Kronik

Dan Jørgensen: Vi vil sikre, at biomasse bliver en bæredygtig overgangsløsning

Regeringen vil stille lovkrav til bæredygtigheden af den biomasse, vi bruger i Danmark. Der skal plantes nye træer, og der skal tages hensyn til biodiversiteten. Samtidig styrker vi kontrollen og sanktionerne for at sikre, at der ikke snydes på vægten, skriver klimaminister Dan Jørgensen (S) i dette debatindlæg
»Det er muligt, at vi stadig kommer til at bruge biomasse i mindre omfang på områder, hvor alternativerne endnu ikke er til stede,« skriver klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen.

»Det er muligt, at vi stadig kommer til at bruge biomasse i mindre omfang på områder, hvor alternativerne endnu ikke er til stede,« skriver klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen.

Kristine Kiilerich

25. september 2020

Klimakrisen er primært skabt af menneskehedens brug af fossile brændsler som kul, olie og gas. Og energisektoren er stadig den største synder i det globale drivhusgasregnskab. Men kullet, det mest skadelige af de sorte brændsler, er efterhånden heldigvis ved at være fortid i Danmark. Det sidste kulfyrede kraftværk vil lukke i 2028, og allerede nu er forbruget faldet kraftigt. I 1996 var det danske kulforbrug 11 gange større, end det var i 2019. Det skyldes ambitiøse politiske beslutninger og i høj grad en vilje – på tværs af Folketingets partier i forskellige energiforlig – til at bruge biomasse.

Det har pyntet gevaldigt på vores CO2-regnskab, blandt andet fordi biomasses CO2-aftryk ifølge internationale regler opgøres i det land, hvor biomassen høstes – ikke der, hvor det brændes af. Lige nu kommer cirka halvdelen af det danske biomasseforbrug fra import, mens resten høstes i Danmark. Den første del tæller altså ikke med i det danske regnskab, mens den anden halvdel gør. Det kan lyde som en gang regnskabsteknisk fifleri, men som udgangspunkt giver det god mening, fordi det sikrer, at den samme biomasse ikke tæller dobbelt.

Det står til gengæld fuldstændig klart, uagtet regnskabsmetoder, at biomasse langtfra er problemfrit. Det er både kompliceret og kontroversielt. Intuitivt giver det god mening hvorfor. For hvorfor brænde de træer af, der hjælper med at holde CO2 ude af atmosfæren? Samtidig er der lande, der ikke har et reduktionsmål eller ikke tæller arealanvendelse med i deres CO2-regnskab. Og det sidste, vi ønsker, er, at den biomassesatsning, man oprindeligt satte i gang for at fordrive kullet, ender med at forværre klimaproblemerne eller medføre rovdrift på verdens skove.

Det ville ikke bare være kontraproduktivt for klimaet, det ville også være et angreb på naturen og den biodiversitet, vi skatter højt.

Fornuftigt som overgang

Det er vigtigt at holde sig for øje, at biomasse ikke bare er biomasse. Begrebet dækker over mange forskellige ting, og der er stor forskel på de grønne meritter. I de allerværste tilfælde kan biomasse være værre end kul. Det er eksempelvis, når der bruges hele træer, der ikke genplantes. Resttræ fra eksempelvis skovdrift eller træindustrien har derimod et lavt CO2-aftryk og er derfor en god erstatning for kullet.

For når vi bruger fossile brændsler, så sender vi kulstof ud i atmosfæren, som ellers vil blive liggende i undergrunden. Og når først kulstoffet er sendt ud i atmosfæren, er det svært og dyrt at få det ud igen. Men med ansvarlig skovdrift og hvis skovenes kulstoflager samtidig fastholdes, så er brug af biomasse – som genbrug af atmosfærens CO2 – et langt bedre alternativ end at øge atmosfærens CO2-indhold med afbrænding af flere fossile brændsler fra undergrunden.

Brug af biomasse på denne måde kan derfor være fornuftigt i en overgangsperiode, indtil vi kan bruge teknologier, der mere entydigt er klimaneutrale. Ifølge FN’s klimapanel IPCC er mængden af bæredygtig biomasse begrænset, og vi skal derfor tænke godt over, hvordan vi bruger den og i hvor lang tid.

