Kronik

Vi har alle et ansvar for, at Inger Støjberg overså grænsen mellem lovligt og ulovligt

Vi bør ikke gøre Inger Støjberg til syndebuk i sagen om asylparrene. Både regeringen, oppositionen og vi vælgere gav hende vinger til at flyve så højt op over skyerne, at hun ikke længere kunne se, hvor grænsen går, skriver Shahrzad Padrah i dette debatindlæg
Vi skal huske vores eget ansvar, når vi følger med i afdækningen af Inger Støjbergs (V) ulovlige instruks, skriver Shahrzad Padrah: »Det var nemlig os, der stemte på hende og roste hende til skyerne, og os, der med selvbeskyttende tavshed kiggede den anden vej.«

Vi skal huske vores eget ansvar, når vi følger med i afdækningen af Inger Støjbergs (V) ulovlige instruks, skriver Shahrzad Padrah: »Det var nemlig os, der stemte på hende og roste hende til skyerne, og os, der med selvbeskyttende tavshed kiggede den anden vej.«

Anders Rye Skjoldjensen

24. september 2020

Siden sin optræden på den politiske scene som ligestillingsminister i 2009 har Inger Støjberg (V) med sin provokerende facon delt befolkningen i to lejre: Os, der bliver forarget over hendes udtalelser og handlinger, som en gang imellem har været på kant med loven, og os, der beundrer hendes vedholdenhed og vovede udtalelser om flygtninge og indvandrere.

Jeg vil ikke bruge ordene ’os’ og ’dem’, og jeg ønsker ikke at fremhæve, at nogle er bedre eller dårligere end andre. For vi har alle sammen – og på lige fod – været skyld i hendes storhed og fald.

Da justitsminister Nick Hækkerup i januar 2020 nedsatte en undersøgelseskommission for at undersøge Støjbergs instruks om at adskille asylpar, forblev vi delte. Nogle af os rynkede panden misbilligende, andre startede en indsamling for hende.

Men uanset, hvad vi mener om Inger Støjberg, må vi ikke gøre hende til syndebuk.

Hun skal naturligvis stå til ansvar for sine handlinger som minister og menneske, men hun skal ikke blive skydeskiven for alle dem, der forsømte deres ansvar.

Inger Støjberg var ikke enevældig hersker her i landet. På det tidspunkt var Lars Løkke Rasmussen vores statsminister, og Søren Pind vores justitsminister. Derudover var oppositionen stærk.

I Venstre klappede kollegerne Støjberg på skulderen, og de, der ikke brød sig om hende i partiet, vendte hovedet den anden vej, fordi Støjberg var stemmesluger. Regeringen, støttepartierne og oppositionen var enten glade for hendes stramninger, eller de forholdt sig tavse af frygt for at miste vælgere.

De partier, der udtrykte deres utilfredshed og protesterede, var ikke højrøstede og effektive nok til at standse hende og hendes ulovlige eller kritisable handlinger.

Sex som 13-årige

Inger Støjberg brugte konsekvent og helt bevidst ordet ’barnebrude’ vel vidende, at der ikke findes et eneste fornuftigt menneske i Danmark, der synes, det er i orden, at børn gifter sig med voksne – uanset om børnene er drenge, piger, etnisk danske eller minoritetsetniske. Vi er alle sammen enige om, at børn skal have lov til at være børn, og at voksne har pligt til at beskytte dem og værne om deres rettigheder.

Med det sagt har jeg stadig ikke rigtigt forstået, hvorfor disse teenagepigers ægteskaber provokerede os så meget, at de fik Inger Støjberg og mange andre op i det røde felt.

Var det, fordi disse teenagepiger havde sex? Jamen, vores døtre har sex som teenagere, og nogle af dem starter allerede, når de er 13-14 år.

Var det, fordi de havde sex med en mand, som var ti til 12 år ældre end dem? Jamen, der er teenagepiger i vort land, der dater meget ældre sugardaddies.

Var det, fordi de var gravide eller havde et barn som teenagere? Jamen, vi laver tv-programmer om vores teenagemødre. Vi sætter fokus på deres udfordringer i livet og hjælper dem både til at klare sig som nybagte mødre og til at planlægge en succesrig fremtid for dem selv og deres børn.

Kunne vi ikke have hjulpet disse teenageasylsøgere på samme måde i stedet for at adskille dem fra det eneste familiemedlem, de har i et fremmed land?

Nemt at være populist

Man behøver ikke at være mellemøstenekspert for at vide, at sex er et tabu i de muslimske lande – også for mange troende fra andre religioner. For dem hører sex og ægteskab sammen.

