Regeringen kan ikke længere frede biltrafikken. Hvis CO2-målsætningen skal nås, skal der ske en nedbremsning i antal kørte kilometer og antal fossilbiler på vejene. Der må ske noget med priserne på privatbiler og med prisen på benzin og diesel. Importeret biomasse er alligevel ikke så grøn, som regeringen har antaget, og hvis den bliver taget ud af ligningen, skal Danmark spare mere CO2 andre steder.
Indlandsisen smelter endnu hurtigere end tidligere forudsagt, og Danmarks klimaløfter til verden om at være førende klimanation har ingen troværdighed, hvis den ikke udmøntes konkret.
Vi venter utålmodigt på, at Dan Jørgensens (S) klimapolitik skal åbenbares. En politik, der skal motivere og involvere os alle sammen i at nedbringe CO2-udledningen. For eksempel ved at ændre vores transportadfærd, selv om det generer nogen.
For 11 år siden blev der indgået et bredt politisk forlig om en grøn transportpolitik, der skulle nedbringe transportens CO2-udledning. Men det er ikke sket. I stedet har flere familier fået mere end én bil, og bilparken er vokset med 600.000.
Motorvejslobbyister
Samtidig arbejder motorvejslobbyister i Vejdirektoratet, regeringspartiet og de blå partier for, at der skal bygges nye klima- og naturødelæggende motorveje i Danmark. Motorveje får privatbiltrafikken til at vokse og spænder ben for miljøvenlig transport. Motorveje tager penge og opmærksomhed fra tog, cykelstier m.m. og forøger den bilpendling, der stresser, forurener og støjer.
Bevidstheden om vejstøj som problem og dens betydning for helbredet er stigende. Folk bliver syge af vejstøj, ja, dør af den. Fossilbilernes udstødning gør vores luft ringere dag for dag.
Nu er det kommet så vidt, at EU-Kommissionen forlanger, at Danmark forbedrer luftkvaliteten.
Regeringens rådgiver i Klimarådet, professor Katharine Richardson, siger, at vi ikke rent klimamæssigt har råd til at vende tilbage til normalsituationen før coronakrisen. Meget arbejde kan ske hjemmefra, og rigtig meget transport og forurening kan spares til gavn for klimatilpasningen og os alle sammen, påpeger Richardson.
Dan Jørgensen, fortæl nu os alle sammen – og dine egne partifæller – at i et Danmark med en klimamålsætning er der ikke plads til alle de omkring 25 nye motorvejsprojekter, som vejlobbyisterne drømmer om. I stedet, skal vi udnytte det eksisterende vejnet bedre, blandt andet ved at køre flere end én person i hver bil.
Karin Mette Petersen er bestyrelsesmedlem i Borgerbevægelsen. DK for en demokratisk motorvejsproces.
Så er det lidt skidt, at der med mundbindskravet er sendt kraftige signaler om, at det er smadderfarligt at bruge offentlig transport eller samkørsel
og at beskæftgelsesreglerne for at kunne modtage arbejdsløshedsunderstøttelse kræver, at der søges arbejde i en radius på 1-2 timers transport hver vej.
Hørt! Det er giga fantasiløst at bygge flere motorveje. Få kontorarbejdspladserne ud af de store byer, så alle ikke skal det samme sted hen, gør hjemmearbejde til en rettighed (ikke en pligt) for de jobtyper, hvor det kan lade sig gøre, og invester i bedre offentlig transport.
Det er muligt, jeg er sippet, men jeg nægtede altså også at tage den københavnske metro og S-togene i myldretiden før Corona. Det var simpelthen ikke værdigt: Korporlig kamp for at komme ind i toget og tre fremmede mennesker, der står og gnubber sig op ad én i tre kvarter. Nej tak.
Hvorfor opstår behovet for flere motorveje? Det gør det på grund af strukturer på vores arbejdsmarked. Folk rejser længere end nogensinde før i historien for at komme til og fra arbejde. Og alle skal det samme sted hen. En del af løsningen på trængselsproblemet findes i en anden indretning af arbejdsmarkedet. Flere motorveje er ikke løsningen.