Klumme

Det tog mig kun et halvt år at blive opslugt af Københavnerboblen

Når jeg besøger familie og venner i Jylland, handler samtalerne om noget helt andet end de ting, der fylder i min hverdag i København. Og jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvad konsekvenserne er af den boble, jeg er blevet en del af, skriver journalist Marina Veis Høi i denne klumme
Er det okay at forvente, at min familie og venner tager stilling til identitetspolitiske debatter hver gang, der er en?

Er det okay at forvente, at min familie og venner tager stilling til identitetspolitiske debatter hver gang, der er en?

Ida Marie Odgaard

11. august 2020

Over middagsbordet spurgte jeg forleden mine forældre, hvad de mente om navneændringen af eskimo-isen.

»Jeg har ikke lige fulgt så meget med i det. Hvad så da?« lød svaret.

Jeg var taget tværs over landet hjem på forlænget weekend for at besøge dem i den lille østjyske by, hvor jeg er vokset op. Brædstrup. 

Irritationen sitrede igennem min krop efter svaret. Jeg sukkede og drejede samtalen over på noget andet.

Imens tænkte jeg på, om de godt var klar over, hvor vigtigt det rent faktisk er, at vi begynder at genoverveje, hvordan vi taler om ting. Og nu, hvor det har været i næsten alle medier, kunne man måske lige have gjort sig den ulejlighed at gå lidt mere op i det.

I næste øjeblik blev jeg flov over min reaktion. Selvfølgelig kan jeg ikke forvente, at de tager stilling til identitetspolitiske debatter hver gang, der er en. Men jeg kunne ikke stoppe mine tanker. Jeg var simpelthen pisseirriteret over, at de ikke går noget mere op i det. Hvorfor gør de ikke det? Det er jo virkelig vigtigt for udviklingen af vores samfund. Hvorfor vil de ikke noget mere? Hvorfor søger de ikke mere viden?

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ingemaje lange
  • Michael Larsen
  • Klaus Lundahl Engelholt
  • Jane Jensen
  • David Zennaro
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Lise Lotte Rahbek
ingemaje lange, Michael Larsen, Klaus Lundahl Engelholt, Jane Jensen, David Zennaro, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er en masse rigtige sager som fortjener opmærksomhed. Vi har lige set en bølge af demonstrationer fra black lives matters side. Og nu nævnes ordet eskimo også i racismedebatten. Nationalmuseet har vist lige lavet en udstilling om desangående

Problemet er måske lidt, at begreberne som f.eks. eskimo eller neger har været brugt længe uden, at der nødvendigvis lå en dyb racisme indlejret i begreberne. I min ungdom kunne man i alle tilfælde anvende begreberne uden, at få prædikatet racist. Om begreberne så i virkeligheden er racistiske er måske en anden snak.

Problemet er lidt, at hvis vi skal til, at omskrive ting der er historiske efter hvad der politisk korrekt i nutiden, så har det næsten igen ende.

Jakob Haugaard omskrev for nylig sangen "Jeg bor til leje på Haveje" fordi der i sangen indgår "inde midt i et negerdistikt"

Der gælder præcis den samme problemstilling som der gjaldt for #metoo bevægelsen, at hvis man overgør det så skader man sagen mere end man gavner den sag man vil fremme selv om man faktisk har en god sag.

Man tænker om den nyfundne politiske korrekthed, der er ved, at opstå, at man fandme skal til, at passe på hvad man siger

Og om 5 år så kan der være opstået en ny politisk korrekthed. Skal vi så til at lave børnesange, og film om igen efter den nyfundne sandhed?

Randi Christiansen

Jan boisen - sproglig bevidsthed er vigtig. Med sproglig præcision undgås bedst misforståelser.

Hvis man leger med sproget, blander sprog, opfinder ord - risikerer man at genere nogen.

Her kommer dansk sprognævn ind i billedet - har vi stadig sådan eet? - som må være der, hvor et ord valideres.

Sprogpolitiet er straks værre. Men hvis vi i det mindste kan tale fredeligt sammen, må det da være muligt at afklare, hvor det gyldne snit for god opførsel er.

Det forholder sig således, at sproget er een af vore vigtigste kommunikationsveje. Dannelsen, som bør følge, ligger det derimod tungt med.

Jeg har haft svært ved at acceptere, at man ikke må sige neger mere. Det betyder jo bare sort. Men jeg må acceptere, at pga historikken er det bare no go at bruge det ord. Det hensyn kan jeg vel godt tage, selvom det tydeligvis ikke fjerner racismen, at ordet udelades af vokabularet.

Og det er jo ikke kun sproget, man kan støde sig på. Jeg finder f.eks. offentlig pornografi anstødelig. Og støjende adfærd i beboelsesområder - som f.eks. distortion tillades det af kommunalpolitikere, der helt sikkert ikke selv er naboer til dette støjhelvede - er da også et groft overgreb på borgernes privatsfære.

I 60 - 70 erne blev almindelige omgangsformer brudt op og nye indført. Så nu er det hjertets dannelse, man må tage pejling efter. Det er vi ikke så trænede i, men det burde vi være. Steiner pædagogikken er det hidtil bedste bud på hensigtsmæssig adfærd.

Sider