Kronik

Social kontrol handler ikke om islam, men om kultur. Det ved jeg som kristen efterkommer

Som ung dansk-serber med kristen baggrund har den sociale kontrol fyldt lige så meget i mit ungdomsliv som for mange danske muslimer og etniske danskeres vedkommende. Alligevel reducerer politikerne altid integrationsdebatten til at handle om islam og muslimer, skriver Zaklina Rajovic i kronikserien om, hvornår man er velintegreret
Jeg vil aldrig være mine serbiske rødder foruden – og selv om jeg engang drømte om at være dansker på samme måde som mine etnisk danske venner, ved jeg nu, at jeg på mange måder er beriget, fordi jeg er en del af begge kulturer og verdener. Jeg bliver ikke mindre dansker af at værdsætte mine serbiske rødder, skriver Zaklina Rajovic i dagens kronik.

Jeg vil aldrig være mine serbiske rødder foruden – og selv om jeg engang drømte om at være dansker på samme måde som mine etnisk danske venner, ved jeg nu, at jeg på mange måder er beriget, fordi jeg er en del af begge kulturer og verdener. Jeg bliver ikke mindre dansker af at værdsætte mine serbiske rødder, skriver Zaklina Rajovic i dagens kronik.

Emilie Lærke Henriksen

21. august 2020

Jeg elsker mit serbiske modersmål, jeg lytter til serbisk musik, går i serbisk kirke, besøger mit andet hjemland hver sommer, dyrker traditionerne, danser kædedans til bryllupper og har 20 fætre og kusiner, jeg ikke kender. Men min hvide hud og mit ikkemuslimske navn camouflerer alt det, mange andre med minoritetsetnisk baggrund ikke kan skjule.

Min mor og far kom hertil med deres forældre i 1970’erne som såkaldte gæstearbejdere fra det tidligere Jugoslavien. Egentlig skulle de tilbage igen efter et par år – men så viste Danmark sig som et godt sted at leve, og Storkøbenhavn blev min families nye hjem.

Her er jeg både født, opvokset og bosiddende. Alligevel har jeg altid følt et stærkt tilhørsforhold til mine forældres hjemland, følt at jeg har hjemme både her og der.

Da jeg blev teenager, og talen med mine venner fra tid til anden kom til at handle om indvandrere og integration, blev jeg aldrig sat i kategori med de der indvandrere. Jeg ikke var som de andre.

Hvis jeg en sjælden gang imellem alligevel blev kaldt ud som anderledes, blev der altid sagt med en ’sjov’ tone, at jeg jo var en sød perker.

På mange måder var – og er – jeg ligesom mine etnisk danske venner. Men jeg er vokset op i en familie, en kultur og et miljø, som på mange måder er anderledes fra det, de fleste vil betragte som dansk.

Jeg kommer fra en stor familie, hvis efternavn og ry jeg føler et ansvar for at værne om. Et miljø, hvor alle ved, hvem hinanden er, hvor alle kender til hinandens familiehistorier, og hvor rygter spredes med lysets hastighed.

Her dømmes vi ikke som enkeltpersoner, men som hele familier. Hvis ens familie er god, er man selv god. Hvis ens familie er kendt som kriminel, bliver man også selv dømt som en.

Når jeg læser aviser, rapporter og undersøgelser, hører foredrag og ser tv-dokumentarer om unge, der jonglerer mellem to kulturer og oplever splittet identitet, handler det altid om unge muslimer.

Men som ung med kristen baggrund møder jeg mange af de samme udfordringer og dilemmaer i forhold til, hvordan jeg kan navigere med en fod i hver lejr.

Ikke Bibelens værk

Første gang jeg blev forelsket, viste kulturforskellene mellem mig og mine etnisk danske veninder sig for alvor. Drengens forældre kom fra et muslimsk land, og selv om ingen i min familie havde sagt, at det var forkert at blive forelsket i sådan en, vidste jeg det godt alligevel.

Jeg havde hørt, hvordan min store familie talte om både muslimske albanere og tyrkere, når vi var samlet. Jeg holdt derfor forholdet hemmeligt – ikke bare over for mine forældre, men over for alle omkring mig.

Det blev min egen hemmelighed. Men da det alligevel slap ud, skete det forventelige.

Mine forældre blev kede af det – ikke fordi at de ikke ville acceptere forholdet, men fordi de var klar over, hvor mange udfordringer, fordømmende blikke og kommentarer jeg ville møde i det serbiske miljø i min kamp for at bryde den sociale kontrol, som jeg hidtil havde været underlagt.

Jeg måtte bryde kontakten med ham, der føltes som min store kærlighed, og i det serbiske miljø blev der talt om mig. Mine forældre blev gjort til skamme, min storebror flovede sig over mig blandt sine venner, og efter bruddet talte jeg aldrig med denne dreng igen.

