Kommentar

Venstremand: De borgerlige har glemt, at vi i Danmark passer på samfundets svageste

I kampen for at være hårdest på udlændingeområdet har de borgerlige kastet alle de fattige danske familier under bussen ved at inddrage de sociale ydelser som endnu et værktøj i en stram udlændingepolitik, skriver tidligere medlem af Folketinget for Venstre, Eyvind Vesselbo, i dette debatindlæg
I politik taler man ikke længere om, hvordan man kan hjælpe de mest udsatte danskere. Denne store befolkningsgruppe bliver ofte glemt i debatten og bliver kun sjældent nævnt.

I politik taler man ikke længere om, hvordan man kan hjælpe de mest udsatte danskere. Denne store befolkningsgruppe bliver ofte glemt i debatten og bliver kun sjældent nævnt.

Christian Lindgren

6. august 2020

Der er sket noget med de danske værdier gennem de seneste mange år. Vi er gået væk fra at være et land, hvor størstedelen af befolkningen havde den holdning, at man politisk skulle gøre noget for at hjælpe de svageste i samfundet. 

I politik taler man ikke længere om, hvordan man kan hjælpe de mest udsatte danskere. Denne store befolkningsgruppe bliver ofte glemt i debatten og bliver kun sjældent nævnt, og mest hvis det er for at sige, at de får for mange penge, eller for at bruge dem som undskyldning for, hvorfor udlændinge ikke kan få hjælp af staten. 

For eksempel kritiserede de borgerlige partier ved samtlige behandlinger i Folketinget, at fattige børnefamilier nu får et midlertidigt ekstra tilskud, således at børnene får mulighed for at foretage sig noget af det samme, som andre børn i Danmark er vant til. Det er svært at forstå det menneskesyn, der ligger bag modstanden mod at støtte disse fattige familier. Det har jo altid været en central del af den danske identitet at tage sig af de svageste i samfundet.

Mange danskere gør da også et stort arbejde for at hjælpe på de måder, de nu bedst kan. Det kan både være gennem professionelt og frivilligt arbejde. Der er ingen tvivl om, at størstedelen af den danske befolknings værdier fortsat er bundet op på social empati og social indignation.

Led i udlændingepolitikken

Trods den udbredte empati har flere borgerlige partier ført socialpolitik, som var det en central del af udlændingepolitikken.

Borgerlige partier har gang på gang understreget med forargelse i stemmen, at det ekstra beløb, som man nu giver til de fattigste familier, også kommer til at gå til familier med fremmed baggrund. Og her løber det negative menneskesyn endnu en gang af med disse partier, for de er tydeligvis villige til at kaste de fattige danske familier under bussen for at kunne ramme og nedgøre de fattige familier med udenlandsk baggrund.

Det samme gjorde de i den seneste valgkamp. Et vigtigt tema var at få Mette Frederiksen til at love, at hun ikke ville forhøje ydelserne på det sociale område, hvis hun blev statsminister, som led i endnu et forsøg på at ramme familier med udenlandsk baggrund og sørge for, at deres forhold på ingen måde blev forbedret. I kampen om at være hårdest på udlændingeområdet har man i stigende grad også givet afkald på principperne om hjælp til de mest udsatte danskere. Det er de ekstra stemmer åbenbart værd.

Heldigvis har regeringen med Mette Frederiksen i spidsen handlet i bedste danske ånd for at sikre, at ydelserne på det sociale område er blevet sat op, så alle fattige familier får bedre økonomiske vilkår. Det har ikke overraskende fået de borgerlige partier til også at starte en kampagne om løftebrud. Det er simpelthen for primitivt. 

For vi skal huske, at sociale ydelser ikke handler om udlændingepolitik. Det er socialpolitik. Derfor er det vigtigt at gøre op med de borgerlige partiers forsøg på at få socialpolitikken til alene at indgå som led i en stram udlændingepolitik. 

Hold fast i principper

I stedet for at jage udsatte borgere og udlændinge på socialområdet burde de borgerlige partier hellere stå fast på, at alle udsatte familier i Danmark får den hjælp og støtte, de har behov for.

