Kronik

Børn, der skifter personnummer, bliver bare tvunget ned i en ny snærende kønsbås

Regeringen og LGBT Danmark vil give børn ret til juridisk kønsskifte. Men det er ikke frisættende, at børn, der ikke passer ind i vores binære kønsforståelse, skal skifte personnummer for at passe bedre ind i selv samme binære kønssystem, skriver den tidligere kønsforsker Bodil Maria Pedersen i dette debatindlæg
Det vil ikke ændre på vores kropscentrerede forståelse af køn og dennes begrænsninger, at vi tillader børn at ændre personnumre, mener kronikøren. I sommer skrev Information om 17-årige Andreas Sommer (billedet), der føler sig som en dreng, men som systemet betragter som en pige.

Det vil ikke ændre på vores kropscentrerede forståelse af køn og dennes begrænsninger, at vi tillader børn at ændre personnumre, mener kronikøren. I sommer skrev Information om 17-årige Andreas Sommer (billedet), der føler sig som en dreng, men som systemet betragter som en pige.

Emilie Lærke Henriksen

8. september 2020

Jeg har stemt på venstrefløjen og været medlem af LGBT Danmark i mange år, men jeg er ravende uenig i deres forsimplede kønspolitik. Og hvor er jeg glad for, at jeg ikke er barn. Jeg og mange af både mine lesbiske og heteroseksuelle veninder har drømt om at være drenge.

Mine egne forbilleder var mesterdetektiven Kalle Blomkvist og Peter Pan. Måske var det især Peter Pans androgyne fremtoning, der forførte mig. Dreng og pige i én pakke. Om aftenen i min seng drømte jeg om at kunne finde et sted på min krop, hvor jeg kunne trykke ligesom på en knap og vågne om morgenen som dreng.

Hvorfor mon? Fordi min bror fik et løbehjul, og jeg fik en dukke? Fordi min lærer mente, jeg snakkede for meget, mens det var OK, at min sidekammerat snakkede endnu mere? Han var jo en dreng, som læreren forklarede. Fordi naboen sagde, jeg ikke skulle gå med hænderne i bukselommerne, for det gjorde piger ikke? Derudad, ad libitum, hver dag, hele tiden og overalt.

Godt, at jeg ikke skulle bevise, på hvilken måde jeg var eller ikke var pige eller dreng, og ej heller skulle vælge et personnummer og bevise, at jeg havde truffet det rigtige valg. Hvis jeg skulle have valgt, ville jeg nok have valgt et maskulint personnummer. Men jeg er jo glad for at være kvinde, hvad jeg i øvrigt kan takke kvindebevægelsen for.

Meget har ændret sig siden min barndom. Og dog. Formanden for Copenhagen Pride, Lars Henriksen, og andre gentager igen og igen, at kønsbinaritet er en social konstruktion, og at vi kan forbedre børns liv ved at ændre deres personnumre.

Han har ret så langt, at vores livsverden er opdelt i binære kønsnormer. Men her holder fornuften i hans og regeringens politik også op. Det vil ikke ændre på vores kropscentrerede forståelse af køn og dennes begrænsninger, at vi tillader børn at ændre personnumre, når de og deres voksne ikke mener, børnenes sociale identitet passer til selvsamme binære forståelser.

Reelt er forståelserne af børnenes kønsidentitet også sociale konstruktioner og ikke nogen uforanderlig sandhed.

Der er to andre graverende fejl i personnummerpolitikkens tænkning, der i øvrigt også undervurderer standhaftigheden i børns og voksnes oftest forsimplede forståelser af kønsidentitet.

Kønnethedens mangfoldighed

Den første fejl skyldes en enøjet socialkonstruktionisme, som har inficeret debatten om køn i det hele taget. Derfor også den om personnumre. Den vil have os til at tro, at køn er noget, vi bare konstruerer sprogligt og derfor kan ændre med et pennestrøg.

Selv om fejlen også sætter sit præg på debatten i udlandets identitetspolitiske kampe, forkludrer den diskussionen i Danmark endnu mere.

Vi har nemlig kun ét ord for køn og ikke som på engelsk to: gender og sex. Ordet køn dækker hos os over en biologisk realitet såvel som over social identitet. Biologisk køn er, omend heller ikke entydigt binært, så dog en fysisk realitet, der findes uden for sprogets og lovgivningens konstruktioner.

