Læserbrev

Forskningsminister: Ingen modsætning mellem fri forskning og målrettet grøn forskning

Regeringen vil insistere på at pege forskningen i en bestemt retning for at løse den grønne omstilling. De konkrete løsninger skal nemlig findes i et tæt samspil mellem forskning, erhvervsliv og myndigheder, skriver uddannelses- og forskningsministeren (S) i dette debatindlæg
Regeringen vil insistere på at pege forskningen i en bestemt retning for at løse den grønne omstilling. De konkrete løsninger skal nemlig findes i et tæt samspil mellem forskning, erhvervsliv og myndigheder, skriver uddannelses- og forskningsministeren (S) i dette debatindlæg

Sarah Hartvigsen Juncker

Debat
18. september 2020

Medlemmer af Det Unge Akademi kritiserer i Information den 12. september, at jeg vil sætte mere politisk retning på den grønne forskning.

Ja, vi vil insistere på i højere grad at pege forskningen i en bestemt retning. Det gør vi for at sikre, at forskningen er med til at løse den grønne omstilling.

Politisk blev vi sidste år enige om at øremærke 2,3 milliarder kroner til grøn forskning og pegede på en række konkrete områder, hvor der var behov for forskning. Den linje vil vi fortsætte. Og vi har ambitioner om at gå endnu længere i år. Både i forhold til ambitionerne og ved at være endnu mere konkrete i forhold til de udfordringer, forskningen skal bidrage til at løse.

Men hvordan forskningen udføres, hvilke resultater der nås frem til, og hvordan forskningen formidles, blander vi os ikke i.

Vi har blandt andet bedt klimapartnerskaber og andre dygtige mennesker om anbefalinger. Det er på den baggrund, at vi nu vil pege på forskningsområder, som særligt bør prioriteres, så vi kan lykkes med den grønne omstilling.

Vi ved for eksempel, hvor de store drivhusgasudledninger er, men på flere områder har vi ikke svar på, hvordan udledningerne skal reduceres. Dermed er der områder, hvor det ikke er et spørgsmål om at videreudvikle kendt teknologi, men hvor der er brug for videnskabelige nybrud. I modsætning til Det Unge Akademi ser jeg derfor ingen modsætning mellem grundforskning og forskning, der bidrager til at løse samfundsudfordringer.

Prioriteringen af de øremærkede midler skal desuden ses i lyset af, at der er et solidt fundament af basismidler til forskning på universiteterne, som prioriteres af universiteterne, ligesom Grundforskningsfonden og Danmarks Frie Forskningsfond støtter den frie forskning.

Det Unge Akademi giver også indtryk af, at forskning og udvikling skal ses som to adskilte processer, fordi forskningsmidler ikke bør støtte udvikling. Her er jeg helt uenig. I nogle tilfælde skal løsningerne findes gennem grundforskning, og i andre tilfælde handler det om at udnytte eksisterende viden og teknologi. Men de konkrete løsninger findes gennem et tæt samspil mellem forskning, erhvervsliv og myndigheder.

Når Danmark har en global rolle, for eksempel i at udbrede vindenergi og bekæmpe sukkersyge, er det blandt andet, fordi vi inden for de områder har haft et tæt samspil mellem forskning og udvikling.

Ane Halsboe-Jørgensen er uddannelses- og forskningsminister (S).

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her