Kommentar

Regeringen er krøbet tilbage i musehullet og tør ikke bruge landets økonomiske handlekraft

I foråret viste finansministeren, at han ved, Danmark fint har råd til store engangsudgifter. Men med finansloven vender han tilbage til en tåbelig, forældet budgetforståelse, der kan forlænge krisen og umuliggøre indfrielsen af vores klimamål, skriver klummeskribent Pelle Dragsted i dette debatindlæg
’Det økonomiske tøbrud ser desværre ud til at være kortvarigt. For i det udspil til finanslov, som regeringen præsenterede i sidste uge, er regeringen øjensynligt på vej tilbage til de snærende rammer fra tiden efter finanskrisen,’ skriver Pelle Dragsted i denne kommentar.

’Det økonomiske tøbrud ser desværre ud til at være kortvarigt. For i det udspil til finanslov, som regeringen præsenterede i sidste uge, er regeringen øjensynligt på vej tilbage til de snærende rammer fra tiden efter finanskrisen,’ skriver Pelle Dragsted i denne kommentar.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

10. september 2020

Der er ikke meget godt at sige om coronapandemien. Men den fik én positiv konsekvens. I både EU og Danmark førte den til et økonomisk tøbrud væk fra den nedskæringslinje og budgetdisciplin, som har præget den økonomiske tænkning siden finanskrisen.

I EU blev den såkaldte vækst- og stabilitetspagt sat på standby, så landene uden at blive ramt af sanktioner kunne låne penge til at holde hånden under økonomien og hjælpe virksomheder og borgere, der var ramt af nedlukninger og vigende efterspørgsel.

I Danmark gjorde finansminister Nicolai Wammen det samtidig klart, at udgifterne til de økonomiske hjælpepakker og de øgede sundhedsudgifter blev anset som særlige engangsudgifter – og ikke skulle tælle med i den såkaldte strukturelle saldo.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Tanghus
  • Katrine Damm
  • Dorte Sørensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Marie Vibe
  • Poul Anker Sørensen
  • Torben K L Jensen
Thomas Tanghus, Katrine Damm, Dorte Sørensen, Eva Schwanenflügel, Marie Vibe, Poul Anker Sørensen og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

Tjaah Pelle - hvad skal man sige ? Man "kunne" jo bare sige det sædvanlige - du har sgu ret Pelle men her er det slet ikke nok når man tænker på hvordan tyskerne overtræder finanspagten - noget der kunne være en grund til at opsige finanspagten med den tilhørende budgetlov. Vi skal have turbo på omstillingen - pronto.

Thomas Tanghus, Werner Gass, Katrine Damm, Dorte Sørensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

@ Poul Anker Sørensen
Jeg er enig med dig og Mogens Lykketoft, men samtidig er bæredygtig omstilling afhængigt af et mindre privat forbrug, ellers vil CO2 udledningen stige.

De rigeste 10% globalt er ansvarlig for 50% af CO2 udledningen globalt fra forbrug.
De rigeste 20% globalt er ansvarlig for 70% af CO2 udledningen globalt fra forbrug.
Det er nogen gange godt at vende ting lidt, politikere taler altid om produktion og CO2 udledning.

Fra link:
“Debatten om grøn vækst har stået på i årtier. Centralt i debatten er idéen om, at den økonomiske vækst kan gøres grøn.
Det vil sige, at man anser det for realistisk, at CO2-udledningerne, tabet af biologiske arter og andre kritiske miljøbelastninger kan bringes ned, mens økonomien fortsætter med at vokse.

Det er den position, som rapporten gør stærke indvendinger imod.

- Der er ikke nogen empirisk dokumentation til støtte for eksistensen af en afkobling af økonomisk vækst fra miljømæssigt pres i noget nær den udstrækning, der er nødvendig for at afværge miljømæssigt sammenbrud, står der i rapporten med titlen "Decoupling Debunked".