Derimod er den sociale/personlige binære kønsidentitet, selv om den knyttes til kroppen, alligevel sprogligt og samfundsmæssigt konstrueret. Ikke desto mindre opererer vi langt hen ad vejen med en kropscentreret forståelse af den sociale identitet. Det sker til skade for kvinder og mænd i al almindelighed og for nonbinære kvinder, mænd og transpersoner i særdeleshed.

Der er altså tale om en dobbelthed. På den ene side kropslige realiteter og på den anden side binære sociale kønsidentiteter, der konstrueres, om man så må sige, oven på kroppene.

Men hverdagserfaringer og forskning viser, at mennesker kontinuerligt bryder med de kropscentrerede opfattelsers lighedstegn mellem krop og kønsidentitet, selv om kroppene er mere statiske.

Det gør vi, fordi vi, som Simone de Beauvoir sagde, ikke er født som kvinder (eller mænd), det er noget, vi bliver. Feminine og maskuline sociale identiteter, og alt der ligger derimellem, stritter i alle retninger. De er langt hen ad vejen socialt konstruerede og forandrer sig igennem vores liv – som for alle os piger, der ønskede at være drenge og i dag er glade for, vi ikke er mænd.

Binariteten fastholdes

Den anden fejl er, at vi tror, at vi ved at ændre personnumre, giver børn, der ikke føler sig tilpas i den kønsidentitet, de bliver påduttet, større frihed. Men gør vi nu det? Jeg er sørme glad for, at det ikke er mig, der skal identificere mig entydigt som dreng eller pige.

Det er et valg, der væves ind i alle de konsekvenser, der klæber til binære fordomme om socialt køn. Personnummerændringer sprænger ikke fordommenes binaritet og rammer, men cementerer dem. Det bliver et enten-eller i stedet for en mangfoldighed af muligheder.

Et valg om at skifte personnummer kan medføre, at børn tidligt og i endnu højere grad end de, der ikke har skiftet personnummer, skal bekræfte deres position i de normative binære systemer.

Dem lærer børnene meget hurtigt. Da mit barnebarn kom i børnehave, hævdede hun – i fuld alvor og på trods af at hendes mor gik i bukser – at piger ikke kan gå med bukser. Da hun gik i vuggestue, elskede hun i øvrigt sine klapbukser.

Hvordan sætter vi så gang i mere gennemgribende indsatser for at sprænge den binære kønsnormativitet med lyserøde prinsesser og blå superhelte, drenge, der spiller fodbold, og piger, der skal stå og heppe på sidelinjen?

Hvorfor skal piger og drenge, der bryder mønstre og grænser, skifte personnummer for at bekræfte den position i det binære sociale identitetssystem, vi tildeler dem? Hvorfor ikke skabe en rigtig regnbue af måder at leve på, hvor alle kan leve, som de gerne vil?

Med regeringens forslag har det kropscentrerede binære kønssystem på paradoksal vis sejret endnu en gang, bare på et højere plan.

De, der ikke identificerer sig med den sociale identitet, de er blevet tilskrevet på grund af deres krop, bliver af et nyt personnummer sat i bås med andre kroppe, end dem de selv har. Dobbeltheden i biologi og social identitet og dens betydninger vendes bare om for de børn, der får et nyt nummer. Den bliver ved med at eksistere, blot med omvendt fortegn.

Åbn kønsbåsene

Der er ingen grund til at forkludre identiteten på nye måder for børn.

Der er heller ingen grund til at ændre et system, som muliggør den registerforskning, udenlandske forskere misunder os. Den gør det blandt andet muligt at følge (u)ligestillingens udvikling – der påvirkes af både biologiske og socialt konstruerede køn – men også at undersøge biologisk bestemte lidelser.

De få personer, der kommer til at ændre personnummer, vil nok ikke skabe det store rod i statistikkerne. Men hvorfor overhovedet gøre det, når det nu faktisk ikke opløser det socialt konstruerede lighedstegn mellem biologi og personlig/social kønsidentitet, endsige fører til et bredt, farverigt og fantasifuldt børne- og voksenliv?

Er det ikke en bedre idé at opløse den binære konstruktion og lighedstegnet mellem krop og identitet ved at sætte et tegn bag de eksisterende personnumre? Et tegn, der indikerer, at indehaverne ikke identificerer sig med den sociale kønsidentitet, de er blevet tildelt på grund af deres kroppe.

