Klumme

Man romantiserer Black Lives Matter, hvis man tror, det ’bare’ handler om ligeværd

Hvis BLM kun havde det mål, at sorte skal behandles som ligeværdige medmennesker, ville bevægelsens kamp være uproblematisk – og præcis så ufarlig, som progressive ønsker sig, den skal være. Men det er ikke tilfældet, skriver klummeskribent Åsa Linderborg i dette debatindlæg
»Var det så enkelt, at BLM kun havde det mål, at sorte skal behandles som ligeværdige medmennesker, ville bevægelsens kamp være uproblematisk – og præcis så ufarlig, som progressive ønsker sig, den skal være. Men i både USA og Sverige diskuterer nogle sorte aktivister nu i fuld alvor, om sorte bør date hvide og stifte familie med dem,« skriver klummeskribent Åsa Linderborg i dette debatindlæg.

»Var det så enkelt, at BLM kun havde det mål, at sorte skal behandles som ligeværdige medmennesker, ville bevægelsens kamp være uproblematisk – og præcis så ufarlig, som progressive ønsker sig, den skal være. Men i både USA og Sverige diskuterer nogle sorte aktivister nu i fuld alvor, om sorte bør date hvide og stifte familie med dem,« skriver klummeskribent Åsa Linderborg i dette debatindlæg.

Ritzau/Scanpix

Debat
14. august 2020

I min forrige klumme stillede jeg et spørgsmål: Hvad er grunden til, at Europas liberale kommentariat så gerne går i brechen for Black Lives Matter, men samtidig reagerer med både frygt og foragt på Frankrigs Gule Veste?

Mit bud på et svar var, at De Gule Veste stiller konkrete politiske krav såsom forhøjelser af mindsteløn og pensionsydelser, hvilket kan koste dyrt, mens BLM primært arbejder for, at mennesker og myndigheder skal efterleve bedre moralske værdier. Det er gratis.

Mit spørgsmål har vakt debat i både Norge og Sverige – og også i Information. I en sympatisk replik bekræfter professor Christian F. Rostbøll, hvad der grundlæggende også er min påstand: Ressourcekamp – for at bruge et lidt mindre krigerisk ord end klassekamp – er noget, man i et liberalt demokrati kan have forskellige opfattelser af.

Men også menneskerettigheder har man i liberale demokratier historisk haft forskellige opfattelser af – ja, det var først i 1965, at alle amerikanske stater tillod raceblandede ægteskaber, og at den sorte befolkning var garanteret stemmeret i praksis. Det katolske Spanien var hurtigere end det sekulære Sverige til at tillade ægteskaber mellem to personer af samme køn og så videre.

Sådanne moralske sejre har der været flere af i de senere årtier, mens vi på det materielle område stort set kun har set tilbageslag. Uligheden vokser med svimlende hast – og klassesamfundets anatomi er mangefarvet.

Handler ikke kun om ligeværd

Sociale bevægelser, som man grundlæggende sympatiserer med, har det med at fremstå blændende. Måske romantiserer jeg De Gule Veste, men mange romantiserer også BLM. Også den bevægelse er heterogen med repræsentanter og sympatisører, som taler fra forskellige steder: Her finder vi alt fra dem, som bare vil behandles med respekt, til organiserede antiracister, personer, der kalder sig skolede marxister, influencers og globale selskaber, som vil sikre deres lavtlønsdrevne foretagender lidt antiracistisk goodwill.

Var det så enkelt, at BLM kun havde det mål, at sorte skal behandles som ligeværdige medmennesker, ville bevægelsens kamp være uproblematisk – og præcis så ufarlig, som progressive ønsker sig, den skal være. Men i både USA og Sverige diskuterer nogle sorte aktivister nu i fuld alvor, om sorte bør date hvide og stifte familie med dem.

Under den store demonstration i København i begyndelsen af juni blev hvide antiracister bedt om at holde sig i baggrunden. Her er vi kommet så langt væk fra 1960’enes borgerrettighedsbevægelse, som det er muligt.

Den slags røster er ikke repræsentative, kan man indvende. Men klimabenægtere udgør heller ikke flertallet blandt De Gule Veste, som Rostbøll synes at mene. Fælles for alle i den bevægelse er et krav om, at alle skal have råd til at opvarme deres bolig. Og et krav om, at også de, som ikke har råd til eller ønske om at bo i de større byer inden for cykelafstand eller med gode offentlige transportforbindelser, skal have mulighed for at komme på arbejde.

Tankeeksperimentet er stadig interessant: Hvad ville der ske, hvis BLM begyndte at kræve lønninger på det niveau, der kræves, for at mennesker kan leve et værdigt liv?

Meget til fælles

Rostbøll har ret i, at BLM skulle tilkæmpe sig legitimitet. Grupper, som tager konflikter op i det offentlige rum, er altid blevet set som truende og suspekte. Det betyder ikke, at mistænksomheden beror på racistiske tankefigurer.

