Kommentar

Sikandar Siddique: Hvis ikke vi gør noget nu, må vi holde et minuts stilhed for planeten og naturen

Det fik masser af opmærksomhed, at jeg holdt et minuts stilhed for George Floyd, men gik ubemærket hen, at talen i lige så høj grad handlede om klimaet. Det kan åbenbart ikke få folk op af stolene, selv om det er hele vores fremtid, det handler om, skriver folketingsmedlem Sikandar Siddique i dette debatindlæg
’Det er desværre, som om mange er blevet lullet i søvn efter det, som mange betegner som et historisk klimavalg. Men tiden er ikke til at hvile på laurbærrene. Tiden er til klimaoprør,’ skriver Sikandar Siddique.

’Det er desværre, som om mange er blevet lullet i søvn efter det, som mange betegner som et historisk klimavalg. Men tiden er ikke til at hvile på laurbærrene. Tiden er til klimaoprør,’ skriver Sikandar Siddique.

Niels Christian Vilmann

6. august 2020

Den 22. juni holdt jeg under Folketingets afslutningsdebat et minuts stilhed for George Floyd og alle andre, der har mistet livet på grund af racisme, diskrimination og hadforbrydelser. Min stilhed påkaldte sig en del opmærksomhed. Der blev råbt mod mig på talerstolen, der blev protesteret mod brugen af min taletid, og medierne flød over med kommentarer.

Det, som desværre slet ikke fik nogen opmærksomhed ved samme anledning, var min tales mindst lige så afgørende pointe om, at jeg lige så godt kunne have holdt et minuts stilhed for alle de, der allerede nu har mistet livet på grund af menneskeskabte klimaforandringer.

Det fik heller ikke den mindste opmærksomhed, at jeg også sagde, at jeg burde holde et minuts stilhed for alle de grønne løfter, der blev afgivet forud for seneste valg, men som nu er afgået ved døden. Det overraskede mig, for det var, modsat mit opråb om racisme, faktisk direkte møntet på Folketinget.

Mens jeg sagde de ord, kiggede jeg på politikere fra alle partier, der under seneste valgkamp højt og helligt havde lovet vælgerne, at nu skulle det være. Nu skulle vi lytte til videnskaben. Nu skulle vi endelig handle med rettidig omhu på den krise, som statsministeren selv har kaldt den største i menneskets historie. 

Vælgerne kvitterede dengang med at vælge en regering, der nu sidder på det grønneste mandat nogensinde. Men selv om der i det første år siden valget er taget skridt i forhold til at sætte målsætninger for klimahandling, er det foruroligende tamt, hvad det er blevet til af reelle reduktioner af de udledninger, der skaber en ubeboelig planet. Det kalder for mig at se i den grad på debat, men den dag fik det ingen reaktion.

Grønt selvbillede

Siden har jeg tænkt over, hvorfor ingen hæftede sig ved klimapointerne. Er det, fordi jeg af mine kolleger i Folketinget bliver set som en indvandrerpolitiker? Kan jeg som brun mand ikke løfte en grøn dagsorden? Det tror jeg alligevel ikke er tilfældet.

Men er det så, fordi klimadebatten ikke sætter sindene i kog som racisme? Og hvis det er tilfældet, hvorfor så ikke? For den udgør som bekendt en helt grundlæggende trussel mod menneskeheden og nærmest alt levende liv på jorden.

Eller er det, fordi mine kolleger i Folketinget ikke føler, at det er dem, jeg anklager, når jeg kritiserer den manglende klimahandling? Det vil i så fald også være forkert, for mine anklager om grønne løftebrud rækker fra Enhedslisten over Radikale og til Venstre.

Jeg tror, den manglende debat skyldes, at de hver især ikke vil erkende, at jeg talte til dem. For så splintrer deres grønne selvbillede jo. Så står de tilbage som uansvarlige politikere, der ikke løfter den opgave, de er valgt til.

Ligesom når Angela Merkel tager selfies med Greta Thunberg til sociale medier, som om hun ikke er en del af problemet. Det var tåkrummende at læse Greta Thunbergs beskrivelse af hendes besøg på et FN-topmøde fyldt med politikere, der desperat omklamrer en teenager, hvis goodwill de gerne vil sole sig i, men hvis budskaber de ignorerer – ja, pisser på – med deres handlinger hver eneste dag.

Jeg havde sikkert også selv forsøgt at få en selfie, hvis jeg mødte Greta Thunberg, men at man kan få sig selv til at gøre det, når ens politik er så langt fra det, hun ønsker af klimahandling, virker faktisk nærmest forulempende.

Tid til klimaoprør

Så der er brug for, at alle de unge, forældre og alle de bedsteforældre, der stemte for en levende planet og en tryg og sikker fremtid for natur og mennesker, igen øger presset på politikerne, så vi kan stoppe det politiske svigt, som vi lige nu er midt i.

Derfor skriver jeg dette indlæg. For det er desværre, som om mange er blevet lullet i søvn efter det, som mange betegner som et historisk klimavalg. Men tiden er ikke til at hvile på laurbærrene. Tiden er til klimaoprør.

For hvis man kender dynamikken fra valgperioder bare nogenlunde, så er det folketingsår, vi nu snart går ind i, afgørende. Bliver det for alvor til noget, eller får vi undskyldninger, udvandinger og nøl? Og kommer alle løfterne om reel klimahandling så snigende om et års tid eller to, når politikerne igen har brug for noget at gå til valg på?

Det vil godt nok være det samme, som de sidst gik til valg på, endda med den skærpende omstændighed, at der igen vil være gået fire år uden den helt nødvendige handling, som planeten havde brug for allerede for 30 år siden, da FN’s klimapanel første gang advarede verdens politikere.

Måske man bør holde et minuts stilhed for alle de ansvarlige politikere, vi blev lovet, men som vi endnu ikke har set skyggen af. Ellers bliver det et minuts stilhed for planeten og naturen.

Sikandar Siddique er medlem af Folketinget og løsgænger.

Uanset hvor i verden nogen bliver udsat for racisme eller politibrutalitet, skal vi naturligvis stille os op og tage afstand, siger Sikandar Siddique.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • erik pedersen
  • Per Bøggild
  • Hans Larsen
  • Armin Vauk
  • Klaus Brix
  • Ete Forchhammer
  • Marie Vibe
erik pedersen, Per Bøggild, Hans Larsen, Armin Vauk, Klaus Brix, Ete Forchhammer og Marie Vibe anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kære Sikandar <3
Jeg synes ikke et minut - er nok. Uanset hvordan vi vender og drejer det.
30 års stilhed.. kan måske modsvare 30 års ignorance.
Tak fordi du bliver ved. Vi er med!

erik pedersen

Rettidig omhu er vist desværre for sent .
Tak, fordi du selv gør opmærksom på den manglende reaktion. Trist at det blev nødvendigt

Mvh Hanne Pedersen ,