Hvis vi så også åbner vores begrænsende kønsbåse på vid gab, ja, så får vi virkelig forandringsmuligheder.

Bodil Maria Pedersen er psykolog og lektor emerita ved Center for Køn, Magt og Mangfoldighed, Roskilde Universitet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Mette Eskelund
  • Klaus Lundahl Engelholt
  • Halfdan Illum
  • Hanne Ribens
  • Nike Forsander Lorentsen
  • erik pedersen
Mette Eskelund, Klaus Lundahl Engelholt, Halfdan Illum, Hanne Ribens, Nike Forsander Lorentsen og erik pedersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

@ Bodil Maria Pedersen :
"Er det ikke en bedre idé at opløse den binære konstruktion og lighedstegnet mellem krop og identitet ved at sætte et tegn bag de eksisterende personnumre? Et tegn, der indikerer, at indehaverne ikke identificerer sig med den sociale kønsidentitet, de er blevet tildelt på grund af deres kroppe."

Jo, det er en virkelig god idé.
Men det ligger nok desværre langt ude i fremtiden, hvis det da nogensinde bliver en realitet.

Som jeg hidtil har forstået de påtrængende bevæggrunde for at skifte køn, har de fleste årsager været netop funderet i biologien, og ikke i den senere fremkomst af teorier om socialt konstruerede køn.
Altså, at vedkommende person føler sig fanget i en forkert krop.

Det er vel disse mennesker som hjælpes ved muligheden ved at kunne skifte juridisk køn?

Men selvfølgelig kan andre grunde også have at gøre med, hvordan samfundet er konstrueret.

June Beltoft, Katrine Damm og David Zennaro anbefalede denne kommentar
Nike Forsander Lorentsen

@Bodil Maria Pedersen Tak for din kloge artikel. Det behøves flere på banen mod denne LGBT+ og Trans/Queer ideologi som afviser biologi og videnskab. Selv var jeg Robin Hood og Lancelot som barn. At praktisk taget hele venstrefløjlen nu promoverer dette i troen af at de er progressive. Den gang feminister blev blokerede ved Kvindehuset KBH 2019 okt. af transaktivister hørdes ikke et pip fra hele venstrefløjlen mod dette misogyne tiltag, og lur mig om det ikke var for at de var Lesbiske Feminister.

Mette Eskelund, Irene Larsen, Mogens Holme, Tinne Stubbe Østergaard, Nanna Kinch, Søren Ferling, Anina Weber, Anne Margrete Berg og Birgitte Gøtzsche anbefalede denne kommentar

Det er klart, at non-binære ikke får nogen glæde af kønsskifte. Men det er ærlig talt lidt træls at høre det udstillet som et problem, at man løser nogen af problemerne for mennesker med en binær kønsopfattelse af sig selv. Og i stedet for at stille sig på bagbenene, skulle man hellere glæde sig og se det som et skridt på vejen.

Peter Ussing, Troels Ken Pedersen, Rei Mansa, June Beltoft, Eva Schwanenflügel og Katrine Damm anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Nike Forsander Lorentsen

Der er jo ekstremister alle vegne, dermed er det ikke ensbetydende med, at alle transkønnede er enige med fx de aktivister, der lænkede sig til porten på Kvindehuset, eller kalder lesbiske transfober, hvis de ikke vil have dem med i deres grupper.

Det hjælper ikke situationen at generalisere, og jeg opfatter heller ikke denne artikel som et korstog mod transkønnede, snarere en lidt paradoksal opfattelse af, at køn faktisk kun er en konstruktion vi kan frigøre os fra ved at gøre en ende på patriarkatet.

Ganske selvmodsigende.

Nike Forsander Lorentsen

@Eva Schwanenflügel. Du kan ikke vide at jeg var med til at at aftale det møde i maj 2019 i Kvindehuset på et husmøde, sammen med et par andre. Nej artikelen er ikke et korståg mod transkønnede, hvem siger det? Många med mig er forbandede og føler sig svigtede af hele venstrefløjlen som aldrig tidligere. At som lesbisk, bøsse eller anden form for 'outsider' leve i dette heteronormative samfund er en mega udfordring.

Tinne Stubbe Østergaard, Nanna Kinch, Anina Weber, Mette Eskelund, Birgitte Gøtzsche og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Nike, nej, det kunne jeg jo ikke vide.

