Siden liberaliseringen af landbrugsloven i 2015 er der til udgangen af 2018 registreret cirka 66.500 solgte hektar til udenlandske opkøbere og kapitalfonde. Til sammenligning dækker Fyn rundt regnet 300.000 hektar, og eftersom registreringen kun er foretaget af Danmarks Statistik til udgangen af 2018, kan det meget vel være et langt større areal i dag – måske halvdelen af Fyns størrelse.
På kun fem år?
Det er sikkert skudt forbi, men der skal ikke megen hovedregning til at se, hvor lang tid det vil tage at opkøbe, hvad der svarer til en hel landsdel i det nuværende tempo. Det kan gøres på skræmmende kort tid.
Endnu en medvirkende årsag til, at Danmark kan blive opkøbt hurtigt, er, som journalist Kjeld Hansen har gjort opmærksom på i Politiken, at det kun er omkring 0,6 procent af befolkningen, som ejer mere end 60 procent af hele Danmarks areal. Årsagen til koncentrationen af ejerskabet er, at de danske landbrug er blevet færre, men også langt større – og dermed er der nu kun ganske få ejere, der skal sætte et ’til salg’-skilt op, for at Danmark reelt kommer på udenlandske hænder.
Ser vi på ejerne af den danske landbrugsjord, ringer alarmklokkerne igen, for de danske landmænd er pensionsmodne. Landmænds gennemsnitsalder er nemlig steget de seneste ti år.
Beregninger fra SEGES viser, at i 2019 var en gennemsnitlig dansk landmand over 56 år, og i 2017 var der hele 5.600 heltids- og deltidslandmænd over 64 år. Det er derfor forventeligt, at antallet af ’til salg’-skilte vil stige drastisk de kommende år, og hvad værre er, er der ikke nødvendigvis nogen til at tage over, for hvem vil og hvem kan gældsætte sig på så store bedrifter som nyuddannede?
Det lugter af en god handel for de udenlandske kapitalfonde, for hektarpriserne vil falde, når der ikke er nogen til at tage over, og det er kun kapitalfondene, der har finansielle ressourcer til at opkøbe landbrugene.
Begræns svineproduktionen
Det ligner den perfekte storm, og – som Lone Andersen har udtalt i sin egenskab af formand for de familieejede landbrug i 2014 – var det op til liberaliseringen af landbrugsloven paradoksalt nok daværende fødevareminister Dan Jørgensen (S) og erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S), der satte sig i spidsen for at gøre op med det historiske selveje i dansk landbrug. Dan Jørgensen er nu klimaminister og skal finde en politik for at mindske fremtidens storme, og Henrik Sass Larsen er nu administrerende direktør for, ja, brancheorganisationen for venture- og kapitalfonde.
Et af Danmarkshistoriens mest berømte forlig er Kanslergadeforliget fra 1933, der i dag betragtes som starten på velfærdsstaten. Et af elementerne i forliget var, at staten hævede priserne på kød, opkøbte kreaturer fra de nødlidende landmænd og delte kødet ud til de mange arbejdsløse. Den berømte omfordelingspolitik, som har karakteriseret velfærdsstaten siden, blev ikke kun hjulpet på vej af et progressivt skattesystem, men også af en progressiv landbrugs- og socialpolitik, der demokratiserede kødet på tallerknen.
Velfærdsstaten har imidlertid de seneste år været under afvikling og kan bedst karakteriseres sådan, som professor Ove Kaj Pedersen har formuleret det, nemlig som en konkurrencestat, der er i konkurrence med andre nationer i en globaliseret verden.
Det er derfor ikke underligt, at Henrik Sass Larsen og Dan Jørgensen tog konkurrencestaten til sig, og at der skete en liberalisering af landbruget, hvor der blev åbnet op for den globale konkurrence om den danske jord. Landbruget var nemlig i krise, gælden astronomisk og behovet for tiltrængt kapital stort.
Men konkurrencestaten er ved at blive en historisk parentes, for på lige fod med velfærdsstaten har ikke kun demokratiseringen af kødet på de danske tallerkner, men også den globale eksport af dansk svinekød vist, at CO2-aftrykket skal drastisk ned, hvis det skal lykkes at nå klimamålene.
