Kronik

Arbejdsløs: Giv alle ret til at arbejde – så må vi deles om det arbejde, der er

Staten bør sørge for, at der er et arbejde til alle ved blandt andet at lave flere løntilskudsjob, praktikpladser og ved at forkorte arbejdsugen, så arbejdet bliver fordelt på flest mulige hænder, skriver Rasmus Ø. Jensen i dette debatindlæg
Med en bedre fordeling af arbejdet kan vi blandt andet få mere økonomisk tryghed, mindre (absurd) udskamning og økonomisk afstraffelse af dem, der er uden for arbejdsfællesskabet, mener Rasmus Ø. Jensen.

Med en bedre fordeling af arbejdet kan vi blandt andet få mere økonomisk tryghed, mindre (absurd) udskamning og økonomisk afstraffelse af dem, der er uden for arbejdsfællesskabet, mener Rasmus Ø. Jensen.

Jens Dresling/Ritzau Scanpix

17. september 2020

Vi taler meget om, at det skal kunne betale sig for den enkelte at arbejde, men sjældent om, at det burde være vores alle sammens fælles forpligtelse at sørge for, at der er arbejde til enhver, der kan arbejde, og dermed også mindre arbejde.

For vi burde betragte alle som arbejdsværdige. Og vi burde deles om de arbejdsopgaver, der er – og som bliver færre og færre. Her taler jeg vel at mærke om reelle arbejdsopgaver, ikke ’aktivering’ eller tomt arbejde. Det må da være muligt.

Jeg har ikke selv en komplet løsning, men her er syv konkrete tiltag, jeg synes, at vi som samfund skal indføre:

1. Ret til arbejde

Vi skal ændre Grundlovens paragraf 75 sådan, at arbejde ikke blot fremstår som noget, vi skal »tilstræbe«, at en enhver »arbejdsduelig borger« har.

Arbejde skal fremhæves i lovteksten som noget, alle arbejdsduelige borgere har ret til. Så vil der ikke længere være en grundlovssikret undskyldning for ikke at lade alle, der kan arbejde, deles om arbejdet.

2. Jobrotation

Vi skal forbedre jobrotationsordningen og anvende den langt mere.

Jeg troede indtil for nylig, at den var død. Ingen, jeg kender, har hørt om den som andet end noget, der fandtes engang i 1990’erne. Forklaringen er nok den, at arbejdsgiverne hænger på alle udgifterne i forbindelse med ordningen, som går ud på, at de, som er i arbejde, videreuddanner sig, mens vi duelige uden arbejde – ja, jeg er en af de mange – vikarierer for dem til overenskomstmæssig løn.

Derfor skal der især ændres på finansieringen. Men det med økonomien vender jeg tilbage til.

3. Flere løntilskudsjob 

Vi skal kræve af større private virksomheder og offentlige institutioner, at de jævnligt skiftes til at oprette løntilskudsjob af 6-12 måneders varighed til alle, der har været uden arbejde i seks måneder og ikke er i jobrotation eller uddannelse. Dermed kommer vi, der længe har været uden for det gode arbejdsselskab, indenfor og får opdaterede erfaringer og udvidet netværket – og samtidig en reel og rimelig løn.

Her må tilføjes, at der ikke længere skal være noget, der hedder ulønnet praktik og aktivering. Det skal være slut med at forlange af os arbejdsløse, at vi arbejder gratis og deltager i meningsløse projekter, og dét typisk på fuld tid, samtidig med at vi er jobsøgende.

4. Praktikpladser til alle 

Vi skal sikre, at lærlinge under erhvervsuddannelse får praktikpladser. Det må aldrig være den enkelte lærlings problem at skaffe en praktikplads. Er man først optaget på en erhvervsuddannelse, må der ikke være noget, der bremser én. Her må vi som samfund sikre muligheden for, at arbejdspladserne solidarisk hæfter for fremtiden.

5. Skift af uddannelse 

Vi skal afskaffe kandidatreglen – den del af uddannelsesloftet, som blev fastholdt for dem, der som jeg har en kandidatgrad. Det vil muliggøre flere sporskifter, hvis man er endt i en retning, hvor der er ringe udsigt til job, eller hvor uddannelse giver endnu mere mening end jobrotation eller løntilskudsjob. Der skal dog ikke være helt frit valg. Det er rimeligt, at vi kun må vælge korte og mellemlange uddannelser, der, så vidt man nu engang kan vurdere det, efterfølgende vil medføre job.

6. Kortere arbejdsuge

Vi skal nedsætte arbejdstiden for alle på nær nogle få, heriblandt ministre og visse andre ledere, da det i disse tilfælde er for uhensigtsmæssigt med tidsbegrænsninger. Det skal ske for mere jævnt at kunne fordele det arbejde, der findes, og som mange formoder, at der bliver markant mindre af som følge af automatisering.

7. Afskaf jobcentrene 

Vi skal afskaffe jobcentrene. De har ringe effekt, når det gælder jobformidling. Der mangler præcise målinger, men en Megafonundersøgelse for Danske Medier fra 2017 indikerer, at kun omkring to procent af den daværende danske arbejdsstyrke havde fået job på grund af jobcentrene, mens Danmarks Statistiks arbejdskraftundersøgelse fra 2019 viste, at i otte procent af tilfældene var kommunen, a-kassen eller jobcenteret på et eller andet niveau involveret i at formidle kontakten mellem nyansat og arbejdsgiver.

Ud over tallene har mange også erfaret og fortalt om, at jobcentrene i høj grad forvolder skade gennem blandt andet meningsløs kontrol, mistillid og aktivering.

I stedet for jobcentrene skal vi derfor oprette jobformidlende enheder, der udelukkende har til opgave at stå for ovennævnte tiltag: jobrotationsordningen, løntilskudsordningen og eventuelt også formidlingen af uddannelsesmuligheder og erhvervspraktikker i samarbejde med uddannelsesinstitutioner.

Fornuftig investering

Disse kollektive tiltag skal finansieres kollektivt, over skatten. De vil næppe være en dårlig forretning for vores samfund. Men som jeg vil forsøge at antyde, handler det om mere end det.

Et markant beløb kan hentes ved at erstatte jobcentrene, som ifølge KL’s analyse af beskæftigelsesindsatsen fra 2018 koster ca. 13 mia. årligt, med de mindre enheder, jeg foreslår ovenfor.

At der burde være økonomi at hente ved at deles om arbejdet, kan også udledes af rapporten Øje på arbejdsmiljøet fra hedengangne LO. Ifølge den er samfundets årlige omkostninger ved dårligt arbejdsmiljø nemlig knap 64 mia.

