Selv i noget så uskyldigt som madlavningsvideoer kan råddenskaben ligge på lur
Jeg er en af dem, der savnede min arbejdsplads som ind i helvede, da vi alle skulle arbejde hjemmefra i foråret. Savnede hævesænkebord, kantine og 8-16. Savnede at bage kage til mine kolleger, bare fordi det er onsdag, og det glæder mig at gøre dem glade.
Det burde måske ikke komme som en overraskelse for nogen, mindst af alle mig selv. Jeg har tidligere i nærværende avis beskrevet, hvordan jeg egentlig ikke bryder mig om at holde ferie. Dels fordi jeg er et småneurotisk angstvæsen, der går i opløsning uden mine faste rutiner.
Dels fordi jeg rent faktisk kan lide mit arbejde. Jeg kan lide mine kolleger. Heldigvis: Jeg ser langt mere til dem, end jeg ser til mine venner og familie. Og jeg har i perioder været villig til at strække mig langt for at få hverdagen i mit andet hjem til at fungere – også på bekostning af hverdagen i mit egentlige hjem. Det er jeg næppe ene om.
Ønsker du at kommentere artiklerne på information.dk?
Du skal være registreret bruger for at kommentere.
Log ind eller opret bruger »
OK. Så skulle jeg også opleve det: Læse en artikel, hvor jeg ikke forstod meningen med noget som helst. Jeg synes ellers jeg har en vis fornemmelse for, hvad det er at være fermenteringsentusiast, pertentlig og let stressbar. Jeg kender YouTube, men derimod er jeg i tvivl om hvad ”Råd i soklen” betyder og hvilken rolle et billede af en chefredaktør (en hvid mand på 50) udklædt som puertoricaner har for madlavning og hvordan det hænger sammen med forfatterens arbejdsplads, som hun plejer at være så glad for.
Den var for svær, hr. Redaktør.