I dag er der en frivillig brancheaftale blandt energiselskaberne, der har sat en række krav til bæredygtigheden. Det er godt, at branchen selv har taget ansvar. Men det er på tide, at vi tager politisk ansvar for, at den biomasse, vi brænder af, ikke bidrager til klimaproblemet, men i stedet afhjælper det. Der er et EU-direktiv på vej, men vi ønsker at gå længere end det. Derfor vil vi stille lovkrav til bæredygtigheden, der skærper reglerne yderligere – også i forhold til brancheaftalen.

Lovkrav til biomassen

Vi vil ved lov kræve, at skovenes lager af kulstof ikke forringes, når man bruger biomasse. Det er nemlig sådan, at træer binder CO2 fra atmosfæren, når de vokser, og kan lagre den i århundreder. Det er godt for klimaet. Men når man afbrænder biomasse, så frigives CO2’en igen. Derfor skal vi sikre, at skovens samlede klimaeffekt som minimum forbliver den samme.

Det vil sige, at vi stiller krav om, at der ikke bruges biomasse fra lande med faldende kulstoflager i skovene, medmindre der er tale om træ fra skovcertificerede skove eller restprodukter. Derudover er der krav om, at fældede træer skal genplantes. For vi kan ikke leve med, at brugen af biomasse har utilsigtede negative konsekvenser for klimaet.

Med vores nye regler vil vi også dække en langt større del af den biomasse, der bruges, end både brancheaftalen og EU-direktivet lægger op til. Det gælder blandt andet mindre varmeværker og privates forbrug af brænde.

Vi vil også styrke beskyttelsen af naturområder, og der skal nu tages hensyn til biodiversiteten. Der vil for eksempel blive stillet krav om, at særligt værdifulde områder identificeres og beskyttes, samt at der tages hensyn til særlige arter – det gælder eksempelvis områder med veterantræer, oprindelige træarter, sjældne planter eller yngleområder for dyrearter.

Endelig vil vi styrke kontrollen, så vi kan slå ned på snyd og sikre, at de ny krav overholdes. Her vil vi for eksempel stille krav om, at en uafhængig tredjepart skal kontrollere dokumentationen, akkurat som en revisor skal kontrollere regnskaber. Og hvis nogen snyder på vægten, skal der være sanktioner, der mærkes, for eksempel tilbageholdelse af støtte eller bøder.

Vi skal fremme alternativerne

Vi står i en situation, hvor der endnu ikke er nogen gode bæredygtige alternativer til biomasse, når det gælder varme i stor skala. Bæredygtig biomasse er en god overgangsløsning, der har gjort det muligt at sige farvel til kul, og det vil det være nogle år endnu. Samtidig står det klart, at biomasse ikke skal være løsningen på langt sigt.

Efterhånden som eksempelvis store varmepumper på grøn el og måske også geotermi, hvor man udnytter varmen i jorden, kan konkurrere med biomassen, vil vi tage næste skridt i omstillingen af varmesektoren.

Det er muligt, at vi stadig kommer til at bruge biomasse i mindre omfang på områder, hvor alternativerne endnu ikke er til stede. Ifølge vurderinger fra IPCC skulle det også være muligt at gøre på bæredygtig vis. Men det skal i så fald være på et helt andet niveau.

Det danske CO2-regnskab er selvsagt en vigtig målestok for vores klimaarbejde. Men som ansvarlig for kun 0,1 procent af de globale udledninger er vores egentlige mål at gøre en reel forskel for klimaet globalt set. Det gør vi blandt andet gennem en indsats på to ben, hvor det første er at stille lovkrav, der kan sikre, at så længe vi importerer biomasse, skal den være så bæredygtig som overhovedet muligt, og det andet er at udvikle og fremme alternativerne til at brænde biomasse af til el- og varmeproduktion.

Dan Jørgensen er klima-, energi- og forsyningsminister (S).

