I disse dage pusler regeringen med ændringer af skolereformen, der blandt andet skal give kortere skoledage, enklere elevplaner og større didaktisk frihed til lærerne. Der har også været stort fokus på lærernes nye arbejdstidsaftale. Men det er hverken skolereformen, arbejdstidsaftalen, nedskæringer, dårligt opdragede børn eller krævende forældre, der er folkeskolens reelle problem.
Ingen tør eller vil sige, at det ganske enkelt er folkeskolelærerne, der er problemet. Og lærerne selv dækker over hinanden.
Der er en udbredt ’går den, så går den’-mentalitet blandt de lærere, som jeg gennem mit virke som folkeskolelærer på seks forskellige folkeskoler gennem 20 år er stødt på igen og igen. En mentalitet, der bestemt ikke gælder alle lærere, jeg har mødt og arbejdet sammen med, men som alligevel har været en underliggende norm, der ikke er blevet sat spørgsmålstegn ved.
Der er lærere, som er luddovne og kommer dalrende med en kop kaffe i hånden to til femten minutter efter, at klokken har ringet. Til gengæld giver de børnene fri ti til tredive minutter før, at skoledagen slutter. »De kunne ikke rigtigt koncentrere sig mere,« er et af de argumenter, som jeg hører lærere bruge i den forbindelse. Men sandheden er, at lærerne giver dem før fri, fordi de kan.
De arbejder nemlig i en branche, hvor kunderne bliver glade, hvis læreren kommer for sent eller går for tidligt. Der er heller ingen stempelure, og lærerne holder sammen og dækker over hinanden. Her er de solidariske så at sige, eller også vil de bare gerne alle sammen have muligheden for at møde senere og gå tidligere hjem.
Endelig arbejder lærerne også i en branche, hvor der er ringe kontrol med dem. Skolelederne gør det efter min opfattelse i hvert fald ikke, for de har hverken tiden eller de fornødne ressourcer til det.
Der tegner sig desuden et billede af to typer skoleledere. Den ene type er nærmere en bankfuldmægtig, der er optaget af at styre skolens økonomi med hård hånd uden hensyn til pædagogik og trivsel, mens den anden type er en hyggeonkel eller -tante, der vil være venner med lærerne og synge fællessange og ikke har styr på økonomien og skolens overordnede rammer.
Arbejdssky og ustrukturerede
Ud over at nogle lærere ikke passer mødetiderne for deres lektioner, prøver de så vidt muligt også at undgå arbejde i det hele taget. Listen over kreative måder at undgå arbejde på er så lang og kreativ, at jeg her kun vil nævne nogle få af dem, jeg har observeret.
Lærere, der sidder og gemmer sig i forberedelsen eller går hjem, hvis deres lektioner er aflyst, frem for at melde på kontoret, at de kan tage en vikartime.
Lærere, der dobbeltjobber og svarer på mails eller forbereder undervisning, mens de er til møder.
Lærere, der ikke forbereder og gennemfører den lovbefalede bevægelse i undervisningen, og som i det hele taget kun nødtvungent forbereder sig i sidste øjeblik til undervisningen med en monoton og uinspirerende undervisning til følge.
Som folkeskolelærer burde en udpræget sans for struktur være en af de vigtigste egenskaber. Der er nemlig meget, der skal struktureres. Der er et væld af planer: elev-, undervisnings-, lektions- og årsplaner, et utal af møder og en stor stak arrangementer og aftaler med forældre, elever og andre aktører.
Det tager disse lærere dog med ophøjet ro og misser den ene aftale efter den anden eller bliver mindet om den i allersidste øjeblik for derefter at møde forvirret og uforberedt op til mødet eller arrangementet. »Nå, det havde jeg sgu lige glemt,« er en ofte brugt undskyldning i den forbindelse, men det ændrer ikke adfærdsmønstret, og det samme sker igen næste gang. Det er, som om der ikke er nogen stolthed ved at have styr på tingene og at være struktureret som lærer.
Ukollegialt
Folkeskolen burde være teamsamarbejdets højborg; stedet, hvor gode læringsforløb bliver lavet, afprøvet og evalueret i faglige fællesskaber. Her påberåber de fleste lærere sig imidlertid metodefrihed. »Jeg har brug for at sætte mit personlige præg på min undervisning,« lyder det ofte fra lærerkollegaer. I praksis betyder det frihed til ikke at gøre noget eller til hurtigt at finde et forløb på en fagportal eller nogle halvdårlige og uinteressante opgaver på nettet, som en småforkølet sygemeldt lærer engang har lavet med venstre hånd en mandag formiddag.
Det hjælper ikke, at man sender lærerne på kurser i samarbejde, laver professionelle læringsfællesskaber eller ændrer navnet til stærkere læringsfællesskaber. Viljen til samarbejde er ganske enkelt ikke til stede.
Det ukollegiale i folkeskolen kaster endnu længere skygger. For det siger sig selv, at så store forsømmelser af arbejdsopgaverne må gå ud over nogen. Det går først og fremmest ud over de pligtopfyldende kollegaer, der må forsøge at fastholde motivationen hos deres elever, der ikke har fået fri tredive minutter før ligesom naboklassen, der støjende nyder deres frihed på gangen. Dovenskaben går også ud over kollegerne, når man har en delt klasselærerfunktion, hvor den ene lærer bærer hele ansvaret for klassen, fordi den anden lærer sniger sig udenom.
