Kommentar

Regeringen har ingen plan for, hvordan vi får en retfærdig og bæredygtig fremtid

Hvor er de socialdemokratiske løsninger, som peger mod en bæredygtig fremtid med lighed, tryghed og velfærd? Regeringen mangler politisk lederskab og visioner, og man får tanken, at den tror, alt kan fortsætte, som det plejer, skriver sociolog Pil Christensen i dette debatindlæg
»Det virker, som om Dan Jørgensen & Co. mener, vi kan fortsætte business as usual. Ved hjælp af et magisk teknologisk fix, der afvises af de fleste forskere, fortsætter alt som det plejer i den socialdemokratiske ’vision’.« skriver Pil Christensen i denne kommentar.

»Det virker, som om Dan Jørgensen & Co. mener, vi kan fortsætte business as usual. Ved hjælp af et magisk teknologisk fix, der afvises af de fleste forskere, fortsætter alt som det plejer i den socialdemokratiske ’vision’.« skriver Pil Christensen i denne kommentar.

Emil Helms/Ritzau Scanpix

29. september 2020

I regeringen virker man vred og oprørt, ja, nærmest fornærmet over den hårde kritik af dens klimapolitiske resultater og ambitioner, som i den seneste tid er kommet fra mange sider. Mens finansminister Nicolai Wammen (S) på »ingen måder kan genkende« kritikken, mener klimaminister Dan Jørgensen (S), at regeringen er offer for en »grov forsimpling«. Jeg vil gerne prøve at forklare regeringen  årsagerne til den skuffelse og frustration, jeg møder stort set alle steder.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Freddie Vindberg
  • Eva Schwanenflügel
  • Christian Mondrup
  • Palle Yndal-Olsen
  • Caspar Christiansen
  • Thomas Tanghus
  • Claus Bødtcher-Hansen
  • Bjarne Andersen
  • Kurt Nielsen
  • Torben Ethelfeld
  • Marianne Stockmarr
  • Carsten Munk
  • Bent Gregersen
  • Werner Gass
  • Ejvind Larsen
  • Kristian Nielsen
  • Hans Larsen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Niels-Simon Larsen
Freddie Vindberg, Eva Schwanenflügel, Christian Mondrup, Palle Yndal-Olsen, Caspar Christiansen, Thomas Tanghus, Claus Bødtcher-Hansen, Bjarne Andersen, Kurt Nielsen, Torben Ethelfeld, Marianne Stockmarr, Carsten Munk, Bent Gregersen, Werner Gass, Ejvind Larsen, Kristian Nielsen, Hans Larsen, Lise Lotte Rahbek og Niels-Simon Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

Regeringen, og især Dan Jørgensen, har en særlig måde at gribe klimaproblemerne an på. For det første anerkendes det bærende argument, at det er børnenes fremtid det hele kommer an på, slet ikke. Derfor kan Dan og Mette sige, at omstillingen ikke må koste noget. Jo, den må, og den må koste så meget, det skal være. Alt simpelthen, for intet er os kærere end børnene.
Problemet er selvfølgelig, at samfundet kan bryde sammen, og det kan det, fordi det ikke er et bæredygtigt og smidigt samfundssystem, vi har.
Vi har blandingsøkonomi, og det betyder, at ingen får lov at tage konsekvenserne af den førte politik. Luften skulle have lov at gå ud af luftfarten. Det er horribelt, at staten køber tomme flysæder. Vi har ikke brug for barer og restauranter på hjælpepakker. Vi burde have et væld af beboer- og kulturhuse, hvor vi kunne få bæredygtig mad for en billig penge.
Vi burde dele arbejde og løn, så alle bliver en del af en bæredygtig samfundsøkonomi, men regeringen har ingen mål, som artiklen beskriver, ingen politiske ambitioner for et bæredygtigt samfund.

