Læserbrev

Der er brug for spillesteder som Jazzhus Montmartre i dansk kulturliv

Spillestedet Jazzhus Montmartre lukker af økonomiske årsager. Det sker blandt andet, fordi stedet umuligt kan, og desværre aldrig vil kunne, leve op til de krav som Statens Kunstråd har stillet for at opnå status som regionalt spillested, skriver medstifter af Radio Jazz Søren Svagin i dette debatindlæg
9. september 2020

Det internationalt kendte og legendariske Jazzhus Montmartre lukker efter mere end 60 år som det centrale jazzsted i København.

Det er der mange grunde til: Jazzmusik, på det høje niveau Montmartre har anlagt, kan ikke eksistere på kommercielle vilkår.

Coronapandemien har også bidraget til at få økonomien til at brænde sammen, når man kun kan lukke under halvdelen af publikum ind i forhold til tidligere.

Den vigtigste grund er dog af mere systemisk art. I Danmark er der tre aktører, når der skal uddeles støtte til den rytmiske musik: kommunen, staten og uafhængige fonde.

Støtten til spillestederne uddeles for statens vedkommende gennem Statens Kunstråd, og det afgørende er her, om spillestederne kan opnå status af regionale spillesteder. Det vil udløse beløb, som kan holde disse spillesteder oven vande. Det vil også smitte gunstigt af på kommunernes lyst og evne til at stille med yderligere økonomiske midler.

Montmartre har aldrig været et regionalt spillested, men har i år ansøgt om at blive det. Københavns Kommune har bakket op med en bevilling på en million – som dog ikke er endeligt konfirmeret – men Statens Kunstråd besluttede i foråret ikke at gøre Montmartre til regionalt spillested.

Coronahjælpepakkerne er åbenbart også kommet for sent og har dermed givet Montmartre det sidste puf ud i den økonomiske afgrund.

Regionale spillesteder er pr. definition steder for rytmisk musik, og rytmisk musik er ikke noget veldefineret begreb. Det dækker over en lang række genrer som for eksempel heavy metal, rock og jazz.

De steder, der typisk er blevet udvalgt til at være regionale spillesteder, er store steder med en profil, der dækker alle genrer. Montmartre er et lille sted, der udelukkende fokuserer på jazzmusik, der har internationalt niveau. Derfor står der både danske og udenlandske musikere på scenen.

Formanden for Statens Kunstråd Michael Bojesen begrunder afvisningen med, at alle genrer ikke er repræsenteret i Montmartres program, og at stedet ikke er nationalt nok. Det sidste er svært at forstå, og det første lyder som en umulighed – som at anklage en løve for ikke at være en giraf. På den måde synes Montmartre at være faldet imellem to stole.

Nu forlyder det, at Kulturministeren vil gøre noget. Sammenkalde Folketingets ordførere på kulturområdet for at se, om der ikke kan gøres noget. Man må håbe, at hun har heldet med sig.

I værste fald kommer Kulturministeren ind i et nyt stormvejr med anklager om brud på armslængdeprincippet, og så går der for alvor knude i sagen. Løsningen er ikke en spontan underkendelse af et fagkyndigt udvalg i Kunstrådet, men ændrede definitioner, der giver plads til genrespecifikke spillesteder som Montmartre.

Søren Svagin er redaktør på og medstifter af Radio Jazz.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Flemming Berger
  • Steffen Gliese
  • Jakob Silberbrandt
  • Merete von Eyben
  • Ete Forchhammer
Flemming Berger, Steffen Gliese, Jakob Silberbrandt, Merete von Eyben og Ete Forchhammer anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ete Forchhammer

Hvis definitionen på et regionalt spillested virkelig er så rigid, må der hurtigst muligt oprettes en pulje for små specialiserede spillesteder med international kvalitet i højsædet!
Hvor mange vil det dreje sig om? Et antal svarende til vore symfoniorkestre? Ok, de to er nok også mere beslægtede end man umiddelbart får øje på, fx i Kunstrådet?
Måske det siger en del om den klassiske musiks trange kår, at jazzen hidtil har foretrukket forbrødringen med alt muligt "rytmisk"?
Hvis det da er en selvvalgt forbrødring?

Merete von Eyben

Alle jazzelskere bør slutte op om at redde Montmartre, som jo netop er så vigtigt, fordi det har international status. Alle vi, der har haft så mange fantastiske musikoplevelser i Store Regnegade, har meget svært ved at fatte, at et så unikt og ikonisk spillested tilsyneladende kan elimineres af en samling uforstående bureaukrater. I de nu fjerne 1960ere kom en jævn strøm af sorte amerikanske musikere - Dexter Gordon, anyone? - til landet for at spille et sted og i et land, hvor de ikke oplevede racediskrimination, og hvor deres musik blev betragtet som en ligeværdig kunstart. Det fristed er der mere end nogensinde brug for nu.

Jazzhus Montmartre er en institution, ikke blot i dansk men i international jazzhistorie.
Det var en af de betydelige centre for de expatrierede amerikanske jazzmusikere, som forlod USA i 60'erne og slog sig ned i Europa, heriblandt store navne som Dexter Gordon og Ben Webster. I sin tid i St. Regnegade blev det besøgt af korifæer som Bud Powell og Eric Dolphy, o.a.

Vi støtter en masse kunstnere med livslange ydelser fra Statens Kunstfond, ofte af væsentlig mindre betydning. Hvorfor i al verden kan man ikke sætte Jazzhus Montmartre og andre lignende institutioner på livslang supplerende ydelse, så de kan overleve med deres kulturelle og historiske betydning?

/O

Flemming Berger, Merete von Eyben, Steffen Gliese og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Spørgsmålet er jo altid: støtter man for musikernes eller publikums skyld?
Hvis man støtter for musikernes - altså det danske musikmiljøs - skyld, må man jo også fratage de fleste symfoniorkestre (dele af) deres tilskud.
Hvis man støtter for publikums skyld, støtter man den gode kunst - og hermed også den inspiration, det samarbejde og den bredde, der løfter det danske kunstneriske miljø. Vi er jo selv glade og stolte modtagere af andre landes støtte til danske kunstneres optræden i udlandet.