Jeg ved ikke om man kan bebrejde venstrefløjen for den ekstreme identitetspolitik.
Fx har Pelle Dragsted fra Enhedslisten mange gange advaret mod den.

At give transkønnede rettigheder tager vel ikke noget fra lesbiske eller bøsser, for det er jo ikke et eller andet nulsumsspil..?

Men det er da helt rigtigt, at det heteronormative samfund er en stadig udfordring.

Birgitte Gøtzsche

Eva Schwanenflügel
Store dele af venstrefløjen messer med på transaktivismens credo, så jo, de støtter den. Desværre. (Undtaget et par enkelte lyspunkter.)
Og jo, at give personer med mandekroppe og mandehormoner adgang til steder der skulle være sikre og trygge for kvinder er at tage kvinders hårdt tilkæmpede rettigheder fra dem. Det er ikke ægte transpersoner med kønsdyfori det drejer sig om her (de har brug for beskyttelse og respekt).
Har du læst eller hørt noget om hvordan antallet af børn og især unge piger der ønsker kønsskifte er steget helt vildt de senere år i Sverige og UK? Her i UK (hvor jeg bor) må læger, psykologer og andet sundhedsfagligt personale ikke stille opklarende spørgsmål til børnenes ønsker, det betragtes som forsøg på konvertionsterapi og kan medføre fyring og tab af autorisation. Børn kan komme til samtale om formiddagen og få ordineret hormoner om eftermiddagen. Ganske unge piger, mange på autismespektret, får fjernet brysterne og får testoteron. En del fortryder. Men så har de fået adamsæble og dyb stemme og måske ødelagt deres reproduktionsevne. Man ved at de fleste børn (omkr 80%) der på et tidspunkt ønsker kønsskifte senere finder sig til rette med deres køn og krop - derfor er det skandaløst at skubbe dem ud i det.
Men man må ikke debattere emnet. Kvinder (og nogle mænd også) der er kritiske bliver fyret. En gruppe på Reddit med 65.000 kvinder der støttede hinanden ift kvindesygdomme blev lukket ned fordi nogle transaktivister blev vrede over at kvinderne ikke ville holde op med at bruge de sædvanlige betegnelser for kvindelig anatomi, som er "sårende" for transpersoner. Lesbiske kvinder bliver chikaneret fordi de ikke vil gå i seng med mænd i der hævder de er "lesbiske kvinder". Egentlige transpersoner der ikke støtter "sagen" bliver lagt for had. Det var bare ganske små udpluk af virkeligheden.
Så jo, både kvinders rettigheder, børns velfærd og den frie debat er truede vodsomt.
Hvad er det iøvrigt for nogle rettigheder transkønnede ikke har?

Irene Larsen, hannah bro, Hans Houmøller, Mogens Holme, Tinne Stubbe Østergaard, Thomas Østergaard, Finn Thøgersen, Nanna Kinch, Nike Forsander Lorentsen, Søren Ferling, Anina Weber, Mette Eskelund, Randi Christiansen og Anne Margrete Berg anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Birgitte Gøtzsche

For at starte med dit spørgsmål:
"Hvad er det iøvrigt for nogle rettigheder transkønnede ikke har?"

Artiklen handler jo om juridisk kønsskifte, det var den rettighed, jeg hentydede til.
Her forstår jeg ikke at det skal være så kontroversielt, i og med at det er en reversibel ordning, i modsætning til faktisk kønsskifte, som faktisk har været en rettighed et stykke tid.

Men jeg vil give dig og Nike ret i, at identitetspolitikken og cancel culture tager ganske meget overhånd; det lyder temmelig ekstremt hvad du fortæller sker i Sverige og England, for at sige det mildt..

Randi Christiansen

At ønske at frasige sig sit biologiske køn er en psykisk sygdom, som hverken kan kureres ved at hugge en hæl og klippe en tå, skifte personnummer eller lægge dem for had der f.eks. ikke ønsker, at mandekvinder har adgang til kvinders private rum. Og at tillade børn hormonelt kønsskifte er så langt ude, at jeg savner ord for det.

Koblingen mellem biologi og social identitet er afsporet og livsødelæggende for de forvirrede stakler, som tror, at deres forvirring kan fjernes med operative, hormonelle og juridiske indgreb.