Da jeg to år senere igen blev forelsket, denne gang i en brun fyr, tillod jeg ikke, at det skulle ske igen. Trods udfordringer og utallige overvejelser om at bryde forholdet og i stedet finde mig en serbisk fyr, som jeg ved, var alles forhåbning, holdt jeg fast. På bedste danskermanér lod jeg ikke nogen bestemme over mig.

Mine udfordringer og dilemmaer er ikke Bibelens værk, for min familie er ikke specielt religiøs. Det var ikke Bibelen, der dikterede, at jeg skule finde en partner med serbiske rødder, eller at piger og drenge ikke kunne være bedste venner.

Det er alt sammen kultur, som er blevet dyrket gennem generationer. Kultur, som er blevet til sociale koder og nogle gange social kontrol.

Mit liv dengang lignede altså det, som politikerne kalder et typisk ’muslimsk’ liv. Men de udfordringer, mange unge som mig har oplevet, har hverken noget med kristendommen eller islam at gøre.

Vi er danskere

Det er, som om alle politikere har noget at sige om udlændinge- og integrationsdebatten. At integrationsudfordringerne skyldes den religion, som muslimerne har taget med sig. Det siger eksempelvis Pia Kjærsgaard (DF), Pernille Vermund (NB) og Martin Henriksen (DF) – de reducerer alt det, der også findes i kristne miljøer, til at handle om islam.

De højreorienterede nationalister taler hele tiden om fejlslået integration. De kritiserer indvandrere og efterkommere for ikke at vælge Danmark til i hjertet. Og selv til venstre for midten har man integration på hjernen.

På tværs af det politiske spektrum har partier vedtaget en ghettolov, der diskriminerer danskere med ikkevestlig baggrund, et burkaforbud, der fratager kvinder retten til at gå klædt, som de vil, og et integrationsbarometer, der ikke definerer børn født og opvokset i Danmark som danskere, men som efterkommere.

Så længe vi er genstand for diskriminerende lovgivning, målinger og statistikker og hele tiden skal bevise vores værd for at kunne få lov til at være her, er det svært at blive en del af det store fællesskab.

Hvordan kan man overhovedet tale om at integrere børn, som er født i Danmark, som hører hjemme i Danmark og som har levet hele deres liv her? Vi er danskere.

Derfor vil jeg ikke længere være med til at acceptere fortællingen om, at anden- og tredjegenerationsindvandrere skal integreres.

Man kan ikke forvente, at indvandrere og efterkommere kan eller skal føle sig som danskere, før vi accepterer dem som en del af fællesskabet og anerkender dem som danskere. Og når man konsekvent peger på islam som en forhindring for integrationen, er det da klart, hvis man især skubber de danske muslimer længere væk fra fællesskabet.

Der er udfordringer, der skal løses. Men løsningen på integrationsudfordringerne skal debatteres konstruktivt uden at reducere samtalen til altid at handle om islam. Virkeligheden er både mere kompleks og nuanceret – og vi skal bryde med de undertrykkende og diskriminerende mønstre, uanset hvor de eksisterer i minoritetsetniske og subkulturelle miljøer.

Beriget af to kulturer

Der var engang, hvor jeg troede, at alt det besvær, jeg gennemlevede for at få lov til at være kærester med den, jeg ønskede, skyldtes min egen families historiske, kulturelle og religiøse normer. I dag ved jeg, at mine etnisk danske venner ville have det lige så svært med at komme hjem med en, der var brun eller muslim.

Folk, der ikke kender mig, bliver overraskede over, at jeg allerede nu kan sige, at jeg ikke kommer til at kalde mine fremtidige børn for hverken Anton eller Emma. Det vil lyde hæsligt på serbisk. Jeg vil lære dem, hvor deres bedsteforældre kommer fra, jeg vil tage dem med til landsbyen, hvor mine forældre er født, og jeg vil tage dem med til de gader og stræder, jeg har brugt alle mine somre i.

Jeg vil aldrig være mine serbiske rødder foruden – og selv om jeg engang drømte om at være dansker på samme måde som mine etnisk danske venner, ved jeg nu, at jeg på mange måder er beriget, fordi jeg er en del af begge kulturer og verdener.

Jeg bliver ikke mindre dansker af at værdsætte mine serbiske rødder. Danske muslimer bliver heller ikke mindre danske på grund af deres religion.

Zaklina Rajovic læser Advanced Migration Studies på Københavns Universitet og er bestyrelsesmedlem i Mino Ung København.

Serie

Hvornår er man velintegreret?

Hvad skal der til for, at integrationen er en succes? Handler det udelukkende om at deltage på lige fod på arbejdsmarkedet og overholde lovene? Eller er vi først i mål, når patriarkalske strukturer er nedbrudt, racisme er udryddet og Aisha og Emil gifter sig? Det afsøger Information i denne kronikserie.

