Kommentar

Læs talen fra Folkets Klimamarch

Her bringer Information talen, der afholdes af en aktivist fra Folkets Klimamarch ved demonstrationen lørdag den 5. september. Talen er skrevet af arrangørgruppen, som har stået bag klimamarcher siden 2018
Debat
5. september 2020

Vi får gang på gang fortalt, at vi lever i et enestående grønt foregangsland. At vi nu har verdens bedste klimalov. At vi her i hyggelige Danmark har fundet vejen til et bæredygtigt samfund. Men den videnskabelige sandhed er desværre det stik modsatte. Og derfor har vi i fællesskab stadig et ansvar for at kræve en grøn og retfærdig fremtid.

Sidste år krævede vi en klimalov med et mål om store reduktioner af de danske udledninger. Og i december fik vi den. Men det er kun den spæde begyndelse. Vi viser i dag, at vi endnu ikke er tilfredse med regeringens ambitioner. For de løsninger, der ligger på bordet lige nu, er bygget på grundlæggende uretfærdigheder.

De varer, som vi henter i udlandet, fører til et spindelvæv af udledninger, spredt over hele kloden. Men den måde, vi opgør vores udledninger på i dag, ignorerer disse globale udledninger og ser fejlagtigt Danmark som en ø uden forbindelse til omverdenen. Disse udledninger regnes lige nu ikke med i Danmarks regnskab, men i det land, hvor varen produceres. Det er halvdelen af danskernes klimaaftryk, der ikke udledes i Danmark. Det betyder, at det er vores varer – andres forurening. Det er ikke sådan, man tager ansvar i et grønt foregangsland.

Derfor må vi kræve, at den danske klimaminister hvert år står til regnskab for alle Danmarks udledninger – både her i landet og i udlandet.

Det danske ansvar rækker også udover reduktionen af vores klimaaftryk. Tørke, orkaner og andre naturkatastrofer har allerede tragiske konsekvenser for mennesker mange steder på kloden. Konsekvenserne er størst der, hvor befolkninger har mindst mulighed for at omstille sig. Disse områder er samtidig de områder, der bærer det mindste historiske ansvar for klimakrisen. Sandheden er, at lande som Danmark har et historisk ansvar for klimakrisen, et ansvar som vi skal vedkende os.

Men det gør vi ikke.

Gennem Parisaftalen er Danmark forpligtet til at betale fem milliarder kroner om året i klimastøtte. Pengene skal gå til de lande i verden, der ikke har ressourcerne til at gennemføre en grøn omstilling. Men ved I, hvor meget af de fem milliarder Danmark satte af ved den seneste finanslov? 150 millioner. Det svarer til tre procent. Tre procent af det, vi har lovet. Det er ikke at være et grønt foregangsland.

Så til jer, der er dukket op i dag, fordi I er bekymrede, frustrerede og vrede over den manglende klimahandling: Lad os i fællesskab kræve, at Danmark tager rigtigt ansvar.

Hvis vi ønsker at være et grønt foregangsland, kræver det, at vi får en grøn og retfærdig finanslov og et opgør med at tørre danske udledninger af på andre lande.

Der var en tid, hvor 70 procentsmålsætningen ikke stod skrevet i panden på Dan Jørgensen. De store sejre, som vi har trumfet igennem de seneste to år, er ikke kommet af sig selv. De er kommet, fordi vi som borgere har insisteret på en grøn og retfærdig omstilling. Sammen har vi bevist, at det nytter at gå på gaden.

Vi lever ikke i et grønt foregangsland, og vi kan ikke læne os tilbage og regne med, at politikerne og erhvervslivet leverer de nødvendige løsninger på klimakrisen.

Men klimakrisen skal heller ikke løses af mig eller dig alene.

Klimakrisen løses ved, at vores folkelige pres vokser i styrke. Vi skal derfor forpligte hinanden på at tage del i de fællesskaber, vi ved, skaber forandring.

De fællesskaber findes ikke kun på dage som i dag, hvor vi er samlet i tusindvis. Fællesskaberne presser forandringer igennem på daglig basis og består af folk i alle aldre og alle steder i landet.