gregers hoff, Pia Andersen, Erik Winberg, Erik Boye, Jeppe Lindholm, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Gitte Loeyche, Lars Myrthu-Nielsen, jens christian jacobsen, Halfdan Illum, Poul Reynolds, Susanne Kaspersen, Arne Albatros Olsen, Carsten Wienholtz, Bjarne Andersen, Rolf Andersen, Kurt Nielsen, Marianne Stockmarr, Malcolm McGugan, Bent Gregersen, Werner Gass, Ete Forchhammer , Pia Nielsen, Gert Romme, Ejvind Larsen, Lise Lotte Rahbek og erik pedersen anbefalede denne kommentar

Adam Curtis on Real Change
https://www.youtube.com/watch?v=mlaPZ-xMPGY&spfreload=10

" And I think that the question liberals and the left have to face at the moment is really such a difficult question, which is, do you really want change? Do you really want it? Because if you do, many of them might find themselves in a very uncertain world, where they might lose all sorts of things. I mean, what we're talking about, in many cases is people who are sort of at the center of society at the moment; they're not out on the margins, they would have a lot to lose from real political change because it really would change things in the structure of power."
....
" But you can't just sit there forever worrying about big ideas because there are millions of people out there who do want to change. And the key thing is they feel they've got nothing to lose. You might have lots to lose but they feel they've got absolutely nothing to lose.
- But at the moment, they're being led by the right. So things won't remain the same, but society may go off in ways that you really don't want. So what I think, I mean, in answer to your question, hat you need is a powerful vision of the future--with all it's dangers. But it's also quite thrilling. It will be an escape from the staticness of the world that we have today. And to do that, you've got to engage with the giant forces of power that now run the world at the moment. And the key thing is, in confronting those powers and trying to transform the world, you might lose a lot."

Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Gitte Loeyche, Susanne Kaspersen, Torbjørn Methmann og Bent Gregersen anbefalede denne kommentar

De beslutninger der skal til for virkelig at løse de kriser vi står i vil være så gennemgribende at det vil kræve ændringer i magtstrukturen. Det vil ske med eller uden Dan Jørgensen og Cos billigelse - M en sidder de for længe på hænderne vil de i stedetr blive anført af sandsynligvis højreradikale bevægelser. Tiden er knap.

Freddie Vindberg, Steffen Gliese, Arne Albatros Olsen, Eva Schwanenflügel, Jørgen Larsen, jens christian jacobsen, Susanne Kaspersen, Rolf Andersen, Marianne Stockmarr og Bent Gregersen anbefalede denne kommentar

Før man kan planlægge noget som helst, må man have visioner på området. Og det kræver interesse for dette område.

Men lad det være sagt: Den danske regering mangler simpelthen både interesse og visioner på klima, miljø- og det grønne område. Præcis som man også mangler interesse og visioner på det sociale område og på børneområdet.

At den danske statsminister også er børnenes minister, er simpelt hen en underbegavet floskel. Og enhver kan jo se, at regeringens interesse for de ovennævnte områder er på præcis samme niveau.

I socialdemokratiet har Danmark fået en magistratsregering, der kun vil administrere den førte politik, men ikke vil ændre noget som helst.

Ruth Sørensen, Anne Nielsen, Anders Reinholdt, Eva Schwanenflügel, Gitte Loeyche, Poul Reynolds, jens christian jacobsen, Jesper Lerche, Susanne Kaspersen, Thomas Tanghus, Claus Bødtcher-Hansen, Poul Erik Pedersen, Rolf Andersen, Marianne Stockmarr og Werner Gass anbefalede denne kommentar
Margit Johansen

Håndteringen af pandemien er vigtig lige nu, det erkender de fleste, ikke mindst Boris Johnson i London, som pludselig ser meningsmålingerne svinge markant til Labours fordel. På samme måde - men med et andet politisk fortegn - er det vigtigt i DK, hvordan regeringen håndterer klima og miljø - og hvordan medierne snakker om det. En ting er vel mere end rent gætteri om fremtiden - hvis markedet - og de nyliberale markedspartier får mere at skulle have sagt om nedlukning og oplukning - så bliver vores sikkerhed og sundhed styret alt for kortsigtet og risikobetonet. På den anden side - kort fortalt - hvis vi ikke er virkelig smarte og afbalancerede i klima- og miljøspørgsmål så får klima- og miljøskeptiske partier medvind på valgdagen. Og så taber vi virakrigen og klimakampen.

