Klumme

Arnes pension hjælper faktisk den grønne omstilling på vej

Der er god grund til at være skuffet over regeringens eklatante mangel på grønne ambitioner. Men det er en fejl at sætte Arnes pension i modsætning til den grønne omstilling. Faktisk vil en tidligere pension hjælpe os med at nå klimamålet, skriver sociolog Pil Christensen i dette debatindlæg
Det er ikke de grønne ambitioner, der har drevet forslaget om tidlig pension, som statsminister Mette Frederiksen præsenterede på Danish Crown i Horsens i august. Ikke desto mindre kan det få en vigtig effekt, hvis tidligere pension fører til mindre forbrug, skriver sociolog Pil Christensen.

Det er ikke de grønne ambitioner, der har drevet forslaget om tidlig pension, som statsminister Mette Frederiksen præsenterede på Danish Crown i Horsens i august. Ikke desto mindre kan det få en vigtig effekt, hvis tidligere pension fører til mindre forbrug, skriver sociolog Pil Christensen.

Henning Bagger

Debat
8. september 2020

Der er virkelig god grund til at være dybt skuffet over regeringens eklatante mangel på grønne ambitioner. I sidste uge lancerede den grønneste regering nogensinde en finanslov, hvor det eneste konkrete grønne tiltag er en naturpulje, som selv over to år vil være mindre end de 135 millioner, som brændes af bare dette efterår på at støtte indenrigsflyvning med tomme flysæder.

Fra flere kanter har det lydt, at regeringen er mere rød end grøn. I en leder skrev Politiken, at det står »smerteligt klart, at Arnes pension vinder over den grønne omstilling«. Men faktisk forholder det sig lige omvendt. For tidlig pension giver mennesker muligheden for at skifte arbejdet ud med en pensionisttilværelse, og tidligere pension vil bidrage til at sænke det tårnhøje danske klimaaftryk.

Dermed vil Arnes pension faktisk være en hjælp til at indfri Parisaftalens klimamål.

CO2-udledningerne stiger på globalt plan. Knækker vi ikke kurven, kan vi se frem mod stigninger i temperaturen på tre grader eller mere i slutningen af dette århundrede. Inkluderer vi danskernes forbrug, er vores klimaaftryk enormt. Vores bidrag til de globale CO2-udledninger er, vores antal taget i betragtning, meget stort.

Vores stadigt stigende forbrug er en af hovedårsagerne til, at det danske klimaaftryk fortsat er skyhøjt og kun er faldet marginalt over de seneste årtier. For et stigende forbrug kræver stigende energimængder og det øger igen udslippet af CO2. Samtidig bliver de CO2-besparelser, vi som samfund realiserer med omstilling til vedvarende energi og energieffektiviseringer, ædt af det stigende forbrug.

Lidt firkantet sagt, er problemet, at hver gang ti vindmøller bliver stillet op, så stiger vores behov for strøm endnu mere, end hvad vindmøllerne kan levere. Når en kvadratkilometer solceller er etableret, dækker den kun en del af det, vores energibehov i mellemtiden er vokset til.

Fra forbrug til tid

Selv om der hele tiden kommer mere vedvarende energi, løber energiforbruget foran. I teorien kan vi gøre vores samfund tæt på klimaneutralt ved helt at udskifte de fossile brændsler olie, kul og gas med vindmøller, sol og vandkraft. Desværre tyder intet på, at vi i praksis kan nå klimamålene, hvis forbruget fortsat vokser og presser CO2-udslippet i vejret.

Det til trods for at vi også bliver bedre til at bruge energien mere effektivt. Hvert år kommer der nye produkter, der bruger mindre energi end deres forgængere. De nye fjernsyn, computere og køkkenmaskiner bliver mere effektive. Men gevinsten bliver spist af vores øgede forbrug, for vi får samtidig flere og flere fjernsyn, computere og køkkenmaskiner rundt omkring i de danske hjem, og produkternes gennemsnitlige levetid falder markant.

Det samme gælder for biler. Den øgede brændstofeffektivitet bliver ædt op af de mange flere og større biler, vi hver især erhverver os. Problemet er, at vi halser bagefter, så længe vores forbrug stiger som nu.

Et stagnerende, ja, måske endda et faldende forbrug kan altså blive nøglen til at nå klimamålet.

Der er flere oplagte bud på, hvordan vi får forbruget og dermed CO2-udledningen til at blive mindre. Genbrug, genanvendelse og deleøkonomi er en del af svaret. Men et andet helt centralt element er, at vi bytter vores forbrug med tid. Ved at arbejde mindre eller stoppe med at arbejde tidligere i livet, bytter vi indkomst – og dermed forbrug – til mere tid. Det er, hvad Arne og de andre, der vil benytte sig af en mulighed for tidlig tilbagetrækning, i praksis kommer til at gøre.