Seneste artikler

  • Luk ghettoskolerne – de taber nydanske børn på gulvet og forhindrer integrationen

    17. august 2020
    Inden jeg begyndte i gymnasiet, var jeg gemt væk i ghettoen. Jeg havde aldrig flirtet med en pige og end ikke rørt en øl. Jeg troede ikke mine egne øjne, da jeg fandt ud af, at det var helt almindeligt for unge på min alder. Ghettoskoler taber både børn og integrationen på gulvet, og derfor bør de lukkes, skriver Adam El-Matari i kronikserien om, hvornår man er velintegreret
  • Jantelovspolitiet har sat en grænse for, hvor integreret man har lov at være

    12. august 2020
    Mange pladdernationalister kan ikke tro, at jeg betaler topskat og samtidig ikke spiser svinekød. I deres samfundsopfattelse kører indvandrere taxa eller sælger grøntsager. Men det skal være meritterne, vi interesserer os for, skriver jurist Safia Aoude i kronikserien om, hvornår man er velintegreret
  • Det var gode naboer og danske venner, der integrerede mig – ikke integrationsprojekter

    8. august 2020
    Jeg er vokset op langt fra ghettoen. I en by, hvor min vens mor udfordrede min far, da han sagde, at jeg ikke måtte komme med på kanotur. Skal nytilkomne blive en del af det store fællesskab, skal vi gøre op med særbehandling og streetbasketprojekter, skriver socialrådgiver og forfatter Ali Aminali i kronikserien om, hvornår man er velintegreret
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Nikolai Beier
  • Steffen Gliese
  • Anker Nielsen
  • Eva Bertram
  • Elisabeth Andersen
  • Anders Olesen
  • Lillian Larsen
  • Carsten Munk
  • Alvin Jensen
  • Ole Frank
  • Per Christiansen
  • Ole Henriksen
  • Pietro Cini
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Lars Koch
  • Ole Falstoft
  • Flemming Berger
  • Erik Karlsen
  • Arne Albatros Olsen
  • Katrine Damm
  • Hanne Utoft
  • Søren Veje
  • Thomas Tanghus
  • Christian Mondrup
  • Ib Gram-Jensen
  • Viggo Okholm
  • Per Klüver
  • Marianne Stockmarr
  • David Zennaro
  • Claus Mortensen
  • Ete Forchhammer
  • Dorte Sørensen
  • Hans Larsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Kurt Nielsen
  • erik pedersen
  • Werner Gass
Nikolai Beier, Steffen Gliese, Anker Nielsen, Eva Bertram, Elisabeth Andersen, Anders Olesen, Lillian Larsen, Carsten Munk, Alvin Jensen, Ole Frank, Per Christiansen, Ole Henriksen, Pietro Cini, Bjarne Bisgaard Jensen, Lars Koch, Ole Falstoft, Flemming Berger, Erik Karlsen, Arne Albatros Olsen, Katrine Damm, Hanne Utoft, Søren Veje, Thomas Tanghus, Christian Mondrup, Ib Gram-Jensen, Viggo Okholm, Per Klüver, Marianne Stockmarr, David Zennaro, Claus Mortensen, Ete Forchhammer , Dorte Sørensen, Hans Larsen, Eva Schwanenflügel, Kurt Nielsen, erik pedersen og Werner Gass anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Grunden til at indvandrere med kristen baggrund ikke udskammes og hetzes, er helt enkelt den, at så ville fortællingen om de stygge muslimer krakelere fuldstændig.

For at en stigmatisering skal være effektiv, skal den også gerne besidde 'fremmed-elementet'.

Og siden Danmark jo det mest (selverklærede) kristne land nord for Alperne, så kan andre kristne naturligvis ikke anvendes som syndebukke, det ville jo ødelægge historien om 'os og dem'.....

Tusind tak for en meget fin - og nødvendig - kronik.

Christel Gruner-Olesen, Mogens Holme, Eva Bertram, Tino Rozzo, lone hansen, Gert Romme, Elisabeth Andersen, Lillian Larsen, Alvin Jensen, Per Christiansen, Rolf Andersen, Jørgen Munck, Ole Henriksen, Søren Dahl, Ruth Sørensen, hannah bro, Erik Karlsen, Dagmar Holdensen, Karsten Aaen, Rikke Nielsen, Heidi Larsen, Christian Mondrup, Viggo Okholm, Per Klüver, Peter Mikkelsen, Marianne Stockmarr, David Zennaro, Ete Forchhammer , Jane Doe, erik pedersen, Dorte Sørensen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

For mig er problemet også - HVAD er danske værdier??? Er sproget og flaget ikke det eneste rent danske?

