Boris Johnson søger at undergrave demokratiet med hjælp fra sin foretrukne tænketank

En regering med autoritære tendenser, der vil koncentrere magten på egne hænder, må først forvandle andre magtcentre – domstole, embedsværk, akademia, medier, lokale myndigheder og civilsamfund – til satellitter under dens egen myndighed og fratage dem uafhængige handlemuligheder. Men i takt med at den udvider sin kontrol, må den bestandigt hævde at handle i folkets navn.

Fra 1950’erne har Storbritannien oplevet forsøg på at stække folkemagt til fordel for pengemagt. To fanatiske disciple af neoliberalismens fader, Friedrich Hayek – Anthony Fisher og Oliver Smedley – udviklede den første model, og de vidste, de måtte skjule deres sande intentioner. Da de grundlagde Institute of Economic Affairs, der skulle udbrede Hayeks evangelium, huskede Smedley Fisher på, at »det er bydende nødvendigt, at vi undgår at give indtryk af, at vi søger at præge den offentlige mening i bestemt retning«.

Instituttet udviklede argumenter, der skulle bruges til at reducere staten, beskære offentlig velfærd og underminere social sammenhængskraft, så de ultrarige kunne gøre sig fri af demokratiets snærende bånd. Hayeks tanker blev oversat til en ny politisk ’sund fornuft’ og skabte dermed det legitimationsgrundlag, som Margaret Thatcher og Ronald Reagan byggede deres revolutioner på.

Johnsons lobbyister

Boris Johnsons foretrukne lobbyorganisation hedder Policy Exchange. Den hævder at være en neutral oplysnings-ngo, men er grundlagt af ledende konservative. Alle tænketankens forslag er siden blevet officiel konservativ politik.

Den har spillet en afgørende rolle i bestræbelser på at flytte magten væk fra konkurrerende institutioner og ind på premierministerens kontor. I flere år har den lobbyet for at begrænse retsvæsenets indflydelse. Den har leveret ammunition til den britiske regerings igangværende forsøg på at gøre op med den mekanisme for domstolskontrol, som gør det muligt for borgere at sagsøge regeringen.

Mekanismen blev for eksempel brugt sidste år, da højesteret stoppede Boris Johnsons forsøg på at suspendere parlamentet i fem uger – officielt ville han sikre regeringen arbejdsro; reelt ville han hindre parlamentarikerne i at debattere og vedtage lovgivning om Brexit frem mod udtrædelsen af EU-samarbejdet.

Retsafgørelser som denne truer ifølge Policy Exchange parlamentets suverænitet og magtdelingen mellem regering og retsvæsen. Men ret beset gør den det modsatte. Loven er ikke, hvad Johnson siger, den er: Loven er det, som et parlamentsflertal har vedtaget, og domstole så fortolker.

’Velgørenhed’

Organisationen ønsker videre beføjelser til premierministerens kontor »til at udvikle og gennemføre nye politiske tiltag« gennem embedsmænd og til at udpege ledere til offentlige organer, hvis »kultur og værdier« stemmer overens med regeringens mål.

Tidligere i år udgav den også en rapport om akademisk frihed, som var fuld af elementære statistiske fejl og forkerte antagelser. Det lignede et forsøg på at undertrykke venstreorienterede ideer.

Sidste år udgav Policy Exchange en analyse, der hævdede, at Extinction Rebellion ledes af farlige ekstremister – en påstand, der fik bred mediedækning. Mindre omtalt er det, at organisationen får økonomisk støtte fra blandt andet elselskabet Drax og gasselskaberne E.ON og Cadent, hvis investeringer i fossile brændstoffer er truet af miljøaktivisme. Og det er endda kun de få sponsorer, vi kender.

Policy Exchange er en af Storbritanniens mest uigennemsigtige tænketanke. Fordi den har status af velgørenheds-ngo behøver den ikke at offentliggøre en sponsorliste, når den promoverer ideer til skade for samfundet.

Konservative regeringer vogter nidkært over, hvordan der føres tilsyn med velgørenhedsorganisationer. I 2018 sendte et parlamentsudvalg regeringen et brev, hvori det anbefalede regeringen at droppe sin formandskandidat til velgørenhedskommissionen, fordi den tidligere konservative minister baronesse Stowell ikke var neutral. Regeringen udpegede hende alligevel, og den dag i dag er hun formand.

Med sådanne metoder undermineres det politiske liv, indtil der ikke er stort andet tilbage end lydighed over for premierministeren. Set fra den globale kapitals synspunkt er missionen fuldført. Hvis vi vil modstå regeringens tilranelse af magt, bliver vi nødt til at studere dens taktikker.

George Monbiot er britisk journalist og klummeskribent.

© The Guardian og Information
Oversat af Niels Ivar Larsen