Siden forsommeren har vi med stigende foruroligelse fulgt forløbet omkring Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsudvalgs beslutning om at beskære den økonomiske støtte til Sort/Hvid og Husets Teater. Beslutningen er resultatet af det ellers udmærkede politiske forsæt om at stimulere teatre beliggende i bydelene Sydhavnen, Valby og Nordvest økonomisk. Problemet er bare, at det sker ved at rive det i forvejen spinkle økonomiske fundament væk under to af landets mest ambitiøse og kunstnerisk nybrydende scener.
Kort fortalt betyder besparelserne, at man bringer Sort/Hvid og Husets Teater i en situation, hvor de ikke kan fortsætte med både at betale husleje og udvikle kvalitetsteater. Desuden ødelægger man et unikt, nyopstået teatermiljø omkring Kødbyen – efter at kommunen selv har postet mange penge i dette med blandt andet en milliondyr ombygning af Sort/Hvids lokaler, som nu risikerer at være spildt.
Sort/Hvid og Husets Teater har med henholdsvis Christian Lollike og Jens Albinus ved roret de seneste år markeret sig som kunstneriske fyrtårne i det danske kulturlandskab. Som teatre, der på hver deres måde formår at kombinere brændende aktuelle problemstillinger – migration, økokatastrofe, den stigende polarisering og ekstremisering af det politiske landskab – med eksperimenterende formater, der er med til at udfordre og udvikle scenekunsten.
Husets Teater er med forestillinger som Richard III, Rocky og Medea blevet synonymt med en slags ’teater ind til benet’-oplevelse båret af overvældende, stærke skuespilpræstationer.
Sort/Hvid har – i forbindelse med deres mange samarbejder, der tæller institutioner som Det Kongelige Teater, Aarhus Teater, Copenhagen Opera Festival og Kunsthal Aarhus – præsenteret en række uafrystelige forestillinger spændende fra monologer (Manifest 2083) til radikale klassikerbearbejdelser (Erasmus Montanus) til tværkunstneriske værker som krigsballetten I føling, natklubsoperaen Don Juan eller den guidede udstilling Martyrmuseet.
På forskellig vis er disse forestillinger gået i kødet på presserende politiske spørgsmål og som oftest i nybrydende og overrumplende æstetiske formater. Flere af forestillingerne er blevet genstand for heftig offentlig debat og har i den grad været med til at markere teatret som en vægtig kulturinstitution, der bidrager betydeligt til samfundsudviklingen.
At publikum er strømmet til de to teatre, at anmelderne har kastet læssevis af stjerner efter dem, at de har høvlet Reumert-nomineringer og -præmieringer ind, og at en stribe fonde, aktuelt Wilhelm Hansen Fonden, har valgt at kåre de to teaterledere som forbilleder for det øvrige kulturliv, taler sit eget tydelige sprog herom.
Skriver historie
For os på universiteterne bidrager de to teatres repertoirer væsentligt til det samlede udbud af materiale, vi præsenterer vores studerende for. I forskningen trækker flere af os på værker produceret af de to teatre; ja, man kan sige, at forestillingerne bliver en måde at brande dansk scenekunst på til en international kulturel offentlighed.
Endelig er der blevet skrevet et utal af opgaver, bachelorprojekter og kandidatspecialer de seneste år om forestillinger produceret af de to huse. Vi taler med andre ord om to af de absolutte topteatre i Danmark, der ud over at producere aktuel scenekunst er med til at skrive historie om dansk scenekunst i det 21. århundrede.
Men vi taler også om teaterhuse, der kun formår at opretholde deres produktionsniveau, fordi de mennesker, der arbejder i disse huse, knokler som vanvittige og på næsten mirakuløs vis formår at forvandle de relativt få støttemidler til forestillinger båret af høj kunstnerisk kvalitet.
At hive eksistensgrundlaget for de to teatre væk under dem er en mærkværdig måde at kvittere for indsatsen på – og så ud fra et misforstået geografisk lighedsprincip.
Hvis Albinus og Lollike vælger at tage deres gode tøj og gå, kan man ikke fortænke dem i det. Men det er ikke så meget de to herrer, der vil lide under det – de er efterspurgte både herhjemme og i udlandet og klarer sig sagtens. Nej, dem det virkelig vil være synd for, hvis Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsudvalg fremturer med deres beslutning, det er publikum. Og dansk teater, både nu og i fremtiden.
Medunderskrivere:
Fra Afdeling for Teater og Performancestudier, Københavns Universitet:
Lektor Solveig Gade
Lektor Laura Luise Schultz
Lektor Karen Vedel
Lektor Michael Eigtved
Studielektor Mette Obling Høeg
Ph.d. studerende Storm Møller Madsen
Ph.d. studerende Gry Worre Hallberg
Fra Afdeling for Dramaturgi, Aarhus Universitet:
Professor Peter M. Boenisch
Lektor Erik Exe Christoffersen
Lektor Annelis Kuhlmann
Lektor Ida Krøgholt
Lektor Thomas Rosendal Nielsen
Lektor Janek Szatkowski
Ph.d. studerende Josefine Brink Siem
Ph.d. studerende Lise Sofie Houe