Sjovt nok er mange af de ting der fremføres, som en dansk værdig opstået inden for ret kort tid. Fx. kvindefrigørelsen - tidligere havde Danmark den samme mandsdominerede kulrur som islam kritiseres for. Bare et eksempel.

Det er håbløst og når vores statsminister også kommer med udsagn som - det er ikke hele forklaringen ... og nu i opbygningen til politiforliget i talesætter indvandre som dem der skaber utryghed - hvorfor siger hun ikke bare at politiet skal have midler til at skaffe tryghed alle steder.

Ja der er nogle drenge der har fået en dom efter deres overfald på en ung mand på Albertslund station - men det betyder da ikke at indvandre drenge vil overfalde folk på S-togs stationerne. Vil alle etniske danske unge mænd så dræbe unge mørkemænd fordi 2 unge mænd gjorde det på Bornholm?
Kan "vi" ikke stoppe det vås og få en saglig debat og handlinger, der kan løse vore problemer. Fx. bedre normeringer i daginstitutionerne og skolerne - vil være en meget bedre begyndelse.

Mogens Holme, Carsten Wienholtz, lone hansen, Elisabeth Andersen, Lillian Larsen, Alvin Jensen, Rolf Andersen, Dorte Haun Nielsen, Søren Dahl, Ruth Sørensen, hannah bro, Flemming Berger, Karsten Aaen, Jan Nielsen, Heidi Larsen, Carsten Munk, Hans Larsen, Christian Mondrup, Per Klüver, Peter Mikkelsen, Marianne Stockmarr, David Zennaro, Eva Schwanenflügel og Ete Forchhammer anbefalede denne kommentar

En vedkommende og vigtig klumme, som dog bør tilføjes enkelte ting. Du sætter forståeligt nok stor pris på din serbiske kultur, som du betegner som ekstremt generaliserende og fuld af sladder. Det bør du måske også arbejde ind i din forståelse af den danske kultur - hvorfor skulle den være bedre på de punkter?
Derudover har jeg talt meget med mine etniske venner om deres egne og vor danske betegnelser for dem. Der synes at være meget få, som er 'danskere med xx-bagrund', hvilket jeg synes er ærgerligt. Når man som 2.- eller 3.- genrations efterkommer, stadig siger jeg er tyrker, palæstinenser, serber, albaner eller andet, så tenderer etnisk danskere til at synes at man så også er lidt fremmed og dermed risikerer man at ekskludere sig selv.
Vi skal arbejde fra alle sider på at være inkluderende og det hjælper altid at mødes og at vide noget mere om vores respektive situationer, derfor er din klumme vigtig - tak!

Mogens Holme, Lillian Larsen, Jonathan Larsen, Alvin Jensen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

Jeg tror faktisk at disse såkaldte indvandrerdrenge deler flere værdier med deres jævnaldrende såkaldte danskere end jeg "gammeldansker" gør med mine danske naboer!

Eva Bertram, Hanne Ribens, Alvin Jensen, Flemming Berger, Karsten Aaen, Jan Nielsen, Marianne Stockmarr, Dorte Sørensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Dorte

Ja, jeg mener også, det er svært at finde udpræget danske værdier, mua dem du nævner..
Det skulle da lige være hyggen - og drukken (!!!) samt den specielle, danske indelukkethed overfor andre.
Måske vi kunne tale om en dansk kultur i den forbindelse..?

Andelsbevægelsen og højskolerne er vel unikke, men kristendommen er vel ikke dansk.

Og som du siger, er kvindefrigørelsen af nyere dato, ligesom velfærdssamfundet er, (det sidste i den grad på retræte..)
Det er de problemer, vi burde løse, istedet for den konstante fokusering på andres kultur, som du meget rigtigt siger, ikke ligger særlig langt bag os selv.

Det er ligesom når folk holder op med at ryge; så bliver de pludselig helligere end Johannes Døberen, og begynder at punke på de andre, der endnu ikke har set lyset og skoddet smøgerne ;-)

Carsten Wienholtz, lone hansen, Lillian Larsen, Alvin Jensen, Rolf Andersen, Karsten Aaen, Marianne Stockmarr og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Klaus Ankerstjerne Eriksen

Godt skrevet, fine vinkler og gode pointer, der bidrager til en nuanceret debat. Godt modspil til hyklerne fra brun blok.

Rikke Nielsen, Steffen Gliese, Eva Bertram, Tino Rozzo, lone hansen, Hanne Ribens, Elisabeth Andersen, Lillian Larsen, Alvin Jensen, Rolf Andersen, Ole Henriksen, Ete Forchhammer , Karsten Aaen, Christian Mondrup, Peter Mikkelsen, Marianne Stockmarr og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Benjamin Bjerre

@Jens Winther
>>Når man som 2.- eller 3.- genrations efterkommer, stadig siger jeg er tyrker, palæstinenser, serber, albaner eller andet...<<

Måske er de bare trætte af endnu engang at høre: "Nej, jeg mener hvor er du *oprindeligt* fra?"

