Kronik

Danmark er ikke bedre end USA eller Sydeuropa – også her udnyttes migranters arbejdskraft

Vi skal sikre, at migranters rettigheder overholdes, når de arbejder i Danmark. Lige nu er mange fanget i urimelige arbejdsforhold, hvor arbejdsgiver presser dem til mere arbejde og snyder dem for løn, skriver migrationsforskerne Marlene Spanger og Sophia Dörffer Hvalkof i dette debatindlæg
Dagens kronikører stiller spørgsmål ved, om den danske model og velfærdssystemet i Danmark egentlig sikrer migranters arbejdsrettigheder, når det kommer til stykket. Deres forskning viser således, at migranter udnyttes blandt andet inden for restaurations- og rengøringsbranchen, transport og byggeri samt i landbruget.

Dagens kronikører stiller spørgsmål ved, om den danske model og velfærdssystemet i Danmark egentlig sikrer migranters arbejdsrettigheder, når det kommer til stykket. Deres forskning viser således, at migranter udnyttes blandt andet inden for restaurations- og rengøringsbranchen, transport og byggeri samt i landbruget.

Sille Veilmark

Debat
28. september 2020

Det er ikke kun på tomatplantager i Sydeuropa eller i USA og Asien, at udsatte migranters arbejdskraft udnyttes. Vi ser det også her i Danmark, og det sker ikke kun for migranter uden arbejdstilladelse, men også for migranter, der er kommet hertil som arbejdskraft under angiveligt ordnede forhold.

I Danmark bliver migranters arbejdskraft udnyttet i restaurations- og rengøringsbranchen, transport og byggeri. Et eksempel er de kinesiske kokke, som kom via beløbsordningen, og som blev ansat på en kontrakt, hvor arbejdsmarkedets parter havde indgået overenskomst omkring løn og arbejdsforhold. Alligevel formåede arbejdsgiver at omgå reglerne.

Går vi længere tilbage, er der flere sager inden for rengøring, hvor migranter og særligt rumænere er blevet udnyttet til tvangsarbejde. Den såkaldte hvepsebosag endte med en domfældelse for menneskehandel i 2016. Derfor bliver vi nødt til at erkende, at udnyttelse af arbejdsmigranter også er en del af det danske arbejdsmarked.

Spørgsmålet er bare, hvordan arbejdsmarkedets parter og regeringen forholder sig til udbytning af arbejdsmigranter? Hvilke interesser har arbejdsmarkedets parter og regeringen i at sikre migranters rettigheder?

Den danske model sikrer ideelt set arbejdstagers rettigheder. Dertil er den nationale indsats mod menneskehandel siden 2010 i højere grad begyndt at rette fokus på arbejdsmarkedet. På trods af disse tiltag bliver vi nødt til at stille spørgsmål ved, om den danske model og velfærdssystemet i Danmark egentlig sikrer migranters arbejdsrettigheder, når det kommer til stykket.

I et for nylig afsluttet tre år langt forskningsprojekt om tvangsarbejde og menneskehandel undersøgte vi dokumenterede migranter fra både EU- og ikke-EU-lande ansat i midlertidige stillinger som sæsonarbejdere og kontraktarbejdere.

For at forstå deres ruter gennem det danske arbejdsmarked inden for landbrug, rengøring og byggeri i en global migrationsindustri har vi kastet lys over både migranternes arbejdssituation på det danske arbejdsmarked, rekrutteringsprocessen og hvordan en række aktører – blandt andet de danske myndigheder og udenlandske formidlingsbureauer – får indflydelse på migranternes arbejdspræmisser og mobilitet.

Migranters prekære arbejdsforhold

Vi har identificeret tre grupper af migranter, der på forskellig vis oplever prekære arbejdsforhold og udnyttelse inden for ufaglærte ansættelser i Danmark:

  1. Ikke-EU-migranter, der har en dokumenteret arbejdstilladelse gennem en fast track-ordning
  2. Migranter, der gennem deres EU-statsborgerskab har ret til at arbejde i Danmark 
  3. Ikke-EU-migranter, som ikke har en dokumenteret arbejdstilladelse i Danmark.

Inden for alle tre grupper er der eksempler på systematisk udnyttelse af migranter. I det følgende vil vi se nærmere på de to første.

Yaros fra Ukraine, der er ansat som fodermester i landbruget, er et eksempel på, hvordan ikke-EU-migranter kan få arbejds- og opholdstilladelse gennem fast track-ordningen. Selv om han har tegnet en kontrakt, der følger overenskomsten for fodermestre, kan hans arbejdsforhold beskrives som prekære. Det kan de, fordi hans opholds- og arbejdstilladelse er bundet til den enkelte ansættelse hos arbejdsgiveren. Yaros oplevede at blive snydt for løn, truet og presset af landmanden, som han arbejdede for, til at arbejde mere, end hvad han fik betaling for. Det er arbejdsforhold som disse, migranterne kan have svært ved at klage over eller nægte at gå ind i, fordi de frygter at blive fyret og derfor få frataget deres arbejds- og opholdstilladelse.