Som Ole Færgeman, Tonny Hansen og Henrik Kuske Schou fra Frie Bønder for nylig har gjort opmærksom på, viser nye beregninger fra World Resources Institute og Landbrug og Fødevarers egne rapporter, at alene svinesektoren står for 26,5 millioner ton drivhusgasser om året. Det er mere end halvdelen af landets samlede udledninger på cirka 50 millioner tons drivhusgasser.
De påpeger også, at der i disse beregninger ikke er medregnet transport og bearbejdning, og selv om vi ved, at danskerne er glade for kødet, går langt størstedelen til eksport med skibe og fly, hvorved andelen af udledte drivhusgasser bliver endnu større.
Det betyder, at hvis hele svineproduktionen blev fjernet fra landkortet, ville vi være mere end godt på vej mod de 70 procents reduktion af skadelige klimagasser.
Derfor er det desto mere problematisk, at det danske landbrug er en sektor, der er på vej på pension, og som er ved at blive opkøbt. For derved er vi ved at miste vores suverænitet. Og hvordan kan vi så løse klima- og biodiversitetskrisen?
Et nyt kanslergadeforlig
Hvis konkurrencestaten var en forudsætning for velfærdsstatens overlevelse i en kort årrække, skal den bæredygtige stat blive det inden så længe. For ellers når vi ikke i nærheden af, at vores børn kan arve en jord og fødevareproduktion, der ikke afgiver, men binder CO2. Det forudsætter imidlertid, at vi selv har ejerskabet, og at landbrugsjorden ikke bliver solgt til udenlandske kapitalfonde, der også masseproducerer svin.
Kanslergadeforliget var et storstilet svar på sin tids krise. Nu står vi med en ny krise, igen med landbruget i centrum. Det kræver en politisk løsning af tilsvarende dimensioner.
Landbruget skal igennem en massiv omstilling, og landmændene kan ikke gøre det alene. Derfor er der behov for at gentænke, hvordan vi kan få nye former for ejerskab til landbrugsjorden, hvor vi er forpligtet til at dyrke efter bæredygtige principper.
Der er ingen grund til at kritisere landbruget, for vi har alle sammen vendt det ryggen, efterspurgt alt for billige fødevarer og ikke været opmærksomme på, at et gældsplaget landbrug naturligvis ikke kan omstilles, så længe der mangler kapital. Det ved vi nu.
En revitalisering af andelsejede og foreningsbaserede landbrug, hvor vi alle sammen bliver gårdejere, er derimod én løsning. En måde at lave den nye omfordeling på vil være at lave støtteordningerne om og lade dem tilfalde demokratisk ejede landbrug på betingelse af, at der bliver lavet naturgenopretning, plantet skov, drevet skovlandbrug eller dyrket grøntsager, der har et langt mindre CO2-aftryk.
Vi er verdensberømte for andelstanken og vores rige foreningsliv. Det sidder på rygraden, så det kan sagtens lade sig gøre. Men det kan kun ske, hvis der er politisk vilje, og vi alle sammen træder til, for tiden er ved at løbe ud.
Vi ved, at klimakrisen kræver en enorm omstilling og desværre økonomiske ofre. Men det behøver ikke at være sådan for dansk landbrug, hvis vi får modeller, hvor vi alle sammen kan købe en bid tilbage af landet og begynde på den tiltrængte genopretning. Men handler vi ikke nu, bliver vores børn og børnebørn ofre for, at vi ser passivt til.
Rasmus Willig er sociolog og formand for Andelsgaarde.
20/sep/2020
JA, jeg er helt enig,
vi skal alle bevare al dansk land-
brugs-jord på danske hænder !!!
