Kommentar

Man vælger da økologi, fordi det smager bedre. Det måtte selv min far indrømme

Det er ikke for klimaets skyld, at man vælger økologisk. Det er, fordi man ikke vil have Monsantos gift i sine havregryn, fordi smagen er bedre, og fordi man vil have kød, man ikke behøver at skamme sig over, skriver Susanne Nielsen i dette debatindlæg
’Man vælger økologi af andre årsager. Fordi man ikke vil have Bayer og Monsanto eller andre sprøjtegifte i sine havregryn og hjemmebagte boller – eller nogen andre steder. Og fordi kvaliteten er bedre,’ skriver Susanne Nielsen i denne kommentar.

’Man vælger økologi af andre årsager. Fordi man ikke vil have Bayer og Monsanto eller andre sprøjtegifte i sine havregryn og hjemmebagte boller – eller nogen andre steder. Og fordi kvaliteten er bedre,’ skriver Susanne Nielsen i denne kommentar.

Ulrik Hasemann

Debat
29. august 2020

Jeg er opvokset på et landbrug med 29 tønder land og 12 malkekøer. Mine forældre havde ikke arbejde ved siden af landbruget, alligevel fik de tre børn godt i vej. De to af os fik hver et højskoleophold, og vi fik alle tre de uddannelser, vi gerne ville have. Livet igennem fik vi naturalier af vores forældre. Vi fik også økonomisk hjælp til at blive husejere, og da boet var gjort op efter min far i 2007, kunne vi alle tre kalde os millionærer. Det kunne vi, fordi landbrugsjord er et spekulationsobjekt.

Jord handles til priser, som på ingen måde står i forhold til det afkast, som jorden kan give. Jorden er attraktiv, fordi den udløser hektarstøtte fra EU. Jo mere jord, jo mere støtte. Ordningen favoriserer de store landbrug. Det er altså ikke kun jorden, der ender hos færre og færre ejere. Det samme sker med EU-midlerne.

De allerstørste landbrug er konventionelle, desuden er de ofte splittet op i en lang række selskaber, der giver mulighed for at malke EU-midlerne maksimalt. Når cand.mag. Knud Haugmark i en kommentar den 20. august skriver om de store tilskud, der flyder ned i økologernes lommer, rammer han derfor ved siden af. Oplysninger om de enkelte gårdes tildeling af EU-støtte er i øvrigt offentligt tilgængelig.

Ønsket om at være konkurrencedygtig og levere billige fødevarer har skabt et landbrug på støtten. Hvis ikke EU-støtten fandtes, så fandtes landbruget heller ikke længere. Eller det gjorde det, men maden ville koste det, som det reelt koster at producere den.

Knud Haugmark skriver desuden, at vi skal glemme forestillingen om, at økologi er bedre for klimaet og naturen. Den forestilling er der næppe mange, der abonnerer på. Det er velkendt, at det økologiske landbrug har et større klimaaftryk end det konventionelle, hvis man ser på effektiviteten per hektar. Det skyldes helt enkelt, at udbytterne på marken bliver mindre, fordi sprøjtemidler ikke er tilladt, medmindre afgrøden er i akut fare.

Man vælger økologi af andre årsager. Fordi man ikke vil have Bayer og Monsanto eller andre sprøjtegifte i sine havregryn og hjemmebagte boller – eller nogen andre steder. Og fordi kvaliteten er bedre.

Økologernes staldsystemer giver mere plads til dyrene, desuden skal de have adgang til udendørsarealer. Køerne kommer på græs i sommerhalvåret. Kravene betyder et større klimaaftryk, men betyder samtidig et landbrug, man ikke behøver at skamme sig over.

Efterhånden er det de færreste, der kender og har oplevet det konventionelle landbrugs fabriksstalde med produktion af slagtedyr. Svin, kyllinger og kalve. Hvis alle havde kendskab til disse produktioner, ville Veganerpartiet være det største parti i Danmark.

Velbagt rugbrød

Det økologiske landbrug i dag arbejder med metoder og principper, der giver mindelser om 1950’ernes landbrug, om end brugene er meget større i dag. Det økologiske landbrug leverer fødevarer i en bedre kvalitet. Smagen er bedre. Melets bageevne er bedre.

Min far havde egentlig ikke meget fidus til økologi, som han sagde. Han sprøjtede ikke markerne, for det var der ingen grund til. Han var stolt af sine marker, fordi der ikke var sprøjtespor i dem.