En skole, vi kan være stolte af
Nu har jeg brugt spalteplads på at kritisere folkeskolens lærere, men det er på ingen måde en personlig vendetta. Jeg har ganske vist valgt at holde orlov fra folkeskolen efter tyve år, men jeg gør det ikke som en sur og bitter mand. Folkeskolen ligger mig nemlig meget på sinde, og mit ærinde er at påpege elefanten i rummet, for at vi kan ændre tingenes tilstand og få stolthed, fællesskab og struktur i folkeskolen.
Som lærere skal vi være stolte af vores job og vores indsats, men det kan vi først blive, når vi passer vores arbejde og sætter en ære i at udføre det ordentligt og samvittighedsfuldt. Der er ingen stolthed i at undgå arbejdsopgaver til gene for kollegaer og i sidste ende børnene, der ikke får den undervisning og trivsel, de kunne have fået, hvis vi havde gjort os umage og brugt den tid, vi reelt har til rådighed.
Som lærere skal vi være fælles om opgaven, og vi skal stole på og tage ved lære af hinandens kompetencer. Vi kan nå mere og lave bedre undervisning, når vi deler arbejdsopgaverne, støtter hinanden og udvikler skolen i fællesskab.
Vi skal være kritisk konstruktive i opbygningen af et nyt læringsfællesskab frem for at være berøringsangste og konfliktsky over for det, som er svært. Normen bør være, at vi påtaler arbejdsskyhed og ukollegial opførsel i stedet for at dække over den. Vi har et fælles ansvar for at levere det bedste, vi kan, og dem, der undviger arbejdsopgaverne, svigter de andre.
Som lærere skal vi ikke have strukturskræk. Struktur er vigtigt for, at skolen kan fungere, og jeg tænker, at den første struktur, vi burde indføre, er en mødestruktur med stempelur.
Vi må desværre sande, at vi ikke kan styre vores tid, når den ikke er lagt i faste rammer for os. Alt for længe har alt for mange lærere udført et deltidsjob til fuldtidsløn, og det er umådeligt svært at ændre den arbejdssky lemmingekultur, folkeskolen er gennemsyret af. Det går ud over hele folkeskolen, så fulddokumenteret tilstedeværelse for lærerne er nødvendigt, hvis folkeskolen skal blive en skole, vi kan være stolte af.
Vi skal være til stede fysisk, men så sandelig også mentalt – både til møder, i skolegården, i klasselokalet, i forberedelsesrummet og i mødet med forældrene. Det er det, vi får vores løn for.
Peter Stouby Hansen, folkeskolelærer og kandidat i engelsk og dansk
Av, min arm
Der findes mange former for lærer. Det vigtigste er, at de kan engagere eleverne, vække dem, som de "gamle skoleånder" ville sige. Fri mig for management skolen.
Det er ikke let at få et debatindlæg i Information. Spørgsmålet er, hvordan og hvorfor et så elendigt og ensidigt fordømmende indlæg kan få plads i "den mindst ringe". Fordomme om folkeskolen er der nok af! En indsigtsfuld debat om lærere og læreruddannelse kræver meget mere spalteplads. Debatindlægget taler kun til den arrogante læsers indre nedladende svinehund. Dovne folkeskolelærere. De er jo ikke engang akademikere modsat den kloge skribent som føler sig højt hævet over sine kolleger. Suk !
Satire over B.Haarder anno 1985? Jeg har i hvert fald holdt en lille fest inde i mig selv imens jeg læste.
Ok, problemet findes. Men er det generelt, er det Folkeskolens vigtigste problem?
Bli’r en stresset, træt lærer mindre stresset eller træt af at begynde sin undervisning til tiden?
Hvorfor "drikker Jeppe"? Hvorfor har nogle lærere problemer med skoledagenes tider? Kan der drages en lære for Folkeskolen af disse, forhåbentlig, undtagelser?
Forresten havde jeg det selv som elev svært med disse evindelige afbrydelser...
Utroligt så uheldig skribenten har været med valg af arbejdspladser. Gennem mine 36 år i folkeskolen har jeg overvejende mødt engagerende lærere, som har brugt meget energi på deres arbejde, men jeg har tilsyneladende blot været utrolig heldig
Var det ikke et indlæg d på som retteligt hører til i lærernes fagblad Folkeskolen? Det er vel internt i fagkredse man debatterer sine problemer.
Jeg har haft megen fornøjelse af at læse Informations kronikserie med "blå debattører", men denne kronik er i din essens ond og ukonstruktiv i sin kritik.
Tænk at overleve 20 år blandt så mange kolleger med så lavt et engagement og arbejdsmoral!
Var det ikke et indlæg som rettleligt hører.....