Tak til birte maria pedersen for hendes fornuftige ord.

hannah bro, Mathias Kvolsgaard, erik pedersen, Mogens Holme, Thomas Østergaard, Bent Nørgaard, Søren Ferling, Nike Forsander Lorentsen og Kjeld Hansen anbefalede denne kommentar
Nike Forsander Lorentsen

@Eva Swanenflügel. At sidde på sin høje hest og fornemt dele ud lite ret til dem det berører, bland mange, virker lidt snobbet og i bund og grund har du nok ikke eller kan ikke sætte dig ind i problematiken, sådan virker det.

Anne Margrete Berg

@Søren Mortensen, i megen sundhedsforsning fremhæver forskere, at CPR-registret nøglen til megen registerforskning. Ved dokumentation af uligeløn/ligeløn er cpr.nr. lige så nødvendige.

Irene Larsen, Mogens Holme, Jane Doe, Nike Forsander Lorentsen og Nanna Kinch anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Nike Forsander Lorentsen

Hvad er det for en problematik, du ikke mener jeg kan sætte mig ind i?

Jeg synes, det er en svær debat, hvor det er vigtigt at forholde sig til mange aspekter på en åben måde, for der er rigtig mange gråzoner.

Men det er ikke ensbetydende med at jeg føler mig som en eller anden form for overdommer, der overhovedet er i stand til at uddele rettigheder.
Tværtimod.

Hele debatten synes at handle om for eller imod, og så enkelt er det ikke.
Ingen har ret til at bestemme, hvordan andre vælger at leve deres liv, mener jeg.
Det gælder både den ene og den anden vej.

Det er sådan set bare det, jeg prøver at sige.

Lillian Larsen, David Zennaro og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Pernille Rübner-Petersen

I denne debat bør man nok holde sig for øje:

1. Nyere forskning viser, at hardcore/binær transkønnethed sandsynligvis skyldes en medfødt disposition i hjernen. Dvs. alle diverse binære eller nonbinære associationer (tilknyttet det kulturelle køn) er her uden betydning.

2. Mig bekendt ønsker transpersoner ikke at skilte med at være transkønnede – de vil gerne ”passerer”, som det køn, de føler sig som/er. Derfor er et personnummer for det forkerte køn med et ekstra tegn sandsynligvis ikke en tilfredsstillende løsning for transkønnede. Men det faktum at ens biologisk krop – bottom line – er modsat ens personnummer vil før eller siden blive demaskeret i sundhedssystemet, når vedkommende skal behandles. Og hvis vores – ja-geniale registreringssystem til brug for statistik skal fungerer optimalt, skal (det biologiske) køn være identificerbart.

3. Folk, der bekender sig til nonbinære køn er mindst lige så fordomsfulde som det heteronormative samfund, de kritiserer. De accepterer og abonnerer selv på det binære kønssystem, når de modsætter sig det med en modsat identitet, hvor de antager, at andre mennesker ved, hvad maskulinitet og femininitet indebærer – nemlig de traditionelle stereotyper.

4. Desuden – uanset hvordan kønsidentiteter og kønsroller vendes og drejes kommer vi altid tilbage til, at en biologisk mand er en biologisk mand og en biologisk kvinde er en biologisk kvinde. Det er naturligvis dybt ironisk, at man i jonglering med (opløsning af faste) kønsidentiteter selv er fanget ind i fundamentale kategorier for mand og kvinde. Det hidrører nok fra det faktum, at biologisk køn ikke er en social eller sproglig konstruktion med hardcore virkelighed. Så det bliver vi desværre nød til at referere til – før eller siden - for at kunne navigere i verden.

5. Det, vi i det glade 70’ere diskuterede som kønsroller, er i dag i vid udstrækning kommet til at handle om kønsidentitet. (Som kronikken også indikerer). Og ja – det gør faktisk rammerne for hvad køn er, mere fastlåste. Ærgerligt at LGBTQ+ og folk, der bekender sig til nonbinær og 117 andre kønsidentiteter ikke kan se det. Identitet er (nemlig) mere fastlåst end rolle. Især når det medfører kønskorrigerende behandling.

6. Afskyen til kvindekroppen er så udtalt i vores kultur, at når især unge kvinder vil have kønskorrigerende behandlinger, giver det mening, at være opmærksom på, at det kan skyldes forståelig angst for at blive voksen kvinde. Ikke egentlig kønsdysfori.