Rapporten er 13 år gammel, men man kunne også fremhæve en nyere rapport fra 2018 lavet af COWI for FTF, der viser, at hele 3,8 millioner sygefraværsdage om året blandt danske lønmodtagere alene skyldes dårligt psykisk arbejdsmiljø.

Dertil kommer, at man må formode, at de ovennævnte tiltag tilsammen vil være en fornuftig investering, fordi flere bliver selvforsørgende og bedre uddannede, ligesom man må gå ud fra, at manges livskvalitet derfor forbedres. Sådan et løft af befolkningen må kunne ses på statens regnskaber.

Nu spørger du måske, om det ikke er givet, at reallønnen falder, hvis vi skal arbejde mindre. Svaret er nej.

Selv om en kortere arbejdsuge isoleret set medfører et fald i reallønnen, kan staten kompensere for denne lønnedgang ved for eksempel at sænke moms og afgifter eller priser på bestemte varer og ydelser. De penge bliver nemmere at finde, fordi færre arbejdstimer for alle også medfører markant færre udgifter til social- og sundhedsvæsen samt mindre sygefravær og tabt arbejdsfortjeneste som følge af mindre nedslidning, stress, angst og depression m.m.

På dette punkt kan man forestille sig, at ambitionerne på arbejds- og erhvervsområdet kan gå hånd i hånd med dem på klima- og miljøområdet.

Men der må også være mange andre måder at modvirke et fald i realløn som følge af mindre arbejdstid, måder, der ligesom ovennævnte også kommer dem, der ikke kan arbejde, til gode. For eksempel en langt bedre bekæmpelse af virksomheders massive skatteunddragelse med henblik på en mere fair og klima- og miljøvenlig omfordeling igennem skatte- og socialpolitikken.

Men hvorfor ikke bare borgerløn, kunne man spørge. Det ville nok også være det mest rimelige for alle på lang sigt. Men det, jeg her har foreslået, kan være skridt, der kunne føre i den retning.

Med en bedre fordeling af arbejdet kan vi få mere økonomisk tryghed, mindre (absurd) udskamning og økonomisk afstraffelse af dem, der er uden for arbejdsfællesskabet, mere sundhed, mere tid til familie og venner og mere overskud til nye selvstændige projekter og nye fællesskaber – også dem hinsides det nære miljø.

Så skal vi ikke bare se at komme i gang?

Rasmus Ø. Jensen er uddannet cand.mag. og arbejdsløs.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Randi Christiansen
  • Poul Erik Pedersen
  • Thomas Overbye
  • Kim Folke Knudsen
  • Viggo Okholm
  • Ole Frank
  • Thomas Tanghus
  • Anne Schøtt
  • Estermarie Mandelquist
  • Jakob Silberbrandt
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Niels Jakobs
  • Therese Hagen
  • Flemming Berger
  • Jon Mangerel
  • Alvin Jensen
  • Jens Flø
  • Gert Romme
  • Steen K Petersen
  • Carsten Munk
  • Søren Jensen
  • Ib Christensen
  • Ervin Lazar
  • Ebbe Overbye
  • David Zennaro
  • Kristian Nielsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Uffe Gammelby
Randi Christiansen, Poul Erik Pedersen, Thomas Overbye, Kim Folke Knudsen, Viggo Okholm, Ole Frank, Thomas Tanghus, Anne Schøtt, Estermarie Mandelquist, Jakob Silberbrandt, Bjarne Bisgaard Jensen, Niels Jakobs, Therese Hagen, Flemming Berger, Jon Mangerel, Alvin Jensen, Jens Flø, Gert Romme, Steen K Petersen, Carsten Munk, Søren Jensen, Ib Christensen, Ervin Lazar, Ebbe Overbye, David Zennaro, Kristian Nielsen, Eva Schwanenflügel og Uffe Gammelby anbefalede denne artikel

Kommentarer

Malou Lauridsen

Rasmus Ø. Jensen. Stil op til Folketinget. Du har fat i noget som den statskundskab-uddannede elite på Christiansborg godt kunne trænge til at høre.

Randi Christiansen, Mona Blenstrup, Katrine Damm, michael andersen, kjeld jensen, Pia Nielsen, Thomas Tanghus, Torbjørn Methmann, Estermarie Mandelquist, Carl Chr Søndergård, Jette Steensen, Anne-sophie Hjort, Therese Hagen, Alvin Jensen, Erik Winberg, Hanne Ribens, Jacob Johansen, Ib Christensen, Arne Albatros Olsen, Egon Stich og Uffe Gammelby anbefalede denne kommentar
Jens Christian Jensen

Jeg har ALDRIG været arbejdsløs. Jeg har haft mange forskellige jobs i mange forskellige brancher. Hvis man gider at tage fat er der altid nogen der har brug for dig.

Annette Hjort Knudsen

Det er sjældent, at den samme kommentar kan bruges under to indlæg - men nedenstående kommentar, som jeg har postet til Mette Pugflod Madsens indlæg i dagens avis, passer også fortrinligt her:

Der er ting, der skal gøres og nogen, der skal gøre dem. Det må vi enes om, så ingen lever på andres bekostning.

Men det er et enormt problem at insistere på, at "det der skal gøres" partout skal tage alle voksnes fulde arbejdstid (37 timer per uge). I et højproduktivt samfund som vores betyder det, at
- der skabes pseudojobs, der holder arbejdsoverskuddet beskæftiget og forsørget (uden at bidrage med værdi)
- der produceres mere, end vi behøver, til skade for klimaet (negativt værdi-bidrag)

Begge effekter af at insistere på "fuld beskæftigelse" er skadelige for både den enkelte (der går ned med stress og depression) og vores fælles livsgrundlag (der gror til i overflødigt forbrug og smid væk).

Det er mig derfor en gåde, at det er så svært at trænge igennem med budskabet om, at forsørgelse og fuldtidsjob ikke bør gå hånd i hånd. Vi skal have løn for vores arbejde - selvfølgelig - men vi har altså også lov at være her, uanset at vores arbejdskraft ikke er påkrævet for at holde samfundet i gang. Hvorfor er det så svært at indse, at en grundlæggende borgerløn vil kunne sikre forsørgelsen og samtidig sætte folk fri til at bidrage til fællesskabet med noget der er egentlig værdiskabende (i modsætning til pseudojobs og overproduktion)?

Det går simpelthen over min forstand, at det er så vanskeligt at vinde gehør for synspunktet! Vores statsminister slog 7 kors for sig ved tanken!