Der er for eksempel voldsomt brug for en øget indsats for de hjemløse. De har brug for flere steder at bo og en stærkere social indsats. Det samme gælder de psykisk syge. Her har der i mange år været sparet, og de fleste af midlerne på dette område kom fra puljer i Satspuljen, som nu er nedlagt.

Situationen for de anbragte børn har også i mange år haft brug for et øget fokus. For kan vi virkelig acceptere, at en stor del af de anbragte børn ikke har gået i skole i op til to år, før de blev anbragt? Kan vi virkelig acceptere, at børn og unge, der bliver anbragt alene på grund af problemer i hjemmet, bliver anbragt sammen med kriminelle unge på et bosted, sådan som Information har dokumenteret?

Der er også brug for en øget indsats for de svageste ældre og handicappede.

I lang tid har alle disse områder primært været varetaget af frivillige organisationer, som også kunne bruge et øget fokus og en stærkere opbakning fra staten. Der er altså nok med ting, de borgerlige partier kan fokusere på.

Så i stedet for at jage udlændinge, udsatte grupper og børnefamilier er det på tide, at de borgerlige partier i stedet yder en konstruktiv indsats for at hjælpe og understøtte disse udsatte grupper, selv om det er nogle helt andre og meget mere centrale danske værdier end dem, Pernille Vermund, højrefløjens nye frontfigur, står for.

Eyvind Vesselbo er kultursociolog og tidligere medlem af Folketinget for Venstre.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Fam. Tejsner
  • Erik Karlsen
  • Katrine Damm
  • Steen K Petersen
  • Alvin Jensen
  • Gert Romme
  • Eva Bertram
  • Troels Ken Pedersen
  • Lisbeth Glud
  • Anne-Marie Krogsbøll
  • Carsten Munk
  • Leif Koldkjær
  • Eva Schwanenflügel
  • Thomas Tanghus
  • Morten Wieth
  • Chris Ru Brix
  • Mads Greve Haaning
  • Steffen Gliese
  • Hans Larsen
  • Ib Christensen
  • Ebbe Overbye
  • Dorte Sørensen
  • Anker Heegaard
  • Ellen Jeppesen
  • Henning Kjær
  • Lise Lotte Rahbek
  • Uffe Gammelby
  • Stig Bøg
Fam. Tejsner, Erik Karlsen, Katrine Damm, Steen K Petersen, Alvin Jensen, Gert Romme, Eva Bertram, Troels Ken Pedersen, Lisbeth Glud, Anne-Marie Krogsbøll, Carsten Munk, Leif Koldkjær, Eva Schwanenflügel, Thomas Tanghus, Morten Wieth, Chris Ru Brix, Mads Greve Haaning, Steffen Gliese, Hans Larsen, Ib Christensen, Ebbe Overbye, Dorte Sørensen, Anker Heegaard, Ellen Jeppesen, Henning Kjær, Lise Lotte Rahbek, Uffe Gammelby og Stig Bøg anbefalede denne artikel

Kommentarer

Anker Heegaard

Når jeg får sympati for venstrepolitikeres synspunkter, så er det altid når de HAR forladt aktiv politik - sikke en opbakning de ville få, hvis de alle trak sig tilbage.

Anina Weber, Katrine Damm, Steen K Petersen, Estermarie Mandelquist, Alvin Jensen, Nette Skov, Gert Romme, Helle Walther, Carsten Svendsen, Niki Dan Berthelsen, Carsten Munk, Eva Schwanenflügel, Thomas Tanghus, Morten Wieth, Steffen Gliese og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Eyvind Vesselbo har dog taget mange kampe i Venstre, da han sad i Folketinget - det er vel også derfor at han ikke gad mere.