Skulle der have stået. Undskyld mgl. korrekturlæsning inden upload
Jeg ser at paraderne er oppe i kommentarerne - og det er der givet gode grunde til - men er der noget om det HANSEN skriver? Ja, der er og det mener jeg at have belæg for at sige - fra de ting vores unge på Brande Højskole fortæller os om deres oplevelser fra folkeskolen af mobning og stigmatisering og manglende forståelse / de er skoleramte. På Brande Højskole møder vi de unge over 18 - der har måttet trækkes med de dårlige lærere i deres skoletid. De er skadede i deres læringsevne og tror ikke de kan noget / men det kan de når vi tilbyder dem et læringsmiljø, som kan tackle deres anderledes måde at indoptage viden og lærdom på. Så blomstrer de op og får selvværd og en fremtid på lige fod med deres jævnaldrende. Vi er en højskole især for de unge, der er ofre for de steder på folkeskoler landet over hvor det IKKE fungerer. Jeg møder gode lærere der er chokerede og ikke mener det kan ske på deres skole. Men det kan det! Vi må tage problemerne og gøre dem synlige hvor de er rundt i lærings miljøerne for at gøre noget ved dem! Kort: respekten for en lærer starter vel ved ledelsen og ledelsens evne til sammen med lærerne at skabe optimale læringsbetingelser. Rammerne bør være præcise for underviserne og en af de enkle regler bør være: vi lærere møder til tiden ved at møde før tiden - og at timen aldrig slutter før den er slut.
Jeg genkender overhovedet ikke beskrivelsen af "de dovne lærere" som værende folkeskolens største problem. Jeg har i årenes løb haft nogle kolleger, som havde de symptomer, som Peter Stouby Hansen nævner. De mødte uforberedt, glemte møder, sendte børnene ud før tid og glædede sig til afslutningen på sidste time. Det var udbrændte lærere, som havde været dybt engageret i mange år, men som aldrig fik "posen fyldt op" med nye input, som ikke fik anerkendelse for deres indsats, og som oplevede at blive set ned på som gammeldags, når nye tiltag blev sat i værk. I årene op til skolereformen brugte finansministeriet desværre den laveste fællesnævner, da man udregnede tiden til forberedelse til den (på forhånd velforberedte) lov 409. Og man kom frem til den nuværende forberedelsestid, som ikke tilnærmelsesvis lever op til intentionerne om individuelle elevplaner, løbende evaluering af undervisningsforløb, fælles forberedelse med kolleger og bevægelse med fagligt indhold i undervisningen. Så man kan godt sige, at de lærere, der ikke er engagerede i deres fag, er folkeskolens største problem. Men de er ikke dovne, de er udbrændte.
Det er sørgeligt - først troede jeg at kronikken var ironisk - men det skulle den vist ikke være - derefter tænkte jeg hvorfor underviser en kandidat i engelsk og dansk ikke på et gymnasium? Det er måske Peter Stouby Hansen største problem.
Tja Hanne. Det kan da være at nogle ikke er dovne, men udbrændte.
Nogle er desværre. Ved seneste lockdown for nogle år siden overhørte jeg 2 nyuddannet lærer i min nærmeste familie udtale at de ikke ønskede en løsning på konflikten umiddelbart. De ville hellere have noget ekstra "ferie", som de udtrykte det.
Jeg var rystede og spurgte om det ikke overordnet set handler om børnene og ikke deres egne behov
Jeg fik svaret at det skulle jeg bare blande mig udenom. Stakkels børn med den slags lærere.
Det skal selvfølgelig tilføjes at der naturligvis er mange dygtige og engagerede lærere.
Jeg husker fra min egen skoletid at det var de engagerede der lærte mig mest. Deres engagement smittede af på os. Ofte var det ærgerligt når klokken ringede. Man var jo lige engagerede og ville have mere.
Kæreste Jens Christian Jensen.
Der er nok mere hold i, hvad jeg oplever og har oplevet fra en lang karriere som lærer, end du lige overhører til en familiesammenkomst. Lockouten var ingen ferie. Vi blev hårdt og uretfærdigt ramt af en smædekampagne, og vi blev udelukket fra vores arbejdsplads. Hvad du har hørt, ved jeg ikke, men jeg har kolleger, som gik ned psykisk pga lockouten.
Hvis der er noget som helst om det, manden skriver, skyldes det, at folk med seriøst engagement i lærerarbejdet i henved tyve år, navnlig siden reformen i 13, har søgt mod udgangen. Vi er i dag i den situation, at vores læreruddannelse siden reformens ikrafttræden i 2014 leverer ca. 1500 nye lærere frisk fra fad, mens ca. 4000 rutinerede lærere forlader folkeskolen. Læreruddannelserne står halvtomme, selvom de optager revl og krat på dispensation fra alle krav. Jeg har oplevet, at man i nogle kommuner brugte læreruddannelsen til revalidering af folk, der var komplet uegnede til jobbet. Danmark har rent ud sagt pisset på sine skolelærere så længe, at det har sat sig igennem på kvaliteten af lærere. Hvem har ansvaret for det?
Bortset fra det er det en besynderlig kronik, den her. Jyllandsposten bragte den igår, og den skal nok dukke op andre steder også. Der er altid publikum for lærerbashing. Men hvorfor antager Information et decideret smædeskrift som kronik? Ren bagvaskelse af en hel stand, ikke så meget som antydning af dokumentation, lysår under niveau for Information.
Og hvad er der sket for denne mand? Noget drastisk, formentlig? Han kan umuligt have haft denne holdning til sine kolleger i en snes år. Har Informations debatredaktion nogen form for styr på manden her eller er han kommet lige ind fra gaden som ubeskrevet blad og sat den her skraldespand på redaktionen?
Forglemmelse. skulle have skrevet: 'Vi er i dag i den situation, at vores læreruddannelse siden reformens ikrafttræden i 2014 leverer ca. 1500 nye lærere frisk fra fad, mens ca. 4000 rutinerede lærere forlader folkeskolen OM ÅRET'.
