International kommentar

Overbefolkning er et langt mindre problem end de rige landes klimasvineri

Det stigende forbrug i rige lande skader miljø og klima langt mere end høje fødselsrater i fattige lande. Alligevel er det en yndet bortforklaring at give ’overbefolkningen’ skylden for de globale klimaforandringer. Det bliver let til racisme, skriver den britiske journalist George Monbiot i dette debatindlæg
For at vurdere om folks bekymringer for overbefolkning er rationel eller racistisk, må man se nærmere på deres holdninger til strukturel fattigdom. Protesterer de mod en skæv økonomisk verdensorden? Eller klager de bare over fattiges fertilitet uden tanke på, hvorfor de er fastlåst i fattigdom, eller hvad man kan gøre for at bringe dem ud af den?

For at vurdere om folks bekymringer for overbefolkning er rationel eller racistisk, må man se nærmere på deres holdninger til strukturel fattigdom. Protesterer de mod en skæv økonomisk verdensorden? Eller klager de bare over fattiges fertilitet uden tanke på, hvorfor de er fastlåst i fattigdom, eller hvad man kan gøre for at bringe dem ud af den?

Francis Mascarenhas

Debat
1. september 2020

Da en demografisk undersøgelse i juli konkluderede, at den globale befolkningsvækst vil toppe og vende tidligere end hidtil antaget, håbede jeg naivt, at det ville få flere til at indse, hvor urimeligt det er at forklare verdens miljøproblemer med ’overbefolkning’.

Befolkningsvækst er ubestrideligt en faktor bag nogle økologiske skader, for eksempel fældning af regnskove for at gøre plads til mere landbrug eller lokalt pres på land og vandressourcer som følge af øget urbanisering. I det samlede billede er den skadevirkning dog ret lille.

Menneskers miljøaftryk beregnes efter formlen: aftryk = befolkning x velstand x teknologi. Den globale vækstrate for forbrug var før pandemien på tre procent om året, mens befolkningsvæksten ligger på en procent om året. Det betyder ikke, at befolkningsvæksten er skyld i en tredjedel af forbrugsvæksten.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Lise Lotte Rahbek

Når overbefolkningen omtales som et miljøproblem tænker jeg aldrig på de fattige landes befolkningtilvækst. Der er de fattige er jo nødt til at få børn, som kan forsørge forældrene og søskende, for de har intet skattefinancieret socialsystem.
Næh, jeg tænker faktisk på de rige landes befolkningstilvækst som et problem

erik pedersen, Trond Meiring og Henning Kjær anbefalede denne kommentar

Når jeg tænker på overbefolkning, er det især biodiversitet, og tømning af verdenshavene, jeg anser som værende et problem. Og der har antallet af mennesker på jorden afgørende betydning. Det er naturligvis også et problem at global opvarmning vil betyde at millioner, hvis ikke milliarder, af mennesker idag bor steder, hvor der i fremtiden ikke vil være muligt at overleve. Og det er i bæltet fra Afrika, over mellemøsten til Indien, hvor befolkningstilvæksten er størst, som også vil blive hårdest ramt af tørke, voldsomt vejr, oversvømmelser mm.

Der er ikke meget positivt i at sige om befolkningstilvækst, ej heller om den forurening som vi blandt andre i den rige del af verden udleder.

Carsten Nørgaard

Overbefolkning på basis af fødselsrate er faktisk slet ikke et problem. Jeg kan forstå på FNs data, at børnenes andel af den globale befolkning fortsat er faldet siden 1960erne – og det ser overhovedet ikke ud til at ændre sig i modsat retning de næste 80 år. Tværtimod regner man med et endnu mere intensivt fald i stort set alle lande.

Fertility rate: 'Jaw-dropping' global crash in children being born
https://www.bbc.com/news/health-53409521

Man kan med fordel se Hans Rosling forklare situationen her:
https://www.youtube.com/watch?v=eA5BM7CE5-8&t=25m44s

Han påpeger, at den hovedsagelige kilde til befolkningsvækst herfra og frem til 2100 er, at mennesker levere i længere tid.

Det er til gengæld rigtig nok, at væksten kommer til at foregå i steder, hvor konsekvenserne af global opvarmning vil kunne mærkes hårdest. Med andre ord: Det er vores forbrugs skyld. Og ikke alene dét – vi har inspireret befolkninger over hele verden til at følge det samme overforbrug. Det er blevet en model for det gode liv, alle vil have fat i. Men som selv ikke vi selv er tjent med at fortsætte. Det ”Gamle Vesten” (som Rosling kalder det) står til at udgøre 10 procent af verdens fremtidige befolkning, og det er vel kun de færreste, der helt alvorligt kan mene, at disse 10 procent skal bygge mure og isolere sig i en falsk fornemmelse af tryghed bestående af 1800-tallets nonsensfilosofi og -politik, mens de 90 procent holdes udenfor og brænder op i et miljø, vi har gjort umuligt at leve i.

Netop her er konklusionen det samme som artiklens overskrift:
”Overbefolking er et langt mindre problem end de rige landes klimasvineri.”

Sådan er det altså.

Lise Lotte Rahbek

Poul Nielsen
Du skriver "Hvis man bekymrer sig om de rige landes befolkningstilvækst, deler man bekymring med den indvandringskritiske del af befolkningen. "
Nå. Det var da en besynderlig sammenkobling.
Tværtimod. Hvis de rige lande nu lod være med at insistere på at befolkningen bør føde flere børn for at sikre nok børn til arbejdsmarkedet og skattebalancen, så kunne det være at vi ikke skulle lægge beslag på så store arealer af verdens fattigere lande, som skal dyrke soya og palmeolie bomuld og afskærningsblomster til os: https://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/art5624401/Babyboom-er...