Kommentar

Georg Metz: Statsministeren skal passe på, at hun ikke lader sig forføre af tidens autokratiske tendenser

Proportionernes trange kår fra midten og udefter
’Efter fredningen af omskæringen slog statsministeren fast, at Danmark lukker af for strandede, nødstedte, forældreløse børn i nedbrændte lejre og børn, hvis forældre gik i terrorens tjeneste. Konsekvensen i moralen er klar som mudder,’ skriver Georg Metz i denne kommentar.

’Efter fredningen af omskæringen slog statsministeren fast, at Danmark lukker af for strandede, nødstedte, forældreløse børn i nedbrændte lejre og børn, hvis forældre gik i terrorens tjeneste. Konsekvensen i moralen er klar som mudder,’ skriver Georg Metz i denne kommentar.

Louisa Gouliamaki

18. september 2020

Det tjener statsministeren og Venstre til ære at omskæringsforbuddet blev lagt tilbage i den skuffe for bøvlede sager, der med mellemrum trækkes frem på foranledning af opmærksomhedshungrende politikere.

Trods 80 procent af den danske befolknings ønske om et forbud, vandrer til stadighed – som stof til eftertanke også i billedlig forstand – godt en tredjedel af verdens mandfolk rundt uden forhud. Det er ikke så få at lægge sig ud med. Jøderne, for hvem omskæring er en forudsætning for at være lige netop dét, blev gjort til hovedsagen, men udgør et forsvindende mindretal af de beskårne.

Så meget desto mere bemærkelsesværdigt når statsministeren ikke med ét ord nævnte de danske muslimer, dem, som hun opsøger på Motalavej, når der er ballade. Det hensyn statsministeren mente, at Danmark skylder jøderne omfattede ikke indvandrerdrengene, som en kværulantisk natur kunne finde på at forestille sig i den grad krænkede over tilsidesættelsen, at de måske fremover optræder endnu dummere, end statsministeren hævder, og så snart de møder en uomskåret socialdemokrat i toget til Tåstrup, stikker ham et par flade.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Maj-Britt Kent Hansen
  • Eva Schwanenflügel
  • Anders Reinholdt
  • Tommy Clausen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Kurt Nielsen
  • Eva Kjeldsen
  • Ib Gram-Jensen
  • erik pedersen
  • Torben K L Jensen
Maj-Britt Kent Hansen, Eva Schwanenflügel, Anders Reinholdt, Tommy Clausen, Bjarne Bisgaard Jensen, Kurt Nielsen, Eva Kjeldsen, Ib Gram-Jensen, erik pedersen og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Georg Metz

Marie Krarup stillede op til Folketingsvalget.
Vælgerne viste hende tillid med 1.618 personlige stemmer - og vælgerne har krav på, at hun repræsenterer dem i hele valgperioden.

Det tjener Marie Krarup til ære, at hun bliver siddende valgperioden ud.

Det bliver næppe overdrevent morsomt -
hun er allerede blevet beskyldt for faneflugt af Søren Espersen !!

Poul Anker Sørensen

Børnene har jo ikke valgt deres forældres præference for Islamisk Stat frem for Mjølnerparken. Konsekvensen for de afviste mindreårige danskere i de elendige lejre svarer til, at forhudsbeskårne drengebørn, ved et eventuelt omskæringsforbud en dag, bliver sat i spjældet for fædrenes religiøse ambitioner. Kan afvisningen af børnene virkelig være færdigdrøftet i regeringen?

Du vrøvler igen Georg Metz, og blander pærer og appelsiner.
Omskæring er og bliver Børnemishandling og intet andet, stop dog dit "korstog"
,

Tino Rozzo, Hans Larsen, Birgitte Johansen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar

Poul Anker Sørensen mener du at det ikke er børnemishandling at lade børn blive i de lejre?
Mvh Hanne Pedersen

Kirsten Lindemark, Eva Schwanenflügel, Gitte Loeyche og Ete Forchhammer anbefalede denne kommentar
Poul Anker Sørensen

jo, helt sikkert, vi skal selvfølgelig hente så mange vi kan !

Tino Rozzo, Thomas Tanghus, Gitte Loeyche, Birgitte Johansen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Allan Nørgaard Andersen

Hvad er logikken i Metz´ argumentation:
Da børnene i lejrene ikke har valgt deres egne forældre, bør de IKKE kunne fastholdes i lejrene alene på grund af forældrenes overbevisning
og
Da børn af jødiske forældre ikke har valgt deres egne forældre, bør de NETOP kunne omskæres alene på grund af forældrenes overbevisning.
...
Det fortsætter med at være frustrerende at modstanderne af forbud mod omskæring ikke selv vil være med til at finde et almengyldigt moralsk princip, der kan gøres gældende. Ingen (nåh, jo, Maria Krarup) ville jo acceptere en argumentation der gik på at forbuddet mod forældres korporlige afstraffelse af deres børn, hvilket ellers har været en fast bestanddel af vores kultur siden Arilds tid, tvinger dem, der går ind for den form for opdragelse, til at forlade landet. Altså må vi tillade forældre at slå deres børn.

Poul Anker Sørensen og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar

@Det tjener statsministeren og Venstre til ære at omskæringsforbuddet blev lagt tilbage i den skuffe for bøvlede sager, der med mellemrum trækkes frem på foranledning af opmærksomhedshungrende politikere.@

Var det ikke et borgerforslag?