Lærerne er ikke dovne, men efter 37 år i folkeskolen, med mange forskellige typer lærere på min vej, så har den største del af folkeskolens lærere en mentalitet, hvor de helst ikke vil forandringer. Når det er sagt, så har den ny reform ikke givet de resurser til skolen,som den skulle, eller forberedt lærerne godt nok, det blev for meget på en gang. Selv var jeg begejstret for indholdet, havde selv ret megen erfaring med det, via forsøgsundervisning i flere år, men det var da hårdt.
Der hvor jeg synes kæden hopper af, og som jeg tror, de for det meste, meget gode og dygtige lærene bliver frustrerede over, det er, at de aldrig kan nå at få implementeret det ene nye tiltag i skolen, før politikerne skal profilerer sig, og kommer med noget nyt. Man fik flip. Bertel Haarder, var ved at tage livet af os, til vi holdt op med at høre efter. og gjorde som vi selv fandt var fornuftigt.
Folkeskolen skal have ro, lærerne skal have ro, og Pernille R synes at have forstået dette budskab.
Så jeg tror og håber på, at folkeskolen inden for de næste ti år, bliver forældrenes første prioritet.
Hvor er det sært at læse om de dovne lærere, der bare skal ud af skolen. Folkeskolen mangler i den grad lærere.
Andelen af uuddannede ansatte stiger og stiger. En del elever møder primært studenter som undervisere. lærere.
17.000 lærere arbejder uden for folkeskolen.
En del rejser til friskolerne, som ikke bliver så benhårdt styret som folkeskolerne bliver det.
Hvad er det for en forestilling, de her lærerbashingsskribenter har. Hvis uddannelsen og jobbet var så attraktivt, så ville frafaldet på uddannelsen falde, og flugten fra jobbet ophøre.
Skribenten her ville ikke være de fleste elevers eller forældres first choice.
Kære Hanne. Du læser mit indlæg som fanden læser biblen. Nu var du jo ikke med til min familiesammenkomst, så det virker fjollet at du tager dem i forsvar.
Erkender du at der faktisk findes dårlige, dovne og uengagerede lærere ? Det virker ikke sådan. Den type mennesker findes jo i alle fag og alle steder. Hvorfor så ikke også i lærestanden ?
Selvfølgelig er der da nogle der er gået ned psykisk. Det sker også i mange andre fag. Sørgeligt men sandt, men man flytter altså ikke noget ved ikke at kalde en spade for en spade.
Josephine. Gå efter bolden i stedet for at kalde ham forstyrret.
Jens Christian Jensen. Du kan passende supplere ved at læse Niels Christian Sauers indlæg.
Artiklerne om "Naturskolen" giver et indblik i undervisnings-lære. Kurser og forberedelse alene eller i teams er ikke bedre end anden undervisning. Det ender med den velforberedte underviser, faren, efter en mislykket undervisning beklager sig til den gamle lærer, der sidder på lærerværelset og drikke kaffe. Den gamle lærer, går så til opgaven uden hverken teamsamarbejde eller forberedelse, og ved brug af sin viden og erfaring præsterer han en super engageret og udbytterig undervisning.
Det er ikke et forsvar for lærer uden viden og som ikke gider tilegne sig den, men det er et angreb på lærer, der ikke magter at give rum til andre med andre ideer, for de magter heller ikke elever, der ikke passer ind i deres "korrekte" undervisning.
Jeg har i lang tid undret mig over begrebet 'dovenskab', som nogle mener at vide at kunne udpege hos andre.
Hvad er dovenskab?
Er det en tillært adfærd, en afværgemekanisme eller andet tillært,
eller er dovenskab en iboende egenskab hos visse eller alle mennesker?
Hvis dovenskab er noget tillært, så kan den muligvis aflæres igen. Det kunne man så bruge noget tid på at finde ud af en metod til. det har aldrig rigtig givet mening at stå med strittende pegefingre og råbe "Dovenskab" som en førmiddelalderlig inkvisitions-deltager. Det er sjældent anledningen til at folk aflærer adfærd at skamme dem ud.
hvis dovenskaben derimod er en iboende egenskab hos mangle eller alle mennesker, så giver det endnu mindre mening at pege på den. Hvis det er en egenskab, sidder den jo fast i mennesket ligesom rødt hår eller lilletæer og kan kun fjernes af mekanisk eller kirurgisk vej.
Om jeg er dove ved jeg ikke... jeg har ofte registreret en vis modvilje imod at bruge min levetid på opgaver, som andre definerer ned til mindste detalje. Til gengæld er jeg svær at holde fra det, jeg synes er sjovt og giver mening for mig.
Mon ikke 'dovenskab' er en adfærd, som nogen holder meget af at udpege hos andre. Om den adfærd så findes som noget særligt definerbart eller ej, det har ikke den store betydning. Men det er helt afgjort de andre, som fejler noget. hver gang.
Det interessante er her, at Information virkelig mener, at den her artikel har så store kvaliteter, at den skal bringes også her - selv om den blev bragt i Jyllands Posten i går.
Nogen må jo have vurderet, at der her virkelig var noget væsentligt nyt - en vinkel, der kunne bringe liv i en frugtbar debat - kort sagt indhold, der retfærdiggjorde, at man gentog Jyllandspostens artikel.
Det har godt nok været bragt i en anden avis, tænkte man - men det er simpelt hen så godt i indhold og sprog, så det fortjener en gang mere.