»Mit udbytte er lavere end de andres«, sagde han. »Men alle glemmer at fortælle, hvor mange penge de bruger på sprøjtegift, så i sidste ende har vi det samme overskud.«

Alt var hjemmelavet i min mors husholdning, og selvfølgelig bagte hun også rugbrød selv. Da hun døde, viste det sig, at hun havde taget rugbrødsopskriften med i graven. Opskriften var aldrig blevet skrevet ned. Det eneste, min far ønskede sig, var at bage sit eget rugbrød. Han var fuldstændig uvant med arbejdet i et køkken, han begik alle fejl, men en dag kunne han bage de flotteste rugbrød hævet med surdej.

Efter mange vellykkede bagninger ringede han en dag til mig. Noget var gået galt, rugbrødene var helt flade, men så havde han kikket på melposerne. Ved en fejl var han kommet til at købe mel af konventionelt dyrket korn i stedet for økologisk mel. Sådan lærte han, at der virkelig er forskel på mel.

Den sidste gang, jeg var sammen med min far, havde jeg åndsnærværelse nok til at spørge om rugbrødsopskriften. Han forklarede, og jeg skrev alt ned i detaljer. Og til sidst sluttede han af med disse ord: »Jeg behøver vel ikke sige, at melet skal være økologisk.«

Jeg vidste ikke, at det var sidste gang, jeg var sammen med ham. Men det, der står tilbage, det jeg ofte hører ham sige fra et fjernt sted, det er, at melet skal være økologisk.

Susanne Nielsen, tekstilkunstner

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Malou Lauridsen

Jeg er 100% enig i at økologi smager bedre. Hvordan vi nogensinde endte i dette sprøjtehelvede må guderne vide.

Din fars opskrift må du meget gerne tilføje.

erik pedersen, Randi Christiansen, Birgit Kraft, Torben Bruhn Andersen, Ete Forchhammer , ingemaje lange, Anders Graae og Peter Mikkelsen anbefalede denne kommentar
lars søgaard-jensen

Så rigtigt. Den økologiske smag er bare bedre. Og så bidrager vi som økologiforbrugere også til flere insekter, orme og bedre jordbunsfauna. Der giver efterfølgende føde til flere fugle og andre smådyr. Altså mer liv i det hele taget. Dét er da ik' så ring ' - vel?

erik pedersen, Randi Christiansen, Birgit Kraft, Trond Meiring, Torben Bruhn Andersen, Ete Forchhammer , Eva Schwanenflügel og ingemaje lange anbefalede denne kommentar

Landbrugsstøtten skal afskaffes asap!
Det er jo det glade vanvid at blive ved med at støtte et underskudsgivende erhverv som samtidig forurener og står for et meget stort klimaaftryk..

erik pedersen, Jens Kofoed, Torben Bruhn Andersen og Ole Henriksen anbefalede denne kommentar
Jens Christian Jensen

Vi køber også økologi i vores husstand, men jeg kan altså ikke smage forskel på om det er økologisk eller det ikke er. Jeg tror at dem der kan smage forskel smager med ideologien og ikke med smagsløgene.
Der er umiddelbart en dårlig ide at afskaffe landbrugsstøtten, Jørgen. Følgerne er bla. tabte arbejds pladser, flere arbejdsløse, mindre skatte indtægter, tab i eksport indtægter, flere udgifter til overførsels indkomster, mere forurening da vi nu skal importere grøntsager - og jeg kunne blive ved.

Tommy Gundestrup Schou og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Anders Sørensen

Er der lavet blindtest af, hvorvidt økologi smager bedre? Det er der sikkert. Og jeg vil vædde på, at disse test er faldet ud til både den ene og den anden side.

Økologisk spiser man ikke, fordi det "smager bedre" - hvad er det for en egocentrisk tilgang - men fordi det er bedre for andre, for helet og for fremtiden. For det der "samfund".

Da jeg læste lavede vi blindtest på grønsager. Som vinden blæser. Hvilke sorter der anvendes betyder mere. Kød kunne jeg forestille mig at der kunne smages forskel på. Og måske det med surdejen, at bakterierne kan påvirkes af sprøjterester...

Maj-Britt Kent Hansen

Økologi eller ej. Jeg kan ikke smage forskel.

Er smagen forskellig skyldes det nærmere sorten. F.eks. jordbær er meget forskellige. Senga Sengana er et meget smagfuldt bær. Hvor finder man det til salg i storbyen? Intetsteds. Sort angives sjældent. I stedet oplyses bare "Danske jordbær". Intetsigende. Og alle som en er de kæmpestore faste og totalt smagsløse bær. Totalt intetsigende!

Mht. økologi og sprøjtemidler eller ej havde Politiken forleden denne artikel om insekter og larver i frugt og grønt. Ikke just en appetitvækker:
https://politiken.dk/forbrugogliv/forbrug/art7900078/B%C3%A6r-fra-superm...