Kommentar

Pelle Dragsted: Lad pensionsalderen blive på 68 år. Og ja, vi har råd til det

Hvis vi ruller Løkkes skatterabatter tilbage og stopper skattefusk og -unddragelse, kan vi sagtens betale for en værdig alderdom efter et langt arbejdsliv, skriver klummeskribent Pelle Dragsted i dette debatindlæg
En effektiv skattekontrol, kombineret med en skattereform, der ruller de seneste årtiers skatterabatter til velhaverne tilbage, ville kunne finansiere en fastfrysning af pensionsalderen på de nuværende 68 år, skriver Pelle Dragsted i denne kommentar.

En effektiv skattekontrol, kombineret med en skattereform, der ruller de seneste årtiers skatterabatter til velhaverne tilbage, ville kunne finansiere en fastfrysning af pensionsalderen på de nuværende 68 år, skriver Pelle Dragsted i denne kommentar.

Ritzau/Scanpix

13. august 2020

I disse uger sparkes kampen om vores pensionsalder for alvor i gang. Regeringen vil præsentere et udspil, der skal sikre den efterhånden landskendte Arne og andre med et langt arbejdsliv bag sig ret til at gå fra nogle år før den almindelige pensionsalder.

En række partier har allerede erklæret sig parate til at forhandle, og et kompliceret politisk spil vil over de kommende måneder afgøre om og i hvilken form, regeringen kommer i hus med sin Arne-reform.

Men på trods af megen omtale og hurlumhej er forhandlingerne om Arnes ret til at gå lidt tidligere faktisk slet ikke den mest betydningsfulde begivenhed i efteråret, når det gælder vores pensionsalder.

Regeringens udspil vil nemlig – med en beskeden økonomisk ramme – kun omfatte en begrænset gruppe af lønmodtagerne. Det, der til gengæld kommer til at berøre os alle sammen, hver og én, er, når et flertal af folketingets medlemmer i slutningen af året vil stemme for den indeksering af pensionsalderen, som blev aftalt i det såkaldte Velfærdsforlig fra 2006.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Tanghus
  • Bjarne Jørgensen
  • Karsten Nielsen
  • Steen K Petersen
  • Michael Waterstradt
  • Alvin Jensen
  • Gert Romme
  • Carsten Munk
  • Torben K L Jensen
  • Marianne Stockmarr
  • Hans Larsen
  • Trond Meiring
  • Dorte Sørensen
  • Poul Anker Sørensen
  • Chris Ru Brix
Thomas Tanghus, Bjarne Jørgensen, Karsten Nielsen, Steen K Petersen, Michael Waterstradt, Alvin Jensen, Gert Romme, Carsten Munk, Torben K L Jensen, Marianne Stockmarr, Hans Larsen, Trond Meiring, Dorte Sørensen, Poul Anker Sørensen og Chris Ru Brix anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Var det ikke bedre at give folk lov til at arbejde så længe de selv ønsker at blive på arbejdsmarkedet?
Hvad med at holde de 68 år som absolut tvungen slut dato( eller nedsætte den til de 65/ 67 år som tidligere) . Samtidig skal de mennesker der ønsker og er ønsket forblive på arbejdsmarkedet. Ligeledes skal det blive letter at få tilkendt en førtidspension - så folk ikke skal have sengen med på arbejde for at kunne arbejde et par timer.

Med en højere og højere tvungen pensionsaldre vil der blive flere og flere der ikke kan holde til at være på arbejdsmarkedet - hvis regnedrengene hos vismændene og i Finansministeriet tog udgifterne til sygedage, medicin, osv, osv..... med i beregningerne kan det meget nemt blive et helt andet resultat og måske dyre at ville forlænge tiden til pension.

Steen K Petersen, Alvin Jensen, Carsten Munk og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Martin Mørch

Jeg gik fra som 60årig, på en godt nok barberet efterløn, men det var ikke et øjeblik for tidligt. Jeg kender andre med fysisk arbejde, der er storforbruger af smertestillende. De holder ikke til hverken 70 eller 68. En flok forbandede skrivebordspolitikere der har opfundet den stadig stigende pensionsalder. D fleste af den har private ordninger, så de kan holde/trappe ned når de har lyst

Kjeld Hansen, Sus johnsen, Peter Mikkelsen, Steen K Petersen, Hans Larsen, Alvin Jensen, Carsten Munk og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Lasse Glavind

Hallo! Hvis Pelle siger, at en pensionsalder på 68 år er det, der sikrer, at vi både kan løfte vores børnebørn, glæde os til plejehjemmet og har råd til at have alle de glade og friske gamlinger i bybilledet og den billige offentlige transport, så er det 68 år - ikke 67 eller 69 år - basta, og sådan er det bare.