Vi har i dag et andet syn på køn og hudfarve end for fyrre år siden. Og på universiteter, hos myndigheder, i kultursektoren og i medierne vokser det identitetspolitiske projekt og de postkoloniale teorier sig stærkere. ’Hvidhedsprivilegier’ er blevet den gængse magtanalyse – ikke de økonomiske og sociale strukturer, som skærer igennem alt, der har med hudfarve og køn at gøre. Samme tankegods hænger tæt sammen med centrale dele af BLM.

I Obamas otte år som præsident blev flere sorte sat i fængsel end nogensinde før. Hvordan skal man forklare en sådan udvikling? Handler det kun om rådne værdisæt? Eller er det følgerne af 30 års neoliberalisme?

Den fattige sorte befolkning i USA har langt mere til fælles med De Gule Veste, end den venstreliberale middelklasse bryder sig om.

© Åsa Linderborg og Information
Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Henrik Petersen

Du har helt klart fat i et ømt emne: Der er et enormt hykleri i støtten til alt hvad der handler om identitetspolitik - det er gratis og det får dig til at se godt ud over for vennerne på sociale medier. Hvis et "like" kostede en procent af din årsløn, hvor stor var støtten så?

Claus Nielsen, Michael Larsen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Troels Ken Pedersen

Nej, nu må folk sgu til at slappe af med "de hvide skulle gemmes bagved til BLM-demo i København, oh skræk, ligesom apartheid!" Jeg var, ganske kridhvid, til stede, og det var simpelthen ikke etnisk adskillelse, der var pointen. Vi var 80+ % aldeles hvide mennesker, og det var dermed helt absurd og uladsiggørligt at gemme os væk -- pointen var snarere at synliggøre de ellers ret fortyndede sorte, der var til stede, ved at samle dem på en synlig måde. Det var så i øvrigt af andre grunde en dårlig idé fordi de fleste sorte var der sammen med hvide venner, og det er rigtig god demonstrations-praksis at holde sammen i de grupper, man er kommet med. Men den moralske panik omkring etnisk separatisme i den anledning er simpelthen sludder og vrøvl.

Ligeledes er det også noget vrøvl, som Linderborg fremførte i forrige indlæg, at BLM handler om individuelle "brådne kar" og om simpel moralisme. BLM handler i høj grad om de strukturer, der gør det muligt for politi at udøve ublu brutalitet konsekvensfrit. Rigtig mange hvide mennesker ville ØNSKE at det kunne reduceres til et spørgsmål om individuel dyd, men det er deres sag. Hvis vi ser på slagordet "defund the police" så handler det om at omlægge de enorme ressourcer, der kastes i voldelig ordenshåndhævelse, til at sætte ind mod sociale problemer på mere konstruktiv vis end med knipler og tåregas. Og så er vi jo ovre i strukturelle udfordringer...

Elisabeth Andersen, Carsten Wienholtz, Søren Cramer Nielsen, Alvin Jensen, Steffen Gliese, Ib Gram-Jensen, Hanne Ribens, Rasmus Hansen, Olaf Tehrani, Ruth Sørensen, Eva Schwanenflügel, David Zennaro, Nike Forsander Lorentsen, erik pedersen, Hans Larsen, Peter Knap og Henning Kjær anbefalede denne kommentar
Henning Kjær

"Men i både USA og Sverige diskuterer nogle sorte aktivister nu i fuld alvor, om sorte bør date hvide og stifte familie med dem."
Den slags vilde påstande, bør kunne dokumenteres bare lidt. Hvem vil seriøst prostituere hele sit liv for at børn får lysere hudfarve,

Miklôs Tōtfalusi, erik pedersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Marianne Jespersen

Tak til Åsa Linderborg for en væsentlig diskussion om hvorvidt de liberale medier og kommentatorer i Europa generelt hellere vil diskutere racisme og identitetspolitik end diskrimination og klassekamp.
Jeg er ikke enig med ÅL i alt. Hvad BLM står for i USA er ikke kun antiracisme eller omvendt racisme.Men optagetheden af race, racisme og hudfarver mv. (og tilsvarende vinkel på kønsidentitet) er grundlæggende borgerlige blindspor i sociale opgør mod diskrimination og forskelsbehandling og i den politiske kamp for lighed og retfærdighed. Og i den forstand kan det meget nemt her i DK blive en gratis omgang ,også i Information som virkelig bruger utallige mængder papir på identitetspolitik og "de rigtige progressive meninger".
I øvrigt finder jeg det påfaldende underligt med den aggressivitet på det personlige plan Åsa Linderborg udsættes for i kommentarsporet.

Michael Larsen, Alvin Jensen, Mette Poulsen, Therese Hagen, Hans Jensen, Christian de Thurah og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

"Mit bud på et svar var, at De Gule Veste stiller konkrete politiske krav såsom forhøjelser af mindsteløn og pensionsydelser, hvilket kan koste dyrt, mens BLM primært arbejder for, at mennesker og myndigheder skal efterleve bedre moralske værdier. Det er gratis".

