Kommentar

Studerende: Vi kan takke Hizb-ut-Tahrir for, at vi ikke har haft bombeattentater i Danmark

Hizb-ut-Tahrir gør et uvurderligt arbejde med at forebygge radikalisering og forhindre unge i at blive en del af bandemiljøet. Derfor bør vi arbejde sammen om vores fælles interesser i stedet for at dæmonisere en lovlig organisation, skriver studerende Shafaqat Ranjbar i dette debatindlæg
’Er man er uenig med Hizb-ut-Tahrir, så kan man modarbejde organisationens ideer med ideer. Hvis man må ty til forbud og diskrimination, så er det en falliterklæring for de demokratiske værdier, det danske samfund er bygget på,’ skriver studerende Shafaqat Ranjbar i dette debatindlæg. Billedet er fra en fredagsbøn ved Christiansborg i 2019.

’Er man er uenig med Hizb-ut-Tahrir, så kan man modarbejde organisationens ideer med ideer. Hvis man må ty til forbud og diskrimination, så er det en falliterklæring for de demokratiske værdier, det danske samfund er bygget på,’ skriver studerende Shafaqat Ranjbar i dette debatindlæg. Billedet er fra en fredagsbøn ved Christiansborg i 2019.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Debat
27. august 2020

Hizb-ut-Tahrir bliver gentagne gange fremstillet af især højrefløjspolitikere som en organisation, der kan associeres med en terrorbevægelse eller en voldelig organisation.

For eksempel skriver Kristian Thulesen Dahl på Dansk Folkepartis hjemmeside, at de opfordrer til »hellig krig« og »drab på jøder«.

Dette refererer til en dom, som en af organisationens medlemmer Monzer Abdullah fik for en fredagsprædiken om den brutale israelske besættelse af Palæstina. Men Hizb-ut-Tahrir udlægger i en pressemeddelelse en anden version af prædikenen:

»Den handlede ikke om jøder. I talen blev det nævnt, at afskaffelsen af besættelsen kun kan ske gennem en konventionel militærindsats mod besættelsesmagten. I dette er der ingen krigserklæring mod jøder.«

Grundlæggende går Hizb-ut-Tahrir ikke ind for vold. I en af Hizb-ut-Tahrirs mange bøger Hizb-ut-Tahrirs ændringsmetode kan man læse, at partiet i sin kurs har forpligtet sig på at være ligefremt og udfordrende, men formålet er politiske aktiviteter og ikke voldshandlinger.

Hizb-ut-Tahrirs medlemmer i Danmark består af mennesker, som arbejder, taler det danske sprog, betaler skat, og nogle af dem er gift med etniske danskere. De er med andre ord helt almindelige danske borgere – det har jeg personligt stiftet bekendtskab med.

Lovlig organisation

Alligevel har Hizb-ut-Tahrir været forsøgt gjort forbudt hele tre gange på opfordring fra politikere, men forgæves. Den sidste gang var i 2015, hvor daværende justitsminister, Mette Frederiksen (S), måtte erkende, at grundloven stadig stod i vejen for dette.

Men hvorfor denne fortsatte ivrighed for at forbyde, når der ikke er juridisk grundlag for det? 

Det er efter grundlovens retsprincipper ikke noget krav, at en organisation skal tilslutte sig demokratiet som den ideelle styreform. Ifølge Rigsadvokaten er det nemlig ikke ulovligt for en forening »at have som formål at arbejde for en ordning eller en retstilstand, der forudsætter ændringer af lovgivningen eller eventuelt grundloven, hvis dette sker med lovlige midler«.

Og Hizb-ut-Tahrirs virke i Danmark har endda haft en positiv indflydelse. Det mener selv Politiets Efterretningstjeneste, PET, der efter en analyse af organisationen i 2008 kom frem til, at »ikke bare er Hizb-ut-Tahrir ikkevoldelig. Den kan måske endda hindre radikaliserede unge muslimer i at blive terrorister«. 

Hizb-ut-Tahrir forhindrer desuden flere unge i at blive en del af de bandemiljøer, der skaber utryghed for både de muslimske- og ikkemuslimske borgere i de boligblokke, som de holder til i.

Og i modsætning til Hizb-ut-Tahrir, så er dette ikke noget, som andre muslimske organisationer lykkes med. De muslimske organisationer er kendetegnet ved, at de enten rådner op i moskernes baglokaler, hvor de konkurrerer om, hvem der kan recitere koranen bedst, eller også bruger de al tiden på at fedte for politikerne, så de kan få økonomiske bevillinger i stedet for at skabe resultater. 

Det gode arbejde har ikke kunnet dæmme op for den dæmonisering og de skrækkampagner, vi så under hele VK-regeringen, hvor for eksempel et tidligere Hizb-ut-Tahrir-medlem blev fyret af Københavns Kommune i 2008 fra en vejlederstilling i Ungdommens uddannelsesvejledning – ikke fordi han ikke var kvalificeret til jobbet, men på grund af hans personlige holdninger.

Demokratisk falliterklæring

Når der ikke er plads til de kulturelle forskelle, så står de muslimske borgere i Danmark kun tilbage med den mulighed at frasige sig et sæt værdier fuldstændigt – enten de danske, eller dem de er vokset op med. 