Susanne Kaspersen, Anina Weber, Steen K Petersen, Vibeke Hansen, Alvin Jensen, Gert Romme, Eva Bertram, jørgen djørup, Hanne Ribens, Gitte Loeyche, Helle Walther, Kim Houmøller, Leif Koldkjær, Eva Schwanenflügel, Morten Wieth, Chris Ru Brix, P.G. Olsen, Hans Larsen, Thomas Frisendal og Anker Heegaard anbefalede denne kommentar
Rikke Nielsen

Jeg tror faktisk ikke rigtig, vi kommer videre med empatien for hinanden, før vi får skabt forståelse for, at det ikke er ok, at indvandrere skal behandles SÅ dårligt i Danmark. Den forråelse af respekten for et andet menneske ødelægger grundlaget for hele vores samfundsmodel; ingen respekt for en type menneske, giver hurtigt ingen respekt for en anden type menneske - det bliver et normaliseret sindelag.

Susanne Kaspersen, Jette Kjældgaard, Anina Weber, Alvin Jensen, Nette Skov, Gert Romme, Lars Løfgren, Eva Bertram, Hanne Ribens, Gitte Loeyche, Ruth Sørensen, Lisbeth Glud, Eva Schwanenflügel, hannah bro, Thomas Tanghus, Morten Wieth og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Mikael Jensen

Lad os starte med den simple test: Hvilke sociale nedskæringer/reformer har skribenten i Folketinget talt om at fjerne igen? Nej vel. Vil skribenten bruge resten af livet til at godtgøre de nedskæringsramte? Selvfølgeligt ikke. Han sidder lunt med sin formue: Det er mine penge! Nej gu er det ej, pengene er tyv stjålet fra de fattige. Ingen anger. Ingen undskyldninger overfor dem som fik livet smadret.

Så hvad er formålet med at påføre sig en rød kappe? Det er selvfølgeligt at forsøge at stjæle og flytte vælgere fra venstrefløjen over til den borgerlige blok, for at undgå en omfordeling af pengene.

Hvad er det så der foregår i øjeblikket? Jo, virksomhedernes ejere tigger om socialhjælp ligesom små sultne desperate fugleunger, hjælp os. Var der en eneste borgerlig politiker som bare løftede en lillefinger da børnefattigdommen steg? Tag ikke fejl: I samme øjeblik hjælpepakkerne ikke længere gives ud, starter de sociale nedskæringer igen. De borgerlige kaster alle de fattige danske familier under bussen!

En Venstre politiker ifører sig den røde kappe. Smart taktik, men nemt gennemskueligt. Sidste gang dette tricks blev brugt var under Folketingsvalget 2019, hvor Mette Frederiksen malede alle lokaler røde, alle vegne hvor hun kom. Men da hun havde vundet valgkampen, skiftede hendes jakke til den gule farve. Også de Radikale foregøglede at de var sociale, og fordoblede derved deres mandatantal under valgkampen, nu er de blå, for at forhindre omfordeling.

Det er for øvrigt en fornærmelse, at omfordele pengene. Et system/samfund som i første omgang fordeler samfundsgoderne så skævt som det foregår i dag, med den vanvittige ulighed der følger, for derefter at omfordele gennem Skat, det er et sygt system. Det er nedværdigende for alle, en hån, det er uværdigt. Nedbring uligheden i stedet for og flyt alle op til middelklassen.

Hvad er det for et forfærdeligt menneskesyn som får disse politikere til at smadre livet for den ene samfundsgruppe efter den anden? Flere borgerlige partier fisker nu efter vælgere i bunden af samfundet, men ingen af dem går ind for mindre ulighed, og ingen af dem vil som minimum fjerne børnefattigdommen. Det er utroværdigt.

Derefter; hvem er det som kæmper for samfundets svageste? Kun et parti har ikke stemt for de sociale nedskæringer. Omvendt, hvilke politiske partier har stemt for de sociale nedskæringer, som de sidste tyve år har ødelagt landet? Svaret er alle partier undtaget et. Der er voldsomt brug for en øget indsats for de hjemløse. De har brug for flere steder at bo og en stærkere social indsats. Det samme gælder de psykisk syge. Der er også brug for en øget indsats for de svageste ældre og handicappede, de fattige børn og unge.

Der er ingen tvivl om, at størstedelen af den danske befolknings værdier fortsat er bundet op på social empati og social indignation. Bare ikke politikerne på Christiansborg. Trods den udbredte empati har flere borgerlige partier samt Radikale, Socialdemokraterne og SF ført socialpolitik, som var den en del af arbejdsmarkedspolitiken, med horrible følger.