Birte Pedersen, Randi Christiansen, Klaus Ankerstjerne Eriksen, Kim Øverup, Trond Meiring, michael andersen, Nanna Andersen, Thomas Tanghus, Janus Agerbo, Jette Steensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Steffen Gliese, hannah bro, Steen K Petersen, Ebbe Overbye, Hanne Ribens, Lise Lotte Rahbek og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar

Dette er en sag om arbejdsløshed og gratis arbejdskraft, og der har skribenten fat i noget af det rigtige, og kan man sige idet han er arbejdsløs, så er disse sager i højeste grad noget, som han skal være med til selv at beslutte, fordi et demokratisk funderet samfund skal overlade disse beslutninger til dem det omhandler. Men således er det desværre ikke i dagens Danmark.

Bagved disse emner ser vi de skæve magtforhold i samfundet, og her kommer vi direkte ind til sagens kerne. Over halvdelen af folketingsmedlemmerne er akademikere, mens kun 8 % af befolkningen er. Generelt bestemmer toppen af de enkelte partier hvem vi kan stemme på. Dette er årsagen til at det repræsentative demokrati ikke virker på dette område.

Hvem har gavn af at demokratiet ikke virker for flertallet? Men endnu vigtigere, hvem er det som i virkeligheden sidder på magten, og gennemtrumfer det som er til deres egen fordel? Magten er koncentreret hos nogle få procenter rige, og det er dér beslutningerne tages. Gæt selv på hvem der har gavn af hvad de beslutter?

Hvad skal vi så gøre? Der er ingen andre veje udenom. Magten skal tilbage-erobres, og det tager årtier, men vi har et hundrede års erfaring omkring hvad der virker. I øjeblikket strejker 3F omkring Femernforbindelsen. Extinction Rebellion lukker Kongens Nytorv ned i fem dage. Det koster at lave om på samfundet. Vi har ikke milliarder til at købe politikere, tænketanke, lobbyfirmaer, konsulentfirmaer etc., men vi er flertallet. Den eneste vej igennem dette her er at læse historien forfra, og så er det ud på gaderne igen. Demokratiet virker kun, når vi ser hinanden direkte i øjnene.

Min mening er den, at vi skal starte nedefra. Vi skal fjerne den fattigdom som politikerne, på vegne af arbejdsgiverne og overklassen, har indført. Når underklassen er flyttet op til arbejderklassen, skal vi tage fat på at flytte begge klasser op til middelklassen. Denne form for solidaritet vil give os flertallet og derved det sande demokrati tilbage. Kun således kan vi vinde. Arbejdsgiverne er 100 % sikre på at vi er delte omkring klasser, race og køn, det sørger de for ved dagligt at spytte racistiske, sexistiske og fattigdomsskabende artikler ud i alle medier. Men hvor længe vil vi lade dem bestemme omkring vores forhold?

Men tilbage til spørgsmålet: Hvem er det der bestemmer omkring disse sager? Hvem sidder på magten? Hvem har gavn af at demokratiet ikke virker for flertallet? Arbejderklassen og underklassen udgør 55 % af befolkningen. Hvis vi havde et sandt demokrati var problemet løst for længst. Der ville ikke være særlig megen arbejdsløshed, fordi alle der kunne og ville var i beskæftigelse. Men således er vores samfund ikke indrettet. Så længe hverken det repræsentative demokrati ikke virker, så længe flertallet derfor ikke bestemmer, vil der ikke blive rettet op på disse ting.

Det nytter ikke at appellere til erhvervslivets gode sider, de har ingen. Det har de tydeligt bevist de sidste tyve år. Derfor har de i landbruget en tredjedel som arbejder for 60-80 kr. i timen. Derfor er der indført massiv social dumpning. For de rigeste skyld er arbejdsmarkedsforholdene overladt til EU, og derfor flyttes arbejdspladser til områder med den billigst mulige løn, eller rettere slaveforhold, inkl. børnearbejde.

Også herhjemme har de rige skabt børnefattigdom. Så råddent er Folketinget blevet, at de ikke standser dette, tværtimod har de fleste partier stemt for love der har indført børnefattigdom i Danmark. Den holder ikke i længden. Dette er ikke det land som vi blev født ind i. Vi skal samtidigt kæmpe imod fattigdomsskabelsen og klimaforandringerne, og vi skal finde en vej ud af håbløsheden. Vi skal kæmpe for dem som vi holder af, og for den fremtid som de unge håber på kommer. Løfter er allerede givet på klimaområdet, og tidslinier er tegnet op, men er der overensstemmelse mellem hvad politikerne siger offentligt og hvad de tænker når de er bag lukkede døre, sammen med ejerne af de magtfuldeste virksomheder?

Birte Pedersen, Randi Christiansen, Trond Meiring, Poul Erik Pedersen, kjeld jensen, Viggo Okholm, Pia Nielsen, Estermarie Mandelquist, Jette Steensen, Halfdan Illum, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, David Adam, Katja Bramgaard, Alvin Jensen, Jens Flø, Erik Winberg og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar

Det lyder spændende hvis akademikere vil dele job med ufaglærte, til ufaglærtes løn, det kan akademikerne vel finde ud af.

Finn Thøgersen, Hans Aagaard, Per Torbensen, Alvin Jensen, Jens Flø, Bent Nørgaard og Claus Nielsen anbefalede denne kommentar
Mads Kjærgård

Arbejsløshed er jo en milliard kroner industri, hvor man kan fakturere uhæmmet på baggrund af de mest håbløs kurser. Så jeg ville da mene, at man er oppe imod stærke kræfter. Det er simpelhen en indkomst for mange mennesker. Jeg kender personligt en, der arbejder med arbejdsløse og vedkommende (som er et dejligt menneske) italesætter arbejdsløshed som en industri og på en måde, der henleder en tanker på en anden tid! Om der altid er arbejde? Hmm, tja, jo, altså, jeg vil sige, at det er det måske, måske ikke. Men den er helt galt med distributionen så, for hvorfor har vi så et Jobcenter, der koster ca. 10. milliarder om året, når de får så få i arbejde? Jeg kender en del, der er arbejdsløse og der er ikke noget de hellere vil, end at arbejde, også i erhverv uden for deres fag, men at trænge igennem, det er nok en anden sag!

Trond Meiring, michael andersen, kjeld jensen, Viggo Okholm, Pia Nielsen, Ole Frank, Thomas Tanghus, Anne Schøtt, Estermarie Mandelquist, Carl Chr Søndergård, Niels K. Nielsen, Anne-sophie Hjort, Alvin Jensen, Halfdan Illum, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, David Adam, Therese Hagen, Katja Bramgaard, Jens Flø, Erik Winberg, Ib Christensen, Lise Lotte Rahbek og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Mads Kjærgård

Men indførte man borgerløn, så ville den sk.. være slået! Man ville sikkert spare penge!

