Kronik

Humanist: Jeg var ved at forråde mig selv, da jeg søgte job som salgskonsulent

Da jeg som nyuddannet humanist læste det ene kritiske indlæg mod arbejdsløse humanister efter det andet, begyndte jeg at tvivle på mit studievalg og mit værd. Men nyuddannede skal stå ved deres valg og identitet, skriver gymnasielærer Denis Tatarevic i dette debatindlæg
På nærmest religiøs facon forsøgte jeg at udhungre tvivlen ved at messe for mig selv igen og igen, at jobbet som salgsassistent var godt lønnet, at virksomheden var succesfuld, og at der var gode muligheder for at avancere inden for salgs- og marketingbranchen. Men min messen var forgæves, skriver Denis Tatarevic i dagens kronik. Det passede bare ikke med hans identitet som uddannet kandidat i filosofi bare en halvanden måned tidligere.

På nærmest religiøs facon forsøgte jeg at udhungre tvivlen ved at messe for mig selv igen og igen, at jobbet som salgsassistent var godt lønnet, at virksomheden var succesfuld, og at der var gode muligheder for at avancere inden for salgs- og marketingbranchen. Men min messen var forgæves, skriver Denis Tatarevic i dagens kronik. Det passede bare ikke med hans identitet som uddannet kandidat i filosofi bare en halvanden måned tidligere.

Jakob Dall

Debat
14. september 2020

»Hvorfor valgte du at læse filosofi« spurgte HR-chefen mig, mens han med tungen fugtede venstre tommelfinger og nonchalant bladrede i mit CV. Assistenten sad på stolen ved siden af som en armløs statue og kiggede på mig uden at blinke.

Jeg lænede mig langsomt ind over det aflange, hvide bord og kiggede ned på mine foldede hænder. Telefonerne ringede skamløst uden for det tunge mødelokale. En varme spredte sig op i ansigtet, imens jeg søgte efter et svar, som ville få mig tættere på et job.

Når man studerer fem år på universitetet, ændrer ens selvbillede sig; overbevisninger, værdier, interesser og social omgangskreds forandres, udskiftes, annulleres, hvilket giver et andet ståsted i tilværelsen.

Pludselig at skulle beskæftige sig med noget, som ingen relation har til ens identitet, kan føles som et svigt imod en selv.

Der er nogle indre mekanismer, hvis funktioner er at beskytte selvet mod det, som inden for psykologien kaldes kognitiv dissonans; sindet søger at opretholde en indre kontinuitet og overensstemmelse mellem selvbilledet og handlinger, og hvis man gør noget, som truer denne harmoni, kan man opleve tvivl og angst, et tab af mening. Dette er muligvis en kendsgerning, som den hårde kritiker af akademikeren enten ikke er sig bevidst eller vælger at overse.

Med vrangen ud

Jeg fik ikke jobbet. Jeg fik at vide, at jeg ville være for motiveret til at løse opgaver ud over stillingen som salgskonsulent, og da det ikke kunne lade sig gøre, var de bange for, at jeg ville komme til at kede mig. Med andre ord var jeg ikke specifikt motiveret for lige netop denne stilling.

Den analyse var ikke helt forkert, for inden jeg søgte jobbet, samt under og efter jobsamtalen, var jeg i tvivl om, hvorvidt jeg overhovedet ønskede stillingen. På nærmest religiøs facon forsøgte jeg at udhungre tvivlen ved at messe for mig selv igen og igen, at jobbet var godt lønnet, at virksomheden var succesfuld, og at der var gode muligheder for at avancere inden for salgs- og marketingbranchen. Måske allervigtigst at jobbet ville pynte på CV’et.

Men min messen var forgæves, og jeg tror, jeg ved hvorfor.

Halvanden måned inden jobsamtalen blev jeg uddannet kandidat i filosofi med tilvalg i psykologi. Da jeg kort efter indfandt mig til det obligatoriske velkomstmøde hos Magistrenes A-kasse indså jeg, at navlestrengen, som havde forbundet mig til universitetet i fem lange år, var klippet over.

En forsamling af akademiske hoveder med udtryksløse blikke skriblede tegninger på Magistrenes notesblok med Magistrenes rød-hvide kuglepen.

Selv om jeg var tilfreds med og ikke mindst taknemmelig for min a-kasses indsats for at hjælpe mig på vej til at få et arbejde, gik der ikke længe, før jeg befandt jeg mig i en eksistentiel sprække, hvor alting og ingenting var på samme tid.