For det er jo utænkeligt, at avisens redaktion har været for doven og sløset til at Google ... og derfor har overset, at manden har tæppebombet med sin uforgribelige mening om åbenbart forhenværende kolleger.
Hvornår, for resten, skal vi til at bevæge os væk fra alle de kommentarer i retning af, at lærerne må erkende, der også findes dovne lærere - og at "lærerstanden" skal få dem ud af skolen.
Hvordan i al verden skulle "lærerstanden" det?
Siden 2013 og lov 409 har lærerne været frataget enhver form for sikkerhed i deres job, og derfor også deres sikkerhed for at ytre sig på arbejdspladsen. I den nye aftale er det cementeret. Allerede længe før den tid kvalte Haarder de sidste udgaver af medindflydelse.
Der er fuld ledelsesret på de danske folkeskoler, i den grad - der er såvel fri råderet over arbejdstiden, kun opgjort i årsnorm, som "afskedigelsespolitikker". Mens antallet af undervisende lærere falder drastisk, er antallet af ledere steget (deres løn forøvrigt også).
Hvordan kan det så være, at man forsat skal læse kommentarer, der virker som om man mener, at det er "lærerstandens" opgave at forhindre dårlige lærere i at udøve dårlig pædagogik?
Kære medkommentatorer, der er ikke os lærere (og exlærere), der har vundet slaget. Det er ikke os, der har rammesat skolestrukturen, det er ikke os, der har haft indflydelse på folkeskolens indretning. Lærere i dag har ingen indflydelse. Virkelig ikke! Hvorfor skal vi så fortsat som "lærerstand" bebrejdes, at det ikke fungerer, at der er nogen af de tilbageværende lærere, der skærer hjørner og er dovne?
Hvad skulle lærerkollegiet gøre ved det? Faktisk ER der ikke noget lærerkollegium længere ... ikke nogen gruppe på hver skole, der udgør en grupoe med samlet indflydelse.
Hvornår begynder man at rette kritikken mod dem, der sidder på magten? På ledelsen, fx, på forvaltningen - og på dem, der har besluttet, at der skal bruges megen tid og energi på formalia og administration, og at ressourcercerne skal beskæres hvert år?
Det er jo dog dem, der ligger inde med mulighederne for at ændre på tingene - og for at skride ind, hvis nogen udnytter systemet uden at bestille noget ... ikke lærerne.
Hvem, for resten, arbejdet i et erhverv, eller bare på en arbejdsplads, hvor ingen snyder og dovner den?
"I praksis betyder det frihed til ikke at gøre noget eller til hurtigt at finde et forløb på en fagportal eller nogle halvdårlige og uinteressante opgaver på nettet, som en småforkølet sygemeldt lærer engang har lavet med venstre hånd en mandag formiddag.".
Såfremt han var sygemeldt, hvorfor så lave skolearbejde?
Jens Christian Jensen: Hvem er det lige, der går efter "manden" i den her sammenhæng??
Kan du overhovedet få øje på bolden i Peter Stouby Hansens artikel?
Hvor kommer han med noget faktuelt, med noget forslag til, hvordan dårlige ting kan ændres - med noget som helst sagligt?
Han skriver - fra de første linjer og hele vejen igennem artiklen- at hans nu forhenværende kolleger er slemme og dumme og dovne, at de ikke forbereder sig, og at de møder ti minutter for sent til timerne og går tredive minutter for tidligt - og det, de laver der ind imellem, det er ikke værd at nævne.
Ikke nok med det - de VIL ikke samarbejde! De har ingen struktur, de er ikke engang flove over det - så de
samarbejder ikke med deres stærkt strukturerede kollega! Og som rosinen i pølseenden kan det nævnes, at de svarer på mail under møder!
Der er intet konkret at forholde sig til. Intet, kan kan bruge til noget - intet konkret. Jo, vil du måske sige - han siger, at lærerne end ikke underviser den tid, de er pålagt det!
Sådan helt generelt - hvor længe tror du, at en lærer kunne slippe godt fra at være som skildret? Hvis det står sådan til på en hel skole, hvor ville du så placere skylden?
Det er en lang, forstyrret svada. Men selvfølgelig, så kan man vel ikke af den grund udlede, at manden er forstyrret.
Seks forskellige skoler på tyve år. Det lyder ikke betrykkende. Slet ikke for eleverne.
Det er en arbejdsplads som alle andre, og statistisk set men også via kontakter med børn, forældre og andre lærere - forekommer det mig at der naturligvis findes dårlige og uinspirerede lærere og skoleledere.
Problemet er her bare, at børn er afhængige af god skolegang, for at blive gode borgere. Og for at kunne læse og skrive. Det er jo ikke automobiler man her fremstiller, som kan tilbagekaldes hvis bremserne ikke er gode. Derfor bør der stilles højere krav, men det skal ske i en god og inspirerende tone. Man kan ikke starte en debat med at kalde folk for dovne og dumme.
PS. Forældre har et endnu større ansvar for deres børns opdragelse, og her halter det virkeligt for nogen. Men forældre vil helst ikke have at man blander sig.
uha: betryggende
Det er virkelig fortegnet, hvorfor optager Information det indlæg?. Folkeskolens helt stor problem er uopdragne børn...som forlanges mødt med relationskompetence(brækpose bør udleveres, når dette ord bruges). Der findes nogle få pligtforsømmende lærere, men det modsatte, den umådeligt flittige er langt mere almindelig.
