Kronik

Danmarks stærke kvinder har ikke opdaget, at de har sejret ad helvede til

Som ’boomer’ har jeg set min datters generation sætte vores ungdomsoprør over styr. Den har importeret skønhedsidealer, bornerthed og traditionelle kønsroller fra USA og gjort kvinden til offer. Har de danske kvinder slet ikke opdaget, hvor stærke de er, spørger Sten Dokkedahl i dette debatindlæg
Frigjortheden og den afslappede tilgang til livet og kroppen, som ungdomsoprøret i 1968 førte med sig, synes at være forsvundet, mener kronikøren.

Frigjortheden og den afslappede tilgang til livet og kroppen, som ungdomsoprøret i 1968 førte med sig, synes at være forsvundet, mener kronikøren.

Torben Huss

Debat
22. september 2020

Ja, jeg må erkende, at jeg er en boomer, en anakronisme og sikkert også en ronkedor på vej ud mod et afsides sted på savannen.

I min slentrende gang mod min sidste destination er der tid til lidt refleksion, dels over min tid som gammel hippie og dels over verden, som den tager sig ud i mit perspektiv.

Det har taget mig lang tid at erkende, at jeg som fænomen og person med begrebet boomer er blevet et synonym for meget af det, som den næste generation tager afstand fra. Det har taget mig lang tid at nå frem til, hvilket vel skyldes min høje alder og især netop det faktum, at jeg jo er en boomer, hvor en hel del fornægtelse nok er en del af sindstilstanden.

I forvejen står det klart, at en kommende generation altid vil lægge afstand til den forrige – så der er vel ikke noget nyt her. Jeg har endda selv været der i min egen ungdom og tog, godt hjulpet på vej af ungdomsoprøret i 1960’erne, stærkt afstand fra mine forældres generation, som jeg oplevede som værende forstokkede.

Men det er vel boomerens særkende at have en vedholdende tro på, at man er noget særligt, og at man skal høres lige til det sidste? Og her er jeg så – boomeren!

Som ung hippie i slutningen af 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne havde jeg en naiv tro på, at der var plads til alle, og at vi alle var lige (værdige) uanset hudfarve, køn, seksuel orientering og social status.

Som 17-årig læste jeg endda bogen Kvinde kend din krop, sympatiserede med feministerne, tog ligeløn som en naturlighed og var naturligvis åben over for seksuelle minoriteter. Jeg nød også selv den afslappede kropsforståelse og den seksuelle frigjorthed, herunder frigivelsen af billedpornografien.

Vi var i et opgør med mange konventioner og stramme normer. Jeg uddannede mig til sygeplejerske, og da vi – læg mærke til ’vi’ – fik børn, var det kun naturligt, at jeg tog dem om natten og blev hjemme, når de var syge, ligesom det altid har været naturligt for mig at lave mad og løse de praktiske opgaver som rengøring og tøjvask i hjemmet.

Det var først for ti år siden, det virkelig gik op for mig, at tiderne var skiftet.

Bornerthed og gamle kønsroller

Mine nu voksne børn kunne fortælle, at jeg var upassende i min adfærd og i mine verbale udtryk, eksempelvis omkring sex, og de bad min kone og mig tage en T-shirt på, når vennerne kom på besøg.

Når jeg så mig omkring, syntes frigjortheden og den afslappede tilgang til livet og kroppen at være forsvundet. Det var ikke længere ’lovligt’ at amme sine børn offentligt, kvinder badede ikke længere topløse, BH’en var kommet på plads igen og en jagt på den superperfekte krop, opnået gennem fitness og plastiske operationer med fedtsugninger og implantater, var til gengæld indledt.

Den nysgerrige og afslappede udforskning af grænserne kønnene imellem i ungdomsårene synes afløst af et sindrigt datingsystem, der angiveligt er importeret fra USA sammen med stramme konventioner og normer for, hvad der er den perfekte krop, og hvad der kan/skal ske på første, anden og videre dates, hvor manden kurtiserer, og kvinden håbefuldt venter på, at manden frier, så hun kan få sit pompøse bryllup i hvid kjole – måske med brysterne ordnet.

