Kronik

’Made in Denmark’ skal i fremtiden være lig med bæredygtig og retfærdig produktion

Med en ny statskontrolleret mærkningsordning, der stiller både røde og grønne krav til virksomhederne, kan Danmark præge det globale marked til det bedre og samtidig udmærke sig i den globale konkurrence, skriver medlemmer af Enhedslisten Margit Kjeldgaard og Per Bregengaard i dette debatindlæg
’Danmark er en meget åben økonomi, og derfor har vi et ekstra stort ansvar og mulighed for at præge det globale marked til det bedre,’ skriver de to kronikører.

’Danmark er en meget åben økonomi, og derfor har vi et ekstra stort ansvar og mulighed for at præge det globale marked til det bedre,’ skriver de to kronikører.

Katrine Bælum

Debat
4. september 2020

Danmark er sårbar over for globale kriser. Cirka halvdelen af landets indkomster skabes i eksportsektoren. Men eksportafhængigheden er reelt farligere for udviklingslandene. Vi kan gøre noget ved begge problemer ved at opstille en række krav til en ny mærkningsordning: Made in Denmark.

Danmark er en konkurrencestat, hvor det drejer sig om at minimere produktionsomkostninger og eksportere mest muligt til udlandet med den største fortjeneste. Dermed presser virksomhederne løn, arbejdsvilkår og miljø – både i Danmark og i de lande, hvortil produktionen er outsourcet.

Den danske konkurrencestat kappes med andre lande om at lette erhvervslivets såkaldte byrder, hvad enten de handler om løn (der kan presses ned via et øget arbejdsudbud), skatter eller miljøkrav. Konkurrencestaterne er i ræset mod bunden blevet tjenere for multinationale selskaber, hvis ejere kan bo hvor som helst og placere deres produktioner og fortjenester hvor som helst.

Kapitalismen og konkurrencestaterne viser for alvor tænder, nu hvor krisen kradser. Arbejdsomme og loyale arbejdere mister deres job. Ansatte i udviklingslandene får ikke en ordentlig løn for det arbejde, de har udført. Hvis de fortsat vil have arbejde, skal de gå ned i løn og opgive at gå sammen i fagforeninger. Virksomhederne i udviklingslandene er pressede. De bliver snydt for betaling for hel- og halvfærdige ordrer fra importører i Vesten.

Disse og andre konsekvenser af coronakrisen for udviklingslandene er beskrevet i en nylig rapport fra den internationale faglige organisation Asia Floor Wage Alliance. Vi har et kedeligt eksempel i den danske virksomhed Bestseller, der ejer mærkerne Only, Jack and Jones, Vero Moda og flere til. Bestseller har fået lønkompensation til sine danske ansatte, men mangler at betale fuld pris for færdige ordrer ifølge Workers Rights Consortium og er blandet ind i fyringer af fagligt aktive ifølge Clean Clothes Campaign.

Udviklingslandene har behov for et værn.

Grønne og røde krav

Der bliver gjort en masse i Danmark for at rette op på eksporten efter coronakrisen med blandt andet hjælpepakker, EU’s redningsfond, Udenrigsministeriets eksportpakke og senest Forum for genstart af eksport, som regeringen har nedsat i samarbejde med erhvervslivet. Vi skal tilbage til det normale, siges det, men man skal aldrig gå tilbage til en fuser. Tværtimod skal vi omstille til bæredygtig produktion og forbrug samt afskaffe fattigdom og sult.

Det kan vi bidrage til ved at stille krav til anvendelsen af en ny mærkningsordning: Made in Denmark. For at kunne skrive Made in Denmark på sine produkter skal der fremover være garanteret gode løn- og arbejdsforhold, klima- og miljøstandarder og kvalitet.

For at bruge mærkningsordningen skal mindst et af tre kriterier være opfyldt: 1) gode løn- og arbejdsforhold, 2) klima- og miljøstandarder og 3) ansattes deltagelse i ledelsen. Der kunne for eksempel være en rød stjerne, hvis lønnen er til at leve af, og branchens overenskomstforhold gælder, en grøn stjerne, hvis produktionen er blandt branchens mest bæredygtige og en gul stjerne, hvis arbejdet tilrettelægges kollektivt eller sammen med medarbejderrepræsentanter.

Mærkningen kan ske uden at ændre på den danske konkurrencestats interesser og markedsøkonomien. Men det kræver en statslig garanti for kontrol med produktionen af råvarer, halvfabrikata og outsourcet produktion i både indland og udland, uden at det koster noget for de virksomheder, som søger om at sætte mærket på varerne eller mærke hele deres virksomhed.

Mange virksomheder har indset, at vi ikke kommer tilbage til forholdene, fra før coronavirussen satte forbrug og produktion i stå. Det fremgår blandt andet af klimapartnerskaberne, som regeringen satte i gang i efteråret, og som lancerede deres rapporter i marts.