Steffen Gliese, Eva Bertram, Lillian Larsen, Elisabeth Andersen, Alvin Jensen, Søren Dahl og Jan Nielsen anbefalede denne kommentar

@Benjamin Bjerre
Måske i nogle tilfælde? Min pointe er at det er et flersidet projekt, at få inkluderet alle borgere, ikke kun noget som etnisk danske borgere skal stå for. Hvis man har besluttet sig for at blive i Danmark og være en del af samfundet, så bør man overveje at kalde sig dansker (og meget gerne med xx-baggrund), så er der nemlig heller ikke behov for at spørge til oprindelse... :-)
I øvrigt kan spørgsmål om etnicitet sagtens komme fra oprigtig interesse i et andet menneske og dets historie - det behøver ikke at være med nogle dårlige, eller kritiske, bagtanker.

jens christian jacobsen

Ja tankevækkende kommentar.
Der er kulturelle barrierer, der må overskrides i mange transkulturelle ægteskaber og parforhold. Ugazio (2013) taler om 'semantiske polariteter' der kan eksistere hos mange transkulturelle par, der er vokset op med meget forskellige samtaleværdier. Ikke-vestlige personer lægger typisk vægt på ære, traditioner og (i modsat fald) udstødelse, mens vestlige personer værdsætter frihed, uafhængighed og risikovillighed. Her gælder det iflg. Ugazio om hurtigt at overskride denne kulturelle barriere i det han kalder for 'sampositionering'. Ellers går det galt.
Ugazio, V. (2013). Semantic polarities and psychopathologies in the family. Permitted and forbidden stories. London: Routledge.

Mette Poulsen, Flemming Olsen, Alvin Jensen, Karsten Aaen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Bent Christensen

Nu er social kontrol mange ting; du skal nok være glad for at det var den serbiske der var din lod for ellers kunne du have været død nu.

Flemming Olsen, Claus Nielsen og John Poulsen anbefalede denne kommentar
Rikke Nielsen

Tak for et rigtig godt indlæg. Det burde være godnatlæsning for enhver politiker. For selvfølgelig kan man ikke generalisere over muslimer som en del politikere gør. Problemet er bare, at det ved politikerne godt, men der er stemmer i den propaganda, vi bliver udsat for.

Nu har vi haft et par år uden Pia Kjærsgaard, og det har været dejligt, men jeg er begyndt at blive overbevist om, at Pia Kjærsgaard har overtaget Mette Frederiksens krop, for nogle af de samme hadefulde statements er begyndt at komme ud af Mette Frederiksens mund. Jeg er vældig bekymret.

Steffen Gliese, Jan Bisp Zarghami, Carsten Wienholtz, Eva Bertram, Tino Rozzo, Hanne Ribens, Elisabeth Andersen, Lillian Larsen, Ole Meyer, Alvin Jensen, Randi Pedersen, hannah bro, Anders Reinholdt, Ete Forchhammer , Eva Schwanenflügel, Herdis Weins, Flemming Berger, Karsten Aaen og Christian Mondrup anbefalede denne kommentar

Jeg ved ikke, hvad der er sket med J. Ellemann-Jensen fra Venstre, for han mener NU cirka det samme som resten af højrefløjen gør, se her:

"Dem med et særligt ansvar
- Nogle vil sige, at overrepræsenteringen i statistikkerne handler om mere om socialpolitik end kultur. Hvad er det i dine øjne udtryk for?
- Lad os nu kalde en spade for en spade: Vi kan se, at det er mennesker fra en særlig del af verden. Det er ikke urimeligt at antage, at der er en sammenhæng.

- Er det i dine øjne, fordi de ofte er muslimer?

- Nej, det er, fordi de kommer fra nogle mellemøstlige samfund, som har nogle stærkt tilbagestående menneskesyn. Mange er muslimer, men når jeg siger, at det ikke er der, sammenhængen er, er det, fordi der er masser af glimrende, udmærkede muslimer, som er supervelintegrerede, som bidrager og sørger for sig og sine. Jeg vil ikke have, at mennesker skæres over en kam med de her ... idioter, som ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt.

- Når det er sagt, forstår jeg ikke, at dette store, tavse flertal vil finde sig i det. Når man har disse diskussioner, handler det ofte om, "at vi vil ikke slås i hartkorn med dem, vi vil ikke være dem, der bliver peget på." Det forstår jeg, men først bør man sige, at man ikke vil finde sig i, at de får en gruppe til at se ud på denne måde."
kilde:

https://avisendanmark.dk/artikel/ellemann-jeg-har-skabt-tvivl-om-vores-u...

