Klumme

En soundboks ved Vesterhavet tog livet af mit samfundssind

Jeg var begyndt at tro, at Danmark virkelig var det yndigste land. Men det tog kun en bilferie og et par buffetrestauranter at fortrænge min nyfundne nationalisme, skriver kulturjournalist Bodil Skovgaard Nielsen i denne klumme
Min under coronakrisen nyopdagede henrykkelse over alt dansk blev kun øget efter en smuttur til Berlin, hvor der ingen håndsprit var at finde og utrolig få andre restriktioner i syne, skriver kulturjournalist Bodil Skovgaard Nielsen i denne klumme. Men begejstringen for alt det danske stoppede efter en bilferie i Danmark.

Min under coronakrisen nyopdagede henrykkelse over alt dansk blev kun øget efter en smuttur til Berlin, hvor der ingen håndsprit var at finde og utrolig få andre restriktioner i syne, skriver kulturjournalist Bodil Skovgaard Nielsen i denne klumme. Men begejstringen for alt det danske stoppede efter en bilferie i Danmark.

John Macdougall

Debat
13. august 2020

Så gik jeg her og troede, at jeg var blevet smånationalist. Hyggepatriot. 

Det skete efter et par måneders zoommøder, frygt for verdens tilstand og samfundssind. Pludselig følte jeg mig virkelig som en nyttig borger, som jeg stod og skrubbede ved håndvasken. En glæde over at være dansker, der kun blev opildnet, da jeg igen fik lov til at få en fadøl, og da jeg med bedrevidende fryd kunne konstatere, at vi herhjemme klarede os så godt i forhold til de andre. 

Min nyopdagede henrykkelse over dette sagnomspundne danske blev kun øget efter en smuttur til Berlin iført mundbind – ingen håndsprit og utrolig få andre restriktioner i syne. Og hvorfor kunne ingen i det land snakke et ord engelsk? Dét kan vi, hævdede jeg.

Hvorfor kan man kun betale med kontanter, er det da ikke det 21. århundrede, vrissede jeg. Da selveste Deutsche Bahn svigtede og landede os i en forsinkelse på otte timer, måtte jeg konstatere, at selv mine håbefulde fordomme om Ordnung muss sein-Tyskland måtte vige pladsen for hjemlandet.

Der skulle ikke andet end lidt udenlandsk bøvl til at udviske min kritiske sans over for vores folkevalgte. Mette F. og banden har bedre styr på det, næsten fnøs jeg. 

Træt af currywurst glædede jeg mig til det danske sommerland. Strandvidder, plads, kontaktfri betaling.

Jeg glædede mig til at holde ferie blandt ligesindede. Lukket inde bag grænserne skulle vi gå mundbindsfri på museum, så brilleglassene ikke dugger til af ånde. Friheden selv.

Virkelig mange buffeter

Men så var det nærmest umuligt at undgå buffetrestauranter på ferieruten. Nachos, brødcroutoner, syv forskellige slags dip, hertil cocktailpølser, kyllingespyd og en pastasalat, var, hvad et overflødighedshorn af et frokostbord i Kolding falbød. Buffeten har de trods alt forbudt i Tyskland.

Så var der et forældrepar med et barn, som råbte sig hele vejen igennem museet Trapholts rummelige sale. De voksne lod til at mene, at den meget høje, meget insisterende og meget gentagende lyd var en naturlig forlængelse af arkitekturen. Der sneg sig en længsel efter autoritær børneopdragelse ind i mit velfærdsstatshjerte.

På Trapholt viste de en vældig irriterende kunstudstilling om coronakrisen. Det var hæklede elpærer fremstillet af forskellige mennesker og hængt op for at vise, at der var »lys forenden af tunnelen«. Som at være til fællessang med Mads Steffensen. Lidt for hyggeligt. 

Til Vesterhavet, sagde vi så. Vidderne, bredderne, pladsen! Men så kørte vi gennem Blåvand, der var et tivoli af outlets og pomfritknejper, og ikke så meget det Morten Korchske fiskerleje, jeg drømte om.

På stranden stod et par unge drenge, der havde medbragt en soundboks. Den spillede det svenske technohit DotA med Basshunter så højt, at det kunne høres fem gamle nazibunkere væk. 

Helvede er stadig de andre

Jeg husker tydeligt hudsulten og længslen efter familie og venner og fester for få måneder siden.

Men det er, som om andre menneskers selskab er mest besnærende, når man ikke kan få det. Helvede er de andre, som Sartre skrev engang. Sådan er det heldigvis igen. 

Det var egentlig en skøn følelse et par øjeblikke – sådan at holde af sit lands natur, sammenhold og politik, sådan at føle sig som et folk. Men det kostede mig også lidt rigeligt af min kritiske sans.

I en verden, hvor stater hamstrer medicinlagre, og hvor der ikke er nogen tvivl om, at racisme findes, også herhjemme, så kammer ideen om ’det danske folk’ hurtigt over.

For selv om det da var irriterende med de manglende dankortterminaler og bøvl med toget i Tyskland, er det jo ikke, fordi DSB var meget bedre, sidst jeg tjekkede. Og ukritisk begejstring for magthaverne har sjældent gavnet nogen.

Tæt på lugter mine medborgere virkelig af sved, deres børn er uopdragne, og der er for meget kødpålæg i buffeten. Dem, vi kalder de andre, er lige så forfærdelige – eller lige så vidunderlige – som os selv. 