Vi skal huske, at sociale ydelser handler om socialpolitik. Derfor er det vigtigt at gøre op med de borgerlige partiers forsøg på at foregøgle at de er sociale. I stedet for at jagte udsatte borgere på socialområdet, burde de borgerlige partier hellere stå ved de forbrydelser de har begået, og derefter overlade den sociale politik til venstrefløjen. Stop med at bloker for sociale forbedringer på det sociale område, i Folketingssalen, sammen med Radikale. I politik taler man ikke længere om, hvordan man kan hjælpe de udsatte. De nederste befolkningsgrupper bliver glemt i debatten og bliver aldrig nævnt. De sociale nedskæringer gik ud over og går stadigvæk ud over 55 % af befolkningen.

Så i stedet for at jage udlændinge, udsatte grupper og børnefamilier er det på tide, at de borgerlige politikere konstruktivt og på åbent TV, går ned på knæ, og beder om tilgivelse.

Det var for tredive år siden en central del af den danske identitet at tage sig af de svageste i samfundet. Så indtog de Neoliberale Christiansborg. Alle de sociale institutioner skulle smadres, Skat blev bevidst nedbrudt, fordi de rige ikke ønskede at deltage i at betale for samfundet, skattelettelser var vigtigere. NPM blev indført alle vegne. Privatiseringer flyttede pengene fra velfærd over til erhvervslivet. Den politiske magt blev flyttet væk fra Christiansborg og ud til de største firmaers ejere og administratorer. Dansk Industri og Dansk Arbejdsgiverforening bestemte nu arbejdsforhold og social-forhold, disse blev slået sammen. Selv kræftsyge skulle ud på arbejdsmarkedet eller trækkes i indkomst. Sympati for de borgerlige?

Michael Waterstradt, Katrine Damm, Steen K Petersen, Estermarie Mandelquist, Alvin Jensen, Lars Løfgren, Martin Rønnow Klarlund, Issa Chaaban, Hanne Ribens, Peter Wulff, Ruth Sørensen, David Adam, Carsten Svendsen, Kim Houmøller, Ebbe Overbye, Eva Schwanenflügel, Thomas Tanghus, Mads Greve Haaning, Karen Nygård, Ib Christensen og Chris Ru Brix anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Jeg forstår simpelthen ikke at Eyvind Vesselboe stadig sidder i partiet Venstre efter alle de rædselsfulde år med nedbarbering efter nedskæring af de socialt udsatte, de syge, og de ledige.

Hvorfor ikke melde sig ind i Enhedslisten ? ;-)

Susanne Kaspersen, Katrine Damm, Estermarie Mandelquist, Alvin Jensen, Gert Romme og Martin Rønnow Klarlund anbefalede denne kommentar

Nu er venstre ikke det eneste parti som hader de lavest stillede.

Susanne Kaspersen, Anina Weber, Alvin Jensen, Gert Romme, Martin Rønnow Klarlund og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det har du fuldstændig ret i, emil groth.
Men de har været banebrydende i forhold til ulighedsskabelse i tredive år.

Susanne Kaspersen, Michael Waterstradt, Alvin Jensen, Gert Romme og Hanne Ribens anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Der er vel ingen som statsrevisor Eyvind Vesselboe, der hele tiden spurgte ind til hvor de penge Britta Nielsen forvaltede forsvandt hen. Han blev fyldt med snik snak!
Er det ikke det vi bliver fyldt med hele tiden?

Anina Weber, Alvin Jensen, Gert Romme og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Helle Walther

Vesselboe, hører slet ikke hjemme i V mere, Inger S og ligesindede har ændret V. Men så længe der er politikere som Pia K og Inger S, der vitterligt skærer alle mindretal og "ghettoer" over en kam. Som i fuld alvor påstår, man skal lukke disse boligområder. Fordi nogle fra Somalia er blevet ramt af coronavirus. Ja de skal i isolation som alle andre. Og det kommer de. Det kan de sågu da ikke gøre for. Tænker konen, PK, aldrig på, at hun har været med til at give disse personer, ringe forhold. Man har derfor i Århus i dag haft et fint pressemøde, for at dæmme op for den grimme retorik Pia K er talsmand for. Man gør fra politisk hold alt, hvad man kan samfundsmæssigt for at få bremset smitten. Har aftaler med hoteller om at stille plads til rådighed osv osv. At hun har været formand for folketinget, er den værste studehandel af mange Løkke bedrev. Magten var vigtigt, så blæse være med hvem der sad på den fornemste post efter dronningen.