En stadig større del af den danske biomasse kommer fra import fra udlandet. Nu siger EU-eksperter, at det er ’perverst’ at kalde det grønt.
Læs også
Kronprins Frederik, Ørsted-direktør Henrik Poulsen (th.) og klimaminister Dan Jørgensen (S) (tv.) var i spidsen, da Asnæsværket i sidste uge efter ombygning blev genåbnet som kraftvarmeværk, der nu uden fossile brændsler kan producere el og varme. Men »sagen er desværre, at biomasse ikke udelukkende er en grøn energikilde«, konstaterer chefredaktør Rune Lykkeberg i denne leder.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Vibeke Daustrand Ladefoged
  • Poul Anker Juul
Vibeke Daustrand Ladefoged og Poul Anker Juul anbefalede denne artikel

Kommentarer

Glat som ål . Man får de politikere man fortjener.

Mvh Hanne Pedersen

Erik Winberg, Dan Ysnæs, Søren Cramer Nielsen, Carsten Wienholtz, Alvin Jensen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Gert Romme og Brian Atli Andersen anbefalede denne kommentar
Jens Voldby Crumlin

Danmarks natur forarmes p.g.a. den store efterspørgsel efter biomasse. Der har i årevis været kritik af den manglende bæredygtighed i brugen af biomasse uden reelle tiltag for at løse problemet. Tværtimod er der brugt milliarder på biomassekedler i bl.a. fjernvarme sektoren fordi biomasse er fritaget for afgifter. I 90erne blev der plantet kilometervis af 3 og 5 rækkede læbælter med statsstøtte på markerne for at undgå sandflugt og forbedre dyrkningsforholdene. Det gav samtidig co2 binding og større biodiversitet. Disse læbælter bliver nu i stor stil fældet og lavet til flis. Der er intet krav om genplantning ! Det er bare et eksempel på konsekvenserne af den enorme efterspørgsel efter biomasse og situationen er endnu værre i de lande vi importerer biomasse fra.
Dan Jørgensen interesserer sig dybest set ikke for hele denne naturlige cyklus for binding af CO2.
For ham er det meget vigtigere at fokusere på kunstig CO2 lagring med brug af enormt energikrævende og dyr teknologi. Det er nemlig vejen frem hvis han skal hjælpe vennerne i den fossile industri med at skabe endnu mere profit på at løse de problemer de selv har skabt, selvfølgelig med massiv statsstøtte og skattefradrag. Derfor vil han gerne have udskudt de fleste co2 reduktioner et godt stykke ud i fremtiden da hans venner ikke er helt færdige med at udvikle teknologien og slet ikke at gøre den konkurrencedygtig trods årelange forsøg. Skidt med hvad alle de uafhængige eksperter i klimarådet, Concito og andre rabiate Georg Gearløs foretagender mener. Han er nemlig sikker på at vennerne har en troværdig plan og at han kan stole på deres budskaber mindst lige så meget som da de fortalte at denne danske fossile udvinding i Nordsøen var en af de mindst klimabelastende i verden. Det er sørme godt at have så gode venner !
https://energiwatch.dk/Energinyt/Olie___Gas/article11872610.ece
https://energiwatch.dk/Energinyt/Politik___Markeder/article12437427.ece

Carsten Wienholtz, Estermarie Mandelquist, Erik Boye, Alvin Jensen, Lars Jørgensen, Flemming Berger, Per Langholz, Hanne Utoft, Poul Reynolds, Susanne Kaspersen, Torben Burkal, Thomas Tanghus, Eva Schwanenflügel, Brian Atli Andersen, erik pedersen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Hvorfor ikke anvende biomasse fra nabolandet.

Sverige har enorme mængder råvarer fra skovene, og det er snart en halv snes år siden, en rapport viste, at de europæiske skoves "overskydende" biomasse ville kunne forsyne hele Europa med energi.