Om det var yuppiekulturens indtog, aids-udbruddet i 1980’erne og 1990’erne eller bare et generationsskifte, ved jeg ikke. Men der var sket noget fundamentalt i vores samfund.

Jeg kunne iagttage, at den kropslige frigjorthed var ændret til en jagt på den perfekte krop, og unge forældre syntes at være vendt tilbage til de mere traditionelle kønsroller, hvor det igen primært er kvinden, der står for det huslige arbejde og er den primære omsorgsperson for børnene – samtidig med at være udearbejdende.

Set fra en boomers perspektiv synes den kønslige frihed og ligestilling, som vi sloges for i 1960’erne, at være blevet afløst af en jagt på den perfekte krop samt en bornerthed med kønsstereotype kønsroller, som jeg så hos mine forældre (og som vi boomere kæmpede imod).

Samfundet er samtidig blevet pakket ind i en krænkelseskultur, som nok, ligesom de plastiske skønhedsoperationer og datingkulturen, er importeret fra USA – eksempelvis som #MeToo-bevægelsen.

Når jeg inden for hjemmets fire vægge har undret mig over denne samfundsudvikling, har min datters diagnose været helt klar: »Far, du eksisterer ikke længere.« Og der er vel noget om det!

Et kvindedomineret samfund

Jeg vil dog gerne slå fast, at jeg hele livet har kæmpet for ligestilling mellem kønnene, uanset om det var i forhold til hjemmets drift, lige lønninger for lige opgaver eller retten til at bestemme over ens egen krop.

Jeg kunne godt tænke mig en mere nuanceret drøftelse af de eksisterende kønsroller, hvor kvinder ikke automatisk gøres (gør sig selv) til ofre. I stedet bør der være en diskussion med fokus på de reelle problemer, der er knyttet til det enkelte køn – kvinde såvel som mand.

Selvfølgelig skal kvinder godskrives for deres arbejde på lige fod med mænd, og de skal ikke gøres til sexobjekter med krav om seksuelle ydelser til gengæld for en karriere. Men lad os få en reel debat om, hvordan det er at være mand og kvinde i Danmark på godt og ondt.

Hvilke roller er for så vidt ’selvvalgte’ af det enkelte køn med de fordele og ulemper, der er i disse roller?

Hvordan står de to køn reelt stillet i forhold til samfundets indretning, forventet antal leveår, lighed i sundhed, alkoholisme, psykisk sygdom, trafikdød, risiko for en kriminel løbebane, forældreret, mulighed for selvvalgt deltidsarbejde, livsløn, socialisering, uddannelse, social kontrol, karrieremuligheder, retten til egen krop, gensidig vold i familier og fordeling af opgaver i hjemmet?

Antropolog og tidligere chefredaktør på Weekendavisen Anne Knudsen gav allerede i slutningen af 1990’erne i et interview udtryk for, at vi lever i et kvindedomineret samfund. Hendes argument var blandt andet, at samfundet er indrettet på en måde, det gør det svært at vokse op og blive til mand.

Jeg kan være bange for, at det ikke er blevet lettere her i 2020 – men lad os få en mere nuanceret debat.

Sejret ad helvede til

Gøres kvinden til et sexobjekt, eller gør kvinden sig selv til et sexobjekt? Hvad tvinger en kvinde til at få opereret silikone i brysterne – en forventning kvinder imellem eller en forventning fra manden? Hvad får helt unge piger til at dele nøgenfotos af sig selv i en verden, der samtidig er blevet så snerpet og bornert?

Hvad får en kvinde til i 2020 passivt at vente på at blive friet til? Hvem skaber disse idealer og normer – er det mænd, samfundet som sådan, eller er det kvinder?