Randi Christiansen, Steen K Petersen, Jens Flø, Lise Lotte Rahbek, Ebbe Overbye og Annette Hjort Knudsen anbefalede denne kommentar

Sociologen og aktivisten David Graeber (RIP), opfinderen af begrebet bullshit jobs, argumenterede for at op mod halvdelen af allerede eksisterende job var overflødige og nogle endda skadelige for samfundet. Så det er nok ikke noget problem at opfinde flere arbejdspladser hvis det skulle blive nødvendigt. Men dette er sådan set også blot for at understrege at hele jobmarkedet og hvad et job egentlig er, - hvilken funktion det har i samfundet - er noget luftig og abstrakt noget. Det samme bliver begrebet arbejdsløshed. Vi kunne hvis vi ville sætte alle i arbejde. Vi modtager alle (næsten da) penge - løn eller ydelser - at leve for så overordnet set er forskellen på at have folk udenfor arbejdsmarkedet eller i arbejde nok ikke så stor.

Jeg synes det er nogle glimrende forslag du lægger frem. Jeg husker skraldemandsmodellen - var det 3 uger på arbejde og en på støtten - et system som skulle holde alle i arbejde. Noget som der blev set skævt til som en systematisk benyttelse af A-kassen men som alligevel blev praktiseret i virksomhederne rundt om når ordrebøgerne blev slunkne..

Dit forslg kommer nærmest en jobgaranti ordning. Fordelen ved denne er at lønnen kan fastsættes af arbejdsmarkedets parter hvorimod en borgerløn - som et fastsat beløb - kunne ende med at blive misbrugt som en art løntilskud - altså med en risiko for at det vil sænke lønningerne.

https://www.nakedcapitalism.com/wp-content/uploads/2018/04/0000-job-guar...

Som en finansiering/ udbygning af en jobgarantiordning kunne man genoptage det gamle forslag om økonomisk demokrati ØD - i en eller anden form som i 1960-70erne var en socialdemokratisk mærkesag.
https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/socialdemo...

Randi Christiansen, Steen K Petersen, Trond Meiring, Estermarie Mandelquist, Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, Katja Bramgaard, Jens Flø og Erik Winberg anbefalede denne kommentar

Uden truslen "Skal du være arbejdsløs, knægt" er det svært at holde lønne på et acceptabelt (og konkurencedygtigt niveau)
Så NEJ uden en passende mængde arbejdsløse, på en passende lav understøttelse - undergraves velfærdssamfundet !
Nogen skal vel tale de fraværendes sag i denne tråd :-)

3-5% arbejdsløshed er gratis for samfundet som et instrument til at holde styr på lønudviklingen. Det er derfor særligt blå blok er så elle vilde med at gå op i arbejdsudbudet. Et arbejdsudbud, som er nødvendig for at opretholde en arbejdsløshed på 3-5% for at bevare Danmarks konkurrence evne på det globale eksport marked. Sådan er det.

Trond Meiring, kjeld jensen, Carsten Wienholtz, Alvin Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek, Jens Flø, Erik Winberg og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Carsten Nørgaard

Jaja, mere snak ud fra arbejdets dydsetik. Det kommer vi ingen vegne med.

Kapitalister og (stats-)socialister har været helt fænomenalt enige i at videreføre ”arbejdsmoralen” på upassende vis i den industrielle periode, maskinernes tidsalder. Man har taget det propagandamiddel, de ikke-arbejdende eliter i den præindustrielle tid spredte for at reducere regeringens omkostninger til at tvinge sig adgang til bøndernes små overskud ved magt, og gjort det til et masternarrativ, alle parlamentarikere og lovgivere kan blive enige om. En diskurs, man ikke må stille spørgsmålstegn ved.

Det er arbejdets dydsetik, der er årsag til fænomenet ”bullshit jobs”. Det er dette fejlslåede verdenssyn, der er grunden til, at vi skal frygte en dystopisk fremtid med robotter. For allerede nu findes kapaciteten til at gøre os alle langt mere arbejdsløse og lade teknologien håndtere meget mere, end den gør. Det er retten til bemidlet arbejdsløshed, vi skal insistere på!

At bede om en mere ligelig fordeling af det unødvendige mareridt, staten og markedet er gået sammen om at hylde som grundprincip, giver overhovedet ikke mening. Dårlige præmisser → dårlige konklusioner → dårlige resultater. Afskaf arbejdet og hyld lediggangen – her ligger der en ny socail virkelighed, alt det andet (herunder UBI og ”ret til arbejde”) er bare papirnusseri.

Randi Christiansen, Trond Meiring, Anders Reinholdt, Pia Nielsen, Ole Frank, Mads Kjærgård, Jan Weber Fritsbøger, Estermarie Mandelquist, Halfdan Illum, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Lise Lotte Rahbek og Vibeke Andersen anbefalede denne kommentar
Jørgen Winther

Det er som om, at den gode cand.mag glemmer, at lønarbejdet hviler på udbytning og tvang. Hvorfor er det i det hele taget, at folk anser arbejde (fuldstændig uden at skæve til hvad der produceres) som en værdi i sig selv.

Hvis dette indlæg viser noget, så er det, at slaveri er metafysisk, og at man sagtens kan begære sin egen underkastelse.

Et ydmygt indspark herfra, der måske kan afhjælpe de værste misforståelser: Lad os begynde at kalde det arbejdsfri fremfor arbejdsløs.

Ps. Jeg fornemmelse fortæller mig, at ham Rasmus stemmer radikalt.

Randi Christiansen, Kim Øverup, Trond Meiring, Estermarie Mandelquist, Alvin Jensen, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, David Adam, Katja Bramgaard, Carsten Nørgaard, Lise Lotte Rahbek og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar

Hvis noget skal give mening, så ville det være at de mennesker, som udfører det hårde arbejde i samfundet får deres arbejdsuge sat ned til 30 timer med fuld lønkompensation for at hente ind på den nuværende langt kortere livetids forventning, som ligger hele 13 år under livstidsforventningen for de økonomisk bedre stillede i hævesænkebordsegmentet. Hvis der altså skal være nogen form for retfærdighed og rimelighed til.

Randi Christiansen, Trond Meiring, Viggo Okholm, Kim Houmøller, Jakob Silberbrandt, Alvin Jensen, Steffen Gliese og David Adam anbefalede denne kommentar

Skal en vis procent så finde sig i at gå arbejdsløse for at vi skal konkurre på lønnen. Så er svaret måske at røre rundt i suppen - at dele.