Eva Schwanenflügel, Susanne Kaspersen, Poul Erik Pedersen, Rolf Andersen, Marianne Stockmarr og Bent Gregersen anbefalede denne kommentar

Vi er nødt til at stoppe denne bevidstløse dyrkelse af lønarbejdet: arbejde er kun nyttigt, hvis det fører til noget nødvendigt og vigtigt. Import lægger de største belastninger på befolkningen, fordi de nødvendigvis skal modsvares af produktion til eksport. Vi er derfor nødt til i langt højere grad at finde på metoder, der kan frigøre os fra behovet for import - og i stedet komme til at virke i verden ved vores eksempel.
Et sådant eksempel kunne være metoder til ombygning af benzin- og dieselbiler til brint og el, hvilket vil være en optimal måde at udfase fossil energi på - samtidig med at det ikke fører til overdrevent behov for endnu mere materiale til at bygge nyt af.

Ruth Sørensen, Eva Schwanenflügel, Carsten Wienholtz, Poul Erik Pedersen, erik steenstrup dyhr, Marianne Stockmarr, Maia Aarskov og Bent Gregersen anbefalede denne kommentar

Svend Auken må rotere vildt i sin gav. Han var Dan Jørgensens mentor. Detteher er mere end deprimerende.

Freddie Vindberg, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Gitte Loeyche, Erik Boye, Poul Reynolds, Susanne Kaspersen, Thomas Tanghus, Claus Bødtcher-Hansen, Carsten Wienholtz, Poul Erik Pedersen, Rolf Andersen, Marianne Stockmarr og Torbjørn Methmann anbefalede denne kommentar

Pil Christensen:
Jeg læste bandbullen, men har endnu ikke læst kommentarerne , men hvad har du af løsninger?
hvem skal indskrænke forbrug m.v.? Jeg savner så mænd også flere planer, men jeg vil stadig fastholde at en virus har sat rigtig eget i stå på denne klode og hermed er tomheden en stærk faktor: alt er under forandring, men af andre årsager end forventet.
Problemet er måske at vi skal erkende det og flytte fokus et par år længere ud og se hvilke muligheder vi så har.

Pil Christensen:
Jeg læste bandbullen, men har endnu ikke læst kommentarerne , men hvad har du af løsninger?
hvem skal indskrænke forbrug m.v.? Jeg savner så mænd også flere planer, men jeg vil stadig fastholde at en virus har sat rigtig eget i stå på denne klode og hermed er tomheden en stærk faktor: alt er under forandring, men af andre årsager end forventet.
Problemet er måske at vi skal erkende det og flytte fokus et par år længere ud og se hvilke muligheder vi så har.

Poul Erik Pedersen

Steffen Gliese 9.03: i tillæg hertil kan det så konstateres, at den danske landbrugsproduktion i meget høj grad er baseret på eksport af fødevarer. Set i relation til Jørgen Steen Nielsens gennemgang af landbrugets andel i klimaskadelig produktion, burde det vel inddrages i overvejelserne hvor meget eksportandelen af landbrugsproduktionen rent faktisk bidrager til problemerne.
Det er nævnt før - men af en eller anden grund er det ikke rigtigt blevet et tema, i debatten om landbrugets fremtid. Jeg undrer mig til stadighed over hvorfor.
mvh. poul.

Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Claus Bødtcher-Hansen

29/sep/2020

Asocialdemokraterne er, også
for nuværende, klima-forrædere,
hverken mere eller mindre :-( ...

Asocialdemokratiet, og de øvrige
borgerlige partier “hylder” alene
“Das Kapital” :-( ...