Hvorfor fordeles opgaverne i hjemmene og på arbejdspladserne, som de gør – hvad ønsker vi os hver især og som køn reelt af livet?

Som boomer på vej ud over savannen til mit sidste hvilested vil jeg, sikkert i en eller anden form for politisk ukorrekthed, advare om ukritisk at tage forhold fra USA og overføre dem til danske forhold – om det så er Black Lives Matter, #MeToo, skønhedsoperationer, datingadfærd, kropsforskrækkelse eller kønsroller i hjem og på arbejdspladser.

Samtidig vil jeg gentage Anne Knudsens ord om, at vi lever i et kvindedomineret samfund, hvor kvinderne udgør mere end halvdelen af befolkningen, er de bedst uddannede og har mest at sige i forhold til opdragelsen af børn.

Spørgsmålet er så, om kvinder fortsat skal/kan betragtes som ofre, eller om de, for at bruge den tidligere LO-formand Thomas Nielsens berømte ord, har sejret ad helvede til?

Sten Dokkedahl er uddannet sygeplejerske, far til to voksne børn og nu pensioneret

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels-Simon Larsen

Der var mange lighedsbestræbelser i vores yngre dage helt nede i det daglige og i vores arbejde. Som skolelærer gjorde jeg alt for at piger og drenge lærte det samme. Det gjaldt både teoretiske og praktiske fag, i udfoldelse og leg.
Sidst i 80’erne strammede det til, og så hed det sig, at børnene skulle til lære noget. Det betød, at de skulle lære at indgå i konkurrencesamfundet.
Kropskulturen delte sig i to, i kropsbevidsthed og i skønhedsideal.
Især kvinder er ofre i idealdyrkelsen, filler i læberne osv.
Reklameindustrien har fået lov at udnytte kvinderne.
Det blev en rå kultur vi fik, på overfladen pæn og borgerlig, underneden grusom. Hvorfor finder vi os stadig i det?

Marianne Jespersen, Dorte Schmidt-Nielsen, Lillian Larsen, Hans Houmøller, Flemming Berger, Christian Mondrup, Randi Christiansen, Mads Greve Haaning, David Zennaro, Carsten Svendsen, Eva Schwanenflügel, Viggo Okholm, Trond Meiring, mette alkjær og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
lars søgaard-jensen

Steen Dokkedahl - Det er ikke i orden, at konkrete mænd, der har relative magtpositioner til konkrete kvinder, som f.eks. leder vs. praktikant mv., forlanger at kvinden tager deres pik i munden. Det er ligegyldigt om der fremsættes eksplicitte trusler i form af f.eks. ødelagt karriere eller ej. Magtrelationen kræver et minimum af selvdisciplin.
Det ændrer ikke ved, at du har flere vigtige pointer i din kronik. De unge kvinders jagt på den perfekte krop og i det hele taget det at fremtræde lækre, shiny og attraktive kan opleves modsætningsfyldt. Det er utrolig trist, at det er blevet sådan at nøgne kroppe, der falder lidt udenfor et snævert skønhedsideal opleves som ulækre og udskammes. Det er et stort tilbageskridt i forhold til den frigørelse, du så beskriver, vi fik for 50 år siden.

Lillian Larsen, Anina Weber, Mads Greve Haaning, Peter Mikkelsen, Hans Larsen, Eva Schwanenflügel, Peter Krogh, Viggo Okholm, Trond Meiring og mette alkjær anbefalede denne kommentar

Lars: Søgaard.
Din direkte beskrivelse af problematikken i dag om magt og underkastelse synes jeg nu Steen meget klart ikke anerkender.
Men jeg synes faktisk at Steen rammer meget plet og vi ved godt at alt e ri forandring og det ville være unaturligt om hippietiden var blevet permanent, for den havde bestemt også sine skyggesider.
Den frihed kønnene have imellem sig kunne sørme også være hårdt for nogen af os.
Jeg har delt kronikken for jeg synes den er et godt indspark og som min kone og jeg lige konstaterede, så har USA stadig for megen indflydelse på vores tankegang, og ja hippiekulturen havde vel også sin ro der.

lars søgaard-jensen, Gert Friis Christiansen, Mads Greve Haaning og Jens Christian Jensen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Lars: Det er helt forkert at angribe Sten, som du gør. Jeg ser Stens bestræbelser i høj grad som lige ret og respekt mellem mænd og kvinder. Hippiekulturen havde sine skyggesider, men jeg mærker også tit en skjult misundelse fra angribernes side.