Christian De Thurah

Når man ser, hvad ministeren har tænkt sig at satse på, kan man godt blive lidt betænkelig. Afbrænding af biomasse har vist sig at være mindre grøn end påstået, og de kontrolforanstaltninger, man vil indføre over for leverandørerne, virker noget naive, så længe vi får biomassen fra fjerne lande.
Derudover sætter ministeren sin lid til varmepumper drevet af grøn el og evt. geotermi. Hvad sidstnævnte angår, tror jeg, man skal regne meget grundigt efter, inden man frigør alt for store varmemængder fra jorden og sender dem ud i atmosfæren. Der er andre kilder til global opvarmning end atmosfærens indhold af CO2 - selv om det næsten ser ud, som om man har glemt det.

stefan rask, Alvin Jensen og Torben Burkal anbefalede denne kommentar

Hvor er Dan Jørgensen i den alm. debat om grøn omstilling????? Regeringen blev valgt ind ved "Et markant grønt Folketingsvalg" og forhåbningerne var store. Nu ser det ud som om den grønne, folkelige opbakning er ved at fade ud!!. Hvor er Dan Jørgensen med visioner, forslag og konkrete tiltag til hvordan vi omlægger Danmark til en grønnere fremtid? Vel at mærke med et folkeligt islæt der kan skabe den folkelige opbakning der er nødvendig for at det kan blive en realitet!! Det er ikke nok med "Forkromede aftaler i lyse kontorer med bonede gulve". Så derfor: Hvor er Dan Jørgensen og hvad laver han egentlig???

Søren Cramer Nielsen, Carsten Wienholtz, Erik Boye, Alvin Jensen, Trond Meiring, Susanne Kaspersen, erik pedersen, Carsten Munk og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

"Hvor er Dan Jørgensen og hvad laver han egentlig???"

Dan Jørgensen laver mad på video.
Han drømmer om at blive kok.

Erik Winberg, Carsten Wienholtz, Alvin Jensen, Torsten Jacobsen, Hanne Utoft, Trond Meiring, Susanne Kaspersen, erik pedersen, Carsten Munk og Thomas Tanghus anbefalede denne kommentar

Vi sidder på en hel myretue af paradokser. Skal vi tage ansvar for vores livsstil som medfører mere vækst og derved mere CO2-udslip? Skal vi tage hensyn til biodiversiteten eller aktionærerne, fattigdommen her til lands eller kun de formuende? Skal vi være pædagogiske og sige til børnene at de skal plante træer for fremtidens skyld, eller oplyse dem om at antallet af træer her på jorden falder drastisk? Skal vi fortsætte med at snyde på vægten og derved pynte gevaldigt på vores CO2-regnskab, lave klimaforlig med erhvervslivet, lyve angående hvad der tæller eller ikke tæller med i det danske regnskab. Det hele lyder som en gang regnskabsteknisk fifleri, hvilket som udgangspunkt giver god mening, fordi det sikrer, at befolkningen ikke falder helt ned i et sort hul af håbløshed. Skal vi fortælle at regeringen gør et fantastisk arbejde, lige som Trump plejer at sige om sig selv, eller lytte til Extinction Rebellion?

Vi har et offentligt regnskab, som siger at vi er et grønt foregangsland, men så har vi et andet regnskab, som siger noget helt andet. Det afhænger således af hvem der er bogfører. Det kan ikke være rigtigt. Enhver kan da fornemme at det er det rene fifleri, det som foregår. Naturligvis er det Danmarks ansvar, at vi henter dyrefoder hjem fra Sydamerika, og det er også vores ansvar, at vi kun spiser 10 % af produktionen selv, og resten eksporterer vi for pengenes skyld. Det er vores beslutninger som ligger bag den CO2 der udledes ved både transport og produktion. Vi er det eneste land som kan lave om på dette, derfor er det vores CO2-udslip. Det samme må siges om alle de varer som produceres i bl.a. Kina, og som vi importerer, men som i virkeligheden ikke er livsnødvendig forbrug herhjemme. Vi beslutter at forbruge og smide væk. Man kan ikke både tage ansvaret på sig og samtidigt flygte fra det.