Ja, vi kan i hvert fald udlede at det er et meget følsomt emne.
Thora. Det er da rigtigt at han godt kunne komme med nogle løsnings forslag. Det ændre jo bare ikke på at han måske har nogle pointer. Og igen - dårlig arbejdsmoral findes jo alle steder. Hvorfor så ikke også i lærestanden.
Det virker som om mange herinde har taget kikkerten for det blinde øje. Det er ALDRIG rart at se ens arbejdsområde blive udsat for kritik, men kom nu med noget andet end bare parader.
Det er for h...... børn det drejer sig om. Derfor er det et vigtigt emne. Tag det alvorligt i stedet for bare at skyde kritikken ned.
Jeg vil tilkendegive min dybeste respekt for de mennesker der vælger at blive folkeskolelærer med mikrostyring og manglende autonomi inden for lærergerningen.
Meningsfuldheden dør hurtigt, når det nyuddannede idealistisk unge menneske møder på jobbet i skolen.
De kloge flygter fra den synkende skude. Hellere ved kassen i Netto end Ved katederet i folkeskolen.
Desværre findes der også dårlige, dovne og umulige lærere. Det er der vist ingen der benægter. Disse kan fyres. Det var svært for 30 år siden, men ikke nu. Lærerne er overvåget af ledelse, forældre, elever og kommunalpolitikere. Jeg har haft dovne lærere på universitetet og fantastiske lærere samme sted. Sådan var det også på seminariet, gymnasiet og i folkeskolen. Tjah.
Forresten lider politiet og sundhedsvæsnet af den samme sygdom, mikrostyring, topstyring, 0 fejlskultur.....desværre.
Så kom der da gang i debatten om lærernes ansvar for for Folkeskolens kvalitet og anseelse i befolkningen.
Det alene gør, at det giver rigtig god mening, at krøniken blev bragt og synspunkterne er vigtige at få frem, hvis debatten skal føre til andet end internt rygklapperi i lærerkorpset.
Jens Christian Jensen: Han har ingen pointer - ingen iagttagelser af struktur, ingen nuancer, ingen bud på årsager, ikke engang den ellers populære, at lærere er tøsefornærmede over reformen. Intet konstruktivt - helker ikke noget konstruktivt, jeg er uenig i.
Kun en uendelig lang opremsning af, at hans kolleger er dumme og dovne og slemme. Han holder fast i bolden med begge hænder og afholder alle andre fra at få fat i den - mens han sviner sine medspillere.
Han kommer ikke med nogen form for dokumentation - ikke engang den, der kommer af en præcis beskrivelse af konkrete episoder.
Hvorfor skulle jeg tage det alvorligt? Sådan en uartikuleret svada? Det, jeg ærlig talt tager mest alvorligt, er at Information vil være bekendt at bringe den.
Og hvorfor skulle jeg lige præcis som lærer reagere konstruktivt på det - lærernes situation er, efter Haarders reformen, Socialdemokratiets store reform med lov 409 og nu med den ny samarbejdsaftale helt uden indflydelse på folkeskolen - og ansat så usikkert, at de gør absolut bedst i at holde lav profil omkring kollegiale forhold.
Men ved jo aldrig, hvem der er mest i kridthuset hos lederen. (Og så er jeg for øvrigt pensioneret).
En af de mest irrelevante og ensidige kronikker jeg har læst. Ærgerligt at Information lader dette trykke. I mine 25 år som lærer, har jeg da oplevet dovne lærere. Tidligere arbejdede jeg som blikkenslager og mødte her dovne blikkenslagere. Der er dovne inden for alle fag. Men at det skulle være i et så stort omfang, som Hansen nævner, er usandt og vildledning. Jeg har heller ikke oplevet, at der bliver dækket over de dovne. Jeg har selv henvendt mig til ledelsen omkring en læreres dovenskab, men der blev intet gjort. Men et stort problem, nej.
Er sandheden ilde hørt eller overdrivelse fremmer forståelsen?
kronikøren udfordrer godt nok både sig selv og sine kollegaer og ja indlægget burde være i hans eget fagblad,som Lars Søgaard nævner. Måske han ikke er medlem? :)
Men bort set fra det er der sikkert sandheder i hans beskrivelse og læs lige at han ikke skriver alle, men jeg læser det også som om det er ret mange
Nu er jeg 75 og gik i den "stråtækte" og jeg har også mødt en del lærere,som først ville være akademiker og af forskellige årsager endte som lærere.
Grundlæggende bør man aldrig blive lærer,hvis man ikke kan lide børn i alderen 6-16 år og helt klart er disse børn ind imellem nogle bavianer og har ikke helt erkendt undervisningens nødvendighed.
Dernæst har udviklingen gennem en del år skudt forældre indsigt og ansvar . tilbage, så lærerens opgaver kan være håbløse og de største "fjender" kan være forældre.
Skolederne han beskriver er nok en smule tendentiøs tror jeg, men en leder som ikke gider være på gulvet og derudover kan skære igennem og konfliktløse bør aldrig blive leder.
Uden at tage stilling til debatindlæggets påstande, kan man da roligt fastslå, at Informations debatredaktion gjorde ret i at optage det. Det viser antallet af indlæg for og imod. 39 - and counting!
For min skyld må man meget gerne befri skolen for de dårlige lærere, som naturligvis findes. Under forudsætning af, at det virkelig ER de dårlige, man fyrer, ikke de kritiske - hvilket en del ledere og politikere har svært ved at skelne mellem.