Det, som JEJ her - indirekte - jo siger, det er jo, at der især er de nye tilkomne, syrerne, mv. der er problemet, fordi de kommer fra det Mellemøsten, hvor disse mennesker (af forskellige grunde!) ikke er lige så civiliserede som os -danskerne! - fordi dem (derovre) de er anderledes end os! Uden at reflektere over, at hvis de her unge danske drenge (eller unge med rødder i Irak, Bosnien, Afghanistan mv.) gjorde det samme i de lande, deres bedsteforældre kommer fra, så - ville der falde mentalt brænde ned - og det ret meget endda!

Pointen i det her, set fra min side, at det jo ikke er indvandrerdrenge, eller drenge (muslimer) fra Mellemøsten, der kommer fra de lande med det som J. E.Jensen skriver her; det er ikke indvandrerdrenge, men danske drenge, da de er født i DK - som laver ballade! :( bl.a. i S-togene
i København. Når/hvis de gør det, så er det altså et lokalt problem, hvor udfordringen, problemet, opgaven skal løses lokalt! - i stedet for, at politikerne, som sædvanligt! tror, ar bare fordi problemet er, eksisterer, i København, så eksisterer det, er det nok også ret meget (mange andre steder) udenfor, end i Københavns-området!

Elisabeth Andersen, Lillian Larsen, Alvin Jensen, Viggo Okholm, Ruth Sørensen, Eva Schwanenflügel, Herdis Weins og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

Og her bliver det endnu værre, se her:

"- Bandekriminalitet, vanvidskørsel, trusler og så dette nye og på enhver tænkelige måde fuldstændigt frygtelige fænomen, der hedder dominansvold. Hvor man foruden at udsætte folk for vold, trusler og røveri også ydmyger og typisk filmer ofrene samtidigt. Noget som handler om at vise ofrene, at det er os, der bestemmer, det er os, der er herrefolket.

- Det er sådan et fænomen, der er kommet hertil via Sverige fra mellemøsten, som vi skal have stoppet nu. Det vil jeg simpelthen ikke finde mig i. Det skal vi som danskere ikke finde os i. Vi skal slå langt hårdere ned på det, fordi det handler om mennesker, der ikke vil Danmark og importerer nogle værdier, normer og kriminalitetsformer, der er dybt udanske. De skal smides ud af landet."

Har J. E. Jensen helt glemt rockernes, de danske rockers dominansvold; har han helt glemt, hvordan danske unge, af danske rockere, i 00'erne, blev tvunget til at betale beskyttelsespenge, dummebøder, til danske rockere! eller hvordan rockerne i 1950'erne til 1990'erne udøvede terror og dominans ! :( i mange år i gode danske landsbyer! Og måske fordi han var Kaptajn i hæren i 1990'erne, så aner JEJ - INTET - ! om den store danske/nordiske rockerkrig i 1990'erne, hvor folk blev likvideret på åben gade :( , huse blev beskudt med bazookaer mm. og mv. :( - og det stoppede først, da de to stridende, kæmpende rockerbander indgik våbenhvile!

Havde det været mobiler dengang med kameraer - som var gode, kameraerne i mobilerne altså - så havde rockerne, og andre voldsmænd mv. - nok også filmet det, de gjorde dengang, tænker jeg...

Jakob Ellemann-Jensens udtalelse her:

"- Når det er sagt, forstår jeg ikke, at dette store, tavse flertal vil finde sig i det. Når man har disse diskussioner, handler det ofte om, "at vi vil ikke slås i hartkorn med dem, vi vil ikke være dem, der bliver peget på." Det forstår jeg, men først bør man sige, at man ikke vil finde sig i, at de får en gruppe til at se ud på denne måde."

at sammenligne med D. Trumps udtalelse om mexicanerne i juni 201, hvor han, D. Trump udtalte, sagde meget negativt om mexicanerne, der kom fra Mexico til USA:

"When Mexico sends its people, they're not sending the best. They're sending people that have lots of problems and they're bringing those problems. They're bringing drugs, they're bringing crime. They're rapists and some, I assume, are good people, but I speak to border guards and they're telling us what we're getting."

kilde:
https://www.cbsnews.com/pictures/wild-donald-trump-quotes/9

Og det er det jo, fordi JEJ - med sin udtalelser her - både ene og den ene - siger at ALLE indvandrere fra Mellemøsten er sådan og sådan, - og gør sådan og sådan - og forlanger ! at alle de andre indvandrere, kan, skal og bør! tage afstand fra de indvandrere, der laver ballade -

mit spørgsmål er så

hvorfor skal de dog det?

Skal alle danskere så også tage afstand fra den danske mand, der har slået sin eks-kæreste ihjel i en by Kolding for et par uger siden ? :(

eller

?

