Klumme

Magtmisbrug og sexchikane begås også af kvinder. Og jeg er måske ubevidst selv en af dem

Som instruktør gennem snart 30 år har jeg let kunnet misbruge min magt. Og måske har jeg også gjort det uden at vide det selv. Ligestilling kræver viljen til en ubehagelig selvrefleksion hos begge køn, skriver sceneinstruktør Katrine Wiedemann i dette debatindlæg
Da #MeToo var på sit højeste, overvejede teaterinstruktør Katrine Wiedemann at lave et opslag på Facebook, hvori hun ville invitere mandlige kolleger til at kontakte hende, hvis de havde følt sig krænket. Hun syntes, at der manglede udsagn fra kvinder i magtpositioner, som reflekterede over egen praksis – men hun turde ikke.

Da #MeToo var på sit højeste, overvejede teaterinstruktør Katrine Wiedemann at lave et opslag på Facebook, hvori hun ville invitere mandlige kolleger til at kontakte hende, hvis de havde følt sig krænket. Hun syntes, at der manglede udsagn fra kvinder i magtpositioner, som reflekterede over egen praksis – men hun turde ikke.

Søren Bidstrup

17. september 2020

Søren Fauli og jeg deltog i sommer i P1-programmet »Stafetten med Clement«, hvor Fauli med sin sædvanlige forfriskende ærlighed indrømmede, at han gik ind i filmbranchen for at få fisse. Jeg sad og håbede, at Clement Kjærsgaard ville spørge mig, om det samme motiv gjaldt mit karrierevalg. Men Clement turde selvfølgelig ikke, formodentligt af skræk for at krænke mig eller måske lytterne.

Mit svar ville have været, at jeg ikke gik ind i teaterbranchen for at score, men at muligheden for at score absolut blev større ved, at jeg gjorde det. Især efter de første gode anmeldelser.

Jeg har været instruktør i snart 30 år, jeg har holdt utallige castings, instrueret utallige sex- og kærlighedsscener, mødt utallige attraktive mænd, der gerne ville have en rolle, og for hvem jeg var adgangsbillet til en karriere.

Den succes, jeg har opnået, har let kunnet misbruges.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Jacob Mathiasen
  • Erik Karlsen
  • Jens Flø
  • Steen K Petersen
  • Steffen Gliese
  • Claus Bødtcher-Hansen
  • Torben Bruhn Andersen
  • Dorte Schmidt-Nielsen
  • Olaf Tehrani
  • Katrine Damm
  • Anker Heegaard
  • lars søgaard-jensen
  • David Zennaro
  • Maj-Britt Kent Hansen
  • Troels Ken Pedersen
  • Eva Kjeldsen
  • erik pedersen
  • Ete Forchhammer
Bjarne Bisgaard Jensen, Jacob Mathiasen, Erik Karlsen, Jens Flø, Steen K Petersen, Steffen Gliese, Claus Bødtcher-Hansen, Torben Bruhn Andersen, Dorte Schmidt-Nielsen, Olaf Tehrani, Katrine Damm, Anker Heegaard, lars søgaard-jensen, David Zennaro, Maj-Britt Kent Hansen, Troels Ken Pedersen, Eva Kjeldsen, erik pedersen og Ete Forchhammer anbefalede denne artikel

Kommentarer

anne lindegaard

"Jeg har set mine mandlige kolleger bade i den magt, som deres position giver over for de unge skuespillerinder. Det er mit held, at de mandlige skuespillere som regel forelsker sig i de kvindelige skuespillere og ikke i instruktøren."
Og det er vel netop pointen: At den strukturelle sexisme vender dén vej:

Modigt debatindlæg. Dyb respekt for det!

Lars N. Jensen, søren ploug, Steffen Gliese, Steen Andersen, Claus Bødtcher-Hansen, Jacob Schmidt og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar

Endelig et udsagn der er værd at viderebringe:
Citat: "Magtmisbrug og sexchikane begås også af kvinder."
Jeg gentager det lige ...
Citat: "Magtmisbrug og sexchikane begås også af kvinder."
...et par gange...
Citat: "Magtmisbrug og sexchikane begås også af kvinder."