Mine hverdage begyndte at minde om urolige søvnløse nætter, hvor man ubemærket gynger ind og ud af drømme og har svært ved at skelne mellem fantasi og virkelighed. En væren, som vender vrangen udad.

Som dagene i kalenderen skred frem, og jeg læste det ene kritiske indlæg mod højtuddannede arbejdsløse humanister efter det andet, begyndte jeg at tvivle på mit valg og mit værd. Det gav ængsteligheden næring, og den voksede sig større og større med den følge, at fundamentet mellem mig selv og mine idealer begyndte at sprække.

Uden et arbejde i sigte for en humanist som mig, og samtidig en stigmatisering for et valg jeg havde truffet i god tro, hvad var værdien af min uddannelse så? Skulle jeg have læst økonomi, jura, medicin? Til elektriker, tømrer? Havde jeg forspildt muligheden for et godt liv? Ville jeg ende på bunden af samfundet? Hvordan så mine forældre på mig? Og det tungeste spørgsmål; hvad var jeg værd?

Identitetens dybde

»Hvorfor valgte du at læse filosofi?«

Spørgsmålet fra HR-chefen efterlod mig stum, fordi tvivlen på det tidspunkt havde overtaget magten. Jeg ledte efter et svar, som ville behage mine forhørere, og da jeg endelig brød stilheden og svarede, var svaret ikke mit eget. Den våde tommelfinger stoppede med at bladre og den armløse statue smilede et skævt smil.

Fra jeg søgte jobbet som salgskonsulent, til jeg fik et afslag, forsøgte jeg at ignorere den identitet, jeg havde brugt de seneste fem år på at opbygge. Jeg følte det som et nødvendigt træk, da det i min verden umiddelbart ikke var muligt at forene min lange humanistiske uddannelse med et job som salgskonsulent. Og hvis min humanistidentitet enten havde en ringe eller ingen markedsværdi, og mit valg og uddannelse blev set ned på, virkede en stilling som salgskonsulent inden for marketing mere profitabel.

Men identiteten er ikke en dragt, man kan tage af og på efter forgodtbefindende.

Dette betyder bestemt ikke, at man ikke kan træffe et valg, som strider imod ens identitet, eller at man ikke bør gøre det nogle gange. Eller at man som akademiker er for fin til at arbejde som salgskonsulent eller i Aldi. Det er ikke pointen.

Derimod handler det om, for nu at bruge et økonomisk sprog, at når man har investeret hele sit selv i et langtidsvarende identitetsprojekt, er det ikke bare sådan at ignorere prisen for investeringen.

Økonomerne har endda et begreb for dette: sunk cost bias. Med andre ord har vi mennesker en tendens til at hænge fast i valg, vi har truffet, hvis omkostningerne forbundet med valget har været store. Fem år i et intimt ægteskab med et studie er en omfattende omkostning.

På grund af min situation begyndte jeg at tro, at mit valg var forkert. Men det rigtige valg står altid i et forhold til det tidspunkt, valget træffes på. Det betyder selvfølgelig ikke, at større valg i livet ikke skal træffes med omhu og eftertanke. Jeg køber ikke ideen om, at man bare skal følge sin lidenskab, hvis det betyder, at man følger den blindt. Lidenskaben har en pris, som man skal være villig til at betale.

Men vi er sjældent rene økonomiske væsener, når vi træffer beslutninger. Hvis jeg havde evalueret valget om at læse filosofi i lyset af den arbejdsløse situation, jeg befandt mig i, så ja, så kunne jeg have dømt det som et forkert valg. Men den konklusion ville have været for nem.

Stå ved dig selv

Noget tid efter jobsamtalen var jeg så heldig at få en stilling som gymnasielærer, hvilket er en utrolig meningsfuld og givende beskæftigelse. Den ansættelse satte flere tanker i gang; at jeg var arbejdsløs efter den lange videregående uddannelse var en krævende kamp. Men den var mere krævende, end den i princippet havde behøvet at være.

Jeg indså, at jeg kæmpede mod en magt, som jeg ikke egenhændigt kunne besejre; en ydre verden, som forsøgte at presse mig til det, jeg vil kalde for eksistentiel konformitet. En åndelig tilstand, hvor man har forladt sig selv.

Mit forsøg på at skjule min identitet over for omverdenen gjorde mig fortvivlet. Jeg var i gang med at frasige mig ansvaret for det valg, jeg traf det smukke forår i 2014, og dette bidrog kun til en sværere tid som arbejdsløs.