Venlig hilsen
Claus
Er nogenlunde enig i hovedbudskabet at vi skal have mindre svineproduktion, flere grøntsager og bedre generationsskifte. Men det er en ulogisk sammenblanding af tingene. Svin er på mange måder noget svineri, men det gælder uanset, hvem der ejer dem. Der var svinebaroner, før der kom kapitalfonde. Og jordbrug ejet af kapitalfonde kunne vel også være grønne, hvis rammelovgivningen rimelig stram. Hvad gør i den forbindelse forskellen på, om 'vi selv' (danske statsborgere formoder jeg) ejer jorden? Staten har aldrig haft råd til (eller prioriteret) opkøb af landbrugsjord. Den gamle SF-ide om at oprette en statslig jordbrugsfond var en konkret mulighed for at komme i gang. Den blev skudt ned flere gange. Den økologiske jordbrugsfond er en udmærket ide, men den har alt for lille kapital til virkelig at forandre noget.
Er nogenlunde enig i hovedbudskabet at vi skal have mindre svineproduktion, flere grøntsager og bedre generationsskifte. Men det er en ulogisk sammenblanding af tingene. Svin er på mange måder noget svineri, men det gælder uanset, hvem der ejer dem. Der var svinebaroner, før der kom kapitalfonde. Og jordbrug ejet af kapitalfonde kunne vel også være grønne, hvis rammelovgivningen rimelig stram. Hvad gør i den forbindelse forskellen på, om ’vi selv’ (danske statsborgere formoder jeg) ejer jorden? Staten har aldrig haft råd til (eller prioriteret) opkøb af landbrugsjord. Den gamle SF-ide om at oprette en statslig jordbrugsfond var en konkret mulighed for at komme i gang. Den blev skudt ned flere gange. Den økologiske jordbrugsfond er en udmærket ide, men den har alt for lille kapital til virkelig at forandre noget.
Danskerne har tilsammen omkring 1 billion kr stående på anfordringskonti, så det er jo ikke fordi der mangler penge. Det er jo også et billede på ubalancen, at de bare står der og ikke cirkulerer men blot bliver flere og flere. Så måske mangler der vilje og måske også veje. Men Andelsgaarde.dk er jo bare en af flere muligheder for at gøre noget og ikke kun snakke om, hvad andre burde gøre.
Det er nok lettere at styre udenlandske kapitalfonde i klimavenlig retning end at overbevise danske selvejerbønder om, at forandringer er nødvendige.
Jeg syntes da det er en meget atraktiv tanke: lad os alle eje mere af Danmark i fællesskab med andelstanken som ledetråd. Det kunne sikkert også hjælpe unge landmænd i gang uden den store starthullerne, hvis der er ville til formelt at være bestyrer og ikke ejer.
'Den økologiske jordbrugsfond er en udmærket ide, men den har alt for lille kapital'.
Ja, men danskerne kan tilføre den mere kapital.
Kapitalismens eneste formål er at skabe et system, hvor almindelige mennesker udbyttes til fordel for de rige. At kapitalismen kaster sig over landbruget er ikke noget nyt. Der har været advarsler i diverse medier derom i årtier. Da over 60% af alle landområder i Danmark er udlagt til landbrugsjord vil Danmark snart være opkøbt af kapitalfonde fra de mest investeringsstærke fonde kloden rundt.
Når jorden er opkøbt, så er det slut med økologisk landbrug og hensyn til naturen. Så er det KUN profit, som tæller. Det er den eneste interesse en kapitalfond har. Intet andet. De er som parasitter, der kommer og udbytter alt af værdi. Og når alle værdier er realiseret, rejser de videre for at finde nye værdier at opsluge. Tilbage står befolkningen med regningen til oprydningen af skaderne.
Det kan godt ske der ikke flyder så meget gods over alverdens havneterminaler lige nu. Men globaliseringen er slet ikke slut. Den er først lige begyndt.
I fremtiden kommer de 99% til at leve til leje hos og være daglejere for den 1%.
Men værst af alt, helt uden sammenligning. Kapitalismen nedbryder en hver form for moral og anstændig opførelse. Det er psykopaternes legeplads.
Jeg er ret enig i indlægget, der er bare det at pengene til investeringer er blevet mere og mere skævt fordelt. Jeg ser som en forudsætning for denne demokratisering af ejerskabet, at der virkelig bliver leveret på at rulle uligheden tilbage
"Og jeg anser EU som en form for fælles national enhed, hvor borgere og organisationer fra andre EU-lande lige så godt kan dyrke jorden, som danskere kan gøre det. Jeg og andre danske kan jo også dyrke jord i andre EU-lande."
