I et interview med Mandag Morgen den 4. august redegjorde ligestillingsminister Mogens Jensen (S) for de fire største benspænd for ligestillingen. En af de udfordringer, ligestillingsministeren peger på, er manglen på kvinder på ledelses- og bestyrelsesposter.
Her rammer ministeren hovedet på sømmet. For ifølge Danmarks Statistik var det i 2018 kun hver femte af de danske topbestyrelsesposter, der var besat af en kvinde og endnu færre i direktionerne.
Hvordan kan det være, når det siden Thorning-regeringen har været en officiel politisk ambition at øge andelen af kvinder på topposter?
En del af svaret ligger i, at kvinder har andre vilkår på arbejdsmarkedet end mænd – især når det gælder fordelingen af barsel. Men det er også relevant at se på virksomhedernes ansættelsesmønstre. Her kan man pege på, at ledere ofte ubevidst ansætter folk, der ligner dem selv, når de søger nye ledere.
Kræver handling
Lad os slå fast, at det er ikke kønnet, der definerer, om man er en god leder, men ledelsesstilen og evnen til at varetage virksomhedens og medarbejdernes interesser – både ved at lytte, træffe svære beslutninger og kere sig om arbejdspladsen.
Når andelen af kvinder på de tunge poster alligevel er så lav, bliver vi er nødt til at se os selv i øjnene og anerkende, at der skal gøres noget mere. Køn skal ikke afgøre, hvilke positioner man kan indtage på arbejdsmarkedet.
Derfor er det afgørende, at virksomhederne tager deres del af ansvaret og dermed undgår ministerens berettigede kritik. Det kunne de blandt andet gøre ved at granske deres rekrutteringsprocesser og forfremmelsespraksisser. Her ville de også vinde ved at give deres egne normer et eftersyn. I stedet for at købe særlige tiltag, der skal ’fikse kvinderne’, skal de spørge sig selv, hvad deres problem er, siden de ikke kan rumme den mangfoldighed, som kan skabe bedre resultater.
Der er brug for, at kvindernes evner i højere grad bliver anerkendt, så ikke vi som samfund går glip af deres talent. Når kvinderne ryger bagerst i køen til lederpositioner, er det hele samfundet, der står tilbage som taber.
Martin Rasmussen er næstformand i HK.
Henriette Laursen er direktør i KVINFO.
fixe, ikke fikse
Men det vil netop være et ulyst problem, hvis kvindelige ledere blot gør det samme som de mandigere lederemner, de får jobbet i stedet for.
Der er brug for et opgør med hele tankegangen om at lede - virksomheder, organisationer, lande - så vi ophører med at have en religiøs idé om de store fiksere med en ganske bestem baggrund.
Hvor mange mandlige ledere er der ansat i KVINFO?
Der er kun et par og tyve ansatte i Kvinfo. Hvor mange af dem er mænd, ved jeg ikke, men i Kvinfos bestyrelse er der 6 mænd og 5 kvinder.
Helt enig i rummeligheden er vejen for ligestillingen. Der er stadig mand-i-jakkesæt værdier og normer der gør sig gældende i direktions- og bestyrelsesgangene. De er konservative og konkurrenceorienteret og har høj ambitionsniveau og ikke mindst den mandlige social omgangangstone. Mændene er nød til at gå på kompromis med disse værdier og normer og åbner op for at acceptere de kvindelige værdier og normer i deres arbejdsgang hvis vi skal have flere kvinder i de stillinger. Så længe mændene holder fast i det mandlige arbejdsmiljø, vil kvinderne fortsat have lidt lyst til at komme ind i det miljø.
Heldigvis ser vi hos den unge generation af entreprenører at de har mest fordel af at værdsætte hinandens forskelligheder i forhold til kønsidentitet ligeværdigt.
Jeg tror simpelthen ikke at nogle kvinder bliver snydt at de "onde" mænd. Jeg tror bare at der er flere mænd der vælger at gå efter en toppost eller bestyrelses post, end kvinder. Firmaer vælger efter kvalifikationer - ikke køn. De har ikke råd til andet.
Inden for mange fag er der da stor forskel på hvilke der tiltaler hhv. kvinder og mænd. Folk må da for h...... selv have lov til at vælge.
Ligestillings fascisme - Nej tak !
Lige muligheder og respekt for et frit personligt valg - Ja tak !
Hvorfor er det sådan en forudindtaget idé om virkeligheden, at der et eller andet sted sidder 12 sortklædte lyssky mænd omkring et rundt ridderbord og og med magt konspirerer mod enhver inklusion af kvinder på magtens tinder? Fri os dog for den evige martyropfattelse.
På andre sociale medier end her, ser man ofte dette statement. "I want every girl who's told she is bossy, to be told instead she has leadership skills", og så kløjes jeg altid lidt i kaffen.... for er det en lederegenskab at være bossy? Det var det måske engang. Ser for mig sergenten, der står og råber den stakkels menige lige ind i ansigtet.
Og jeg tror faktisk, et citat som dette fortæller rigtig meget omkring, hvordan ledelse har været engang, men ikke er mere, i hvert fald i rigtig mange brancher. Og også hvorfor mange kvinder kunne finde på at holde sig væk fra en faglighed, der i virkeligheden mere handler om empati, coaching, sparring etc. end om "management by fear" og at være "bossy"