Carsten Svendsen

@lars søgaard-jensen
Jeg tror du "missede":
"Selvfølgelig skal kvinder godskrives for deres arbejde på lige fod med mænd, og de skal ikke gøres til sexobjekter med krav om seksuelle ydelser til gengæld for en karriere."

Malou Lauridsen

Man kan jo undre sig over at nypuritanismen og selvmodsigelserne sniger sig ind over alt. Fjerdebølgen har lært os at alle er smukke og unikke. Det er jo dejligt, så skal ingen føle sig ringere stillet på den konto... samtidig, tilbage på jorden.. “skønheds”-industrien boomer og fake ALTING er i høj kurs hos den opmærksomhedsliderlige ungdom der bader sig i snapchat-filtre og instagramposts mens de bliver deprimerede over for få likes.

Claus Bødtcher-Hansen

22/sep/2020

Altså ... Hver ting til sin tid ...

Et menneske er et menneske, uanset hvad
det har mellem ørerne og mellem benene :-) ...

Venlig hilsen
Claus

Randi Christiansen

Konkurrencestaten har korrumperet mennesker og natur.

Hippierne tabte slaget men endnu ikke krigen ...

Make love, not war - give peace a chance - og så blev han likvideret ...

FLOWER POWER

Hørt!
Kunne ikke have skrevet det bedre selv.

Gert Friis Christiansen

Velafbalanceret kronik der lægger op til samtale mere end til udskamning og had. Det er det vi har brug for. Mange gode iagttagelser.

Hans Houmøller

Meget fin kronik.
..., oh, milde kvinder, hvor har de magt?

lars søgaard-jensen

@Niels-Simon Larsen
Jeg er helt enig i din kommentar. Dog er min kommentar til kronikken ikke ment som et decideret angreb på skribenten; men jeg syne ikke helt han forholder sig til de oplagte grove eksempler på sexistisk udnyttelse af magt relationer vi hører om.

Randi Christiansen

Hørte i dag tv interview med tommy kenter, som i anledning af eget giftermål videregav sin bedstefars råd om altid, altid at gøre sin kone tilpas for, som han med et kærligt glimt i øjet sagde : det betaler sig. Det var på en måde morsomt - leveret af tommy den skælm.

Men vi skal være gode og kærlige mod hinanden. Og vi må ærlig talt snart finde ud af, hvorfor det går galt. Hvorfor er mennesker så fremmedgjorte fra deres indbyrdes forbundethed? Hvorfor har konkurrencestaten fået lov at invadere vores kærlighed til livet? Kampen for brødet? I så fald en kæmpe misforståelse, men ok, vi blir vel klogere ...

Hans Houmøller, lars søgaard-jensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Troels Ken Pedersen

I øvrigt er det lidt morsomt at se en selv-erklæret hippie beklage sig over al den indflydelse fra USA...

Jesper Pedersen

Tak for en indsigtsfuld kronik, selvom jeg ikke er gammel nok til at være en boomer.

Jeg er også overrasket over hvor hurtigt og ukritisk danske meningsdannere, som før i tiden var kritisker overfor amerikansk kulturimperalisme, helt ukritisk har overtaget amerikanske normer ikke bare om bonerthed, men også fx kulturel approtiation, blackfacing, osv.

Marianne Jespersen, Hans Houmøller og Malou Lauridsen anbefalede denne kommentar