I Klimapartnerskabet for Handels rapport indgår forslag til, hvordan handelsbranchen, som dækker 21 procent af eksporten, via mere forskning og udbygning af mærkningsordninger kan formindske virksomhedernes klimabelastning. Det positive er, at klimapartnerskabet ikke kun tænker på, hvad der sker i Danmark, men også på, hvordan varerne bliver produceret i udlandet. Det er den del, som er ganske vanskelig at gennemskue og forbedre for små og mellemstore virksomheder. Både vidensindsamling, certificering og kontrol bliver kun troværdig, hvis opgaven ligger hos myndighederne, mener handelsbranchen. Vi er helt enige.

Det er den samme idé til fremme af bæredygtig eksport, vi bygger på. Vi går bare et par skridt videre ved helt konkret at foreslå et fælles nationalt mærke – Made in Denmark – og føje røde arbejdsforholdsmæssige krav til de grønne.

Aktiver forbrugerne

Vi tager FN’s bæredygtighedsmål om at bekæmpe sult og fattigdom alvorligt med krav om en løn, man kan leve af, krav til arbejdsmiljø og fundamentale arbejdstagerrettigheder hele vejen tilbage i leverandørkæden. Vi kræver kædeansvar, som fagbevægelsen kalder det.

Vi tror ligesom Klimapartnerskabet for Handel på, at mærkning er et redskab for fremtiden. Men mærkningsordninger indstiftet af private organisationer har ofte ringe troværdighed, fordi økonomisk nød tvinger mærkningsorganisationerne til at godkende brud på kriterier for at få licensindtægter fra virksomhederne. Et privat mærke kan også være så dyrt for små og mellemstore virksomheder, at prisen hindrer større udbredelse. Det er problemet med Svanemærket og EU-blomsten. Faktisk burde det være de virksomheder, som ikke betaler ordentlige lønninger og ikke overholder miljøregler osv., der betalte til certificeringen. De er synderne. De skal piskes til at rette ind.

At forbyde import og salg af varer fra såkaldte beskidte virksomheder er næppe en farbar vej. Den tillader EU ikke. Men der er intet EU-stridigt i et nationalt statsgaranteret mærke som det danske Ø-mærke. Ø-mærket har gjort Danmark til det land i verden med relativt størst økologisk fødevareforbrug og med relativt størst økologisk fødevareproduktion. Vi forestiller os tilsvarende virkning af et nyt Made in Denmark-mærke, som også dækker nonfood-markedet og rummer sociale og demokratiske kriterier.

Det er forbrugernes efterspørgsel, man aktiverer med mærkningsordninger. En mærkningsordning er komprimeret oplysning til forbrugerne. Made in Denmark kan blive en troværdig mærkningsordning og samtidig en national strategi for at skabe nye konkurrenceparametre på det globale marked, der kan værne mod nogle af de globale krisers konsekvenser.

Råvarer, halvfabrikata og næsten færdigvarer fra andre lande bør også indgå i mærkningen, for så vidt produktionen lever op til kriterierne og kan kontrolleres af danske myndigheder.

Danmark er en meget åben økonomi, og derfor har vi et ekstra stort ansvar og mulighed for at præge det globale marked til det bedre. Produkter med mærket Made in Denmark må sælges i Danmark og i udlandet, men virksomhederne skal have deres regnskab og dokumentation godkendt i Danmark og bør betale skat af den del af overskuddet, der er skabt i Danmark, og skat af overskuddet i det/de andre lande, produktet er lavet i.

De globale forsyningskæder breder på den måde mærkningsordningens gode vilkår ud til arbejdspladserne i udviklingslandene. Made in Denmark bliver derfor også deres værnemiddel, når stærke danske virksomheder overlader dem en væsentlig del af regningen for en krise, og deres egne konkurrencestater presser dem til at acceptere forringede vilkår.

Margit Kjeldgaard er økonom.
Per Bregengaard er cand.mag. i samfundsfag og historie.
Begge er medlemmer af Politisk Økonomisk Udvalg i Enhedslisten og aktuelle med bogen ’Hvad skal vi leve af?’.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

"Det kan vi bidrage til ved at stille krav til anvendelsen af en ny mærkningsordning: Made in Denmark. For at kunne skrive Made in Denmark på sine produkter skal der fremover være garanteret gode løn- og arbejdsforhold, klima- og miljøstandarder og kvalitet."

Skidegodt, Enhedslisten :-)

Torben Arendal, Torben K L Jensen, Liselotte Paulsen, Jan Fritsbøger og Uffe Gammelby anbefalede denne kommentar

"’Made in Denmark’ skal i fremtiden være lig med bæredygtig og retfærdig produktion"

Retfærdig. Vil det så sige, at de mennesker som for deres krop og sjæl ødelagt af det hårde arbejde i samfundet og dør 13 år før hævesænkeborg segmentet fremover skal have en ordentlig løn på f.eks. 700.000 kr.?

Som det er i dag for de mennesker kun en løn, som lige dækker livets omkostninger, samtidig med de ikke har mulighed at nye et anstændigt liv som pensionister. Dels fordi de dør tidlig og dels fordi de er så ødelagte, at der ikke er noget at nyde. Oven i hatten skal de så leve af en folkepension på sjove 13.000 kr. om måneden før skat som tak for indsatsen.

Carsten Svendsen, Eva Schwanenflügel, Kim Houmøller og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

Er nudging nu blevet enhedslistens vigtigste metode ? Så er der langt til en bedre verden ???