Poul Mikael Allarp, Steffen Gliese, Mogens Holme, Jan Bisp Zarghami, Carsten Wienholtz, Elisabeth Andersen, Anders Olesen, Ole Meyer, Alvin Jensen, Per Christiansen, Carsten Munk, Ruth Sørensen, Anders Reinholdt, Viggo Okholm, Eva Schwanenflügel, Herdis Weins og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Ja det er en tankevækkende kronik. Had, fordomme klanagtige familierelationer og religiøs enøjethed er da vist ikke en nyhed fra det tidligere Jugoslavien. Måske er det det som passer så dårligt ind i det her land, hvor det vildeste er fætter/kusinearragementer med frokost, foredrag og kaffe. Hadet til muslimer er jo åbenbart langt mere indgroet og en del af historien i det tidligere Jugoslavien, mens man her nordpå ikke anede at alle disse grupper med den største lyst myrdede løs på hinanden. Hvad er det DK skal lære af de modbydelige erfaringer man har udøvet mod hinanden i hundredevid af år der sydpå? Er fordommene i DK ikke vand ved siden af det blod der gennem årene hat flydt mellem folkeslagene i Jugoslavien. De serbiske rødder er jo netop beviset på at den multietniske stat IKKE kunne overleve. Det jugoslaviske samfund levede altså på en løgn. Man har altså albanske, kroatiske, serbiske, bosniske, slovenske etc. rødder men ikke jugoslaviske rødder. Mon ikke lige netop det er grunden til at indbyggerne i dette lille lorteland nogle gange spekulerer på om det er et Jugoslavien, som splintredes der er idealet eller om det er Danmark uden morderiske tendenser imellem grupper i befolkningen. Det et ikke enhver der er bekymret der er racist.

Mette Poulsen, Flemming Olsen, Hans Aagaard, Jens Winther, Bent Nørgaard, Alvin Jensen, Peter Brandt, Claus Nielsen og John Poulsen anbefalede denne kommentar
kjeld hougaard

Måske? lever genetiske danskere – i højere grad end genetiske svenskere – i en virkelighed hvor et folkeslags kultur er som en påklædning: nøgne er vi egentlig ens. Ja, alle er som vi danske er. Dette har jeg forstået er en dansk kultur særart. Så kravet ”tag nu noget tøj på som passer dette ugæstevenlige klima” – det er sagt med al omtanke. Andre, end danskere, de lever i en virkelighed hvor de kom i existens inden de udviklede deres kultur, som selvfølgelig dermed blev et udtryk for deres identitet, intet påtaget. Visse folkeslag trives i kulturel pluralisme, andre er mere xenofobe.

Flemming Olsen

Hvor langt kan den egentlig strækkes, den med "kultur" som forklaringsmodel? Hvad med Jehovas vidner i Danmark, er den sociale kontrol og udstødelse af medlemmer som ikke underordner sig i virkeligheden et kulturelt og ikke religiøst problem? Man kunne måske argumentere for, at sekten netop fik sin udbredelse blandt fattige danskere efter 2. Verdenskrig, som hidtil havde levet et nøjsomt kristent liv og følte normerne skride med velstandsstigning , materialisme og øget uddannelse og ville have en skarpere sovs en den traditionelle danske Grundtvigianisme kunne give. Og så er der Indre Mission. Den homofobi, som efter nogle "frafaldnes " udsagn trives i miljøet, kunne også konstrueres som et udslag af en indspist landsbykultur i et fattigt udkants Danmark - for nu at lyde rigtigt fordomsfuld. Hvordan forholder det sig med Scientology, som også betegner sig som en kirke og udviser de samme undertrykkende mekanismer som religiøse sekter, er deres indflydelse også et spørgsmål om kultur?

Lillian Larsen, Ole Meyer, Eva Schwanenflügel, Viggo Okholm og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

Så længe undertrykkelsen foregår uden for templerne, er der efter min mening tale om kultur. Foregår undertrykkelsen i tilknytning til events i templerne, er der tale om religiøs undertrykkelse. I begge tilfælde er der tale om normer og værdier der håndhæves mere eller mindre rigidt.
Jeg tror ikke at 'indspisthed' er en en kulturel eller en religiøs værdi. Der er snarere tale om en dom over sociale relationer, som iagttagere udefra ikke forstår.

Mette Poulsen, Steffen Gliese og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar

Det er da helt rigtigt at det ikke handler om en bestemt religion, men om at ville holde andre, herunder sine børn fast i loyalitet til en bestemt etnisk, eller religiøs/politisk gruppe.

olivier goulin

Kan ikke dy mig for en meta-kommentar:
Man ville aldrig have fotograferet en mand på den måde: siddende i sin uredte seng
Den slags kunne man sikkert skrive en hel afhandling om.

Men nu ser jeg også, at fotografen selv er en kvinde
En væsentlig fodnote til afhandlingen.