Men hvem skal så undervise? Studenter og andet godtfolk på gennemtræk eller hvad? Mindst 25% af folkeskolens undervisning leveres i dag af uuddannede (fastansatte og vikarer).
Hvis danskerne vil have bedre lærere, må de finde ud af at omgås lærerstanden på en måde, så de unge, dygtige og talentfulde gider tage uddannelsen og jobbet.
Da jeg valgte læreruddannelsen i 1971 var der optagelsesbegrænsning og personlig samtale. Jeg kunne have valgt hvad som helst på Københavns Universitet i stedet. I dag skal man bare have en bestået studentereksamen eller HF.
Danskerne har de lærere, de fortjener.
Tak til Peter Stau Hansen for at dele sine oplevelser og rejse en diskussion af arbejdskulturen og arbejdsmoralen i visse dele af lærerkorpset, som vi andre kan forholde os til.
Det er i mine øjne velgørende, at Information også bringer indlæg, der tør udfordre de gængse forestillinger om lærerkorpset som et helt særligt korps af dedikerede idealister.
Mine erfaringer fra undervisningsverdenen er ikke helt, som kronikøren beskriver. Langt de fleste lærere, jeg har mødt, er professionelle og dedikerede til jobbet, og hvis arbejdsmoral, jeg ikke mener, der er grund til at anfægte, men at der også findes eksempler på rigtig dårlig arbejdsmoral i lærerkorpset er indiskutabelt.
Spørgsmålene er imidlertid, dels hvor mange eksempler på dårlig og slatten arbejdsmoral, vi taler om, dels hvordan disse (få eller mange?) eksempler ledelsesmæssigt håndteres!
Kritikere kan evt. dedikere 1-2 arbejdsår til at medvirke til at lave den gode undervisning - som lærere nede på gulvet hos os andre. Det vil formentligt skabe mere forståelse for rammer og vilkår som folkeskolen er underlagt, og måske vil man selv erfare en del omkring lærerjobbet. Herfra kan vi tale om tingene i øjenhøjde. Jeg havde håbet, at den slags debatter, som kronikken igangsætter, var fortid, da det har fyldt en al for stor del af de 16-17 år, jeg har været lærer. Ikke så fedt at opleve, faktisk. Tror det vist var Løgstrup, der sagde, at samfundet har den skole, det fortjener. Det er nok sandt med både de gode og dårlige sider, der er ved folkeskolen og lærerjobbet.
Erik Fuglsang: Vil du ikke godt forklare mig, hvor det er man opfatter lærerne som et korps af helt særlige idealister? For så tror jeg, at jeg vil en tur derhen, bare for afvekslingens skyld.
Du har læst artiklen, ikke? Og du ved godt, at information har bragt den, selv om den enslydende var optaget i Jyllands Posten i går eller i forgårs - ikke?
Du har måske også læst nogle af kommentarerne? Om, at lærerne bare ER sådan, fordi de ikke er blevet akademikere (jeg ved ikke, hvad den kommentator tror skulle have forhindret os i det) - at man ikke burde blive lærer, hvis man ikke kan lide børn (tænk, er det rigtigt?) - en er bekymret for, at debatten her skal føre til internt rygklapperi i lærerkorpset (???) - en har på sin højskoke mødt elever, hvus lærere ikke tavde fået dem til at trives - og en har i sin nærmeste familie hele TO dovne lærere, som hellere vil være lockoutet end gå på arbejde (lidt besynderligt, kan man sige, især da man ikke fik løn under lockouten men levede af lån - det må jo passe, når han siger det).
Hvor er de henne, alle de mennesker der anser lærere for idealister? Kom nu frem og og skriv lidt her i Information - vi lærere trænger altså til jer ...
Forresten: muligt at der kan være nogle problemer med luddovne lærere (ordvalget er bevidst, tror jeg, en mundret suggestion, der har til formål at være effektiv at kommunikere og effektiv at få viderekommunikeret, ligesom fx 'betalingsring' og 'skattetryk').
MEN: det er SÅ FORKERT at gøre det til en vigtig sag i debatten om udviklingen af folkeskolen, fordi andre problemer er både større og mere væsentlige: manglende efter- og videreuddannelse, lav status i faget pga. offentlig udsathed og ikke-attraktive arbejdsbetingelser, inklusionsproblemer, forandringer uden omsorg for implementering, få midler økonomisk, underprioritering af forberedelsestid, svage muligheder for at mødes og udvikle undervisning/fag. Det er nogle langt vigtigere ting at forholde sig til, og jeg håber meget, at der med den nye aftale mellem DLF og KL er lagt nogle grundsten til et REELT SAMARBEJDE om udviklingen af folkeskolen. Samfundet har brug for lyttende og konstruktive lærere - og lærerne har brug for et konstruktivt og lyttende samfund.
@Peter Stouby Hansen
Jeg kan ikke tage din oplevelse af de dovne lærere dine kolleger fra dig. Det er din oplevelse og din frie ret til at ytre dig. Naturligvis skal indlæg som dit ikke udsættes for censur, for så er meningen med den frie debat ødelagt.
Men er det ikke muligt at tage en lidt mere konstruktiv hat på, og påpege der, hvor der må være konkrete ønsker til den gode lærer, som skaber den gode undervisning og skaber glæde for børnenes læring.