Jeppe Lindholm

Forleden kunne man på jp.dk læse om en murer på 81 år som efter sigende forsat nød arbejdet på fuldtid. Og pension. Nej tak. På et billede kunne man se den friske murer på knæ foran sit murer arbejde. Ingen nedslidning her. Ingen dårlige knæ.

Det må da være bevis for, at pension er overflødig. For man kan, når man skal. Ik.

Jeppe Lindholm

...Selvfølgelig er der råd til at bevare folkepensionen på 67 år. Det er udelukkende et spørgsmål om politisk vilje. Ikke andet.

Mikael Velschow-Rasmussen, Kjeld Hansen, Ole Henriksen og Sus johnsen anbefalede denne kommentar
Peter Mikkelsen

Der er så rigeligt man kunne spare på, som kunne financiere en tidligere pension, og samtidigt forøge rigtig manges livskvalitet indtil pensionsalderen. Fx koster jobcenteret alene 11 mia. om året, hvoraf en betydelig del bruges på at pine syge og aldeles uarbejdsdygtige mennesker. Og alle de tiltag igangsat af verdensfjerne djøfere indenfor skolevæsen, hospitalsvæsen osv, som ikke giver mening, aldrig evalueres og hurtigt går i glemmebogen, når en nyt tiltag sættes i søen. Altsammen med rod new public management og alene begrundet med topstyring og kontrol. Det har forlængst dræbt enhver glæde og mening for ufatteligt mange lærere, pædagoger, læger, sygeplejersker mm. og koster samfundet mange mange mia. hvert år.

Kjeld Hansen, Ole Henriksen, Susanne Kaspersen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Vagn Buch-Pedersen

Jeg må endnu en gang undre mig over, at der slet ikke bliver debatteret bæredygtighed på arbejdsmarkedet. Altså hvordan vi indrettet vores arbejdsmarked, så det er muligt at overleve til pensionsalderen - og måske endda sådan, at har man lysten og kræfterne, så kan man få lov til at fortsætte, mens dem, for hvem det er nødvendigt af forskellige årsager, kan få lov til at gå tidligere.
Det er grotesk, at vi i dag har et arbejdsmarked, hvor vi først lader folk knokle sig til halv - eller helinvalider (til gavn for hvem?) for derefter at kaste bunker af milliarder af samfundskroner i at rehabilitere, behandle og så videre.
Arbejdsbetingede lidelser koster enorme milliardbeløb hvert eneste år i tabt arbejdsfortjeneste og udgifter i sundheds- og beskæftigelsessystemerne. Alene stress og dårlig ryg koster vel op mod 60 milliarder årligt, hvortil kommer meget andet, som jeg ikke kan finde oplysninger om umiddelbart, men der er også allergier og andre sygdomme, som udvikles på grund af arbejdet.
Derfor kunne jeg ønske, at i stedet for at gøre hvad der svare til at sætte hæfteplaster på et brækket ben, så sattet et alvorligt arbejde i gang for helt at undgå, at et arbedsliv for alt for mange ender med sygdom og lidelser. Ud over de samfundsøkonomiske omkostninger, er de menneskelige omkostninger ubærlige.
Men kan det gøres på en anden måde - også så dem, der kan og vil, kan blive så længe de vil på jobbe - så er det jo en win-win situation. Ikke bare sparer vi de samfundsmæssige udgifter ved ødelæggelserne, der kommer skattekroner ind, fra dem, der arbejder længere. Og vi får generelt et bedre arbejdsliv.

Ole Henriksen

Helt enig med Vagn.
Det er fuldstændigt urimeligt at mennesker skal slides ned, uanset om det er fysisk eller psykisk, og det er ikke i orden, at reproduktionsomkostningerne skal betales af fællesskabet.
Send regningen til de arbejdsgivere, der ikke kan sørge for et ordentligt arbejdsmiljø, og lad os så blive enige om en passende pensionsalder, og her lyder det OK med CA. 40 år på arbejdsmarkedet.
Selv har jeg et interessant arbejde, hvor jeg gerne fortsætter til 2025, hvor jeg er fyldt 70 og har passeret de +45 år på job, og min kollega på + 80 er lige gået på halvtid.
Så med en ordentlig arbejdsgiver kan det lade sig gøre.

Hvorfor taler ingen om ret til fleksible seniorordninger, hvor man efter f.eks. 65 år gradvist drosler ned helt automatisk, hvis man vil. Så ville det måske i nogle tilfælde være muligt at strække den endelige tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet ganske meget til gavn og glæde for både de ældre, arbejdsgiverne og samfundet. Fast tilbagetrækningsalder giver ikke mening på et differentieret, modene arbejdsmarked. Begrebet "Arne" findes f.eks. ikke om få år. Ingen starter arbejde som 14-årig i vore dage.