På den måde er alt igen, som det plejer. Jeg er hjemvendt skeptiker. Nu mest over for mig selv.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Henning Kjær

Ja nissen flytter med, både på ferie og hjem igen. Brok brok brok!
Det er ikke bare dine medborgere der lugter af sved, det gør du sikkert selv og du virker selv så uopdragen/intollerant som de andres børn.

Jens Kofoed, jens christian jacobsen, Carl Chr Søndergård og Per Klüver anbefalede denne kommentar

Hvis du vil have natur og fred og ro, så kan du måske tage et andet sted hen i det danske sommerland? Jeg havde ingen problemer med at finde det. Og jeg kan virkelig ikke finde ud af, hvorfor en større offentlighed skal delagtigøres i dit selvoptagede klynkeri.

Jens Kofoed, jens christian jacobsen, Carl Chr Søndergård og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Torben Siersbæk

Herligt at spejle oplevelserne i de to nabolande! Tak for en fin rapport.

Berlin er - af mange grunde - et af mine favoritrejsemål, som jeg ofte har besøgt med stor fornøjelse. Jeg er i pensionistalderen, så af den grund er jeg i risikogruppen i disse tider, og derfor er jeg så stor en kylling, at jeg ikke har været der i år.

De fleste af besøgene har indebåret togrejse fra Odense til Berin Hbf, og det går som regel OK, selv om der kan forekomme forsinkelser - og endda togaflysninger - selv på DB-betjente strækninger. Her har vi dog en af forskellene mellem DSB og DB: Er et tog forsinket mere end 1/2 time kan man hente en kontant erstatning i rejsecentrum på ankomstbanegården - dog kun med købt hos DB (superlet med internet og ofte endda billigere!).

Men du har ret: Det ER underligt at stå med sit Visakort eller MasterCard - og få at vide, at vi tager kun mod EC-kort! Så er det bare om at have kontanter - underligt!
Men det er da ikke underligt, at der ingen DANKORT-terminaler i Berlin.... DANkort!

Sprogligt er det bestemt muligt at komme igennem med engelsk, men som de siger dernede "Mit Englisch kommt man durch, mit Deutsch kommt man weiter!".
Og danskeres engelsk er - langt mere reglen end undtagelsen - TÅKRUMMENDE dårligt!
Danskere TROR generelt at de er PERFEKTE til engelsk, men .... det er de generelt SLET ikke! Tværtimod!

Min oplevelse med lokalbefolkningen i Berlin er, at de meget gerne prøver at forstå ens engelske, men hvis man tager modet til sig og prøver på tysk er de virkeligt hjælpsomme. Og selv i Berlin tales tysk på så mange forskellige måder, at man ikke skal være bange for at træde ved siden af.

Jan Damskier, Kjeld Hansen, Søren Fosberg, Sus La Cour, Carl Chr Søndergård og ingemaje lange anbefalede denne kommentar
Søren Fosberg

DB er et forsømt og slidt jernbanesystem, man skal vist komme fra Danmark og det næsten surrealistisk dårligt fungerende DSB/Banedanmark for at mene andet. Men netop som dansker kan man ikke undgå at bemærke og beundre hvor rent der er på de tyske stationer, det er vi sandelig ikke vant til hjemmefra hvor man ovenikøbet konsekvent har nedlagt stationstoiletterne.

Men det er altsammen godt for den velsignede bilisme som stadig får lov at bruge vestkystens brede strande som parkeringsplads.

Så alt er ikke skidt og udsigten fra terrassen i første række bliver alligevel ikke skæmmet af de modbydelige vindmøller som ellers var på vej til at blive opført 5-10 km ude i havet. Det er alt for tæt på når man nu har betalt en formue for kunne sidde og se Solen gå ned i det uberørte hav med et glas kølig hvidvin i hånden. Og har man svært ved helt at se møllerne kan man jo bruge kikkert.

Heldigvis for naturnyderne er CO2 jo en usynlig gas - ligesom det der kommer ud af udstødningen på firehjulstrækkerne I indkørslen.

Soundbokse er kilder til betydelig lydforurening. De burde forbydes!

Torben Kjeldsen, Therese Hagen og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

jeg kan slet ikke se problemet med manglende accept af kort, men det er nok fordi jeg uanset hvor i verden jeg rejser hæver lokale kontanter i en atm og betaler med dem, det virker overalt og der opstår ingen dumme situationer, og så er der jo den fordel at jeg ikke risikerer kort svindel i samme grad som hvis jeg brugte kortet overalt, en anden fordel er at jeg dermed har fuld kontrol over mit pengeforbrug.

Tommy Gundestrup Schou

@Jan Weber Fritsbøger
Der er bare steder i verden hvor svindel med kort er udbredt. Brug endelig kontanter her, men vær klar over, at håndtering af kontanter udsætter dig for et væld af bakterier og vira, som du ikke er vant til og de kan hurtigt ødelægge din ferie.

Tyskland (og resten af Europa mere eller mindre) er ikke et af disse steder og du kan roligt benytte dit Visa-kort overalt efterhånden. Tyskland er kommet meget længere (Covid-19 har hjulpet meget her) med hensyn til at acceptere kort, men der er stadig steder, hvor kontanter er eneste betalingsmiddel.

Ingen kontrol over pengeforbrug hvis du bruger kort er vist noget de fleste ikke længere har nogen problemer med. Hvis de ellers fra barnsben har lært at penge du ser på Netbank er de samme penge som du kan hæve som kontanter. Ikke bare et virtuelt tal der på magisk vis opdateres og som man ellers ikke behøver bekymre sig så meget om...