Med bekymret hilsen
Claus

Erik Winberg og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar
jan henrik wegener

Kan en dansk regering, solo, løse dette eller andre globale problemer?
Kan du eller jeg, hver for sig, løse samfundets problemer?
Nu får mage mulighed for at lægge lidt flere penge ud, nå feriepenge frigives.
Men for hver især af os er det dog meget lidt af samfundets midler.
Hvis man for et øjeblik forestiller sig disse penge brugt på en langsigtet måde, for ikke at sige "bæredygtig",måtte mange vel koordinere deres udlæg.

Torbjørn Methmann

Spørgsmålet er ikke om vores liv og verden går store forandringer i møde. Det er snarere i hvilket omfang fremtiden bliver præget af tørke, oversvømmelser,
ustabil fødevareforsyning, kamp om svindende ressoucer, flygningestrømme, masseuddøen etc. Det er godt set af kronikken at fremhæve den feljslutning i Dan Jørgensens overvejelser.

Det er i det hele taget paradoksalt at høre en toppolitiker tøve sådan med at gennemføre reformer for fremtidens skyld. Når det handler om at beskære uddannelse, forskning og kulturinstitutioner eller privatisere vital infrastruktur eller digitalisere alting - altsammen i konkurenceevnens (hellige) navn - plejer de ellers nok at kunne fortælle os hvor meget det haster.

Ruth Sørensen, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger og Pia Nielsen anbefalede denne kommentar

Det lader ikke til, at der er nogen, der overvejer hvilke konsekvenser de gennemgribende forandringer, der skal til få at nå reduktions-målene, har. Vi har nu været igennem en relativt kort periode med corona, hvor de gennemførte tiltag uden tvivl har haft positiv indflydelse på co2-udledningen. Men hvad med påvirkningen på verdensøkonomien på denne ganske korte tid. De ændringer, der skal til for ar nå de anbefalede reduktioner, vil være langt mere gennemgribende og derfor langt mere katastrofale for økonomien. Så hvad vil konsekvensen blive? Hvilke modeller skal der arbejdes med, for finde frem til vores levestandard og hvilke modeller forudsiger konsekvenserne.
Så længe vi ophøjer Greta Thunberg til Gud, for derefter at stikke ned og købe to liter økologisk letmælk og en Tesla, så regner vi med at den hellige klimagrav er velforvaret.
Ingen lader til at være villige til, hverken at udnytte de teknologiske muligheder vi har allerede nu, eller at investere i nye teknologier.
Hvis vi skal løse problemerne, vil jeg argumentere for at begge dele skal til hurtigst muligt.
Vi mennesker er enestående, og det vi har skabt trodser enhver beskrivelse. Lige så lidt som stenaldermennesket kunne forudse vores verden, kan vi heller ikke forudse, hvad vi vil være i stand til i fremtiden. Måske skulle man tænke på klimakrisen som vor tids globale Apollo-program. Jeg er bange for, at paniktænkning og ugennemtænkte hovsaløsninger vil skade mere end de gavner. Løbet er kørt for tilbageskuende bonderøvstænkning og irrationelle beslutninger. Hvis ikke homo sapiens skal ende som en ligegyldig våd plet på det kosmiske lagen, skal vi række mod stjernerne i bogstavelig forstand. Det ser jeg ingen plads til dette i en verden båret på tilbageskuende paniktænkning. I en sådan verden kan det vel være ligegyldigt om vi går til grunde om 5 år eller om 5 mia. år, hvor dommedag uundgåeligt vil indfinde sig. Jeg indrømmer gerne, at det er en smule mere ubelejligt for os, hvis det sker om 5 år, så lad os nu lægge teknologiforskrækkelsen på hylden og sætte kreativiteten fri.

