Kommentar

Sverige er et stadig mere usselt land at være pensionist i

De svenske pensionister er Nordens fattigste. Og den forventede levetid for kortuddannede kvinder daler. Det giver ikke anledning til større eftertanke – planen er alligevel blot at sætte pensionsalderen yderligere op, skriver forfatter og klummeskribent Åsa Linderborg i dette debatindlæg
Sverige har 2,2 millioner pensionister. 328.000 er ifølge EU’s beregninger kategoriseret som fattige, mens godt og vel en million balancerer lige over fattigdomsgrænsen.

Sverige har 2,2 millioner pensionister. 328.000 er ifølge EU’s beregninger kategoriseret som fattige, mens godt og vel en million balancerer lige over fattigdomsgrænsen.

Bengt-Göran Carlsson

Debat
31. august 2020

Jeg troede først, jeg havde misforstået hendes politik, men jo, den er god nok: Mette Frederiksen vil sænke pensionsalderen for mennesker, som nedslides fysisk af deres arbejde.

Jo længere man har arbejdet, desto tidligere skal man kunne gå på pension. Og det er finanssektoren, som skal betale for det. Det er et bemærkelsesværdigt udspil. Hvornår og hvor har man senest set sådanne eksempler på klassisk reformpolitik?

I Sverige gør vi da også det stik modsatte: forhøjer pensionsalderen. I 2023 skal den op på 69 år. Samtidig er de svenske pensionister Nordens fattigste – ja, de er tilmed fattigere end pensionisterne i flertallet af EU’s medlemslande. Det hænger sammen med, at vi i 1995 fik et nyt pensionssystem, som er så indviklet, at kun de færreste forstår det. Til gengæld siges det at være ’tilpasset markedsmekanismerne’.

I dag må mange medlemmer af LO – Sveriges største fagforbund – nøjes med at få udbetalt så lidt som 38-39 procent af deres slutløn i pensionsydelse.

Sverige har 2,2 millioner pensionister. 328.000 er ifølge EU’s beregninger kategoriseret som fattige, mens godt og vel en million balancerer lige over fattigdomsgrænsen. De fleste er kvinder, der har arbejdet hele deres liv med at tage hånd om andre. I gennemsnit får mænd 65.000 kr. mere i pension om året – forklaringen er naturligvis, at kvinder generelt tjener mindre, levere længere og i højere grad som enlige.

Argumentet for en højere pensionsalder er, at vi lever længere. Men som Martin Klepke skriver i LO-avisen Arbetet, stiger levealderen for LO-grupperne i mange tilfælde slet ikke så hurtigt, at det kan kompensere for den højere pensionsalder. Han konstaterer, at en gennemsnitlig social- og sundhedsassistent og flere andre fra de øvrige LO-grupper når at dø, før de får udbetalt den pension, som stiger for hvert år, de bliver på arbejdsmarkedet.

Rigtig katastrofale er de tal, som Sveriges statistikmyndighed, SCB, lægger frem i rapporten Adskilte verdener: Den forventede levetid for en 30-årig kortuddannet kvinde faldt med godt og vel to måneder i perioden fra 2014 til 2018.

Livsstil som bortforklaring

Naturligvis kan man ikke bygge et pensionssystem på individuelle vurderinger af hver enkelt borgers tilbageværende levetid. Men det er oprørende, at denne ubalance i levealder ikke diskuteres mere i Sverige. Grunden til tavsheden er givet, at de, som rammes hårdest af ubalancen, også er dem, der har mindst indflydelse på den politiske dagsorden. De få gange spørgsmålet tages op, bliver fokus hurtigt det individuelle ansvar for at tage vare på egen sundhed.

Antallet af mennesker, som dør af lungekræft, ville naturligvis kunne reduceres drastisk, hvis alle stoppede med at ryge. Men hvor entydige er de øvrige livsstilsfaktorer? Blandt kvinder er alkoholforbruget meget klart relateret til uddannelsesniveau, indkomst og alder – men de, som drikker mest, er faktisk de højtuddannede og højtlønnede kvinder over 60 år. Kortuddannede mænd har derimod et relativt lavt alkoholforbrug. Middelklassens mænd drikker markant mere.

Så når ansvaret for forskelle i forventet levealder så hurtigt tørres af på den enkelte, er grunden utvivlsomt, at dette er mere bekvemt end at tale om andre årsager: arbejdsmiljøforringelser, stigende stress, mere natarbejde, mindre indflydelse på eget arbejde, et hårdere kontrolpres i den offentlige sektors New Public Management. Kort sagt: klassiske klassespørgsmål.