Hvis de danske myndigheder havde mistanke om, at pigerne var i et tvangsægteskab, kunne de have spurgt dem under et interview på tomandshånd. Dernæst kunne de helt lovligt gribe ind, hvis der var tale om tvangsægteskaber, for de ville være forpligtede til at adskille parrene og på den måde beskytte pigerne. Dansk Flygtningehjælp er allerede dygtige til at opdage tvivlsomme og kritisable forhold hos flygtningefamilier.

Inger Støjberg sagde dengang og fastholder i dag, at hun ville beskytte pigerne. Den udtalelse ville have været troværdig, hvis hun gennem sit arbejde som udlændinge- og integrationsminister eller gennem en personligt motiveret undersøgelse selv havde opdaget disse teenageægteskaber. Men hun hørte først om pigerne, da hun læste en artikel om dem i dagspressen. Det har hun selv forklaret i kommissionen.

Det er efterhånden næsten blevet en tradition for mange politikere at tage sensationelle emner op fra avisartikler eller sociale medier og gøre det til nationale anliggender.

Det er selvfølgelig nemmere at være populist end en visionær politiker. Det kræver planlægning og hårdt arbejde, når en fremsynet politiker vil opnå sit mål, men en populist kan blot beskæftige sig med de hotteste emner, der optager befolkningen her og nu. Man har ikke brug for at forsvare en bestemt politisk ideologi eller have en konkret langsigtet plan for at løse problemerne. Visionsløshed er kilden til populisme.

Støjberg fik vinger

Det kan være fuldstændig ligegyldigt, hvad Instrukskommissionen kommer frem til i sagen om at adskille asylpar, når politikerne stadig er mere optagede af at være på toppen af popularitetslisten end at løse problemerne fra bunden.

Det hjælper heller ikke ene og alene at give Inger Støjberg skylden og gøre hende til syndebuk for derved at fralægge os ansvaret som almindelige borgere og dermed vælgere. Det var nemlig os, der stemte på hende og roste hende til skyerne, og os, der med selvbeskyttende tavshed kiggede den anden vej.

Alt det gav Inger Støjberg vinger til at flyve så højt op over skyerne, at hun ikke længere kunne kigge ned og se grænsen mellem anstændighed og uanstændighed, lovlighed og ulovlighed, retfærdighed og uretfærdighed.

Opsangen er rettet først og fremmest mod mig selv. Jeg blev meget skuffet og nedtrykt, da Inger Støjberg i 2017 stolt viste sin lagkage frem for at vise begejstring over regeringens 50. lovstramning på udlændingeområdet.

Jeg var hverken asylsøger eller kendte nogen, der var, men som tidligere flygtning kender jeg godt til den farlige og smertefulde flugt og asylsøgningsproces.

Jeg skrev et digt. Det gør jeg altid, når jeg vil sætte ord på mine stærke følelser. Jeg lod det bare ligge i skuffen sammen med mine andre digte, og i dag fortryder jeg min passivitet. Jeg skulle have sendt mit digt til Folketinget eller bare til Støjberg selv – ikke for at protestere over hendes lagkage, men for at vise den tristhed, ydmygelse og hjælpeløshed, som mange flygtninge og indvandrere føler, hver gang politikerne nedgør dem. Den måde, hvorpå vi behandler andre mennesker, afslører mere om os selv end om de andre.

Jeg gengiver her digtet, som er udgivet i min digtsamling Flugten og Ankomsten. Bedre sent end aldrig.

Lovkage

Lad os fejre de 50 gange,
vi er blevet voldtaget
i de lande,
vi er flygtet fra

Lad os bifalde de 50 gange,
vi er blevet sønderbombet,
og de 50 gange,
vi er blevet nedslagtet

Lad os hylde de 50 gange,
vores børn råbte efter deres far og mor i ruinerne
uden at få svar tilbage
Hos hvem skal vi klage
over den usmagelige kage?

Så lad os fejre demokratiet,
der vil have sine nazistiske rødder tilbage

Lad os juble over de 50 tusind gange,
vi er blevet ydmyget,
og de 50 måder
vi er blevet umenneskeliggjort og diskrimineret

Lad os klappe for de 50 gange,
vi er blevet gjort til syndebuk og udnyttet,
og de 50 millioner gange,
vi er blevet nedslåede og bedrøvede
Lad os så festligholde den 50. lov,
der sikrer samfundet.
Alle menneskerettigheder er vi frarøvet

Shahrzad Padrah er forfatter til digtsamlingen Flugten og Ankomsten.

