Kommentar

Georg Metz: Når bossen bløder

Machiavelli i ærbødig erindring
’Thulesen Dahl er endnu en yngre mand, der virker mere sympatisk end hans periodisk luftede fordomme om andre folk end indfødte i Thyregod og omegn. Hvem siger at man skal være politiker hele livet? Hvad med at prøve noget andet, mens tid er,’ skriver Georg Metz i denne kommentar.

’Thulesen Dahl er endnu en yngre mand, der virker mere sympatisk end hans periodisk luftede fordomme om andre folk end indfødte i Thyregod og omegn. Hvem siger at man skal være politiker hele livet? Hvad med at prøve noget andet, mens tid er,’ skriver Georg Metz i denne kommentar.

Anders Rye Skjoldjensen

25. september 2020

Den dag de undergivne føler, at de ikke mere skylder deres leder noget, hverken tak eller frygt, er nedtællingen begyndt. Det går kun én vej: mod afgrunden. Lederens mindste handling eller udtalelse bliver tolket negativt og lægges oven i den dynge af bebrejdelser, som alle fra nu af kun kappes om at gøre større. Ingen ønsker uanset tidligere loyalitet at slå følge med lederen.

Lederen kan kun vende den truende situation, hvis der enten opstår en akut trussel udefra, eller lederen overbeviser de toneangivende om, at truslen er overhængende; eller ved at lederen slår så hårdt ned på en af sine nærmeste i ledelseslaget, måske oprørets mere eller mindre fordækte anstifter, at respekten – og frygten – kan etableres på ny.

Machiavelli skriver i sit hovedværk Fyrsten fra 1532 om magtens væsen:

»En fyrste bør […] ikke bekymre sig om anklagen for at være grusom, hvis det er for at holde undersåtterne forenede og trofaste; thi med ganske få eksemplariske afstraffelser vil han være mere barmhjertig end dem, som på grund af for megen barmhjertighed lader opstå uorden, hvoraf affødes drab og røverier …«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Mads Greve Haaning
  • Claus Bødtcher-Hansen
  • Tino Rozzo
  • Lars Koch
  • Kim Folke Knudsen
  • Olaf Tehrani
  • Tommy Clausen
  • John Scheibelein
  • Maj-Britt Kent Hansen
  • Anker Heegaard
  • Kurt Nielsen
  • Lillian Larsen
  • Marianne Stockmarr
  • Eva Schwanenflügel
  • erik pedersen
  • Torben K L Jensen
Mads Greve Haaning, Claus Bødtcher-Hansen, Tino Rozzo, Lars Koch, Kim Folke Knudsen, Olaf Tehrani, Tommy Clausen, John Scheibelein, Maj-Britt Kent Hansen, Anker Heegaard, Kurt Nielsen, Lillian Larsen, Marianne Stockmarr, Eva Schwanenflügel, erik pedersen og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

Genialt Metz - Du lader tilskueren få den tanke at det er Mette F. det drejer sig om og bruger Machiavelli i historien om Bossen i Dansk Folkeparti´s langsomme selvmord instrueret af selveste dronningen der derefter overtager hans politik som sig egen. Fantastisk som du kan Metz.

Torben Lindegaard

@Georg Metz

Uha - disse partiregnskaber kan skam være indviklede.

Der er sikkert mange, der kan huske Ole Sohn.

Han var formand for Centralkomiteen i Danmarks Kommunistiske Parti 1987-1991.
Så blev han SF'er og Erhvervs- & Vækstminister i perioden 3. oktober 2011 til 16. oktober 2012 -
altså godt og vel et år.

I hele sin periode som Erhvervsminister benægte Ole Sohn ethvert kendskab til det såkaldte "USSR-Guld" - ikke at penge var tilflydt det kommunistiske parti fra Sovjetunionen; men han havde som formand aldrig anet noget .... !!

Så partiregnskaber kan være noget så kringlede.

Ole Arne Sejersen

De småborgerlige drømmerier Metz her fremfører, er en mat udgave af tidligere tiders aggressive.
Jeg erindrer stadig hans omtale af Pia Kjærsgaard, Folketingets formand, som 'en so, han ikke ville spilde sine tankeperler på'.
Men småborgerlige er de stadig.

Kim Folke Knudsen

@Georg Metz

Det er alt for tidligt at afskrive DF. Partiet har en stort vælgerbase i Danmark, som ved sidste valg stemte i protest over VLAK samarbejdet på Socialdemokraterne. Men vælgerne kan hurtigt vende tilbage, hvis de får nok af nye grønne afgifter og fortsat centralisering af landets offentlige institutioner.

Ønsket om at være fri for indvandring og flygtninge fra Mellemøsten er helt intakt, og et eneste socialdemokratisk fejltrin kan sætte en bevægelse mod DF i gang igen. Partiet DF har erfarne og dygtige politikere, formandskrisen er et mediestunt, som er overdrevet. DF kan sagtens finde sig til rette både med Kristian Thulesen Dahl som formand og hvis der kommer en efterfølger med efterfølgeren: Morten Messerschmidt ?.

Partiet har ovenikøbet på det seneste forbedret sig ved at inddrage baglandet aktivt i diskussionen af årsagerne til valgnederlaget i år 2019. Det glæder en person med liberale rødder som undertegnet. Så topstyret var partiet altså heller ikke, som jeg ellers var overbevist om for et år siden.

Det der kan blive en fælde for DF, er vis partiet lader sig rive med af Nye Borgerlige og Rasmus Paludan, som vil stå i kø med en stadig strøm af nye forslag, der sikrer at Islam styrer mod nul indflydelse i det danske samfund og at vi for bestandig lukker af for indvandring og flygtninge fra Mellemøsten. Her må DF finde et afbalanceret ståsted som nationalstatens vogter, men som også lægger kant til mere højreekstremistiske bevægelser.