Jens Christian Jensen

Dejligt at den vinkel også kan tages nu. Fagre nye verden. Det har vi ventet på.

Janus Agerbo, Lars N. Jensen, Steen Andersen, Claus Bødtcher-Hansen, Jacob Schmidt og Søren Fosberg anbefalede denne kommentar

Læs Anne Linnets bog: Testamentet. Derfra kan man sitere: ‘Don Juan pralede af at have forført 1000 kvinder, jeg har forført flere’ (efter hukommelsen - Finder ikke bogen). Ja en del damer har også brugt sin magt til at ‘skore’.

Arne Albatros Olsen, John Poulsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Jeg tror, man skal tage alt det ME Too og nu sexchikane lidt mere fra oven. At det skal stoppes 100% enig, men jeg tror også, at mange ikke altid er bevidst om at det opfattes sådan, nogle siger eller gør i sjov, en kæk bemærkning. Klart man ikke skal berøre folk på private steder på kroppen, uden tilladelse, og overskrides grænsen, skal det da bestemt have konsekvenser. Men kvinder kan jo også selv ret hurtigt sige fra, nu stopper du. Ellers må de lære det. Godt der ruskes op, godt det kommer frem, men jeg synes det nogen steder kammer over i både overskrifter, f. eks Berlingske, der snart ligner en tabloid avis her. De støder i alt fald mig.

Janus Agerbo, John Poulsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Anders Sørensen

Hvorfor er det egentlig, man føler det nødvendigt at påpege, at kvinder også kan bruge deres seksualitet? Hvorfor er det lige, at man føler det nødvendigt at påpege, at kvinder også kan afvise mænd eller tage dem til nåde som led i at begå sig i et samfund, hvor man på den ene eller den anden måde må udnytte sine fortrin?

Hvorfor ikke bare se på det helt overordnede i to splitsekunder i det mindste, uden at forsmåede mænd eller one of the boys-kvinderne skal himle op om det uretfærdige i, at mænd for en stund bliver sat i skammekrogen ikke bare for sjov, men for alvor?

Hvorfor skal kvinder, under dække af at være stærke, nu gøres til talsmænd for en underlig feministisk selvbebrejdende underdanighed, hvis modus operandum er, at hvis jeg spiller maskulin og siger fuck #MeToo , får jeg mere respekt?

Hvorfor ikke bare anerkende, at de simple magtstrukturelle begrænsninger kønnene imellem kalder på et oprør, og at Katrine Wiedeman ikke bidrager til andet end konservatisme og en debil tilgang til de faktiske problemstillinger?

Gik Fauli ind i filmbranchen for at få fisse? Næppe. Trods alt. Men det har han fået Katrine Wiedeman overbevist om, og så klukler hun hjerteligt af hans uærlighed.

Malou Lauridsen

Anders Sørensen, der er der ikke noget selvbebrejdende i at italesætte det åbenlyse. Vi kan vel alle være nogle svin og overtræde andres grænser da de er subjektive og afhængige af den opfattede kontekst som sagtens kan variere fra person til person, uanset køn eller stilling.

Jens Christian Jensen, Birgitte Johansen og søren ploug anbefalede denne kommentar

Selvfølgelig er der magtmisbrug også fra kvinder og også mod mænd. Det er forfærdeligt med seksuelle krænkelser, men det er kun en del af de krænkelser der foregår hver dag. De andre tales der slet ikke om.

Jens Christian Jensen, Birgitte Johansen og søren ploug anbefalede denne kommentar

Magtmisbrug er naturligvis.forkert, ellers ville det ikke være et misbrug. Det kommer til udtryk på rigtig mange måder, og kvinder er eminente til at udnytte deres køns fordele, for at få magt over mænd. Det kaldes bare ikke sexisme, når det går den vej.

Sådan er der så meget - og meget af det, er næppe værd at beskæftige sig med. Modelunet med at fremstille sig selv som krænket, falde givet vis til jorden en skønne dag, og så kan vi alle ånde- og tale frit igen, uanset ens fordeling af kromosomer.