske fusentasteri
Helt som forventet og forudsagt her i bladet den 20. august leverer økoboss og ølbrygger Per Kølster i sit svar til mig den 31. august ikke antydningen af empiri, der kunne tale for økologiens påståede gavnlige virkninger. Han er, som ligeledes forudsagt, henvist til at råbe og skrige om, hvad økologerne ”arbejder på”, at øko er det mest ”ambitiøse fødevaresystem” og at han ”kæmper for” dit og dat. Mundsvær fra den økologiske ammestue oppe i Krogerup. Og interessant nok tilbageviser Kølster ikke en eneste af de afsløringer af økologiens hulhed, som jeg lister op i mit indlæg. Han ved nemlig godt, at økologi er ganske normalt landbrug under en meget tynd fernis af underlige regler, som tillader både antibiotika, tungmetaller, overgødskning, gyllestank, madspild, overdødelighed, halekupering, afhorning, kæmpe energiforbrug, ammoniak-, nitrat-, metan og fosforforurening og meget mere, der ellers ville stå i vejen for effektiv animalsk storproduktion. Lone Andersen, næstformand i Landbrug&Fødevarer, presser for eksempel sine økokøer til at yde op til 60 (tres!) liter mælk om dagen.1
Men pengene fosser ned i økologernes lommer. Økologisk Landsforening, en privat lobbyorganisation med Per Kølster som formand, har dygtigt raget 73 mio. skattekroner til sig fra 2012-17.
Fonden for økologisk Landbrug, hvor samme Kølster sidder i bestyrelsen, udbetalte i 2015 kr. 185.000 til Krogerup Avlsgård, hvor samme Per Kølster har sit daglige virke. Det samme gælder Økologisk Landsforening, der fik 16.5 mio. Foreningen fik i perioden 2015-19 91 mio, bl.a. til et skønlitterært projekt kaldet: ”De gode fortællinger om økologi og bæredygtighed”.2
Der er spildt milliarder på såkaldt økologisk omlægningsstøtte. I årene 2012-17 blev der eksempelvis for skatteydernes penge omlagt i alt 86.000 ha. til økologi3 svarende til 50% af det økologiske areal. Stigningen blev dog kun på 4%, fordi der samtidig blev tilbagelagt økoarealer til normal drift. Det kostede skatteyderne 870 mio. tilskudskroner eller i snit 138.267 kr. pr. ha.
Fra 2013-16 faldt det fuldt omlagte økologiske areal faktisk med 3.301 ha. samtidig med, at der blev udbetalt kr. lidt over en halv mia. i forskellige tilskud til  økologisk omlægning.4
Økobønderne selv svømmer i penge. I følge en oversigt fra Danmarks Statistik tjente en økolog over en halv million efter aflønning af ejeren (2016). Er der en fornuftig grund til at kaste endnu flere skattekroner efter disse meget velstående landmænd?5
Man kan godt forstå, at Per Kølster, trods bedre vidende, kæmper for sin profitable ideologi. Men det ændrer ikke på, at han er og bliver en fusentast.
Jeg har intet imod, at blåøjede forbrugere spilder deres penge på dyre økovarer, hvis det giver dem en kick. Paradisdrømme har altid fundet grobund hos naive sjæle. Nogen tror på, at man kan heale jorden ved tankens kraft, eller at man kan tale med de døde. Det er en privat sag.
Min pointe, som hverken Per Kølster eller Susanne Nielsen, der den 29. august plæderede for, at man skal ”undgå Monsantos gift i sine havregryn” har fattet, er, at der er mange bedre måder at bruge skatteydernes penge end på økologi. Det er varm luft og metafysik. Der er ingen som helst grund til at tro, at økologi gavner andet, end bønderne og især økolobbyens privatøkonomi.