Kommentar

Nej, Ane Halsboe-Jørgensen, forskningsmidler skal ikke bruges på erhvervsstøtte

Forskningsministeren vil bruge forskningsmidler som erhvervsstøtte rettet mod at industrialisere miljøvenlige opfindelser. Men det er ikke forskernes opgave at kommercialisere nye teknologier – og slet ikke på bekostning af den frie grundforskning, skriver ni medlemmer af Det Unge Akademi i dette debatindlæg
’Skal forskningsmidler bruges som erhvervsstøtte rettet mod at industrialisere de miljøvenlige opfindelser, grundforskningen for længe siden har leveret,’ spørger ni medlemmer af Det Unge Akademi i denne kommentar.

’Skal forskningsmidler bruges som erhvervsstøtte rettet mod at industrialisere de miljøvenlige opfindelser, grundforskningen for længe siden har leveret,’ spørger ni medlemmer af Det Unge Akademi i denne kommentar.

Sarah Hartvigsen Juncker

12. september 2020

På forsiden af Information den 3. september står vores uddannelses- og forskningsminister, Ane Halsboe-Jørgensen, frem med et ønske om en øget detailstyring af dansk forskning, som endnu en gang vil begrænse den allerede nødlidende forskningsfrihed. Det, mener vi, er stærkt problematisk.

Videnskab er en rejse ud i det ukendte. I videnskaben står vi på grænsen og skraber i overfladen af det ukendte, som langsomt afslører ny viden og redefinerer måden, vi ser verden på. Historien har vist, at ingen ved, hvor de nye landvindinger sker, eller hvilke der vil revolutionere hele felter. Der er ingen grund til at tro, at politikere skulle være specielt kvalificerede til at identificere disse. Derfor er politisk styring af forskning helt enkelt både en umulighed og en dårlig idé.

Gode forskere kan støttes, og forskningsområder kan opdyrkes, men selve forskningen må og skal være fri. Det giver både den bedste viden og sikrer uafhængige videnskabelige institutioner, som kan bidrage til både problemløsning og almen oplysning.

Det er problematisk, når vores forskningsminister ikke ser værdien i grundforskning og sammenblander forskning og udvikling. Det, hun lægger op til i Information, er ikke forskning, men i bedste fald udvikling, hvor politikere udvælger bestemte teknologiområder til at modtage statsstøtte.

At vi som samfund skal prioritere håndteringen af klimakrisen, kan ingen være uenig i, men skal vi virkelig bruge forskningsmidler til at støtte implementeringen af den allerede eksisterende klimateknologi?

Skal forskningsmidler bruges som erhvervsstøtte rettet mod at industrialisere de miljøvenlige opfindelser, grundforskningen for længe siden har leveret?

Det er klart, at den grønne omstilling herunder til nye teknologier skal være politisk styret, men det skal ikke ske fra Forskningsministeriet, og det skal ikke betales med de sparsomme forskningsmidler, men i stedet med erhvervsstøtteordninger.

Beskyt den frie forskning

I Danmark investerer vi en betydelig, men relativt lille del af vores fælles ressourcer i forskning. Den pulje er afsat, for at forskerne kan sikre vores fælles fremtidige vidensgrundlag. Det gør vi ved at skabe et bredt vidensberedskab og ved at være opmærksomme på, hvilke af deres videnskabelige bidrag der kan blive til løsninger på nuværende og mulige fremtidige problemer. Et bredt vidensberedskab sikrer også, at man hurtigt kan implementere viden til at mindske uforudsigelige krisers omfang.

Med andre ord: Opdagelserne gøres af forskere, hvis resultater tilvejebringer latent og praktisk viden. Derfra finder en vidensoverførsel sted, som består af kommercialisering, industrialisering og implementering. Denne udviklingsproces er dyr og kræver et politisk incitament i form af et ønske om at skabe flere arbejdspladser og en kommerciel gulerod i form af fremtidig profit.

Det er forskernes opgave at støtte denne vidensoverførsel, men det er ikke forskerne, der driver processen, for det er ikke forskning, men udvikling. Derfor bør det heller ikke være forskningsmidler, der skal drive denne proces. Især ikke når det sker på bekostning af de styrkepositioner, der er skabt i grundforskningen – som nu bliver udsultet til fordel for specifikke teknologier.

Ane Halsboe-Jørgensens udmelding kommer som et chok for den samlede forskningsverden, for hun siger ikke alene, at politikerne ved, hvad vi i fremtiden har brug for. Hun lægger også op til, at investeringen i den frie forskning ikke nødvendigvis bibeholdes. Og det, vi hører, er, at den frie forskning må holde for, da midlerne i stedet skal bruges til industrialisering af klimavenlige teknologier. Teknologier, der allerede ville være i brug, hvis det var rentabelt at bruge dem. Teknologier, forskerne har opdaget for længe siden.

Selvfølgelig skal vi gøre noget ved klimakrisen, men det skal ikke gøres på bekostning af det vidensberedskab, der skal sikre os mod andre fremtidige kriser.

Medunderskrivere:

Rasmus Bjørk, professor ved DTU

Peter Dalsgaard, professor ved AU og formand for Det Unge Akademis forskningspolitiske udvalg

Henrik Dimke, lektor ved SDU og formand for Det Unge Akademi

Liselotte Jauffred, lektor ved KU og formand for Det Unge Akademis formidlingsudvalg

Kristoffer Kropp, lektor ved RUC

Andreas Hougaard Laustsen, lektor ved DTU

Bjørn Panyella Pedersen, lektor ved AU

Thomas Just Sørensen, lektor ved KU

Karen Vallgårda, lektor ved KU og næstformand for Det Unge Akademi

Alle medlemmer af Det Unge Akademi under Videnskabernes Selskab

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Claus Bødtcher-Hansen
  • Per Klüver
  • Peter Knap
Claus Bødtcher-Hansen, Per Klüver og Peter Knap anbefalede denne artikel

Kommentarer

Claus Bødtcher-Hansen

12/sep/2020

Ja øv,
Asocialdemokratiet har altid travlt
med at “hylde”/støtte “Das Kapital” :-( ...

Venlig/bekymret hilsen
Claus