Det passer simpelthen ikke.
Så kort kan det siges.

BLM arbejder bl.a. for det de kalder "Defund the Police", som tydeligvis misforstås bevidst af mange højrefløjspolitikere, der hævder at det handler om at 'afskaffe politiet'.

Nej, det handler om at mange stater bruger en tredjedel af deres budget på at 'funde' politiet, og at de penge tages fra fx sociale indsatser og psykiatrien.
Indsatser, der kunne virke præventivt i forhold til ekstrem fattigdom, misbrug og nød i de tilsvarende udpinte, sorte boligområder.

Istedet bruges midlerne på at militarisere politiet med mere og mere hårdt udstyr, ligesom deres træning handler om at 'identificere potentielle dræbere' og 'eliminere trusler'.

Det handler om meget og mere end identitet, og efter de meget omfattende demonstrationer efter politidrabet på George Floyd, er BLM ikke længere blot en lille protestgruppe for afroamerikanere, den er for alle amerikanere, som ønsker systemforandringer.

Henriette Laidlaw, erik pedersen, Knud Chr. Pedersen, Carsten Wienholtz, Alvin Jensen, Steffen Gliese, Nike Forsander Lorentsen, Olaf Tehrani, Troels Ken Pedersen og Jan Damskier anbefalede denne kommentar
steen ingvard nielsen

Black Votes matter!

Alvin Jensen, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

"Hvad ville der ske, hvis BLM begyndte at kræve lønninger på det niveau, der kræves, for at mennesker kan leve et værdigt liv?"

I så fald ville Starbucks støtte til BLM formentlig ophøre. Virksomheder som Airbnb, Microsoft og IBM støtter næppe BLM, fordi de ønsker en radikal omfordeling af samfundets output.

"We must recognize that we can’t solve our problem now until there is a radical redistribution of economic and political power..." sagde Martin Luther King i 1961. Men det er ikke det, han bliver husket for. Han bliver husket for "I have a dream", og den drøm handler udelukkende om lige rettigheder.

Sådan har det altid været, når det drejer sig om den sorte underklasses kamp mod ulighed og udbytning. Så længe det ikke koster den hvide overklasse noget, støtter man de sorte. Vi hæver gerne u-landsbistanden med en milliard kroner, når blot de ikke kommer her op, og vil have del i vores velfærdsstat, som i vid udstrækning er baseret på billige råvarer og billig energi fra Afrika. "Bistanden skal fortsat legitimere forestillingen om, at Afrika har brug for Europa. Det skjuler virkeligheden, at det er Europa, der har brug for Afrika", sagde den kenyanske forfatter Ngugi wa Thiong'o i et interview i Information 22. august 2015.

I ANC's Freedom Charter fra 1955 blev det ikke blot fastslået, at Sydafrikas ressourcer tilhører det sydafrikanske folk, men at ANC's mål var nationalisering af nøgleindustrier. Under forhandlingerne med ANC og Mandela var dette et centralt tema, som var mere eller mindre skjult for offentligheden. Den hvide sydafrikanske overklasse ville have garanti for, at deres ejendosmret til Sydafrikas enorme rigdomme blev uantastet, og kompromiset blev også, at en sort elite kunne overtage den politiske magt og nogle få økonomiske privilegier i kraft af Black Economic Empowerment programmet mod, at den hvide overklasses ejendom ikke blev antastet. De hvide fik deres vilje. Systemskiftet måtte ikke koste dem noget. og der blev ikke tale om en egentlig omfordeling af landets rigdomme. Det garanterede Mandela for ved at benægte at nationalisering nogensinde havde været ANC's mål. Og endnu en gang blev en sort underklasses oprør forvandlet til a lame duck. Historien gentager sig.

Claus Nielsen, Miklôs Tōtfalusi, Alvin Jensen, Steffen Gliese, Hanne Ribens, Marianne Jespersen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Marianne Jespersen
14. august, 2020 - 15:56
Det er ikke så underligt. Når man ikke har argumenter tyr man til personangreb, og håber dermed at kunne fjerne fokus fra sagens kerne.

Alvin Jensen, Therese Hagen, Marianne Jespersen og Per Christensen anbefalede denne kommentar

Jeg synes faktisk, at artiklens pointer giver god mening. Den ligger i umiddelbar forlængelse af en spændende klumme jeg læste i The Atlantic. Klummen har påvirket, hvordan jeg ser på sociale bevægelser/cancel culture og institutioner/virksomheders respons. Forskellen på social radikalisme og økonomisk radikalisme.
https://www.theatlantic.com/international/archive/2020/07/cancel-culture...
Hvis man ikke behandler problemets rod (strukturelle og økonomiske barrierer), kommer der aldrig en reel løsning.

Steffen Gliese

Der er alt for meget fokus på materialisme og forbrug, men det er altså noget, er i høj grad kan - og nødvendigvis må - skrues ned for.
Derimod er sikringen af den enkeltes integritet ikke til at komme udenom, det er dér, frihed, lighed og fællesskab begynder.