Susanne Kaspersen, Anina Weber, Alvin Jensen, Nette Skov, Issa Chaaban, Peter Wulff, Hanne Ribens og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Helle Walther

Du har ret i, at Støjbergs linje har været en skamstøtte for Venstre.
Men det store raid mod velfærdssamfundet begyndte med Anders Fogh Rasmussen og hans inkludering af DF.
Herfra fortsatte udhulingen af SKAT, skattelettelser, racialisering, og udgrænsningen af de svageste i vort samfund. Samt ulovlig krigsdeltagelse.

Hvor mange mistede milliarder kroner Foghs politik kan gøres ansvarlig for, bliver vel først udredt når han er væk fra indflydelse..

Susanne Kaspersen, Helle Walther, Alvin Jensen, Martin Rønnow Klarlund, Peter Wulff, Jane Doe og David Adam anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

En stor tak til dig Eyvind Vesselbo for dette indlæg. Dejligt, at der fortsat findes mennesker på den borgerlige fløj. Socialpolitik er ikke en udgift. Det er en investering. Og at skabe forargelse over udsatte borgere er det nemmeste i verden og dermed også det nederdrægtigste. Tænk at det sker i dansk politik!!!. Det er som oftest mennesker, som ikke har de nødvendige menneskelige ressourcer til at forsvare sig. Det er at sparke på dem, som allerede ligger ned.

Velfærdsstaten er en kæmpe kæmpe kæmpe stor succes. Tænk at nogen ønsker at ødelægge den bare for at få magt. Det er usselt. Det er ubegribeligt. Som om der ikke findes elendighed nok på denne jord skabt af mennesker.

Susanne Kaspersen, Helle Walther, Michael Waterstradt, Anina Weber, Alvin Jensen, Hanne Ribens, Eva Schwanenflügel og Carsten Svendsen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Jeppe Lindholm :
"Dejligt, at der fortsat findes mennesker på den borgerlige fløj".

Dén lader vi lige stå et øjeblik.. ;-)

Susanne Kaspersen, Egon Stich, Alvin Jensen og Heidi Larsen anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Eyvind Vesselbo har nu altid på mig virket som en anstændig person.
En af de eneste fra partiet Venstre.

Anina Weber, Kim Houmøller, Alvin Jensen, Jens Ole Mortensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jens Ole Mortensen