Martin Klepke henviser i artiklen i Arbetet også til en anden rapport, som interessant nok er udarbejdet af Swedbank. Rapporten anslår ud fra spørgeundersøgelser, at halvdelen af alle svenskere over 55 år ikke forventer at have kræfter til at forblive på arbejdsmarkedet efter 65 år. Hos LO-grupperne er tallet endnu højere.

Stadig flere får øjnene op for, at Sveriges nuværende pensionssystem skaber fattige pensionister på samlebånd. Derfor har regeringen nedsat en arbejdsgruppe, som skal kulegrave pensionssystemet. Den består af seks mand og to kvinder, som repræsenterer seks af Riksdagens otte partier. Vänsterpartiet – det eneste parti, som stemte imod pensionsreformen i 1995 – blev ikke inviteret med. Heller ikke Sverigedemokraterna, som vinder vælgere blandt dem, som skal leve med det nye pensionssystem.

Indtil videre har den mandsdominerede arbejdsgruppe kun formået at udtænke en ’løsning’: højere pensionsalder. Tænk, hvis de ville skæve til Danmark.

© Åsa Linderborg og Information
Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Troels Ken Pedersen

Man skal nok være varsom med at idealisere Danmark FOR meget her - med nogle få undtagelser galopperer vores pensionsalder også opad og man skal være i pænt ussel forfatning, og lægen skal have en god dag, hvis man skal på seniorførtidspension. Men på et eller andet plan er det da smålig-rart at se et sammenligneligt land hvor det står værre til.

Fra et lidt mindre småligt perspektiv er det sørgelig læsning, og en påmindelse om hvor vi ender hvis ikke vi spræller imod.

Bjørn Pedersen, Steen K Petersen, Torben Bruhn Andersen, Tommy Clausen, Hans Larsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Kim Folke Knudsen, Flemming Berger, Anne-Marie Krogsbøll, Jens Kofoed, Poul Anker Sørensen, Claus Nielsen, Dan Jensen, Katrine Damm, Carsten Munk, David Zennaro, Arne Albatros Olsen, Susanne Kaspersen, David Breuer, Henrik Petersen, Jens Erik Starup, Trond Meiring, Eva Schwanenflügel og Helene Thorup Hayes anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er de færreste, der er henvist til offentlig pension, der vil modtage 38-40%. For de fleste vil det snarere være 25-33% med grundtakst og tillæg.

Steen K Petersen, Tommy Clausen, Eva Schwanenflügel, Kim Folke Knudsen, Anne-Marie Krogsbøll og Poul Anker Sørensen anbefalede denne kommentar

@ Steffen Gliese Blot grundtaksten af folkepensionen modsvarer over 20000 pr mdr. - så dine tal på 25-33 % af tidligere løn kan jeg ikke rigtig forstå (jeg har endda ikke regnet med arbejdsmarkedesbidrag)

Kerstin Lofvander

18,5%(pensionsmyndigheden) af din skat går til din pension i Sverige. Dertil kan du få garanti pension, altså ældre check. Jeg ville have haft mere i pension og jeg ville kunne rejse og bo udenfor Europa, hvis jeg havde blevet boende i Sverige. I Danmark er det mange, der kun får grundpension på 6400 kr minus skat, selvom de har betalt skat hele sit liv for at få en folkpension(pensionstillæg + grundpension). Med dansk pension kan du ikke bo udenfor Europa, fordi 6400 kr minus skat og selv betale sygesikring, kan du ikke leve for. Selvom du har privat pension, bliver 60% taget, hvis du flytter udenlands. Jeg kender ingen andre lande i verden hvor du skal oplyse rejser og mister pension, fordi du rejser eller bor udenlands, - som man skal i Danmark. Min oplevelse er at oplysningspligten bruges til at med alle midler forhindre pensionister fra at rejse og folkepensionister, der arbejdet hele sit liv, bliver nu gjort til socialforbrydere og skal betale flere 100 000 kr tilbage. En folkepensionist fik at vide at han skulle betale 375 000 kr, men de fandt 28 rejse dage mere, blev det til 475 000 kr! Den svenske pension er meget, meget bedre en den danske, og jeg er så ked af at jeg ikke blev i Sverige.