Kan vi konkurrere på lønniveauet? Næppe, Mon ikke vi i højere grad konkurrerer på kvalitet og know-how. Alt andet bliver i sidste ende outsourced.

Det kunne være interessant at få belyst for og imod UBI sammenlignet med en jobgaranti.

Trond Meiring, Dan D. Jensen, Jan Weber Fritsbøger, Alvin Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Problemet er, at det nuværende system og det nuværende arbejdsmiljø dækker over, at folk gerne vil yde en indsats for andre og for fællesskabet - men selvfølgelig helst uden at sætte liv og helbred på spil. Så det er ligesom dér, vi skal hen.

Trond Meiring, Mette Poulsen, Anders Reinholdt, Ole Frank, Jan Weber Fritsbøger og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar

Man kan sagtens dele arbejdet. Der er så ikke så meget i løn til den enkelte. Hvis 2 deler 1 arbejde er der lidt under halvdelen til hver.

Erik Fuglsang, Hans Aagaard og Niels K. Nielsen anbefalede denne kommentar

Nils Bøjden, der er altid råd til løn, der er bare måske ikke så meget råd til profit.

Randi Christiansen, Trond Meiring, Eva Schwanenflügel, Pia Nielsen, Ole Frank, Jan Weber Fritsbøger, Steen K Petersen, Egon Stich, Jakob Silberbrandt, Alvin Jensen og Jan Bisp Zarghami anbefalede denne kommentar

Hyggeligt synspunkt...
Det er jo som at være 17 år igen, dengang først i 70'erne. Der var vi nemlig mange, der troede på den slags, mens vi ventede på at vores mellemhjerner skulle færdigudvikle sig. Det var længe inden kommunismen begik naturligt selvmord, fordi hele grundideen med statsstyring af løn, arbejde og produktion ikke er levedygtig, noget sted på kloden.

Men herligt, at Information vil underholde med den slags retroindlæg. Måske skulle I også genoptrykke Bob Dylans Universal Soldier - sådan for hyggen skyld?

Bent Nørgaard, Erik Fuglsang, Hans Aagaard, Claus Nielsen, Niels K. Nielsen og Peter Engelbrecht anbefalede denne kommentar

Erik Jensen, skal vi ikke holde os til, at verden i hvert fald på det tidspunkt manglede de fornødne opfindelser til at styre, løn, arbejde og produktion - og at disse jo i dag i høj grad er implementerede, i private virksomheder?
Hvis man skal styre de ting, må man kende den tilgængelige mængde af ressourcer - hvad man i ret stort omfang kan i dag.

Steen K Petersen, Trond Meiring, Poul Erik Pedersen, Ole Frank og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar

Kampen er jo kun imod arbejdet, ikke et aktivt liv, hvor man af lyst og behov glæder sig selv og andre med at bidrage i det omfang, man kan, og der er behov.
Markedet har lært os noget for noget, men det bliver vi nødt til at aflære igen, og det er ikke så svært: det ikke en betingelse for din tandbehandling, at Samsøe&Samsøe sælger endnu et stykke tekstil.
Det eneste, vi ikke rigtigt kan komme udenom, er landbruget og sundhedsvæsenet.

Steen K Petersen, Trond Meiring, Anders Reinholdt, Lise Lotte Rahbek og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar

Hvis vi sætter tempoet der ned hvor det er naturligt i en verden med borgerløn.

Vil der så være råd til en løn vi kan overleve på ?

Prøv lige at tænke hele verden har ret til borgerløn!
Hvor kommer pengene så fra?

Gad godt se det....

Mette Poulsen, Erik Fuglsang og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Nike Forsander Lorentsen

Det er da forbløffende at så mange higer efter at være galejslaver. ☺️

Randi Christiansen, Trond Meiring, Lise Lotte Rahbek og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

en generel nedsættelse af arbejdstiden vil være en stor gave til menneskeheden og miljøet, især hvis man gør 2 dages-ugen ( 2X10timer ) til normalen,
klimaet vil få en gave i form af nedsat transport til arbejde, 2 ture frem og tilbage / uge i stedet for 5 ture,
og familielivet vil kunne blive velfungerende selv med begge voksne i fuldtidsjob,
ledigheden vil falde da der jo vil være brug for flere ansatte,
og der vil også være en yderligere miljøgevinst, da der jo nok vil blive et fald i den samlede produktion,
og nu vil mange sikkert stejle for nedgang i produktionen gør os jo fattigere ! ja og ?
er det et reelt problem hvis vi skal undvære lidt af vores vilde overforbrug, hvis vi fravalgte alt det helt overflødige ville det faktisk give os et bedre liv,
forbrug alene for forbrugets skyld gør ingen hverken gladere eller mere trygge,
og flere brancher gør langt mere skade end gavn for vores trivsel, det gælder for eksempel reklamebranchen, som skaber meningsløst forbrug som kun kan gøre os frustrerede,
og så er der de direkte destruktive og aldeles overflødige brancher, som gør livet mindre trygt og spilder enorme resurser på dette,
her tænker jeg på krigsindustrien med den dertil hørende våbenproduktion, og den altnærværende propagandaindustri som skal få os til at sluge den bitre pille,
nogen andre end mig må have lagt mærke til at mindst 90% af de actionfilm som kommer fra hollywood, sælger ideen om at problemer pr definition skal løses af bevæbnede mænd med masser af våben som bruger dem konstant, og også andre genrer sælger den ide, og så der er jo også de rendyrkede krigsfilm hvor "soldaten" glorificeres. ( vi skal jo helst ikke opdage at soldat er noget nær det usleste et menneske kan være )
men faktisk gennemsyrer militærreklamer mediebilledet i mange andre genrer, noget så "uskyldigt" som "antikkrejlerne" på DR indeholder altid indslag som postulerer at militær er et gode, enten historiske besøg på militære, anlæg eller omtale af "store" militære personer, eller der købes militaria og det postuleres at den slags er attraktivt, men det påfaldende ligger i at ingen afsnit er helt fri for militæromtale, det er med andre ord IKKE tilfældigt !

"Nils Bøjden, der er altid råd til løn, der er bare måske ikke så meget råd til profit."

Selvfølgelig. Hvis du arbejder halv tid kan du få lidt under det halve i løn.

Kortere arbejdsuge lyder da skønt! Er sikker på, at bl.a. lægerne i mit lægehus med glæde kun vil arbejde 30 timer/uge. De virker meget stressede efter at 2 kollegaer gik på pension, uden mulighed for at få afløsere her i udkantsdanmark. De har godt nok allerede 3 ugers ventetid på en konsultation but who cares?