Kan et firma trække CO2 ud af atmosfæren og samtidigt skabe et overskud til sig selv? Det lyder ikke som en plan der skaber overskud til aktionærerne. Deraf kan udledes at det kun er staterne som kan træde til og betale. Men da vi allerede har udledt 25 % mere CO2 end vi må, og stadigvæk udleder helt frem til 2050 eller 2060, havner vi aldrig på Paris-aftalens 1,5 - 2,0 grader. Det tager naturen århundreder selv at trække så meget CO2 ud af atmosfæren. Hvordan kan vi inspirere andre lande til at handle, hvis vi samtidigt fortæller hvor galt det står til? Hvis vi står ved ansvaret, bør vi så overhovedet udlede mere CO2? Graferne siger at udledningen går nedad, men sandheden er at vi udleder mere end vi allerede har udledt.

Der skal plantes nye træer. Det ser godt ud på papiret, men hvordan ser det egentligt ud med det samlede antal træer her på kloden? Vi har lige set Australien brænde op. Californien oplever de største skovbrande i de sidste tyve år. Sågar i Sibirien brænder skovene nu pga. klimaforandringerne. Brasiliens skove brændes af, for at give plads til mere landbrug. Det samme kan siges om skovene i rigtigt mange lande, bl.a. i Borneo, Madagascar og Columbia. Når vi bruger fossile brændsler inkl. biomasse, så sender vi kulstof ud i atmosfæren, og når først kulstoffet er sendt ud i atmosfæren, er det massivt dyrt at få det ud igen. Det samlede antal mennesker stiger lige indtil 2050, hvor det langsomt falder igen. De skal alle sammen brødføres.

Det bliver mere og mere klart at der hvor vi er på vej hen, er en tilværelse med væsentlig mindre forbrug, og det kommer uanset om vi gør noget eller ej. Naturen vil standse vores livsstil pga. klimaforandringerne. Det eneste vi kan gøre er at tage ansvar for, om vi vælger at udlede endnu mere CO2, hvilket vil medføre at der går længere tid før naturen healer sig selv igen. Det ser med andre ord sort ud. Det føles som om vi befinder os i en flod med en stærk strøm og at vi ved, at længere nede er der en række vandfald (Tipping Points). Det smarte er vel at forsøge at svømme mod strømmen? De såkaldte Tipping Points afgør hvor galt det kommer til at blive. Lander vi på 3,5 grader eller på 5,0 grader i år 2100? Begge tal er lig med klimakaos.

Det er ikke længere muligt at skjule sandheden, når først en befolkning er fuldt oplyst, men nogle gange, når man fortæller sandheden, giver man modstanderne flere gode kort på hånden. Dette så vi med filmen "Planet of the Humans" af Michael Moore. Klimafornægterne kastede sig ind i kampen med fornyet energi. De har allerede forsinket kampen mod klimakaos i årtier.

Jørgen Rink, David Adam, Jens Voldby Crumlin, Alvin Jensen, Karsten Nielsen, Flemming Berger, Carsten Munk og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

så på TV hvorledes man køber træflis i Brasilien - der sejler skibe hele tiden herop fra Brasilien -
det er ikke fuldriggede 4 masters sejlskibe der bliver brugt.....og træerne kommer fra nåe ja, de har jo meget skov dernede. Big Deal

Er strategien fra regeringen, først at tale klimaindsatsen direkte og indirekte ned, hvorefter de siger "men er det ikke meget bedre?" for så at håbe på manipulationen holder når de kommer med udspil langt under målet, men altså en smule i den positive retning trods alt. Jeg håber blokken kan holde skansen.

Martin Sørensen

Der er PowerPoints og pindemadder ad libitum. Fra djøffland i Danmarks energi politik

Og resultatet er, store fede co2 fugle på taget mens man lader fuglen i hånden gå fri med Møller som står stille, og de fede co2 fugle på taget i djøffland er godt opvarmet af spild varmen da forsvaret af afgifterne er vigtigere end faktisk og løse problemet med at vi er drevet af olie kul og naturgas...

Længe leve regne drengene fra finansministet i er leverings dygtige i djøfflands version af den gamle molbo historie, om storken i korn marken........

Med venlig hilsen Martin Sørensen medlem af landsledelsen i Retsforbundet