Den politik giver i den grad grobund for radikalisering. Vi så, at mange af terrorangrebene i de europæiske lande blev begået af borgere fra selve landet, som var opvokset i landet, talte dets sprog, men fortsat følte sig dæmoniseret og provokeret af en assimilationspolitik og aggressiv udenrigspolitik. Hizb-ut-Tahrir har været en stor del af forklaringen på, hvorfor den slags ikke er sket i Danmark.

Hvis der skal rådes bod på problemstillinger i indvandrermiljøer, så skal vi ikke bekæmpe Hizb-ut-Tahrir, men gøre brug af dem og deres rolle i miljøet. Derudover har vi brug for en mere nuanceret tilgang til islam og indvandring og en ny tone i medierne.

For er man er uenig med Hizb-ut-Tahrir, så kan man modarbejde organisationens ideer med ideer. Hvis man må ty til forbud og diskrimination, så er det en falliterklæring for de demokratiske værdier, det danske samfund er bygget på.

Shafaqat Ranjbar studerer til revisor.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Bjørn Pedersen

Det er ligegyldigt om HBT ikke er en terrororganisation. Det er en radikalt højreorienteret, ultra-konservativ religiøs organisation. Der skal ikke være anden "nuanceret" tilgang til HBT end organiseret intolerance mod dem akkurat som at vi som samfund skal og bør være intolerante mod nynazister, fascister og pædofile. At diskriminere mod en HBT'er i ansættelsesforløbet, er ligeså legitimt som ikke at ville hyre en ansat fordi vedkommende er nynazist.

HBT er ikke en modsætning mod radikalisering. De ER radikalisering. Rend og hop med din "gør brug af HBT". Skal man så også "gøre brug af " Rasmus Paludan for at gøre op med racisme mod muslimske indvandrere og efterkommere i Danmark?

@Bjørn Pedersen
Man kan sige det samme om DF, NB og SK men ingen taler om at ville forbryde dem.

Bjørn Pedersen

Nej, man kan ikke sige det samme om DF og NB. Enig i at SK har noget tilfælles med dem, men selv SK er ikke så ekstrem højreradikal som HBT. Og både HBT medlemmer og Paludan er flere gange dømt for racistiske udtalelser. Skal organisationen forbydes? Tja, det er den i flere demokratiske, vestlige lande, uden at disse åbenbart bryder nogle konventioner.

Arne Ebbesen, Henrik Larsen og Jens Flø anbefalede denne kommentar

Mig bekendt går HBT ind for at afskaffe demokratiet og indføre en islamisk stat med tilsvarende lovgivning. Så uanset hvad PET måtte have skrevet, har jeg svært ved at forstå debattørens pointer.

Jeg ved ikke rigtig hvad debattøren har gang i. For 1½ måned siden skrev han i JP:

"Hizb ut-Tahrir og Dansk Folkeparti er årsagen til splittelse mellem befolkningsgrupper i Danmark
Tiden er kommet til, at vi i fællesskab siger fra over for yderliggående organisationer og politiske partier."
Og nu vil han have HBT med i beslutningerne...?

Et nogo i mit scope. DK er et sekulært samfund og religiøse grupper skal intet have at sige.

Er der ikke en gemt trussel i overskriften?

Ja, Bjørn Pedersen - HTB er alt, hvad du skriver her....

Men denne organisation har lige så meget ret til at være her, i DK, som nazister, fascister, anarkister,
og mange andre, der kæmper for et anderledes samfund det bestående neo-liberale konkurrence-stats samfund, vi har i dag....

HTB kæmper, med fredelige midler, for et andet samfund end vores, nemlig et Kalifat, hvor Koranens ord er (sidste) lov; det skal da have lov til...

Vi andre, bl.a. mig! kan så bare sige til dem, og til alle! at det synes vi ikke er en god ide!

Det bliver et NEJ TAK herfra!

Længere er den ikke --

Organsationen, HTB, er bl.a. forbudt i Tyskland, fordi man, der belært af - ahem- visse historiske erfaringer! har en lov, som giver myndighederne, staten, politiet, beføjelse til at forbyde organisationer, og partier, der går ind for at afskaffe det borgerligt-liberale demokrati som vi kender der her i 2020...

En sådan lov har vi ikke i DK....

En organisation, et parti mm, kan i DK ikke opløses ved at myndighederne, ministrene, staten, politiet forbyder dem - organisationer mm. kan i DK KUN opløses ved dom, dvs. af en domstol, og af en kendelse hos en dansk domstol...

Man kan desuden ikke forbyde ideer - forbyder man først HTB's ideer, vil de, som altid virke dragende på især unge mennesker; det er langt bedre, at HTB siger, hvad de mener åbent og ærligt - så vi andre, bl.a. mig kan tage skarpt afstand fra hvad de siger, og hvordan de siger det!

Torsten Jacobsen

Når der ikke er plads til de kulturelle forskelle, så står de muslimske borgere i Danmark kun tilbage med den mulighed at frasige sig et sæt værdier fuldstændigt – enten de danske, eller dem de er vokset op med.

Hvad er dog det for sludder?

Hizb-ut-Tahrir ønsker ikke i nogen meningsfuld forstand at sikre retten til 'kulturelle forskelle' i samfundet. Hizb-ut-Tahrir arbejder for det modsatte. Det er således Hizb-ut-Tahrir, som søger at påtvinge danske muslimer en 'fuldstændig fraskrivelse af et værdisæt'. Hizb-ut-Tahrir er ikke multikulturalismens forsvarere, men derimod en af dens argeste modstandere.

Det kan Shafaqat Ranjbar sikkert også indse, hvis han nu bare tænker sig lidt om..