- Den undersøgte litteratur viser klart, at der ikke er noget empirisk bevis for, at en sådan afkobling i øjeblikket finder sted, lyder det.
Forskerne identificerer syv faktorer som årsag til, at økonomisk vækst ikke kan afkobles fra CO2-udledninger og pres på miljøet.“
Citat slut.
Link: https://www.information.dk/telegram/2019/07/nyt-studie-skyder-forhaabnin...

Decoupling Debunked
Link: https://mk0eeborgicuypctuf7e.kinstacdn.com/wp-content/uploads/2019/07/De...

Philip B. Johnsen

@Poul Anker Sørensen
Udover privatforbruget er der forbruget til dansk produktion og ikke mindst til energi.

Men jeg er enig med dig og Mogens Lykketoft, der kan lånes til ingen rente og den stiger ikke, de rigeste er for rige, men det er et problem i sig selv, det skyldes skattespekulation, skattesvindel eller skatteunddragelse, lovligt eller ulovligt, uanset hvilken type der er tale om, er lig med stigende globale økonomiske ulighed, manglende investeringer i globale og lokale udfordringer, som de menneskeskabte klimaforandringer, bekæmpe fattigdom, sikring af vital infrastruktur for alle, sygehuse, strøm, vand, sanitet og undervisning mm.

Danmarks samlede økonomi bygger på klimakatestrofe skabende biomasse afbrænding og bl.a. 7.000 km2 Amazonas regnskov afbrænding, hvert år til soya produktion, hvor det tidligere var regnskov, hvert eneste år i omegnen af 7.000 km2 Amazonas regnskov afbrænding, fordi underskoven i Amazonas er næringsfattig, lokal befolkningen udnyttes af vores folkevage politikere, sultende fattige mennesker, der ikke har andet valg end at sætte ild til Amazonas.

Hvordan kan vi to vælgere af politikere i Danmark have tiltro til et Folketing og en økonomisk politik der bygger på hvad, EU-eksperter kalder “perverst klimahykleri.“

Link: https://www.information.dk/indland/2020/08/eu-eksperter-melder-skarpt-pe...

Her er hvad ‘Global Sustainable Development Report 2019‘ skriver om dansk perverst klimahykleri, det var det United Nations møde folketinget fik første række til at overvære, da alle verdens lande var klar over, at folketinget har ‘meget‘ svært ved, at forstå budskabet.

Fra Global Sustainable Development Report 2019
“With regard to biomass: it is a limited resource and should be prioritized for use in situations in which there is no obvious alternative, as its harvesting can lead to loss of biodiversity and trade- offs in terms of land rights, food security and access to water.

Capturing carbon by avoiding deforestation is more efficient than afforestation because old-growth forests capture more carbon than recently planted trees.

Protecting existing old-growth forests creates simultaneous benefits for biodiversity, cultural and ecosystem services, climate change mitigation and adaption for people.”
Citat slut

Global Sustainable Development Report 2019:
The Future is Now – Science for Achieving Sustainable Development, (United Nations, New York, 2019).
Link: https://reliefweb.int/sites/reliefweb.int/files/resources/24797GSDR_repo...

Der er 815 millioner sultende i dag, tre milliarder mennesker i verden forventet underernæret i 2050 forårsage af de menneskeskabte klimaforandringer i kølvandet på svindende eksistensgrundlag og medfølgende væbnede konflikter om de få tilbageværende resurser.
Link: https://www.un.org/sustainabledevelopment/hunger/

Eva Schwanenflügel

"Der er ikke meget godt at sige om coronapandemien. Men den fik én positiv konsekvens. I både EU og Danmark førte den til et økonomisk tøbrud væk fra den nedskæringslinje og budgetdisciplin, som har præget den økonomiske tænkning siden finanskrisen."

Netop.