Hvis vi kunne blive enige om ikke at vælge panik som strategi mod klimaforandringerne,

Hvis vi kunne enes om, at målet for vores anstrengelser begrænser sig til en temperatur reduktion på 0.00084 grader celcius i 2030 og endelig 0.0012 grader celsius i 2050,

Hvis vi tillader en vis skepsis, hvor vidt omverdenen er villig, velhavende og idealistisk nok til at følge i vores fodspor på vejen mod 100% co2 reduktion,

Hvis vi sætter spørgsmålstegn ved genialiteten i at investere stort i en million første generations el-biler,

Hvis vi tvivler på, at en grøn check kan kompensere for omkostningerne på gini koefficienten i omstillingen,

Hvis regeringen har fået faktualiteternes tal på bordet og har set den fremtidige hverdag for danske borgere med og uden ressourcer i et Danmark uden fossile og bio brændsler om natten uden vind,

...bliver det svært for os alle at marchere blindt videre mod de paniske dogmer fra sidste valgkamps overbud.

Arne Albatros Olsen

Den disruption som corona har medført og kostet, er intet i forhold til den disruption, som vil følge over en årrække med alle mulige klimaforandringer og deres konsekvenser på kryds og tværs. Jeg undrer mig over at de slet ikke har fattet det endnu.

Ps. Ja, så er der nok en grund til at DR er begyndt at sende en udsendelsesrække med danske preppere, for vi kommer jo hele tiden lidt tættere på.

Arne Albatros Olsen

Den disruption du nævner her Torben, vil helt automatisk blive en følge af voldsomme klimaforanringer i fremtiden. Afbrudte forsyningelinjer, bank nedbrud, fødevaremangel, arbejdsløshed,civilsamfundets opløsning ovs.

Arne
Jeg spørger til den disruption, som vil opstå ved et ophør af vores nuværende livsstil - altså voldsomme ændringer i økonomien. Du nævner disruption som følge af voldsomme klimaændringer. Mener du, at konsekvenserne vil være de samme, så der er tale om en damned if we do, damned if we don't situation? Eller undlader du at tage stilling til mit spørgsmål: hvad er konsekvenserne ved et ophør af vores nuværende livsstil?

Niels-Simon Larsen

Det er muligt, at jeg ikke er tilstrækkeligt begavet til at forstå dit indlæg. På den anden side er jeg 75 år og har set en del samfundspolitiske eksperimenter passere forbi og gå til grunde. Så jeg synes godt, at jeg kan tillade mig at udbede mig en forklaring på de følende punkter.

(1). Jeg har ingen steder set, at ”Dan og Mette” siger, at det ikke må koste noget. De næste 10 år kommer tiol at koste et flercifret antal 15 milliarder med de perspektiver, Som Dan og Mette lægger frem. Hvad jeg har hørt Mette sige er, at det ikke må koste danske arbejdspladser, og det er jo noget ganske andet. Kunsten består i at gennemføre en mange milliarder dyr omstilling de næste 10 år, samtidig med at der skabes grønne arbejdsplader via grønne job og omskoling.

(2) Du mener at vores samfund kan bryde sammen, fordi blandingsøkonomien ikke er smidig og bæredygtig. Jeg kender to andre hovedtyper af økonomier – den kommunistiske og den rent kapitalistiske uden reguleringer af produktion af økonomi. Vil du ikke være så venlig at give mig levedygtige eksempel på disse to økonomityer, der skulle være mere fleksible og bæredygtig end den vesteuropæiske blandingsøkonomi. Kina gælder ikke, fordi det er en statskapitalistisk blandingsøkonomi.

(3)” Ingen får lov til at tage konsekvensen af den førte politik” siger du. Vil du mene at luftfarten selv skal tage konsekvensen af de tomme flysæder, fordi vi har ført en økonomisk politik, der førte til tomme flysæder. Jeg har hele tiden troet, at det var coronakrisen, der gav tomme flysæder?