Elise Berg, Dennis Tomsen, Torben Bruhn Andersen, Tommy Clausen, Kenneth Krabat, Bjarne Bisgaard Jensen, Flemming Berger, Kim Houmøller, Anne-Marie Krogsbøll, Poul Anker Sørensen, Gert Romme, Claus Nielsen, Lizett Røhling, Trond Meiring og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Dan. D. Jensen, grundpensionen er de 6.500, Kerstin Lofvander nævner, før skat. For de uden formue eller indtægter under et (lavt) beløb, er der et pensionstillæg, som bringer pensionen op på de ca. 13.500, som udbetalt for de fleste vil være ca. 10.000. Oveni en ældrecheck, der efter skat er ca. 10.000, altså ca. 800 kr. om måneden.

Dennis Tomsen, Nike Forsander Lorentsen, Eva Schwanenflügel, Kim Folke Knudsen, Anne-Marie Krogsbøll og Carsten Munk anbefalede denne kommentar

Kerstin. Jeg kan ikke genkende det, du skriver. De med kun relativt små formuer får det dobbelte af, hvad du skriver. Og boligstøtte. Stadig ikke meget, men dog det dobbelte af hvad du fejlagtigt skriver.

Tak for at lære mig om det svenske system. Engang var det norske pinligt ringe, men da jeg senest undersøgte deres pension, var det blevet markant bedre end det danske.

jens peter hansen

Grundbeløb 77.000 tillæg 85.000 hvis man har under 89.000 i indtægt. Det laveste beløb er altså 162.000. Hvis har en formue under 89.000 får man 10.000 oveni. Hertil boligstøtte. Personfradraget er 46.000 så hvis alene har de 162.00 får man udbetalt ca. 10.000 kr pr md. I Norge er pensionen tårnhøj, men det er jo heller ikke Sverige eller tager jeg fejl ?

jens peter hansen

Du kan modtage garantipension, hvis du har bopæl i Sverige. Du kan indtil videre få garantipension, hvis du bor eller flytter til et andet EU-land, EØS-land eller Schweiz, så længe at du tidligere har haft bopæl i Sverige i mindst tre år, og før du fyldte 65 år. Retten til at tage garantipensionen med til EU/EØS eller Schweiz er en midlertidig lov i hele 2020. Der er igangsat en udredning for, hvad der kommer til at ske fra 1. januar 2021.

Kim Folke Knudsen, Jan August og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

"De svenske pensionister er Nordens fattigste."

Så svenskerne skal til at spare mere op til alderdommen?

Tommy Clausen og Nike Forsander Lorentsen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Som mest kan garantipensionen bli 8 597 kronor för ensamstående och 7 690 kronor i månaden för gifta.

Du får ingen garantipension om du:

Är ensamstående och får 12 530 kronor per månad eller mer i inkomstpension före skatt.
Om du är gift och får 11 153 kronor per månad eller mer före skatt.
Bra att känna till är att du kan ha lägre pension och ändå inte få någon garantipension. Det gäller om du tagit ut pension före 65 år. Den inkomstgrundade pension som påverkar garantipensionen beräknas alltid som om du tog ut den vid 65 år. Om du gjort uttag innan 65 år har du en lägre inkomstpension än den som beräknas vid 65 år och som reducerar garantipensionen.

Hvad er det der så fantastisk ved det svenske system ??

jens peter hansen

Når så mange liker at den svenske pension er meget bedre end den danske ville det være rart at få nogle tal på bordet. Såvidt jeg kan se er den svenske pension ikke særlig stor.

Jan Fritsbøger

Dan " Blot grundtaksten af folkepensionen modsvarer over 20000 pr mdr " hvor hulen får du det tal fra, er det den samlede pension for et ægtepar helt uden formue ? for det er da i hvert fald ikke for en enlig, og det er noget jeg ved da jeg selv er folkepensionist.

Steen K Petersen, Mikkel Zess, Randi Christiansen, Palle Jensen, Jens Erik Starup og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Altså får man som enlig mere end 150.000 kr før skat i indkomstpension får man ikke garantipension i Sverige. I Danmark kan du med 150.000 i pension få folkepensionens grundbeløb på 77.000 + pensionstillæg på 23.000 eller i alt: 250.000 kr. Eller 100.000 kr mere end en svensker i samme situation. Hvordan kan man så like et svensk indlæg som er lodret forkert ? Hvis man derudover regner en svensk kr. højt sat er 80 øre værd bliver forskellen endnu mere grel.
Er din formue under 89.000 får du nu 18.000 som ældrecheck. Derudover kan du tjene 122.000 kr ved arbejde uden at det får indflydelse på dit pensionstillæg.