Min appel til de nyuddannede og arbejdsløse er derfor følgende: Stå ved dit valg og din identitet. Undgå at svigte dit tidligere selv, fordi røster udefra er fordømmende og uddannelsen svær at omsætte til arbejde.

Vi behøver heller ikke at give afkald på os selv, når vi påtager os arbejde, som umiddelbart ikke møder vores forestillinger og afspejler vores uddannelsesidentitet. Derimod skaber vi nye betingelser for selvet, hvor identiteten kan finde alternative former og udtryk.

Denis Tatarevic er gymnasielærer.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Martin Kristensen

Denis Tatarevic danser fint rundt om den varme grød, men går aldrig rigtig til biddet.

Hvorfor er hans identitet hængt op på ikke at arbejde som salgskonsulent?

Jeg tror alle kan forstå at han hellere vil arbejde indenfor sit fag, og når/hvis en mulighed for at gøre det (her som gymnasielærer) byder sig, så er han øjeblikkelig på. Men hvad er det, der gør at han ikke kunne arbejde med noget andet (ikke kunne forene sin uddannelse med at arbejde som salgskonsulent) indtil denne mulighed åbenbarede sig?

Der er absolut ingen, der ville forhindre ham i at fordybe sig yderligere i sit stofområde med siden af, og af lyst. Tværtimod ville et indblik i andet end den danske uddannelsesverden formodentlig katalysere større filosofisk indsigt end nok så mange teoretiske værker.

jan sørensen, Finn Sørensen, Ole jakob Dueholm Bech, Danny Hedegaard, Else Marie Arevad, Carl Chr Søndergård og Claus Nielsen anbefalede denne kommentar
Claus Bødtcher-Hansen

14/sep/2020

Ja, kære Denis Tatarevic,
lige inden du søger jobbet som salgskonsulent,
kunne du jo spørge dig selv: Hvad vil jeg gerne
opnå, og hvad vil jeg gerne bidrage med - i det
job, og på længere sigt :-) ...

Venlig hilsen
Claus

Niels Johannesen

"Pludselig at skulle beskæftige sig med noget, som ingen relation har til ens identitet, kan føles som et svigt imod en selv."

Det her er virkelig en interessant formulering - ideen om, at den eneste værdige beskæftigelse er, at reflektere over sig selv og sine egne livsvilkår er dybt symptomatisk og for mig at se en stor del af problemet i moderne humaniora - den er formentlig medvirkende til at mange humanistiske kandidater bliver arbejdsløse - på et dybere plan er den også en del af forklaringen på den meget degenererede tænkning der i disse år strømmer ud af de humanistiske læreanstalter: identitetstænkningen i alle dens mere eller mindre forfærdelige afskygninger.

jan sørensen, Birgitte Simonsen, Claus Nielsen, Ole jakob Dueholm Bech, Danny Hedegaard, Carl Chr Søndergård og Bent Nørgaard anbefalede denne kommentar

Uden at kende noget til psykologi ud over det jeg selv kan observere, har jeg grublet over det samme spørgsmål. Hvordan lever man i overensstemmelse med sig selv. Selvet og selvforståelsen er vel et grundvilkår i livet. Det nytter ikke at leve ude af trit med sig selv. Man ender som en slags dissident i eget liv.

Nogle kan åbenbart beskæftige sig med hvad som helst og være tilfredse. Måske ejer de ikke evnen til at reflektere over selvet.

Efter min mening har det her ikke meget at gøre med den identitetspolitk man diskuterer i øjeblikket, men mere om et grundvilkår i livet, som har været behandlet i litteraturen lige siden man begyndte at skrive.

Jon Mangerel, Lars Løfgren, Lise Lotte Rahbek og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Åh, der er håb endnu.

Jan Fritsbøger

hvis man som udgangspunkt har valgt at bruge sit liv til gavn for menneskeheden vil et job som salgskonsulent absolut være at fornægte sig selv, for al form for marketing er i sin substans skadelig for menneskeheden, i hvert fald når man har erkendt at meningen med livet IKKE er at maksimere forbruget og gøre sig til ejer af flest mulige ting !
desværre har menneskeheden som helhed ikke gjort denne fundamentale erkendelse og er derfor så dysfunktionel som tilfældet er. ( en trussel imod sig selv og alt andet levende her på jorden )