(3) Vi har ikke brug for barer og restauranter på hjælpepakker. Denne påstand afhænger af, om mennesker gerne vil have restauranter og barer, efter at vi har fået en vaccination mod CO-vid 19. Hvis de gerne vil have det, så kan vi enten bruge hjælpepakker eller dagpenge/kontanhjælp/ellet anden økonomisk hjælp til de arbejdsløse medarbejdere i disse to brancher. De kan jo ikke leve af din gratis velvilje, mens de venter på bedre tider.

Du mener, at vi har brug for et væld af beboer-og kulturhuse, hvor vi kunne få bæredygtig mad for en billig penge. For det første bliver maden ikke billigere af at blive serveret i beboer- og kulturhuse, medmindre nogen stiller gratis arbejdskraft til rådighed. For det andet så har jeg gennem årene set mange kollektive madsteder, blive lukket, fordi folk ganske enkelt ikke bruger dem. Din opfattelse af behovet for sådanne steder er følgelig lige så urealistisk som alt det andet, du skriver.

Det er muligt, at du ikke kan eller vil besvare mine spørgsmål, men så kan nogen af de 28 mennesker der har anbefalet din kommentar vel svare på mine spørgsmål?

Niels-Simon Larsen

Mogens Kjær:
Tak for spørgsmålene.
1. En dreng på 12 år spørger på Middelfart folkemødet. Hvordan han vil komme til at mærke omstillingen. Dan svarer, at det vil han ikke komme til at mærke. Den førte politik bliver en glidende overgang pga de opfindelser, der gør overgangen mulig. Vi opfinder nemlig bare noget elektronik, så er det problem løst. Derfor kan vi trygt forbruge os ud af forbrugsfælden.
2. Jeg kan ikke henvise til succesfulde økonomier. Alle de hidtidige har været katastrofer og ikke vedkendt sig grænserne for vækst. Mit mål hedder bæredygtig økonomi, og det skal vi først til at opfinde.
3. Hvis vi nu havde været ægte liberalister, havde vi sagt, lad falde hvad ikke kan stå. Det burde amerikanerne have stemt for i 2008, men de fik skatteyderne til at betale med hjælpepakker. Der findes kun ren liberalisme på papiret. En socialdemokratisk regering burde benytte lejligheden til at gennemføre sit socialistiske program med overtagelse af produktionsmidlerne, men de har ikke et sådant. De har ingen andre planer end at fortsætte med at lade naturen betale.
3. Jeg er tilhænger af et fællesskabssamfund, hvor alle er opdraget til at samarbejde i stedet for at konkurrere. Derfor kan jeg sagtens se for mig en masse fælleshuse. Det vil du nok væmmes ved, og sådan er vi så forskellige, men igen er der ingen gode forbilleder. Det må vi til at skabe. Jeg bryder mig ikke om det café og restaurationsliv, jeg ser i København. Det hviler på udnyttelse af folk fx kinesiske kokke. Der er ikke en ærlig tjener mere. Det er gerne ung og udenlandsk arbejdskraft. Og så er der alle de der forbandede terrassevarmere. De dækkes også ind af hjælpepakkerne. CO2-svineri.

Det svære ved at diskutere er, at vi som regel har helt forskellige værdisystemer. Sådan er det også med os to. Jeg ser Danmark som en stor energimisbruger. Hvis alle skulle leve som os, skulle der bruges 4 jordkloder mere. Vi har et alt for rosenrødt syn på os selv.

Niels-Simon Larsen.

Tak for dit hurtige svar. Du bliver nok ikke overrasket over, at jeg har lidt kommentarer til dem, men vi er da kommet et stykke vej med at forstå hinanden. Lad mig foreslå, at vi bliver enige om resten i de nedenstående punkter. (Undskyld for øvrigt de mange trykfejl. Nu har jeg fundet skærmbrillerne og i øvrigt sat størrelsen på teksten op. Håber det hjælper).

(1). Jeg har ikke set referater af folkemødet i Middelfart, og følgelig ikke set, hvad Dan Jørgensen sagde til den 12-årige dreng. Men hvis han har sagt, hvad du skriver, er det helt i overensstemmelse med, at den foreslåede ”grønne omstilling” ikke vil kunne mærkes af drengen.