Og jobrotation – fantastisk! Dem uden arbejde kan da sagtens lige vikariere for lægerne – eller alle andre erhvervsgrupper for den sags skyld – mens de pågældende erhvervsgrupper videreuddanner sig. Hvem bekymrer sig i grunden også om hvorvidt man bliver opereret af en arbejdsløs murer, skal have bygget sit nye tag af en jobsøgende pædagog eller får vurderet sit røntgenbillede af en ledig cand.polit. Faglighed og mange års uddannelse betyder nemlig ingenting, når bare vi står sammen og deles om arbejdet.

Alle har da selvfølgelig ret til arbejde, og at vi så må vi gå lidt på kompromis med nogle ting som eksempelvis uddannelsesniveau, sprogkundskaber, faglighed, erfaring og den slags er en lille pris at betale. Og borgere som måtte have brug for relevant ekspertise fra bestemte fagområder inden for en bestemt tidshorisont må simpelthen bare indse, at det hele er for det fælles bedste.

Mette Poulsen, Carl Chr Søndergård, Henning Kjær og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar

Til Ditte Jensen

Jeg har hørt fra en polak der sommerferiejobbede og kun manglede ganske få eksamener inden hun blev færdig som læge at lægelønnen i polen er elendig. Hun tænkte på at søge herop. Så der er måske en mulighed for at importere arbejdskraft derfra som vi allerede gør indenfor andre brancher hvor der mangler arbejdskraft.- man skal bare fortælle dem hvad lønnen er her.

Der er også teknologi til rådighed der har vist sig bedre til at diagnostisere end lægen - så på sigt vil denne teknologi kunne erstatte / reducere behovet for læger. Læger er jo dyre i drift med overtidsbetaling m.v. , og prisen på telefonkonsultationerne in mente.- der var for nylig en læge der stod frem og fortalte hvordan hun tjente styrtende med penge på sådan en lørdagsvagt blot ved at henvise folk til en corona test - og dem var der mange af.
Indførelsen af denne teknologi er formentlig er dyr men det er også dyrt at have læger gående på overtid. Alt kan ikke opgøres i penge og læger vil vel også gerne tilbringe mere tid med venner og familie.

Lettere adgang til psykolog og terapeuthjælp - folk går til læge med problemer som lægen slet ikke er uddannet til at klare. Opgaver som f.eks. vaccinationer og kørekortattester kan foretages af andet sundhedspersonale. Det er der sikkert flere opgaver der kan. Måske man kan organisere sig ud af noget af problemet med lægemangel.

Og så må vi have flere ind på lægestudiet så løser problemerne sig nok med tiden. For jo - selvom du lige sidder på et omnråde med flaskehalsproblemer så burde ALLE som vil og kan have ret til et arbejde til en løn de kan leve af - Det ville oven i købet vil jeg påstå reducere antallet af konsultationer hos lægen.

Randi Christiansen, Steen K Petersen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

ALLE som vil og kan skal have ret til et arbejde til en løn de kan leve af, uden stress og jag - Det vil netop være muligt hvis vi deler arbejdet. Det vil oven i købet reducere nedslidning og en række psykiske sygdomme.

"Det var længe inden kommunismen begik naturligt selvmord, fordi hele grundideen med statsstyring af løn, arbejde og produktion ikke er levedygtig, noget sted på kloden".

Er det system vi har bedre - er det mere levedygtigt?

Jeg har lagt mærke til at når anden argumentation mangler så kan man jo altid smide kommunistkortet.

Randi Christiansen, Steen K Petersen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

The Jaguar

A man named Tom Nicholson posted on his Facebook account the sports car that he had just bought and how a man approached and told him that the money used to buy this car could've fed thousands of less fortunate people. His response to this man made him famous on the internet.

A guy looked at my Jaguar the other day and said, "I wonder how many people could have been fed for the money that sports car cost?

I replied I'm not sure;

it fed a lot of families at Castle Bromwich and Solihull who built it,

it fed the people who make the tires,

it fed the people who made the components that went into it,

it fed the people in the copper mine who mined the copper for the wires,

it fed people in at Caterpillar who make the trucks that haul the copper ore.

It fed the trucking people who hauled it from the plant to the dealer and fed the people working at the dealership and their families.

BUT,... I have to admit, I guess I really don’t know how many people it fed.

That is the difference between capitalism and the welfare mentality.

When you buy something, you put money in people’s pockets and give them dignity for their skills

When you give someone something for nothing, you rob them of their dignity and self-worth.

Capitalism is freely giving your money in exchange for something of value. Socialism is having the government take your money against your will and giving it to someone else for doing nothing.

For nu at brygge videre på Bo Keltings indlæg, kunne man retorisk spørge:
Hvis vi nu alle sammen går på borgerløn, hvem ringer vi så egentlig til, når eksempelvis:
- vi skal med bussen - og alle chaufførerne er borgerløn...
- vi skal i kirke - men både præst, kordegn, kor, ja hele banden, har valgt at benytte sig af den universelle velfærdsrettighed, borgerløn, som alle voksne danske statsborgere - angiveligt uden restriktioner af nogen art - kan gøre brug af ,
- WCet løber og er stoppet, og alle smede er gået på den hyggelige borgerløn....
Fortsæt selv listen....

"ALLE som vil og kan skal have ret til et arbejde til en løn de kan leve af"

Nu er definitionen "at leve af" voldsom meget anderledes fra område i verden til område i verden og fra kultur til kultur. Så begrebet er elastik i metermål

Kim Folke Knudsen

Vi skal udbygge dagpengesystemet og gøre det fokuseret.

Alene navnet dagpenge er antikveret og minder om et arbejdsmarked, hvor de ansatte er daglejere, som møder hver dag for at se om der er et nyt job, hvis ikke så ansøgning om dagpenge.

Find et nyt navn til denne ydelse.

Formålet med dagpenge at sikre forsørgelse i en overgangsperiode, hvor du har mistet dit job og skal over i et nyt job.

At bringe mennesker fra et job over i et nyt job.

Væk med genoptjeningskravet. Eneste krav er, at du er medlem af en A-kasse. Dagpenge perioden skal ikke være underlagt nogen tidsgrænse. Hvis du ikke har arbejdsevne, så skal du indstilles til en førtidspension.

Vi skal have forenklet hele arbejdsprocessen. Den rådgiver som hjælper de arbejdsløse med at finde et nyt job, skal bruge tiden på rådgivning opsøge kontakter og åbne op for nye muligheder.
Den lediges jobkonsulent skal ikke udføre tilsyn med om, den arbejdsløse står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Kontrollen af de ledige kan klares ved at de med et interval f.eks halvårligt indsender deres ansøgninger på en portal, så kan der føres tilsyn via stikprøver på, om ansøgningerne er seriøse og ikke fake ansøgninger. Denne kontrol kan måske automatiseres med intelligente PC programmer.

