Kommentar

Lad internationale forskere bedømme ansøgerne til regeringens nye grønne forskningspulje

Forskningsministerens udmelding om, at hun vil afsætte strategiske midler til forskning i klimaløsninger, giver god mening. Men det er vigtigt, at det bliver uvildige internationale forskere, der bedømmer forskningsansøgningerne for regeringen, skriver professor emeritus Erik Steen Jensen i dette debatindlæg
’Det bliver problematisk, hvis ministerier og Innovationsfonden sætter fagfæller fra de samme universiteter til at bedømme forsknings­ansøgninger fra kolleger,’ skriver professor emeritus Erik Steen Jensen i denne kommentar.

’Det bliver problematisk, hvis ministerier og Innovationsfonden sætter fagfæller fra de samme universiteter til at bedømme forsknings­ansøgninger fra kolleger,’ skriver professor emeritus Erik Steen Jensen i denne kommentar.

Magnus Holm

21. september 2020

Regeringen lægger i sit finanslovsforslag op til, at der afsættes ekstra 750 millioner kroner til forskning, som skal understøtte en grøn omstilling af samfundet, således at vi kan leve op til klimamålene for 2030 og 2050. Denne udmelding har affødt reaktioner fra universitetsforskere og Dansk Magisterforening om, at det kan gå ud over forskningsfriheden, for eksempel i Information den 3. og 12. september.

Som forsker gennem 40 år på Forskningscenter Risø og universiteter, tidligere medlem af et dansk forskningsråd og bedømmer i internationale forskningsråd ser jeg ikke et problem for forskningsfriheden i denne prioritering.

Dette gælder så længe, der er en god balance mellem strategiske forskningsmidler til bestemte områder og frie forskningsmidler. At Danmark er førende inden for forskning i og produktion af økologiske fødevarer og vindmøller, skyldes i høj grad konsensus gennem mange år i Folketinget om at afsætte midler til disse områder.

Nu har vi et mere end akut behov for forskning og viden, som kan sikre, at vi kan omstille samfundet til klimaneutralitet i 2050.

Der, hvor man imidlertid kan være bekymret over udmeldingen fra forskningsministeren, er i forhold til, hvordan hun vil udmønte den politiske styring i praksis. Hvorledes vil processen være for fordeling af forskningsmidlerne, og hvem medvirker til at formulere forskningsbehovene? Hvordan sikrer man uvildighed og habilitet hos dem, som skal bedømme ansøgningerne?

Vi skal ikke tilbage til den tid, hvor hvert ministerium i praksis nærmest havde sine egne forskningsinstitutioner. Derfor er uvildige forskere vigtige i relation både til formulering af forskningsprogrammernes overskrifter og bedømmelse af forskningsansøgningerne.

Men Danmark er et lille land, og efter universitetsreformen i 2003 har vi færre universiteter og forskningsinstitutioner. Det kan betyde, at forskere fra universitetsinstitutter på de få universiteter, som findes inden for et specifikt område, ofte arbejder sammen og som regel søger midler fra de samme forskningsprogrammer.

Hvis forskerne fra de få relevante universitetsinstitutter får til opgave af ministerier eller styrelser at formulere overskrifterne i forskningsprogrammer, kan der være en fare for business as usual-tænkning. Altså at forskerne kan have en tendens til at prioritere det, som de allerede forsker i, som kan være mere eller mindre relevant for grøn omstilling, snarere end at prioritere nybrud i forskningen.

Og der er i høj grad behov for nybrud i forskningen for at nå klimamålene, især inden for transport og fødevaresektorerne.

En række universiteter udfører myndighedsberedskab – det vil sige, at de løser bestemte opgaver for ministerier mod særlig finansiering. For et ministerium kan det virke oplagt at kontakte det universitet, som udfører myndighedsberedskab, for at få et indspil til overskrifter i det grønne forskningsprogram, således at der potentielt kan komme yderligere bevillinger til forskning inden for centrale emner i myndighedsberedskabet.

For at sikre, at de målrettede grønne forskningsprogrammer giver forskning af højeste kvalitet og relevans, bør der imidlertid være uafhængighed mellem de forskere, der bidrager til at formulere programmerne, og de politikere og ministerier, der skal fastsætte dem.

Sørg for uvildighed og transparens

Det bliver yderligere problematisk, hvis ministerier og Innovationsfonden sætter fagfæller fra de samme universiteter til at bedømme forsknings­ansøgninger fra kolleger. Som sagt er Danmark et lille land, og de fleste forskere indgår i netværk – hvilket er vigtigt for kvaliteten af forskningen, men uheldigt hvis de sammen skal komme med forslag til programmet og senere bedømme hinandens fælles ansøgninger.

Når der skal formuleres forskningsbehov i en ny strategisk grøn forskningspulje, er det derfor essentielt at entrere med internationale forskere og danske aktører, som ikke selv søger midler fra den pågældende pulje og heller ikke arbejder tæt sammen med nogen, som søger.

Projektansøgningerne bør bedømmes af internationale forskere. Andet indebærer stor risiko for inhabilitet og vanskeligheder ved at forestå en uvildig bedømmelse.

For at dette kan lade sig gøre, må det være et krav, at alle ansøgninger er skrevet på engelsk. Selve bedømmelsesprocessen sikres formentligt bedst transparens, hvis den placeres hos forskningsrådene.

Det haster med ny viden til den omstilling, som skal opfylde de nationale og globale klimamål, men vi må sikre, at midlerne går til den bedste og mest relevante forskning. Det sker kun, hvis processen for fordelingen af forskningsmidlerne er uvildig og transparent.

Erik Steen Jensen er professor emeritus og doktor i jordbrugsvidenskab.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Flemming Berger
  • Ete Forchhammer
Flemming Berger og Ete Forchhammer anbefalede denne artikel

Kommentarer

Fra sidelinjen: Jeg udgår fra at de millioner skal give størst mulig anvendelig viden til dem der betaler – ikke kun holde fastaflønnede universitetsansatte sysselsatte? Er disse forskningsmidler ikke tilgængelige internationalt?