Årsagen er, at de årlige milliardudgifter til omstillingen mere end udlignes af stigningen i bruttonationalproduktet. (BNP). Det er – delvis med rette – et udskæld økonomisk begreb, men afspejler dog nogenlunde også de produktivitetsstigninger, som giver os mere materiel velstand.

Dette er nok for meget at forklare en 12-årig dreng, så derfor er det da meget fornuftigt at fortælle ham, at han ikke kommer til at mærke den grønne omstilling – dog kunne der godt have været et par bemærkninger om, at han måske kommer til at spille lidt mere fodbold og lignende udenfor i stedet for på computeren.

Det forudsætter selvfølgelig, at vi finder teknologiske løsninger, der kan hjælpe med at udfase brugen af fossile brændsler. I denne forbindelse vil jeg lige nævne, at det er forkert, når Pil Christensen skriver, at ny teknologi som fx CO2-fangst og Power-to-X afvises af de fleste forskere. Hvad de ikke tror på er, at det får den store betydning i 2030. Vi skal nogle år hen, før det rigtigt batter.

Hvad Dan Jørgens siger i kampagnevideoen er, at ” det faktisk er muligt at indrette verden på en måde, så vi kan bekæmpe de her klimaforandringer. Og ikke nok med et – vi kan faktisk gøre det på en måde, så vi også får bedre samfund ud af det.

For nu at være en ”knarvorn” gammel mand. Det ærgrer mig, at alle mulige mennesker hele tiden citerer Mette Frederiksen og Dan Jørgensen for, hvad de tror, de har sagt i stedet for at citere dem for, hvad de rent faktisk siger. Det er en dårlig vane, der desværre lader til at gribe om sig.

2. Dit mål hedder” bæredygtig økonomi”, og det skal vi først til at opfinde, skriver du. Jeg er både enig og uenig. Egentlig tror jeg ikke, at det store problem er at opfinde en bæredygtig økonomi. Godt nok har jeg kun overfladisk orienteret mig i de forsøg, der har været på at beskrive bæredygtig økonomi, men for mig er det store problem at konkretisere bæredygtig økonomi og overbevise befolkningen om, at det er værd at gå efter. Men at vi er nødt til at arbejde os hen imod en bæredygtig økonomi, er jeg ikke et sekund i tvivl om.

3. Du skriver, at ”en socialdemokratisk regering burde benytte lejligheden til at gennemføre sit socialistiske program med overtagelse af produktionsmidlerne, men de har ikke et sådant. De har ingen andre planer end at fortsætte med at lade naturen betale”. vi er vist enige i, at ”statens overtagelse af produktionsmidlerne” ikke hidtil har ført til, at naturen ikke kommer til at betale. Snarere har det vist sig, atprisen blev højere. Så indtil videre blev det en dagdrøm, om end en smuk en af slagsen.

Under alle omstændigheder skal befolkningen overbevises, hvis vi da stadig ønsker at leve i et demokrati som vi forstår det. Og jeg kan også godt være i tvivl om det sandsynlige i at en fremtidig statslig overtagelse af produktionsmidlerne i sig selv fører til en bæredygtig økonomi.

4. Jeg sagtens forestille mig en masse fælleshuse huse for mig. Mennesker, der har lyst til at arbejde gratis for at få dem til at fungere, er da for mig mere end velkomne til at etablere og drive dem. Blot tror jeg ikke på, at det kommer til at ske i stor stil, fordi potentialet for frivilligt arbejde i denne retning ikke synes at være særligt stort.

Af hensyn til mennesker, der gerne kommer på de barer og restauranter, der rent faktisk eksisterer og af hensyn til dem, der finder deres udkomme der, synes jeg da, at vi skal gøre hvad vi kan for at hjælpe barer og restauranter igennem krisen.