Jobrotation. Når ansatte har behov for efteruddannelse træder de arbejdsløse ind på arbejdspladsen og overtager opgaverne i den mellemliggende periode.

Der skal via vores pensionsordninger opbygges en uddannelsesfond, som kan finansiere rigtige kompetencegivende uddannelsesplaner for de arbejdsløse, som har behov for at flytte sig over i en anden branche. Der skal være mulighed for at tage uddannelsesperioder, hvor du er fri for at søge nye job og kan koncentrere dig om at dygtiggøre dig i et nyt fag.

Jobcentrene erstattes af en frit valgs ordning, hvor jobkonsulenter kan søge om autorisation og derefter udføre jobkonsulent arbejde for de arbejdsløse.

De arbejdsløse skal inddrages direkte i de besluttende organer for beskæftigelsespolitik f.eks et lokal beskæftigelsesråd, ved at de kan vælges til rådet og indtræde med samme rettigheder, som rådets andre medlemmer.

Der skal være en Ankestyrelse i de sager, hvor arbejdsløse smides ud af A-kassen, så den arbejdsløse har ret til at få prøvet sig sag en ekstra gang.

Der bør indføres et forsøg med borgerløn for at se, om denne ydelse kan erstatte dagpenge og om en borgerløn er med til reducere udbuddet af arbejdskraft for meget.

Først og fremmest arbejdsløshed skyldes i lang de fleste tilfælde sort uheld, konsekvenser af dårligt arbejdsmiljø, og mobning på arbejdspladsen eller sygdomsforløb. Den overvældende del af danskerne vil gerne arbejde, hvis de får det rette job og de rette arbejdsvilkår.

Tak Rasmus Ø Jensen for at du udviser det overskud til at reflektere over det at være arbejdsløs. Der er brug for den debat, som du rejser for den kan være med til at genskabe tilliden mellem de arbejdsløse og de som skal rådgive de arbejdsløse med at komme tilbage i job. Held og lykke i fremtiden med at finde din hylde i samfundet - den er der.

VH
KFK

"Vi skal udbygge dagpengesystemet og gøre det fokuseret."

Husk at så længe staten er involveret i dagpengesystemet, gælder vores system for alle EU borgere. Ved at have statslig indblanding og gøre vores dagpengesystem mere omfattende, dyrere eller hvad der nu er formålet, bliver det mere interessant for EU borgere at komme til Danmark og ikke lave noget.

Det er den forkerte vej. Vi skal gøre det mere interessant at komme til Danmark og arbejde.

Jeg undskylder på forhånd min uvidenhed om borgerløns-rettigheden, men jeg vil gerne spørge de indviede, om man egentlig skal yde noget til gengæld for borgerlønnen? - eller er det kun de andre i almindelige jobs, som skal stå tidligt op om morgenen og møde kl. 7, der skal yde noget og rundbarberes i skatter og afgifter?

Gælder denne helt igennem vidunderlige universelle rettighed alle voksne EU-borgere med bopæl i dette kongerige?

"om man egentlig skal yde noget til gengæld for borgerlønnen"

Det vides ikke. Vi har ikke borgerløn.

"Gælder denne helt igennem vidunderlige universelle rettighed alle voksne EU-borgere med bopæl i dette kongerige?"

Ja.

Og hvorfor har vi mon ikke fået indført borgerløn endnu?

Er der mon nogen herinde, der kender til borgerløns-forslaget, der kan indvie os uoplyste i, hvad man kan få i hhv. brutto- og nettoløn - for angiveligt at lave ingenting?

Lise Lotte Rahbek

Erik Fuglsang
'lave ingenting'? :D
Hvornår har du oplevet mennesker lave ingenting i lang tid ad gangen? INGEN kan eksistere med kun at sitte og kigge ud af vinduet. Og selv det et kigge ud af vinduet er jo en form for aktivitet, selvom den ikke er synligt produktiv.

Hvor længe kan du selv 'lave ingenting' - og hvorfor tror du andre vil lave ingenting, medmindre de er syge?

Randi Christiansen, Steen K Petersen, David Adam, Steffen Gliese, Viggo Okholm, Kim Øverup, Trond Meiring, Poul Erik Pedersen og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar

Hej Lise-Lotte
Vi to har diskuteret varianter af det her tema mange gange efterhånden, og vi er jo ikke enig, men jeg diskuterer alligevel hjertens gerne med dig :-)

Sagen er den - hvis du spørger mig - at tankegodset om en borgerløn er en dødssejler. Den produktive del af befolkningen - dem der er i arbejde - vil næppe være med til at betale for en borgerløn til raske folk i den erhvervsdygtige alder.
Argumentet er, at de aktive vil ikke være med til først at blive rundbarberet i skatter og afgifter og dernæst se passivt til, at en gruppe går og hygger sig på en borgerløn betalt for af de erhvervsaktive. Flertallet af de erhvervsaktive vil næppe synes, at det er rimeligt.

Det kan godt være, at de, der modtager ydelsen, er aktive - men det er ikke i forhold til at bidrage til fællesskabet med skatter og afgifter.

Hvis du gav folk lov til at ’lave ingenting’ og samtidigt modtage en mere eller mindre rundhåndet "borgerløn" , ville mange - navnligt blandt de mageligt anlagte - formentligt føle sig fristet af ordningen. De ville synes, at det var attraktivt at skifte et måske kedeligt og monotont job ud med "hjemlig hygge".
.
Raske voksne mennesker må for min skyld gerne "lave ingenting", altså selv vælge frivilligt at stå uden for arbejdsmarkedet - men det skal i givet fald være for deres egne opsparede midler. Jeg står op kl. 5 hver dag for at gå på arbejde, og jeg betaler tårnhøje skatter og afgifter - jeg betaler meget gerne til drift af skoler, off. institutioner, sygehuse, politi og retsvæsen, SU osv., men jeg vil ikke være med til at betale for, at raske mennesker kan gå og fede den af på en borgerløn, hvor de ikke mødes med krav om jobsøgning mv.

Jeg elsker at lave ingenting (slappe af med bøger, musik, film, socialt liv, gå- og løbeture, hus, have osv), men jeg gør det ikke i lang tid ad gangen, medmindre jeg holder ferie. Pligtfølelsen - og trangen til at ville bidrage til fællesskabet med en meningsfyldt indsats og med skatter og afgifter - er vigtig for mig.