Hvis jeg havde et så negativt forhold til mine kolleger som ovenfor beskrevet af dig, så ville jeg føle mig tvungen til at vælge en anden profession. Men sådan er det ikke i mit tilfælde. jeg er omgivet af dygtige kompetente og imødekommende kolleger med vidt forskellig baggrund der hvor jeg arbejder.
Det der med at hælde hele skraldespanden ud på gulvet med et brag det gavner ikke.
Vi har rigeligt af de her debatter her i landet.
F.eks de umulige og uduelige indvandrer og flygtninge fra Mellemøsten, som ikke evner at aflure den danske kode for almindelig livsførelse og falde ind i det danske samfund.
eller den særlige borgerlige variant - bashing af de arbejdsløse, de er for snæversynet, de er for eksklusive med at søge job og de elsker at drive den af på sofaen den hele dag, medens dagpengene tikker ind på kontoen.
De der påstande om den ene person og den anden person lige fra lærere til DJØFERE til arbejdsløse til flygtninge fra Mellemøsten til jeg ved ikke hvad ja selv DF´ere som jeg selv en gang imellem har været lidt hårde overfor i de her spalter.
Der viser virkelighedens møde med læreren med DJØFEREN med den arbejdsløse som knokler med at finde et nyt job og sikkert også med den menige DF´er, at Verden er langt mere nuanceret end en fordomsfuld kritik.
Derfor en lidt mere positiv indstilling til, hvorledes Lærer gerningen kan forbedres det vil jeg gerne høre lidt mere om.
Måske ikke den dovne, men den uinspirerede og -rerende lærer har i høj grad den funktion at lære børn at modtage undervisning under ikke-optimale forhold.
Det er fuldkommen umuligt at lufte kritik af en del af et mindretal uden at krænke det samlede mindretal. Det gør det vanskeligt at komme videre, helt som hvis man tillader sig at kritisere asociale uopdragne forråede unge efterkommere til indvandrere. Så kortsluttes debatten ved at trediemænd simulerer krænkelse på alle indvandreres vegne, og debatten er slut.
Som altid: Alle har forstand på undervisning !
Hvorfor er det ikke sådan med andre fag ?
Jeg bor f.eks i et murstenshus, men forstand på murerarbejde, det har jeg da ikke af den grund !
Peter Stouby Hansen, hvis du genlæser dit indlæg, som et indlæg skrevet af en anden,der omtaler bl.a. dit arbejde.- Hvor meget lyst har du så til at arbejde sammen med vedkommende. Jeg må sige, at hvis jeg får sådan en spand bedrevidende skidt hældt ud over mit arme hoved, så forsvinder min lyst til nogen form for samarbejde.
Til Mogens Sommer Madsen: du skriver: "fra de ting vores unge på Brande Højskole fortæller os om deres oplevelser fra folkeskolen af mobning og stigmatisering og manglende forståelse / de er skoleramte. På Brande Højskole møder vi de unge over 18 - der har måttet trækkes med de dårlige lærere i deres skoletid. De er skadede i deres læringsevne og tror ikke de kan noget / men det kan de når vi tilbyder dem et læringsmiljø, som kan tackle deres anderledes måde at indoptage viden og lærdom på".
Det har som jeg ser det ikke noget at gøre med dovne og ugidelige lærere, nok snarere inkompetence. Som der nævnes i et andet indlæg turde man tro, at det er en selvfølge, at man holder af børn, når man vælger lærergerningen. En selvfølge for mange ja, men her som alle andre steder: undtagelsen bekræfter reglen.
Først til Information: Fint med en kronik som for en gang skyld åbenbart ikke stryger jeres læsere medhårs. Helt uden egeninteresse – tag et skridt tilbage: Hvorfor kan folkeskolens situations opfattes sådan? = hvorfor er friskoler valget for de forældre/børn som sætter værdi på kundskab? = hvorfor skærer 30% af gymnasiepigerne sig selv? = hvorfor overvejer 50% m/k at forlade gymnasieuddannelsen? = hvorfor er fravær i gymnasiet accepteret? Hvorfor klager universitetslærere over at de ikke må få deres ”forskningstid” til at gå med det de synes er vigtigt, ikke det dem der betaler synes er vigtigt? Det er et Dansk kulturfænomen! Kundskab er egentlig lavt værdsat. I det store og hele har den marginal betydning. Arbejdsmarkedet er beskyttet Dansk! Ikke udsat for international konkurrence. Intet vi kan gøre noget ved, det ligger i generne (Vikinge slægterne forsvandt for 1000 år siden, har jeg læst i dag. Stavnsbundne bønder er vår gen-pool). Vi kan takke os lykkelige for at Asiater ikke er som vi – i så fald havde de tilbudt deres NGO’er til at udvikle våres uddannelsessystem til god global standard.
Steffen Groth har til sin FB-profil gravet lidt oplysninger frem om kronikforfatteren og hans tidligere skribentvirksomhed, som jeg anbefaler at læse:
https://www.facebook.com/steffen.groth.77
Det giver et billede at en temmelig forvirret person, og også Informations kronikredaktør bør læse og svare på Groth oplysninger. Jeg har hele tiden undret mig over, hvorfor Information bringer sådan en kronik, generaliserende og nedgørende for en hel profession, skrevet med løs hånd på basis af udokumenterede anekdotiske oplysninger. Efter at have læst Groths oplysninger undrer jeg mig endnu mere. Det kræver en forklaring.
Sider