Så er jeg i øvrigt helt enig med dig i din beskrivelse af arbejdsforholdene på nogle af restauranterne. Når jeg ser så de lave priser nogle restauranter har, så tænker jeg automatisk på snyd og udnyttelse af sårbar arbejdskraft.

Jeg er ikke sikker på, at vi har så forskellige værdisystemer. Jeg er sociolog, uddannet fra slutningen af 60-erne til begyndelsen af 70-erne, og i de efterfølgende 30 år arbejdet på Danmarks førende samfundsforskningsinstitut. Det er altså ikke de mest reaktionære mennesker, som jeg har tilbragt mit liv sammen med.

Forskelle mellem os er nok snarere, at jeg har set en del af min ungdoms drømme blegne, fordi mennesker åbenbart nu engang er, som de er. Og det er måske meget godt, at man ikke bare sådan uden videre kan om-programmere selve mennesket. Så er der i hvert fald nogen, der skal godt styr på programmørerne.

Det blev lidt langt og omstændeligt, men sådan er jeg. Til gengæld er jeg grundig. Det må være en erhvervsskade.

Poul Erik Pedersen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Mogens Kjær: Du skal ikke undskylde din alder, for jeg er 4 år ældre end dig. Jeg er udlært snedker, men blev skolelærer, da jeg syntes, jeg måtte begynde med børnene for at lave verden om. Til sidst underviste jeg voksne indvandrere i dansk.

I mit politiske arbejde har jeg lærerbevidstheden med mig. Vi skal lære at være gode samfundsborgere, og det må vi hjælpe hinanden med. Der er ingen facitliste, men masser af anvisninger. Vi taler i høj grad ud fra vores erhvervserfaring, og det er vel meget forståeligt.

I min ungdom var jeg rød. Nu er jeg rødglødende, men jeg har ikke et parti, kun forskellige klimaaktivistgrupper. Jeg er det, som nogle kalder alarmist - naturen er skamredet, befolkningen forført til forbrug og fordærv og børnenes fremtid ser jeg på 4-6 graders temperaturstigning. Alle debatter jeg fører, forlanger jeg skal ses i det lys. Jeg kan ikke diskutere på anden baggrund.

Man bliver nødt til at bruge de ord, der er. Bæredygtig økonomi er ikke let at definere, men ‘Doughnutøkonomi’ af Kate Raworth sætter os godt på sporet. Økonomi handler om mennesker, først i anden omgang om penge, siger hun. Et sådant synspunkt vil mange anse for meget idealistisk, men for mig hedder den vildeste idealisme overforbrug og kapitalisme, for det ender galt en dag. Ikke desto mindre er det her kampen står. Dan og Mette mener, at det hele grundlæggende er godt nok. Der er et par småproblemer med isens smeltning, tundraens optøning, nogle dyrearter, som vi ikke har brug for, der forsvinder, og insektliv der er på vej væk og truer bestøvningen.
De mener, at det er godt, at Danmark bliver solgt i småbidder til store kapitalkoncentrationer. I øvrigt har det gamle bondeparti, Venstre, ødelagt familiebruget (det er igen det med pengene). Nationalisterne ødelægger nationen, men kommer mærkeligt nok ikke i mindretal af den grund.

Hvis denne udvikling skal vendes, skal jorden gives til dem, der vil dyrke den efter bæredygtige principper.
Nu har veganerne rejst sig, og det ender nok med, at der kommer et vegetarisk landbrug. Altså omvæltning på omvæltning. Ikke bare forandringsparathed, men omvæltningsparathed skal der til. Det venter børn og unge på. Vi skal bort fra lokkeriet: “Se her lille, søde ven, vil du ikke gerne have en slikkepind (en SUV, en turistrejse, en skattefordel)? De (og vi ældre) skal danne helt nye samfundsmål, og vi skal alle aktivere os for at nå dem (arbejde hårdt for dem).

Det er det, som Dan bør sige til alle.
Men hvor har vi Dan? Ak!