Ikke alene var der problemer med juraen, da forhenværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg i februar 2016 beordrede adskillelse af asylpar. Nu viser det sig, at der også er problemer med den praksis, som gælder i dag
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Peter Beck-Lauritzen
  • Eva Schwanenflügel
  • Torben Ethelfeld
  • Ete Forchhammer
Peter Beck-Lauritzen, Eva Schwanenflügel, Torben Ethelfeld og Ete Forchhammer anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bare for god ordens skyld.
Jeg har aldrig bifallet Støjbergs politik. Jeg vil derfor ikke påduttes noget ansvar for fruens udskejelser.

Dorte Schmidt-Nielsen, Peter Beck-Lauritzen, Poul Erik Pedersen, Lars Hansen, Eva Schwanenflügel, Katrine Damm, Thomas Tanghus, Anders Reinholdt, Ib Gram-Jensen, Anker Heegaard, Gert Romme, Hans Larsen, Henning Kjær, Jan Damskier, Dorte Sørensen, Claus Bødtcher-Hansen, Anina Weber og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar
Malou Lauridsen

Hun kan vel selv tage sin straf? Jeg har ingen aktier i den affære. Det minder mig lidt om Britta Nielsen. Pludselig var hele landet skyldig for damens kriminalitet.

Peter Beck-Lauritzen, Poul Erik Pedersen, Gert Romme, Jan Damskier og Claus Bødtcher-Hansen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Når hun har takket ja til en ministerpost, så er det da hendes ansvar at overholde ministeransvarsloven.
Hvis der er nogen anstændighed i Folketinget så skal hun fratages sin valgbarhed til Folketinget - da det i mine øjne er endnu værre når en minister overtræder landets love.

Men der sker hende nok ikke noget - "vi" har jo også fået udnævnt en statsmister, der havde fiflet med bilag osv. - Ja Fogh Rasmussen holdt også sin finansminister efter det var afsløret,at han havde fiflet med sin landbrugsstøtte . Så det var ikke første gang ,at Fogh Rasmussen ikke fulgte almindelig anstændighed.

Peter Beck-Lauritzen, Eva Schwanenflügel, Anker Heegaard, Ete Forchhammer , Werner Gass og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

I sin overmåde sympatiske kronik ta’r Shahrzad Padrah ikke højde for en karakteristisk egenskab hos Inger Støjberg: total blokering for al kritik og tætte, stramtsiddende mentale skyklapper.
Ikke noget hos IS med at overveje om der kunne være noget om opponenters snak, før den forkastes, blot som fx over for Folketingets ombudsmand, "det synes jeg ikke, jeg er uenig..."
Havde det ikke været så skræmmende og usympatisk, havde IS’s stædighed og upåvirkelighed til div. samråd hvor kritikken haglede ned over IS (m. Martin Henriksen fra DF ved sin side), næsten været imponerende.

Noget andet er den virkelighed der stadig er her, at et flertal af medlemmerne i partiet Venstre med åbne øjne har valgt IS som næstformand, at hendes personlige vælgertal er frygtindgydende højt, at søsterpartiet NB’s formand iværksætter en støttekampagne for IS, at IS i vid udstrækning lykkes med sin omdøbning af navnet på den kommision der lige nu undersøger en flig af hendes ageren som minister... etc...
Hvordan åbne øjnene hos så mange "hin enkelte"?

Dorte Schmidt-Nielsen, Peter Beck-Lauritzen, Lillian Larsen, Anina Weber, Eva Schwanenflügel og Thomas Tanghus anbefalede denne kommentar
Peter Mikkelsen

Tak, Shahrzad, du har så ret: vi har alle et ansvar. Vi har nu fået en statsminister, som med åbne øjne lader danske børn dø i flygtningelejre i Syrien uden at ville røre en finger - blot fordi det ville være ubekvemt at hente dem hjem. Og som lader flygtninge uden mulighed for at vende "hjem" rådne op på 5. og 10. år i Sandholm og de såkaldte udrejsecentre. Støjbergs og Mette Frederiksens manglende evne til at skelne uanstændighed fra anstændighed og uretfærdighed fra retfærdighed er blevet en del af vor fælles kultur.

Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel og Torben Ethelfeld anbefalede denne kommentar
Jens Christian Jensen

Præmissen er HELT forkert. Man er IKKE ansvarlig for en persons handlinger blot fordi man har stemt på dem.

Peter Beck-Lauritzen, Poul Erik Pedersen og Malou Lauridsen anbefalede denne kommentar
Jens Christian Jensen

Jeg er stadig ikke enig. Om handlingerne er politiske eller privat har ingen betydning.
Hvis jeg stemmer på en person personligt er det fordi at jeg mener at personen har en god moral og nogle gode synspunkter. Hvis personen efterfølgende ændre moral eller synspunkter gør ikke mig til medskyldig.