/O

Thomas Andersen

Karsten Aaen,

"Det er sådan et fænomen, der er kommet hertil via Sverige fra mellemøsten.."

Hah! Ja, sådan Ellemann, det er nemlig en vigtig del af vores selvforståelse, vi skal altid huske at slå på Sverige!

Nå men så blev han alligevel opslugt af de nationalkonservative, æv, han virkede ellers som sådan en pæn mand.

Og nå ja, han kunne så heller ikke huske fænomenet happy-slapping. Men det kom nok hverken fra Mellemøsten eller Sverige.

Jesper Pedersen

Jeg synes ikke at præmissen helt holder.
Som sagt her i debatten går kvindefrigørelsen ikke så mange generationer tilbage.
Men det er også bl.a. derfor vi i Danmark havde opgør med fx den sociale kontrol i kristne Indre Missionske miljøer for et par generationer siden.

Den sociale kontrol i Jehovas vidner og mormonerne bliver også jævnligt debatteret og kritiseret. Der er endda lavet film om det.

Det er skrevet mange artikler om social kontrol i Tvind og Scientology.

Men for tiden er det vel rimeligt nok at fokusere på muslimske miljøer fordi, de er de største grupper med den hårdeste sociale kontrol.

Jeg forstår ikke denne trang til at relativisere problemet.
Tænk hvis Hans Kirks kritik af Indre Mission hver gang var blevet mødt af et skuldertræk og en bemærkning om at det var det samme hos mormonerne.

Dennis Iversen, Mette Poulsen, Egon Stich, Flemming Olsen, Carsten Hansen og Jørgen Larsen anbefalede denne kommentar
Jørgen Larsen

@Jesper Pedersen - Forbudt emne og du anbringer dig i den gruppe vi andre ikke vil lege med ;-). Der er netop en hel utrolig bagatellisering og relativisering i forhold til den debat. Det er dybt skadeligt og problematisk.

Jørgen Larsen

@Karsten Aaen - Hvis jeg ikke husker helt forkert, så var der vidst ingen - end ikke EL - som påstod, at debatten om rockerkrigen var en stigmatisering af alle unge mænd med motorcykler. Af en eller anden ukendt grund så havde man åbenbart tillid til, at befolkningen godt kunne skelne mellem de to gruppe selv om de begge kører på motorcykler. Tror Du skal have samme tillid til den danske befolkning i spørgsmålet om indvandrere og efterkommere af disse. Den kan godt skelne skæg fra snot.

Når det er sagt, så er det mildt sagt en mærkelig udmelding, at indvandrere / efterkommere skulle have et særligt ansvar. Hvis det er rigtigt, så har man vel i whiskybæltet et særlig ansvar for, at sige fra over for økonomisk kriminalitet?

Carsten Hansen

Vi der tager afstand fra enhver form for religiøs og kulturel undertrykkelse har det meget nemmere.
Vi skelner ikke mellem den ene slags idioti og den anden slags ditto.
Vi behøver ikke forsvare islamisk undertrykkelse med at kristne , jødiske og hinduistiske fanatikere ligeledes undertrykker. Et forsvar der i sig selv er ret idiotisk.
Det eneste reelle der er at debattere er om hvor voldsomt/udbredt det er og hvor meget det betyder for det enkelte individs chance for at fungere i Danmark og med sig selv.
Har man f.eks. samtidigt ikke et funktionelt dansk sprogkundskab, så forringes chancerne yderligere.

Egon Stich, Flemming Olsen og Jørgen Larsen anbefalede denne kommentar

Stor tak for denne kronik. Den bidrager til at nuancere, udvide og dermed bedre forstå begrebet ‘social kontrol’, og det ser jeg et stort behov for. Jeg tror det er svært at nå til bunds i det - men det forekommer mig lidt overfladisk kun at ville tale om den muslimske form for social kontrol. Den fylder mest fordi der bliver fokuseret på den. Forleden i P1 morgen var der et indslag om omskæring af drengebørn. Det var nærmest komisk at høre Liselott Blixt fra DF tale om, hvor “utrolig kompleks” den sag er. Hvorfor? Fordi den omhandler jøder såvel som muslimer - så bliver kravet om nuancering simpelt hen for stort...
Jeg ser mange tegn på social kontrol blandt etniske danskere, men det bliver kaldt noget andet, bl.a. præstationsangst.

Steffen Gliese, Carsten Wienholtz og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Jesper Pedersen

@Jørgen Larsen,
Ja, men relativisering kan da være praktisk.
Hver gang talen kommer på om min Skoda og mine charterrejser er godt for miljøet, så kan jeg bare henvise til alle direktørerne der kører i Mercedes og flyver i privatfly.

Og hvorfor bekymre sig om madspild, når man tænker på hvor meget kattemad, der bliver købt?