Læs evt. denne kronik: https://politiken.dk/debat/kroniken/art7799517/En-pik-er-ikke-en-social-...

Lillian Larsen, hannah bro, Anina Weber, Fødevarestyrelsen Mørkhøj, Eva Schwanenflügel, David Zennaro, Ruth Sørensen, Tinne Stubbe Østergaard, Nike Forsander Lorentsen og Klaus Lundahl Engelholt anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Pernille Rübner-Petersen@

"1. Nyere forskning viser, at hardcore/binær transkønnethed sandsynligvis skyldes en medfødt disposition i hjernen. Dvs. alle diverse binære eller nonbinære associationer (tilknyttet det kulturelle køn) er her uden betydning."

Meget interessant og et nærmere studium værd. Du har måske kildereferencer?

Hjernen er organisk, dvs ikke fast i sin struktur men forbundet i et neuralt netværk, som konstant reagerer/interagerer med resten af kroppen. Hjernens materielle struktur forandres ifht input.

Det er derfor nærliggende at tænke,at disse 'medfødte dispositioner i hjernen', du taler om, er mere eller mindre betingede af ikke kun arv men også af miljø - og her kunne man især mistænke de hormonforstyrrende stoffer, som mennesket i moderne tid i stigende grad udsættes for.

Miljøpåvirkningens betydning understøttes af nyere forskning indenfor epigenetik. F.eks. har man kunnet konstatere at fysiske konsekvenser af moderens underernæring nedatves til efterfølgende generationer.

Personligt mistænker jeg primært de hormonfortyrrende stoffer. I hvilken kombination af arv og miljø lgbt+ personer historisk har måttet undertrykke deres seksualitet er et ubesvaret spørgsmål.

Men kulturelle normer har altid været afgørende for, hvilket tilhørsforhold et individ kan have til gruppen, til stammen. Hvis normerne har været meget snævre, har undertrykkelsen og dermed afvigelserne været større. Tryk avler modtryk, som vi jo ved.

Det virker dog noget fortænkt - og forstyrret, af gud ved hvilken årsag - at et menneskes biologi skulle være så kontrastfyldt, at hjernen fødes med et køn og resten med et andet?

@Birgitte Gøtzsche - kan du dokumentere det du skriver? Som en der synes at tsnunamien af had der skyllede ind over JK Rowling efter hun offentliggjorde sin essay om sine meninger i kønsidentitets debatten var horribelt fejlplaceret idet JKR næsten uden tvivl ikke er fobisk overfor transkønnede, forsøgte jeg at finde hoved og hale i emnet, men det hele er så befængt at sandheden er næsten umuligt at finde frem til. I denne video (ca 33 min) Jamie siger det stik modsat af at "Børn kan komme til samtale om formiddagen og få ordineret hormoner om eftermiddagen. Ganske unge piger, mange på autismespektret, får fjernet brysterne og får testoteron. " Det er ekstremt bekymrende, hvis ting er kommet så langt ude.
Hvis jeg har forstået trans aktivisterne ret vil de reversere den sidste 40 års forståelse af køn som noget biologisk determineret til noget der skulle ses på som social konstruktionist (spørg mig ikke hvordan men læs Judith Butler hvis du magter det) mens kønsidentitets forståelsen skal flyttes i anden retning mod noget biologisk determineret!!! Man må håbe i Europa i det mindste George Orwell ikke levede forgæves. (nu er Storbritannien jo ikke længere en del af Europa)

Pernille Rübner-Petersen

@ Randi Christensen.
Biologisk disponeret transkønnethed i hjernen har været fremme i nogle af de britiske TV-udsendelserne med transkønnede (vist på DR).

En slags oversigt (lille) over eksempler på forskningsprojekter – https://www.icbss.gr/ligger-konsidentitet-i-hjernen/

Ja man kan diskutere hvor vidt biologisk disponeret transkønnethed i hjernen er medfødt eller udviklet - i så fald det sidste - meget, meget, tidligt udviklet, (så det er spørgsmål om det giver mening at tale om, at miljø har påvirket..) - ligesom homoseksualitet - som man idag nok vil sige er medfødt all the same..(?)