EU er vel snarere en regional enhed, en union, en føderation in spe. Et imperium, kan det også kaldes ... og åbenlyst er det vel at et statsligt ejerskab af al land- og havareal vil stride grundlæggende mod den private ejendomsrets udfoldelse. Tanken om at der i dansk lovgivning kunne knæsættes et fælles, folkeligt ejerskab af dansk undergrund, land og hav, inklusive naturressourcerne, er fjern iht. det ideologiske landskab, men umulig iht. det juridiske - også qua vort EU-medlemsskab og de deraf implementerede lovgivninger m.m.
Jeg forstår slet ikke hvordan dette kan være et problem; vi har alt for mange svin og har vi intet behov for at gøre befolkningen til medejere af svinehusdyrhold. Ud over det enorme CO2 aftryk er der hele gylle misseren og den ødelæggende effekt på de Danske farvande samt problemerne omk. MRSA, ødelæggelse af regnskove og man kan blive ved. Alt i alt en enorm fremtidig samfundsomkostning der langt vil overstiger økonomiske fordele.
Ved behov for kritisk national infrastruktur er der muligheden for ekspropriering. Med det totale forfald af den Danske natur samt behovet for at opnå rent drikkevand og nedbringelse af CO2 aftryk er det bindende nødvendigt at omlægge store dele af landbrugsarealet til skov eller anden form for vild natur.
"det er kun kapitalfondene, der har finansielle ressourcer til at opkøbe landbrugene"
NEJ. Det er ikke rigtig. Den danske stat bør eller rettere sagt skal opkøbe alt landbrugsjord, som så forpagtes til interesserede kommende landpersoner.
At landbruget ejer over 60% af Danmark er både uhørt og forfejlet. Så staten skal på banen. Og det kan ikke gå hurtigt nok. Det vil være i vores alles interesse. Og det vil ikke være en udgift. Det vil tværtimod være en investering med økonomisk overskud på sigt. Ikke mindst når det gælder statens indflydelse på landbrugets udvikling hen i mod en økologisk bæredygtig drift.
Men det kommer desvære ikke til at ske. For det vil jo være socialisme og Danmark er jo kapitalistisk som Den-Lille-Svindler (V) konstaterede for nogle år siden for åben skærm.
Regeringens CO2 mål for 2030 kræver en reduktion af Danmarks CO2 udslip på 70% i forhold til udledningen i 1999. 35%, altså halvdelen af målet er allerede nået de seneste år med særligt installation af vindmøller og nedlukning af kul fyrede kraftværker. De resterende 35% kan nåes i et huk ved at stoppe eksporten af svine kød. Hele 80% af produktionen går til eksport. 21,2 millioner tons mindre CO2 udledning årligt. WAUUU.
Oven i købet vil enorme landbrugsarealer kunne udlægges til natur. Ligesom der vil blive en masse landbrugsjord frigjort fra konventionel drift til at kunne indgå i en økologisk drift. Så en stor del af de penge der mistes i eksport vil blive indtjent på store besparelser i omstilling til økologisk drift, samt enorme besparelse på vandmiljø området og sikre vores drikkevand mod ødelæggelse fra pesticider.
Tænk hvis det igen bliver muligt at fange en fisk i de danske indre farvande eller insekter, fugle og det resterende dyreliv kan opblomstre igen som den gang i Mormor og Farfars tid.
Det i sig selv er milliarder værd. I det mindste i min verden.
"Vi er verdensberømte for andelstanken og vores rige foreningsliv"
Hvilken drømme verden lever du lige i?
Siden 00'erne og Anders Fogh Andersen (V) blev statsminister med det formål at ændre de danske værdier er andelbevægelsen og det frivillige foreningsliv, hvor vi gør noget godt for hinanden i samlet flok, blevet skiftet ud med privatisering og kapitalisering af fællesskabet til fordel for konkurrencestaten, hvor vi alle skal lægge i krig med hinanden 24/7.
