Klumme

Jeg tog på camping med min familie og græd kun den første dag

I år holdt jeg for første gang ferie på en dansk campingplads. Først fandt jeg den ufrivillige intimitet med tånegleklippende medcampister rædselsfuld, men så prøvede jeg at se campinglivet gennem min lille datters øjne, skriver klummeskribent Pil Christensen i dette debatindlæg
Jeg prøvede at se campinglivet igennem vores halvandet år gamle datters øjne. Begejstret sagde hun hej til alle. Legekammerater var der overalt og et utal af venlige hunde at klappe. I hendes verden eksisterer de usynlige grænser mellem én teltplads og en anden ikke, skriver klummeskribent Pil Christensen.

Jeg prøvede at se campinglivet igennem vores halvandet år gamle datters øjne. Begejstret sagde hun hej til alle. Legekammerater var der overalt og et utal af venlige hunde at klappe. I hendes verden eksisterer de usynlige grænser mellem én teltplads og en anden ikke, skriver klummeskribent Pil Christensen.

Anders Bjurö

5. august 2020

»Klik.«

Jeg genkender straks den karakteristiske lyd. Det er lyden af en tånegl, der klippes af. Jeg vender mig om, den er god nok. Ti-femten meter fra mig sidder en ældre mand foran sin campingvogn og klipper negle.

Kort efter finder han filen frem og filer den tørre, hårde hud af sine fødder. Veltilfreds med den lille kropslige syssel skuer han ud over græsplænen foran sig.

Det er langtfra den eneste yderst intime handling, jeg har været vidne til i løbet af de seneste dage. Jeg har set jer – mine medcampister – børste tænder, jeg har hørt jer gå på toilettet og hørt jer skælde jeres børn ud. Ind gennem teltets myggenet har jeg set jer i undertøj, mens I klædte om.

Jeg ved, hvad I spiser til morgenmad, og hver aften ser jeg ind i jeres stuer, hvor lyset skinner ud af de gennemsigtige fortelte. Jeg er i chok, det er første gang i mit liv, at jeg bor på en dansk campingplads.

At gøre flyvninger til en undtagelse var ikke en beslutning, vi tog fra den ene dag til den anden, men et resultat af en langsom erkendelse: Skal vi undgå katastrofale klimaforandringer, skal vi ændre vores livsstil.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Steffen Gliese
  • Eva Schwanenflügel
  • jens rasmussen
  • Ete Forchhammer
  • erik pedersen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Anker Heegaard
  • David Zennaro
Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, jens rasmussen, Ete Forchhammer , erik pedersen, Lise Lotte Rahbek, Anker Heegaard og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvis du ikke lød så snobbet og patroniserende, så kunne det være at artiklen var værd at læse. Men du har tydeligvis heller aldrig været på festival eller spejderlejr i dit unge overklasseliv. Arbejderklassen har altid dyrket friluftslivet, så velkommen til.

Randi Christiansen

Kommer til at tænke på den klassiske japanske livsstil med papirstynde vægge, detaljerede teceremonier og sandaler til hvert rum. Når man bor tæt, lærer man at være rummelig og at gå stille med dørene.

Som teenager er det dog ikke så sjovt at bo i en toværelses med far, mor og lillebror = privatliv i en kommodeskuffe.

Plads er som så mange andre ressourcer et privilegie.