Jeg tør godt skrive under på, at det ikke er de grønne ambitioner, der har drevet Socialdemokratiets forslag om tidlig pension. Ikke desto mindre kan det få den vigtige effekt. Det kræver dog, at der bliver sat en stopper for primært De Radikales forsøg på at få øget arbejdsudbuddet tilsvarende det fald, tidligere pension vil føre med sig. Som Morten Østergaard siger: »Hvis nogle skal ud af arbejdsmarkedet, så skal andre tage deres plads.«

Får han sin vilje, risikerer vi at være lige vidt – intet bytte af forbrug til tid. Det ville være en stor fejl, for så ryger Arnes grønne effekt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

@ Pil Christensen :
"For tidlig pension giver mennesker muligheden for at skifte arbejdet ud med en pensionisttilværelse, og tidligere pension vil bidrage til at sænke det tårnhøje danske klimaaftryk.

Dermed vil Arnes pension faktisk være en hjælp til at indfri Parisaftalens klimamål."

Der er to ting i vejen med denne analyse.

For det første stiger pensionsalderen med netop de tre år, som Arne ellers skulle nyde som pensionist.
Det har regeringen bekræftet ved at undlade at opsige det kontroversielle Velfærdsforlig.

For det andet er pensionister jo ikke særlig passive efterhånden.
De rejser, tager på hotel, spiser ude, ombygger deres huse, osv.
Ihvertfald de pensionister, der har en opsparing. Og det har de fleste i det segment, der er de udvalgte.

Jeg har svært ved at se, hvordan det på nogen måde kunne gavne klimaet?

Bjarne Bisgaard Jensen, Susanne Kaspersen, Thomas Tanghus, Marianne Jespersen, Jacob Nielsen, Ebbe Overbye, erik pedersen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

PS. Skulle det virkelig batte klimamæssigt, skulle man tage de syge ud af beskæftigelsesindustrien og give dem en førtidspension.

Mogens Holme, Steffen Gliese, Susanne Kaspersen, Jacob Nielsen, Ebbe Overbye, erik pedersen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Ja det er håbløst med MØ's krav om et ensartet arbejdsudbud. - dels skulle han ikke tage arbejdsudbuddet , da det dækker alle i en vis aldre selv om de ikke kan arbejde eller få et arbejde. Hvorfor taller der i det mindste ikke om antal beskæftigede.

Forslag begynd at regne på hvor meget mere effektive en lønmodtager er ved at arbejde i færre timer. Her er der også nogle andre gode bivirkninger - mere hjemme og derfor mindre brug for lang tid i daginstitutionerne osv. Det vil betyde at der er færre børn over hele pasningsdagen og de ansatte pædagoger har bedre tid til de tilbage værende børn . Osv......osv...
Ja der er mange andre måder at opgøre landets tilstand på. Hvad med at begynd på de betragtninger - så vil kortere arbejdstid sikkert give et positivt udfald - både for effektiviteten, sundhedden, osv... osv...

Anina Weber, Thomas Tanghus, Marianne Jespersen, Jacob Nielsen, Jan Fritsbøger, Werner Gass, erik pedersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Eva du har ret i dine betragtninger - men der er bare den ting,, at der ønskets en ret til SELV at kunne vurderer om man er slidt så man ønsker at blive pensionist et par år før den vedtagne pensionsalder. (folk går ned i indkomst )- Det skal gælde for folk der kom tidligt ind på arbejdsmarkedet og ofte haft nedslidende job - de lever også statistisk flere år kortere end folk med lange uddannelser I mine øjne er det ikke et urimeligt krav/ordning.

Steffen Gliese, Anina Weber, Jan Fritsbøger, Werner Gass, Jørgen Mathiasen, erik pedersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Dorte, ja det er helt rigtigt; arbejdsudbuddet er nemlig ikke lig med beskæftigede !!

Det er bl.a. derfor, Enhedslisten har sørget for at der står 'beskæftigelse', og ikke 'arbejdsudbud' i Forståelsespapiret.

Og selvfølgelig også for at forhindre endnu en 'reform' af beskæftigelsesindustrien, der strammer skruen endnu mere overfor fx syge og handicappede.

For det er nemlig lige det, Beskæftigelsesministeren har bebudet..
Det er desværre ikke kun MØ, der mener at arbejdsudbuddet er en hellig ko..

https://www.altinget.dk/arbejdsmarked/artikel/flere-kontanthjaelpmodtage...

Samtidig har en undersøgelse fra Psykiatrifonden og SIND fastslået, at jo længere tid folk er i kontakt med Jobcentret, jo mere syge bliver de, både fysisk og psykisk.
(Og det gælder både de lavtuddannede og højtuddannede, eftersom undersøgelsen omfatter både medlemmer af 3F, FOA og Magisterforeningen for netop at have dette sammenligningsgrundlag)

"Jobcenterforløb forringer sygemeldtes helbred"
https://www.altinget.dk/social/artikel/aktoerer-jobcenterforloeb-forring...