Ved det godt. Nu bliver jeg da også bare ved :-)
Men ved at nedlægge store dele af landbruget vil der årligt spares milliarder i landbrugsstøtte. Det er tæt på, at de eksport indtægter Danmark har på landbruget bliver ædt op af landbrugsstøtte. Dette skal også lige med i opgørelsen.
Jeppe lindholm - "Men det kommer desvære ikke til at ske. For det vil jo være socialisme og Danmark er jo kapitalistisk som Den-Lille-Svindler (V) konstaterede for nogle år siden for åben skærm"
Vi må fokusere på muligheder. Selvom vi lever i formørkede tider, er mulighedsfeltet altid åbent. Hvis man mister troen på, at det gode, sande, skønne og retfærdige kan virkeliggøres, har man tabt på forhånd. For hvis ikke fornuften vinder over konkurrencestatens vanvid kan det alligevel være lige meget. Så der sgu ik så meget ved at være her og bevidne menneskehedens deroute. Så længe der er liv ....
Inden vi tegner et fuldendt billede af fanden på vægen, bør vi måske også spørge, hvor mange kvadratkilometer landbrugsjord danske landmænd og investorer har opkøbt i Østeuropa og andre steder. Jeg kan huske en livlig trafik af danske delegationer, forretningsfolk og landmænd på rejser rundt i Østeuropa. Måske kompenserer det for noget af det "tabte" herhjemme?
David - moral er godt, dobbeltmoral dobbelt så godt? Nej, selvfølgelig ikke, og det er klart, at man i visionen for den miljø-og socioøkonomisk bæredygtige ny verden må holde sig konkurrencestatens privatkapitalistiske ressourceadministration fra livet.
Hvis du vil gøre noget så meld dig ind i andelsgaarde.dk - som mig 150 kr.
Absolut en præcis analyse af situationen i Danmark (tak for den Rasmus W.), den sætter 'skabet' hvor det skal stå! Vi kommer ikke i mål med den grønne omstilling og klimaambitionerne hvis ikke vi tør tage opgøret med landbruget! Det er især et politisk spørgsmål - og løsningen er en kæmpe reform! Og et spørgsmål/en udfordring om at vi får et nyt natursyn (det kræver uddannelse og nye uddannelser med det fokus). Vi kunne roligt lægge halvdelen af landet om til natur - og starte med at redde biodiversiteten. Dertil skal vi selvfølgelig også genskabe en kultur der er forankeret i jorden og en lokal fødevareproduktion. Et absolut stort projekt. Vil anbefale det som indsatsområde, frem for en ny bro over Samsø (kattegat-forbindelsen) - vi skal vælge vores kampe med omhu nu! Og dette er ligeså meget en kulturkamp som det er en natur/klimakamp. Jeg kan anbefale at læse Pia Lund Nielsen's kronik fra 27. april 2019 fra her i Information - om omlæggelsen af Danmark til natur. Link dertil: https://www.information.dk/debat/2019/04/biolog-lad-halvere-landbrugsare...
Og for de kommuner, de fonde og måske en gruppe ældre landbrugere, der vil have liv og læring på landet, så har vi (Øko-net) skabt en vision for at genfinde liv, læring og skabelse i hele landet - det projekt hedder Lev & Lær Gårde - og kan besøges her og på Sydfyn: http://www.levoglær.dk
Og når nu landbruget ikke engang tjener penge men må sælge ud til de kapitalstærke, som ikke betænker sig på at drive rovdrift på miljøet, ville det ærlig talt være klogt asap at omstille til bæredygtig avl.
Det lange syn overlader vi til kina eller hvad?
Grønne obligationer, så vi alle kan blive gårdejere. Og foreninger som Andelsgaarde.
Er netop gået i gang med keld hansens bog 'farvel til dansk landbrug' - uuh, deprimerende læsning. Hvor dumme kan die dumme dänen dog være.
Meget dumme, umådelig sørgeligt
At sælge ud af dansk jord betragter jeg som landsforræderi - ihvertfald sålænge vanviddet hersker.