For Yaros og mange andre migranter er det svært at afvise chefens krav, fordi både migrationen til og ansættelsen i Danmark har været dyr og samtidig skal være en fremtidsinvestering.

For nogle migranter bliver det en økonomisk og karrieremæssig succes, mens det for andre bliver en dyr erfaring ikke kun økonomisk, men også helbreds- og følelsesmæssigt. Ofte er kontrakterne så dyre, at migranterne ikke bare kan sige deres ansættelse op, hvis de er utilfredse med deres løn- og arbejdsvilkår, for så skal de igen betale for en ny arbejdskontrakt, og hvis de ikke er EU-statsborgere, skal de tage tilbage til hjemlandet og begynde forfra.

For migranterne kan vejen fra hjemlandet til nyt job i Danmark være et uigennemskueligt marked med hensyn til arbejdskontraktens indhold, pris og den hjælp, de kan få, hvis arbejdsforholdet ikke lever op til kontrakten.

Migrationsindustrien er kendetegnet ved forskellige former for vikar- og formidlingsbureauer samt uddannelsesinstitutioner, der tjener penge på udbud og efterspørgsel af billig ufaglært arbejdskraft i EU, og i det her tilfælde i Danmark. 

Arbejdsgiveren er gatekeeper for migrantens rettigheder

Lovlige nationale og transnationale virksomhedsmodeller på dansk territorium, såsom underleverandører, arbejdskraftens frie bevægelighed i EU og den danske stats digitalisering af offentlige tjenester, kan være med til at gøre forskellige former for prekære arbejdshold og udnyttelse af arbejdsmigranter muligt.

EU-statsborgere, der kan bevæge sig frit inden for EU’s grænser, og som er ansat i ufaglærte ansættelser, kan på anden vis opleve prekære arbejdsforhold.

Som EU-borgere er mobiliteten på det danske arbejdsmarked mindre synlig for myndighederne, hvilket kan udnyttes af danske arbejdsgivere. Det har den rumænske migrant Stefan oplevet, da han arbejdede i servicebranchen.

Stefan er uvidende blevet registreret som virksomhedsejer i Danmark af sin arbejdsgiver. Arbejdsgiveren udnytter Stefans manglende viden om cpr-registrering i det danske system, idet arbejdsgiveren, i hans navn, har oprettet en enkeltmandsvirksomhed, der bruges som underleverandør og til momssvindel. Oprettelsen af enkeltmandsvirksomheder, via statens digitalisering af offentlige tjenester, er til gavn for nystartede entreprenører og iværksættere, men desværre skaber det også rum for misbrug af personoplysninger, fordi oprettelsen udelukkende foregår digitalt.

Hvis arbejdsgiveren er migrantens ’første møde’ med det danske arbejdsmarked, og fordi migranten ikke har kendskab til det danske system (SKAT, cpr.nr. og bankkonto), så kan chefen let komme til at fungere som gatekeeper for migrantens rettigheder og forpligtelser. På den måde kan der opstå et  potentielt afhængighedsforhold til chefen.

Sikring af arbejdsmarkedsrettigheder

Yaros og Stefan er eksempler på, hvordan forskellige konstellationer af statsborgerskab, virksomhedsmodeller og fast track-ordninger leder til prekære arbejdsforhold og udnyttelse af migranters arbejdskraft. Forhold, som er karakteriseret ved ustabilitet, fordi det er tidsbegrænsede stillinger. Og fordi der enten er få eller ingen rettigheder og manglende viden om rettigheder, fører det også til usikkerhed og uforudsigelighed på grund af manglende strukturering af arbejdstid.

Som det er lige nu, reproducerer arbejdsgivere en systematisk udnyttelse af specifikke grupper på det danske arbejdsmarked. Her vægter virksomheder og arbejdsgiveres interesser højere end arbejdstagerens rettigheder.

Vi ønsker at åbne debatten om, hvordan vi sikrer, at udsatte migranters arbejdsrettigheder overholdes. Det kan for eksempel være ved at undgå at overlade ansvaret om information om rettigheder til arbejdsgivere, ved at skærpe rammerne for oprettelse af virksomheder og ved at opholdstilladelsen ikke kun hviler på ansættelseskontrakten knyttet til arbejdsgiver.

Marlene Spanger er lektor og Sophia Dörffer Hvalkof er videnskabelig assistent ved Global Refugee Studies på Aalborg Universitet. De er forfattere til bogen Migranters mobilitet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her