Det vil være gavnligt for både den enkelte, samfundet og klimaet, at syge mennesker pensioneres, når de ikke kan arbejde længere.

Og ja, vi kommer ikke udenom både nedsættelse af arbejdstiden, hjemmearbejdspladser, samt deling af det eksisterende arbejde.

Mogens Holme, Bjarne Bisgaard Jensen, Steffen Gliese, Thomas Tanghus, Marianne Jespersen, Jacob Nielsen, Ebbe Overbye, Jan Fritsbøger, Werner Gass, Jørgen Mathiasen, Dorte Sørensen og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Dorte, jeg er helt med på at det er frivilligheden, der netop er sagens kerne.

Men det ændrer ikke ved, at 'nedslidt' kan være mange ting, og at kun en meget begrænset gruppe vil være omfattet.

Pædagoger og SOSU assistenter har fx også et utroligt hårdt arbejde, både fysisk og psykisk.
Men da de har nogle år i uddannelse, kommer de ikke til at være omfattet.

Det bedste ville være at genindføre efterlønnen.

Mogens Holme, Carsten Munk, Jacob Nielsen, Ebbe Overbye, Jan Fritsbøger og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Eva vi er ikke uenige om at ordningen skulle omfatte flere. Men en genindførsel af efterlønnen tror jeg desværre ikke på - den fik VK lagt i graven med DF 's ( var RV også med?) stemmer.

Men det bedste var at få et arbejdsmiljø, der ikke nedsled folk. Et middel kunne være at lægge en afgift på de virksomheder der der har mange nedslidte og syge lønmodtager - hvis det kom til at koste arbejdsgiverne bare at kasserer deres folk, når de blev nedslidte eller syge , så var det da muligt at arbejdsmiljøet kunne tages mere alvorligt.
Ligeledes skal der lempes på al den kontrol osv. Folks lægeerklæringer skal tages alvorligt og ikke bare underkendes af kommunerne - med andre ord det SKAL blive letter og mindre ødelæggende at få tilkendt en førtidspension.

Anina Weber, Marianne Jespersen, Jacob Nielsen, Jan Fritsbøger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Jeps, Dorte, det var VK-regeringen med Claus Hjort Frederiksen i spidsen, der sammen med DF og RV molestrerede efterlønnen i den såkaldte Tilbagetrækningsreform.
Desværre tror jeg også, det ihvertfald i det nuværende politiske klima vil være helt urealistisk at få efterlønnen genindført..
Men derfor kan man jo godt ønske det alligevel :-)

Arbejdsmiljøet er helt sikkert et sted, der skal satses meget alvorligt på.
Bøder til virksomheder eller institutioner, der 'nedslider' deres medarbejdere eller gør dem syge ville da også være en god idé.
Men hvordan skal den gennemføres i praksis?
Der vil uvægerligt komme slagsmål om, hvorvidt det er den enkeltes livsstil eller arbejdsmiljøet, der er synderen.
Desuden er det også svært at bevise psykiske arbejdsskader..
Men det kan lade sig gøre.

Ja, kontrol og ydmygelse af syge og ledige skal væk.
Her kunne det nok også være på sin plads at staten igen refunderede dele af udgifterne til førtidspension.
Som det er nu, har kommunerne alt for let spil, når det gælder forkerte afgørelser.
Her kunne klækkelige bøder også være vejen frem.
Desuden skulle det være en ret at beholde sin ydelse, indtil det er afgjort, om den er forkert, Ankestyrelsen skulle afpolitiseres, og vi skulle indføre en Forvaltningsdomstol, der kunne afgøre præcedens i sager, hvor der var tvivl om fortolkningen.
Som det er nu, har borgere ingen retssikkerhed når det gælder forkerte afgørelser.

Mogens Holme, Bjarne Bisgaard Jensen, Carsten Munk, Marianne Jespersen, Jacob Nielsen, Ebbe Overbye, Jan Fritsbøger, Werner Gass og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar

Hele kampen om beskæftigelse er jo problemet: at det betyder alt, at man kan finde noget til at folk at lave, så de kan tjene nogle penge - selvom det, de laver, er ligegyldigt eller skadeligt.
Vi mangler at kunne sende penge til folk af andre grunde end ejerskab eller lønarbejde! Giv forældre penge for at passe egne børn i minimum tre år, hvis de ønsker det. Så vil der komme gang i andre forsøg på at dække behovet for arbejdskraft, som vil være til glæde og lettelse - og berigelse, såmænd også - for samfundet som helhed. Men mon ikke de fleste kan finde på noget meningsfuldt at foretage sig, hvis de ikke behøver at skulle ud af døren til 7½ times arbejde hver morgen?