Jeg er uenig i at modtryk nødvendigvis avler modtryk - og at snævre normer resulterer i flere "afvigelser" - er det ikke omvendt mht. homoseksualitet? Større accept og tolerance = mere homoseksualitet ?

Jeg tænker, at homoseksualitet og transkønnethed ikke er afvigelser men er en del af "naturlig selektion/diversitet" - så må man se, hvem der er survival of the fittest.. ;-)

Randi Christiansen

Pernille Rübner-Petersen@ - tak for kildehenvisninger - og

"(så det er spørgsmål om det giver mening at tale om, at miljø har påvirket..)"

Mht miljøpåvirkning refererer jeg til epigenetik, som er nedarvede disponeringer, der udløses af bl.a. miljøpåvirkninger.

Mht hvorvidt snævre, undertrykkende rammer skaber flere afvigelser, er det et faktum, at et menneske reagerer på tryk henholdsvis undertrykkelse. Hvordan, er så betinget af arv og miljø.

Når et menneske ikke længere skal føle skam ved sin seksualitet, og den dermed sættes fri, bliver de skjulte afvigelser fra normen selvfølgelig tydeligere.

Min primære pointe er, at det er uintelligent at fornægte sin biologi. Det er ikke det samme, som at man skal fornægte den kønsidentitet, man oplever. Men at foretage hormonelle, kirurgiske og andre alvorlige indgreb på baggrund af en dissonans mellem biologi og psykologi (hvornår denne dissonans så måtte være opstået) er en vovet affære, som under ingen omstændigheder bør være mulig for umyndige børn.

Randi Christiansen

Mht dissonans : vi kan tale om dissonans mellem biologi og psykologi og om biologisk dissonnans, dvs et biologisk køn og så det man i følge dine kilder må kalde for biologisk dissonans.

Pernille Rübner-Petersen

Lidt sen tilbagemelding her - måske for sent ;-)
@ Randi Christensen

Ja – mht. miljøpåvirkninger – jeg tænkte umiddelbart på sociale og kulturelle påvirkninger.

Mht ”nedarvede disponering”: Umiddelbart er det svært at argumentere med rimlighed for at nægte kønskorrigerende behandling og kirurgi, fordi man antager, eller sågar beviser, at dysfori skyldes ”nedarvede disponering”, f.eks. afstedkommet af forurening. Det kan de pågældende personer, hverken gøre for eller forhindre.

Man kan generelt – og især vedr. børn og unge under 18 år – undersøge, om der er måder hvorpå kønsrollen, i selvopfattelsen og i mødet med andre, kan udvides, således at kønsdysforien mindskes.
Hvor vidt kønskorrigerende intervention ligefrem skal forbydes for unge under 18 er svært at argumentere for, når de pågældende personer er selvmordstruede.

Er det mon en kildehenvisning til, at det er et faktum at tryk avler modtryk – og f.eks. ikke bare undertrykkelse ? :-)

Randi Christiansen

Det er ok pernille - "Mht ”nedarvede disponering”: Umiddelbart er det svært at argumentere med rimlighed for at nægte kønskorrigerende behandling og kirurgi, fordi man antager, eller sågar beviser, at dysfori skyldes ”nedarvede disponering”, f.eks. afstedkommet af forurening. Det kan de pågældende personer, hverken gøre for eller forhindre."

At fortage hormonelle og kirurgisk irreversible indgreb på ikke færdigt udviklede, umyndige mennesker på grundlag af et "[fra græsk dysphoria] 'ubehag', ordret 'det at bære på noget ubehageligt", hvis ophav ikke er diagnosticeret udover personens egen diagnose og oplevelse af ubehag, er efter min mening dybt uansvarligt.

Faktum er, at dissonansen er tilstede, og hvadenten den er opstået pga miljøpåvirkninger, der aktiverer genetisk disponering, og sålænge tilstandens årsag tilmed ikke engang kan forklares, anser jeg det for at være undergravende virksomhed at tillade disse meget grove, irreversible indgreb. PÅ BØRN !!! Det er horribelt. At børn og unge overhovedet får selvmordstanker pga ubehag ved deres biologiske køn er således ikke entydigt defineret, og det er derfor direkte barbarisk at vælge disse ekstreme behandlingsformer.

Jeg tænker, at det er almindelig logik, at tryk avler modtryk. Så det må være min henvisning. Bortset fra naturligvis hvis trykket er altødelæggende. Det sir sig selv.