Niels-Simon Larsen

Jeg forstår ikke Pelles beskrivelse. Det er nok, fordi jeg ser enkelt på det.
Vi har en stat med en statskasse (der var vist en, der en dag skrev, at det var en gammeldags betragtning). Staten får skat ind, der ryger i kassen. Det er meget enkelt. Regnskabet skal balancere, ellers går det galt.
Coronaen har kostet os dyrt (tror jeg nok).
Der er ikke penge til klimaet, vil man snart påstå.
Det var ikke så godt, for så stiger temperaturen.
Kan vi så ikke bare bruge penge på klimaet, selvom der ikke er penge til det?
Jo, men det vil vi bare ikke, for så går det ud over samfundsøkonomien.
Det gør det mærkeligt nok ikke med coronaen.
Nej, man kan undrer sig over, at nogle udgifter gør ondt og andre ikke.

Philip B. Johnsen

@ Niels-Simon Larsen
Alle pengene der er skudt ind i økonomien af regeringer rundt om i verden, de havner eller er landet i de riges lommer på aktiemarkedet, men de kan ikke investere dem i arbejdspladser, tilliden til økonomisk vækst er der ikke længere, klimakatestrofen er en realitet!

Det er snak og racisme frem for handling på akut handlingskrævende menneskeskabte klimaforandringer og uligheden siger samtidig konstant.
Nu venter vi på, at de rige bruger alle pengene og sender vores børn i døden.

Niels-Simon Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Mogens Lykketoft har den pointe, at det er gratis at låne penge til omstillingen, men samtidig er de rige så rige nu og vil forbruge så vildt, at det er for sent.

Torben K L Jensen

Niels-Simon - Lad os bare tage et simpelt eksempel. Du får brug for air-condition fordi temperaturen er steget voldsomt,men du står også i Riber og banken må ikke låne dig penge til én - Så hvad skal banken gøre ? Hvis de ikke låner dig pengene dør du og hvis de låner dig pengene kan du "måske" betale pengene tilbage - Hvad tror du selv banken gør og hvad gør staten hvis de mister dig som skatteyder ? Man kan simpelthen ikke sammenligne køkkenbords-økonomi med statsøkonomien fordi staten (den trykker sne egne penge) aldrig kan gå fallit og komme i Riber så staten giver dig et statslån med AAA-garanti.

Thomas Tanghus, Niels-Simon Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Torben: Mindre og mindre forstår jeg, og det er sikkert, fordi der ikke er så meget at forstå. Selvfølgelig kan man ikke blive ved med at trykke penge. Det siger enhver fornuft. Gør man det alligevel, så falder et lands anseelse ude omkring. Danmark har en rating på AAA, mener jeg.
Noget andet er ressourcer. Det har altid været godt at have en guldmine. Vi har en arbejdsom og omstillingsparat befolkning, og det tæller nok mere i dag. Vi er tvunget til at skabe arbejdspladser, men de bruger ressourcer, som der bliver færre og færre af, og så får vi et problem.
Så er der det med pengene. Dem kunne vi ideelt set godt undvære, da vi ikke kan spise dem. Penge eksisterer kun, fordi nogen vil have dem. I det øjeblik, vi mistede interessen for dem, fandt vi ud af at bytte bytte købmand på en anden måde. Det er tragisk, at vi er så slavebundet af penge i stedet for at gå op i de sande værdier: kreativitet og ressourcer.

Statsgæld er bare en anden form for skat. Hvis børn stifter gæld, kommer forældrene til at betale, da de har forældremyndigheden. Staten har ‘statsmyndigheden‘, og hvis borgerne skalter og valter med pengene, kommer staten i sidste ende til at betale. Hvem skulle ellers? Vi har jo ikke gældsfængsler mere, og vi vil ikke have, at folk ligger på gaderne og dør.
I yderste fald kan et lands borgere blive solgt som slaver. Det skete i Grækenland for nogle år siden, da de var helt i knæ, og fattige kvinder solgte sig selv for en pizza. Der er tabere i ethvert spil, også i det internationale spil. Vi vil bare nødig indse det.