Læserbrev

Udviklingskonsulent: Sygeplejersker og SOSU'er fortjener mere i løn for deres kæmpe indsats

Vi skal huske, at dem, der skal forhandle løn med sundhedspersonalet til foråret, er folkevalgte. Derfor skal vi som vælgere huske at kræve, at sygeplejersker, SOSU’er og andet underbetalt sundhedspersonale får mere i løn, skriver udviklingskonsulent Thomas Juhl i dette debatindlæg
Debat
19. august 2020

Når sundhedspersonale knokler i 40 graders varme for at holde os andre raske og vores samfund i gang, er det ikke nok blot at sige tak – deres løn skal hæves, så den står mål med ansvaret og indsatsen.

I sidste uge havde jeg den tvivlsomme fornøjelse at få stukket en vatpind ned i halsen i et 40 grader varmt telt. Det var ikke, fordi jeg tilhører en niche inden for saunaentusiaster, men derimod fordi jeg skulle testes for corona. Testen var negativ, men oplevelsen var – varmen og ubehaget til trods – så afgjort positiv.

Jeg blev nemlig mødt af to venlige mennesker i det klassiske, hvide ansat-i-sundhedsvæsnet-tøj. Uden på det havde de dog også plastikforklæde, lange plastikhandsker, mundbind og plastikvisir – ikke just det mest åndbare tøj til en lang arbejdsdag i heden. Alligevel var de begge yderst professionelle, effektive og imødekommende.

Efter testen sagde jeg pænt tak for, at de stod hele dagen i et gloende hedt telt iklædt et kilo plastik.

»Det var så lidt«, sagde de begge.

Men da jeg gik fra de hvide telte, kunne jeg ikke lade være med at tænke, at det sgu ikke var så lidt – tværtimod er indsatsen fra sundhedspersonalet altafgørende for vores samfund. Men hvor lægerne har en flot løn, må sygeplejersker, SOSU’er og laboranter tage til takke med langt mindre, end deres uddannelse, indsats og ansvar gør dem fortjent til.

Så når der til foråret ventes overenskomstforhandlinger på det offentlige område, skal vi vise, at vi som samfund faktisk mener det, når vi siger, at vi er taknemmelige for deres kæmpe indsats under coronakrisen.

Ved offentlige overenskomster er det til syvende og sidst dig og mig, der sidder ved forhandlingsbordet. De offentlige forhandlere er folkevalgte og stemt ind for at repræsentere os vælgere – og det giver os som almindelige borgere en stor mulighed for at kræve, at vores valgte viser sig fra deres forhandlingsvillige side.

Vi vælgere skal sige højt og klart, at det samfundssind, vi har talt så meget om, også skal være til stede, når de, der har stået i forreste linje, skal have løn som fortjent.

Thomas Juhl er udviklingskonsulent.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Claus Bødtcher-Hansen

19/aug/2020

Ja, selvfølgelig skal sygeplejersker og
SOSU’er også have en ordentlig løn, set
i forhold til, hvad læger modtager :-) ...

Og hvad er forskellen, dvs. hvor meget får
en læge, og hvor meget får en sygeplejer-
ske og en SOSU-assistent :-) ?

Lad os få tallene på bordet i overskuelig og
gennemskuelig format :-) !

Venlig hilsen
Claus

Sosu assistent: snit 30.500 pr måned
Sygeplejerske: snit 31.500 pr måned
Læge: almen praksis, 51.000 pr måned.. dertil kommer yderligere tillæg osv osv.

Carsten Svendsen

Så kan det oven i købet gøres uden at franskmændenes skat stiger - danskernes måske.
Det fremgår godt nok ikke af nedenstående artikel, men i sin tale på Bastilledagen lovede Macron, at regningen ville blive betalt med EU-penge(med forbehold for oversættelsen på tysk TV).
https://www.dr.dk/nyheder/udland/merci-macron-takker-sundhedspersonale-c...