Fællesskabet er til stede i skoleelevernes klimastrejker og kamp for en beboelig planet. Fællesskabet er til stede, når aktivister blokerer lastbiler, der kører med stål og beton til gasledninger. Fællesskabet er til stede, når borgere samler sig og stiller grønne krav til deres universitet, deres pensionsselskab eller deres arbejdsplads.

Vi er alle sammen en del af fællesskabet i dag, og vi er forpligtede på fortsat at tage del i fællesskabet, når vi går herfra. Forandringerne skabes af os. Vi har brug for hinanden, når vi skal leve op til vores ansvar og blive ved med at kæmpe.

Vi vil have en grøn, retfærdig fremtid.

Harald Brønd, Sarah Hellebæk, Sofie Bruus, Ariel Storm og Jeppe Bay Lyngaard er repræsentanter for Folkets Klimamarch

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels-Simon Larsen

Jeg deltager selv i marchen i dag og håber, der komme mange. Det er af allerstørste betydning, at vi får påvirket regeringen. Det er der dog ikke stor sandsynlighed for, for S sidder trygt i sadlen og har ingen at frygte.

‘Vi kræver’, hedder det flere gange i teksten, og selvom det hele er plausible ting, så kommer vi ingen vegne, hvis vi ikke kan gå efter at tage magten, ikke for at blive magtfulde, men for at etablere ‘den gode magt’.

Alle taler i dag om et grønt samfund, men tegningen af det er mangelfuld. Hvis det ikke skal være som det sorte, skal institutionerne laves om, for vi kan da ikke være tilfredse med et grønt militær med grøn benzin til F35’erne, grønne pengesedler og en grøn kapitalisme, et grønt kongehus i toppen af noget vi kalder demokrati, en grøn dømmende Gud i en grøn folkekirke, en grøn eksamensskole, et grønt konkurrencesamfund, en grøn frådende egoisme. Vi kan ikke bare være tilfredse med et grønt helvede varmet op af sol og vind.

Derfor skal klimabevægelsen, som jeg selv er medlem af, belave sig på at træde i politisk karakter. Det drejer sig ikke bare om, at alle sodavandsis nu skal være grønne. Det er for lidt, når det er selve samfundets grundstruktur, der skal laves om - og være menneskelig, ja, dyrelig og plantelig - lad os sige naturlig.

Klimabevægelsen skal gå fra barnestadiet til voksenstadiet. Den skal sigte på at tage magten, og ånden i alt skal være grøn.

Henrik Mullertz og Lars Myrthu-Nielsen anbefalede denne kommentar
Claus Bødtcher-Hansen

05/sep/2020

Kære Venner,
kunne “vi” ikke starte mere enkelt og over-
skueligt med at erstatte al afbrænding af
importeret træ-brændstof med strøm fra
dejligt mange vindmøller/havvindmøller ?

Kærlig hilsen
Claus

Philip B. Johnsen

Folketinget, de folkevalgte medlemmernes racisme og vores selskabet klimaflygtninge.

Det er nu befolkningen bør overveje, hvornår vores folkevalgte politikere, ikke længere prøver, at lade som om, vores folkevalgte politikere interessere sig for vælgernes liv, olie og gas industrien er vores folkevalgte politikeres intressenter i den økonomiske vækst uden bæredygtige energi til formålet.

Der bør tages klart afstand fra kortsigtede ‘ikke’ bæredygtige økonomiske og magtpolitiske interesser, hvor de ansvarlige politikere og økonomiske interessenter, efterfølgende beskylder ofrene for deres politik og investeringer, for deres på ofrene overlagte påførte ulykker.

Fra link.
“Tre migranter hopper over bord fra strandet Mærsk-skib
I over en måned har nødstedte migranter været fanget på Mærsk-skib ud for Malta. Tre hoppede over bord.”
Citat slut.

Link: https://www.berlingske.dk/internationalt/tre-migranter-hopper-over-bord-...