Ja man bør vise udsatte og arbejdsløse fra jobcentre respekt . Det er jo trods alt dem som er konkurrencestatens brændstof. Man har jo ikke noget incitament for at drive sig frem i samfundet og arbejde i det hele taget, hvis der ikke er nogen som har det ad helvede til. Nævner man højere sociale ydelser eller borgerløn. Er svaret øjeblikkeligt. Så er der jo ingen som gider arbejde. Nævner man konkurrence som drivkraft er det underforstået at nogen må have elendige forhold. Socialt udsatte og mennesker i håbløs aktivering bliver jo gjort op i kr. og ører, som produktionsdyr.-" ja men vi har , dog, trods alt et af verdens bedste velfærdssamfund, og mest demokratiske samfund i verden. Og man får lyst til at tilføje- Og ikke at forglemme et af de dummeste - For hvad frygter politikkere og de som har deres på det tørre mere end døden ? De frygter at ende på bunden som brændstof for konkurrence samfundet. Og har de da ikke også sikret sig selv med lukrative livslange pensionsordninger.
Det er jo naivt at tro , at uanset hvor meget kassen bugner vil det komme udsatte til gode. Det vil jo bryde hele cirklen i et konkurrencesamfund. Jeg stødte på en artikel af katarina juselius. Der stod at omtrent 70 % af den danske økonomi ligger i værdipapirer . Som f.eks. bolig og aktier. ( Man kan ikke sige det nøjagtige tal, da de væver ind i hinanden. ) Hvordan kan det så være så vigtigt for økonomien at sende mennesker i sengeaktivering og selv kræftpatienter er sendt i aktivering og udsætte mennesker for omfattende kontrol. Men det giver jo god mening . På den måde holder man gang i kedlen. Jeg tiltror nu ikke politikkere at de bevidst har den agenda . Så meget ved de ikke om mennesker og sig selv. Men jeg er overbevidst om at andre mere magtfulde mennesker bevidst udnytter disse svagheder.
hver tiende dansker har en psykiatrisk diagnose, hver tredje har haft kontakt med psykiatrien. børn og unge frygter for fremtiden.
De er bange for at falde igennem til den sociale massegrav. Og selvom de ikke gør , arbejder de bare frem til den næste klima katestrofe.
Jeg syntes fagbevægelsen og venstrefløjen spiller med på konkurrencestaten. Det handler om 5 kr. mere i timen eller ikke at havne nederst i hierakiet. Penge ikke er alt. Og at et tårnhøjt gennemsnit , store stillinger og meritokrati er ikke er alt. Det alene skaber ikke fundamentet til et trygt og godt samfund.

Susanne Kaspersen, Carsten Svendsen, Katrine Damm, Steen K Petersen, Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Jens Ole Mortensen

Vi har opbygget et samfund som er drevet af angst. Eller ligefrem frygt. Og de bliver aldrig bæredygtigt under disse omstændigheder.

Susanne Kaspersen, Anina Weber, Steen K Petersen, Alvin Jensen, Gert Romme, Eva Schwanenflügel og Jeppe Lindholm anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Det onde er sikker på at sejre, hvis det gode lader stå til.

Helle Walther, Michael Waterstradt, Anina Weber, Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel og Jens Ole Mortensen anbefalede denne kommentar
Helle Walther

Enig Jeppe L. Ondskab opstår, hvor gode mennesker intet gør. Når det er sagt, så er jeg fuld af beundring over det libanesiske folk, som nu tager skovl og kost i hånd, m.m.m og begynder selv at rydde op efter den katastrofe som deres regering indirekte er skyld i. De bør have al den hjælp fra den øvrige verden som muligt.

Randi Christiansen

Hvorfor fatter folk sjældent en korrekt magtanalyse? Hvem ejer dig? Den private banksektor laver virtuelle penge, som de låner ud, og hvis krisen rammer, og lånene ikke kan indfries, er dynamikken nådesløs - mennesker mister hjem og eksistensgrundlag, og bankerne er hokuspokus ejere af substantielle værdier erhvervet vha virtuelle penge.

I danmark holdes hånden i et vist omfang stadig under middelklassen i kraft af kontanthjælpen, dog er der grupper - f.eks. de unge under 30 - som ikke kan overleve på kt hjælp, og vi ser derfor et stigende antal hjemløse.

Men hvorlænge kan staten opretholde en økonomi på den private storfinansielle sektors nåde og barmhjertighed? Dermed skal man naturligvis ikke nødvendigvis blande små og mindre private erhvervsdrivende ind i den ligning, man skal følge de store penge - så finder man de ansvarlige. Og gør man det, får man nok et chok - læs piketty, naomi klein, pelle dragsted og nu også inge røpke ...

Kort sagt - hvorfor er pengeskabelsen overladt til den private banksektor? Hvorfor har skiftende regeringer solgt ud af individel og statslig suverænitet, således at vi er gidsler for en pengeskabelse, der er i private hænder? Hvor psykopat dumt er det lige? Hvahvahva ... svaret blæser stadig i vinden

https://youtu.be/xja38B6Ww0I

Susanne Kaspersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Chris Ru Brix

Jeg synes det er lidt ærgeligt at Hr. Eyvind Vesselbo ikke længere sidder i Folketinget. Han er en af de få liberale politikere der har fødderne solidt plantet i mulden, og en af dem, hvor jeg kunne overtales at sætte et personligt kryds.