Læserbrev

11 EU-lande har modtaget uledsagede børn fra flygtningelejren Moria. Men Danmark mangler

Situationen i Moria-lejren på Lesbos er kaotisk efter brand og coronaudbrud, og det har store konsekvenser for børnene i lejren. Danmark bør, som 11 andre EU-lande allerede har gjort, tage imod en del af de mest sårbare børn, skriver dokumentarist og aktivist Michael Graversen i dette debatindlæg
Debat
10. september 2020

Natten til onsdag udbrød der en altødelæggende brand i Moria-lejren på Lesbos, der har gjort en stor del af lejrens indbyggere hjemløse. Samtidig er der stadig flere, der er blevet testet positiv for COVID-19, og lejren har siden onsdag været i karantæne. Den usikre og nærmest kaotiske situation går hårdest ud over børnene, hvoraf flere i forvejen er traumatiserede. De har ikke ordentlig adgang til lægehjælp og de få aktiviteter, der var for dem, er væk, efter branden har hærget.

Vi må handle i Danmark og gøre det hurtigt. Det handler ikke om, at vi skal åbne vores grænser på vid gab, men at vi tager imod en del af de mest sårbare børn. Der er over 5.000 uledsagede børn i Grækenland og 11 EU-lande har vedtaget, at de gerne vil modtage børn fra lejren. Siden april har seks lande modtaget børn fra lejren og over 600 børn er kommet i sikkerhed i lande som Tyskland, Frankrig, Belgien, Luxembourg, Portugal og Finland.

Socialdemokratiet har hidtil afvist at tage imod børn fra lejren. Det med argumentet om, at vi dels har problemer med integrationen i Danmark, og at regeringen ikke ønsker at støtte menneskesmuglernes industri. Men hvis vi for eksempel tog imod 50 børn ud af de 40.000 flygtninge og migranter, der findes i de græske lejre, er vi nede på et så lille antal, at det ikke vil få flere flygtninge til pludselig at komme til Europa.

Det seneste EU-budget indeholdt desuden en styrkelse af Europas ydre grænser, og hvis vi lukker af i Europa, har vi en større forpligtigelse til at passe på dem, som allerede er inden for vores grænser.

I forhold til argumentet om den problematiske integration, så har netop de uledsagede børn vist sig at være en gruppe, som er gode til at integrere sig, ifølge flere kommuner.

International Organisation of Migration og UNHCR har allerede systemet på plads for at udvælge de mest sårbare børn og transportere dem til de lande, som ønsker at modtage dem. Flere kommuner har vedtaget, at de gerne vil modtage børn fra lejren – senest Sønderborg under den socialdemokratiske borgmester Erik Lauritzen. Behovet har aldrig været større for at hjælpe børnene i Moria-lejren. Det eneste, som mangler, er et simpelt ’ja’ fra regeringen.

Af Michael Graversen, dokumentarist og aktivist

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Philip B. Johnsen

Socialdemokratiet er hykleriske kynikere.

Hvis flygtninge har penge, køber de sig et EU pas af EU’s egne anti-demokratiske menneskesmuglere!
Her kan du købe dig et statsborgerskab, med kreditkortet og får et EU pas med posten.

Tro mig det er bedre end en EU finansieret lejer i Grækenland.

Forbes.
Seven Best Places To Get Residency And A Second Passport In Europe.
Link: https://www.forbes.com/sites/kathleenpeddicord/2019/05/22/seven-best-pla...

Fra artikel
“Socialdemokratiet har hidtil afvist at tage imod børn fra lejren. Det med om, at vi dels har problemer med integrationen i Danmark, og at regeringen ikke ønsker at støtte menneskesmuglernes industri.”
Citat slut.

Ja, Michael Graversen. Ja. <3

Eva Schwanenflügel

Vi bliver nødt til at tage flygtninge og migranter alvorligt.
Den nuværende taktik med at "holde dem væk fra næsen' virker ikke.

Vi har brug for dem, disse displacerede..
Men vi bruger alle vores ressourcer på at sende folk ud af Danmark, som faktisk vil vores samfund.

Børn, som har gået i skole, forældre der tager en uddannelse, mennesker i jobs der er uundværlige, bliver presset ud af vores land på grund af rigide og fjendtlige regler.

I mellemtiden skal pensionsalderen stige, fordi der ikke er voksne nok til at varetage den såkaldte 'ældrebyrde' ?

Det er et spil for galleriet.

Gitte Loeyche, Ete Forchhammer , Katrine Damm og Tommy Clausen anbefalede denne kommentar

EU er en skandale vedrørende flytninger , en mega skandale! Hvor er børnerns statsminister, hun har gemt sig i muse- hulet . Derfor er danmark en skandale!

Eva Schwanenflügel, Thomas Tanghus og Katrine Damm anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

Så længe S-toppen mener det vil koste stemmer at fravige "Støjberglinien", vil den være både døv og blind over for hvad der er ordentligt, og over for hvad andre faktisk gør. Suk. Sådan er det at ha’ politikere der er halehæng frem for frontløbere.

Eva Schwanenflügel, Thomas Tanghus og Gitte Loeyche anbefalede denne kommentar