Hannibal Knudsen

Jeg mener mig ikke ansvarlig for Inger Støjsenders amoralske og ulovlige adfærd.
Men artiklen er god at få forstand af. Den peger på nogle af de fornuftige handlinger som kunne være foretaget og stadig bør foretages for at tage hånd om de reelle problemer med børn og ægteskaber mm

Peter Beck-Lauritzen, Anina Weber og Jørgen Mathiasen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Tak for denne fine kronik, Shahrzad Padrah :-)
Og tak for digtet.

Det er tankevækkende, at så mange reagerer med afvisning af præmissen, nemlig delt ansvarlighed for vort samfund, blot fordi vi selv er uenige med Støjbergs handlemåde, og på alle måder mener, hun skal stå til ansvar.

Men der er en meget vigtig pointe i at vi får det samfund vi fortjener, når vi vender det blinde øje til, eller ligefrem hylder ulovligheder, der går ud over andre mennesker.

Selvfølgelig er det rigtigt, at den almindelige vælgers direkte indflydelse på sammensætningen af Folketinget er begrænset.

Men har vi protesteret nok over den måde, det hele kører på med stigmatisering og diskriminerende behandling af andre, når bare vi selv har vores på det tørre..?

Peter Beck-Lauritzen, Lillian Larsen, Trond Meiring, Anina Weber og Jørgen Mathiasen anbefalede denne kommentar
Jørgen Mathiasen

Egentligt tror jeg ikke, at der er nogen uklarhed om, hvad flertallet i Kongeriget Danmark har bedrevet eller givet deres billigelse til i de seneste 20 år, og man forstår på Kaare Dybvad Bek, at det fortsætter, og lige om et øjeblik kommer der en socialdemokratisk ordfører og siger, at man skal interessere sig for det danske fodboldlandsholds resultater.
De fleste er åbenbart gået fra koncepterne.

Peter Beck-Lauritzen, Lillian Larsen, Trond Meiring og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Poul Erik Pedersen

Det forekommer mig at der er nogle underlige antagelser på spil, her. Derfor følgende overvejelser:
For det første: det er vel en underliggende præmis at man, som politiker in spe, ved at opstille som kandidat til et folketingsvalg accepterer at overholde gældende lov og ret. Omvendt ligger der vel også en uudtalt forventning, hos de der støtter knadidatens kandidatur, om at han og hun faktisk har til hensigt at overholde gækdende lov og ret, i sit parlamentariske virke.
For det andet: når man så opnår den værdighed, det er at blive medlem af folketinget og, måske, minister, så har den enkelte også accepteret at overholde gældende lov og ret. Dette gælder uanset hvad hin enkelte måtte mene eller hvorledes hin enkelte måtte fortolke folkestemningen, den almene mening blandt vælgerkorpset.
På den baggrund: jeg har svært ved at se at kronikkens præmis om, at et kollektivt "vi" skulle have noget som helst ansvar for om en konkret minister er i stand til at administrere inden for lovens rammer - eller tværtimod bevæger sig ud over loven. Bevæger ministeren sig ud over lovens rammer, så må vedkommende også stå til ansvar for sine gerninger. Herunder at få gransket sin praksis og få en juridisk vurdering af, om den pågældende ministers handlemåde var korrekt eller ej. Dette kan den almindelige vælger ikke stilles til ansvar for.
Accepterer vi kronikkens præmis, accepterer vi samtidigt den antagelse at vi kan operere med en kollektiv skyld - i forhold til enkeltpersoners kriminelle adfærd. Det vil betyde et opgør med den retstradition vi har, at den enkelte skal stå til ansvar for sine egne handlinger. Foretager vi det opgør, så er vejen banet for at en hel gruppering kan gøres ansvarlig for en enkeltpersons handling. Her viser den europæiske erfaring at dette kan være en, endog, meget farlig vej at gå.
mvh. poul.

Peter Beck-Lauritzen

Kollektiv skyld, her i solidaritet med IS, er langt ude. Det vil forskyde ansvarligheden fra IS og forsinke afklaringen af hendes ulovlighed.
Er set tidligere i historien, som nævnt ovenfor, hvilket gav disse politiske lovovertræder en følelse af "at kunne gå på vandet", at være bedre end de almindelige dødelige vælgere. Fyr hende, på gråt papir!

Malou Lauridsen, Dorte Schmidt-Nielsen og Poul Erik Pedersen anbefalede denne kommentar