Vi forventer at mennesker i fremtiden, let kommer til at leve til de bliver op mod 100 år gamle. Hvis man skal være 25 år inden man træder ind på arbejdsmarkedet og 65 når man træder ud, så har man kun 40 % af sin levetid til at tjene til 60% af livet. Oven i det vil man som pensionær, være afskåret fra at forsøge sig selv, men blot leve af enten opsparede midler, afkast eller overførselsindkomst, mens man står på sidelinien og ser småbørns forældre slide sig halvt ihjel. Der er noget unaturligt og galt med det system.
Blot fordi man er 65, betyder det jo ikke at man bliver ubrugelig fra den ene dag til den anden. Langt de fleste pensionister både kan og vil gerne bidrage til at eget ophold og til at holde hjulene igang. Jeg foreslår at vi istedet indfører en gradvis overgang fra fuld tid til pensionist tilværelse, således at man frivilligt gradvist kan gå ned i tid over de næste 5-10 år. Man vil være tilfreds med at arbejde 2-3 dage om ugen, man har stadig mulighed for at indtjening og gør samtidig nytte i samfundet.

Markus Lund, Claus Nielsen og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Ja overgangsordninger burde være en rettighed.

Søren Jensen, pengene er ét, produktionen noget andet. Når færre og færre kan frembringe mere og mere på mere og mere klimaneutral vis, er det ligegyldigt, at disse udgør en mindre andel af befolkningen, så længe de er nok til at udføre de opgaver, der endnu er nødvendige.

Steffen Gliese - jeg så dit regnestykke. Folkepensionen i 2020 er kr. 105.000 for gifte inkl. max tillæg, svarende til 8.750 før skat og 7.000 efter skat. Hertil kan du lægge 300 kr. i ATP udbetalt. Jeg har disponeret efter de regler som gjaldt da jeg blev selvstændig i 1980'erne, at man kunne tage pensionen med sig til udlandet. Det kan man ikke mere, hvilket har udhulet mit disponible beløb til under eksistensminimum, og samtidig er jeg stavnsbundet eller skal acceptere dobbeltbeskatning. Opsparingen er ikke gået til pension men til at drive firma, som jeg måtte afstå etc.

Kerstin Lofvander

Jeg har kontakt med pensionister fra hele EU og Australien, USA og Canada. Ingen af dem skal oplyse, fordi de rejser eller mister pension, fordi de rejser eller bosætter sig udenfor Europa.

Ifølge Folketingets Oplysning fjernedes pensionstillægget 2013 før pensionister, der vil rejse mere end 6 måneder eller bo udenfor EU. Dette på trods af at staten sparer sygesikring, ældre check, boligstøtte og ældrepleje, når pensionisten flytter ud. Pensionisten betaler stadigvæk fuld skat til Danmark af grundpensionen på 6419 kr per måned, og skal nu selv betale sygesikring.

Tidligere fulgte pensionisters rejseregler skat.dk´s bopælspligt. Det vil sige du bor, hvor du har din faste bolig. Den eneste funktion den nuvarende 6 måneders bopæls pligt havde, var at afgøre hvor folk i arbejde skal betale skat.

Kerstin Lofvander

Dem, der er fattige pensionister i Sverige, er specielt pensionister, der ikke betalt skat, da pensionen er afhængig af indbetalt skat, - og der løn modtager skat.. Det er speciellt hjemmegående husmødre, der drabbes. Eller selvstændige og arbejdere på særlige kontrakt.

Garantipension gives som ældre check, normalt til lavtønnede med lav pension. Den varierer fra 1 kr til ca 8300 kr minus skat. Min mor får 1500 skr per måned. Hvis du ikke har indbetalt skat, får du max beløbet. Men du kan få boligstøtte. Der er bare færre og færre billige boliger i Sverige og boligstøtten hjælper ikke altid. Mange er hjemløse. Men nu er der kommet et særligt sted i Stockholm før hjemløse pensionister, hvor de kan overnatte og få mad.

Man skal faktisk have et grundbeløb på ca 5400 skr, når alle regninger er betalt, men jeg ved ikke hvordan det håndhæves.