God aften :-)

Bent Nørgaard, Viggo Okholm og Mette Poulsen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

God morgen, Erik Fuglsang
Ja, vi har været her omkring en del gange efterhånden. :)
Det der adskiller os, er nok vores menneskesyn og erfaring.
Jeg har endnu tilgode at møde mennesker, som ikke gider lave noget og som forbinder hygge med inaktivitet og uproduktivitet. Jeg har derimod mødt en del mennesker, som er syge i krop og sind og for hvem en 37 timers arbejdsuge er en umulighed. Jeg har mødt knækkede mennesker, for hvem arbejdsmarkedets og krav og personlige udfordringer har været alt for meget. Dem vi kalder
udbrændte. Jeg har mødt entusiaster, nørder om du vil, som kan engagere sig altopslugende i interesser som ofte også kan have samfundsinteresse, men som ikke fungerer på en arbejdsplads. Kravet om at alle mennesker skal være tilpassede markedskravet er for mig totalt i hampen. mennesker er ikke ens. Men markedet ønsker at vi skal være een stor grød med et par stykker chokolade skvulpende rundt, som virksomhederne kan finde og tygge lidt på, inden de spytter dem ud igen.

Når du laver ingenting, laver du jo ikke ingenting. Du forbruger. Forbedrer. Dyrker. Engagarer dig i omgivelserne. Den følelse du beskriver, om at ville bidrage - den har alle andre da også. Vi har jo også haft forældre som sagde, at vi skulle huske at vaske op og lave alle de andre ting, som er nødvendige. ;-) Men der er ganske rigtig mange af os, som har svært ved at dedikere vores levetid til at lave ingenting/pseudoarbejde, bare for at ingen skal mistænke os for ikke at gide og udstøde os til sultedøden.

Men jeg er for så vidt enig med dig i, at så længe der er en bred forståelse i befolkningen om, at mennesker udenfor arbejdsmarkedet går og hygger sig og lader andre betale, så er borgerløn/basisydelse en død sild.

Steen K Petersen, David Adam, Therese Hagen, Steffen Gliese, Viggo Okholm, Kim Øverup, Trond Meiring, Poul Erik Pedersen og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar

Erik og Lise Lotte.
God dialog!
Borgerløn er måske en død sild eller?
Jeg tror til gengæld den kunne spare enorme ressourcer omkring alle de mulige og umulige tiltag og støtteordninger til et erhversliv for at tage en nedslidt eller psykisk menneske i praktik og kontrol m.v
I min optik er der ikke arbejde nok til alle, men kampen for at tvinge eller skal vi sige vejlede mennesker til et arbejde giver jo så arbejdspladser til de som skal forsøge og de tager nok en del af dine lønkroner i skat Erik Fuglsang :)
Borgerløn er en nytænkning og om den vil blive misbrugt er vel så et spørgsmål om livssyn lidt afhængig af den position vi hver især står i.
Jeg har et konkret eksempel: en yngre kvinde med sår på sjælen og en halv diagnose er formand og meget aktiv i en social forening hvor alle kan komme uanset status alder og baggrund.
Hun har svært ved at finde sin plads på et arbejdsmarked af de samme årsager, men ville det samfundsøkonomisk og menneskeligt ikke være bedre om hun fik sin borgerløn og så gøre det hun er bedst til?

Steen K Petersen, Erik Fuglsang, Lise Lotte Rahbek og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Erik Fuglsang, du slapper ikke af med bøger, musik, film, socialt liv - dér lever du og udfolder dine suveræne menneskelige evner. Det er muligt, at du opfatter det som afslapning, men det er dér, du vokser som menneske.

Tak, Rasmus Ø. Jensen, for et forfriskende indspark. Håber at vi er ved at være modne til at tænke nye tanker om vores arbejdsmarked, end den rigide 37 timers arbejdsuge. Håber at nogle af dem, som pt er på hjælpepakke pt, vil vise at der kan komme noget godt ud af en ledighedsperiode, med nye input til virksomheder eller egne kreative ideer. Ikke at det er at sammenligne med dine forslag eller borgerløn, men der bliver da noget konkret at kigge på.

Alle de her ordninger forfatteren nævner tager ikke fat i det grundlæggende ved arbejdsmarkedet, nemlig at der skal være balance mellem udbud og efterspørgsel. Der er pt. på trods af Corona masser af ledige stillinger hvor der ikke findes egnede kandidater. Det er indenfor de videnstunge "ingeniør" områder, IT generelt, "erhvervsskole" området osv. Alt for mange uddannes til de forkerte ting og der sker en stor nedsivning af veluddannede til jobs der kunne bestrides af andre mindre veluddannede, som bare skubbes ud af deres jobs. Det er sket i høj grad indenfor det administrative område. Samtidig må man bare indse at det måske ikke er optimalt at vi tvinges på arbejde indtil vi er 70 år. Mange fungerer ikke specielt godt i deres jobs når de er over 60, og der kunne gøres plads til de unge her.

Søren Cramer Nielsen og Bent Nørgaard anbefalede denne kommentar

@twan manders
Du misser pointen. Der skal jo ikke være balance mellem udbud og efterspørgsel. Man skal jo netop sætte udbud og efterspørgsel ud af spil (i endnu højere grad) og styre det i en retning der er bedre for flere. Modsat nu hvor det er supergodt for få - middelmådigt for de fleste og sundhedsskadeligt for resten.
At der lige pt. pga. corona er ledige stillinger osv. er lidt ligegyldigt i denne diskusions sammenhæng - det handler om et lidt længere perspektiv.

Randi Christiansen

Arbeit macht frei? Eller som der som et levn fra gammel tid stod over indgangsdøren til min ydmyge husassistent bolig 'arbejde adler'.

Det kommer minsandten an på hvilket arbejde. Nu f.eks. danmarks største lobbyorganisationer for dansk landbrug, som forurener miljøet, plager avlsdyrene og er en tilsætningsforretning. Men bønderne er i gældsfælde, og når de må give op sælger til underpris til udenlandske kapitalfonde. Som derfor i ledtog med dem, som tillader denne praksis, de facto bestemmer arbejdsbegrebet her i landet.

Og vi har utallige andre eksempler på, hvordan det hellige almindelige arbejdsmarked piner og plager livet af mennesker. Som f.eks. min egen far, der døde i en alder af 62, fordi han som værktøjsmager arbejdede ubeskyttet med giftige emner.

I hvis interesse? Cui bono? Piketty har bevist, at de få ejer det meste. Så verdens tilstand er deres ansvar. Følg pengene - hvis du kan, for de gemmer sig - og find de ansvarlige.

Sider